Jane Grey Palmer
May 27, 2013 16:17:31 GMT 1
Post by Jane Palmer on May 27, 2013 16:17:31 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] JANE ”JULES" GREY PALMER |
[bg=181818] SJETTE • RAVENCLAW • MUGGLERFØDT |
FØDSELSDAG 30. Juli 2067 NATIONALITET Brite. Født i Bakewell, Derbyshire på Chatsworth LOYALITET Burning Day – Jules har altid været meget fascineret af politik og været, mere eller mindre aktiv, i Burning Day. Efter massakren på skolen, har hun dog været meget mere engageret i gruppens aktiviteter og er stadig meget rystet af episoden. |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Tryllestaven er en 10 tommers stav fra Ollivanders. Den er af fleksibelt piletræ og har en kerne af enhjørningehår fra et føl. Selvom Jules virkelig har prøvet at passe på den, har den alligevel fået sig nogle ujævnheder i træet gennem mange års aktiv benyttelse. Den har vist sig at være særdeles velegnet til besværgelser. KÆLEDYR En lille, hvid hankilling, hun fik i starten af sit sjette år på skolen. Den har fået navnet Maximus. KOST En brugt købt Firefly Chimera, hun har købt for sine lommepenge. |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Crystal Reed UDSEENDE Jane har altid været en streg i luften. Lige fra hun var helt lille, har hun altid været en ranglet størrelse og det blev ikke bedre med årene. Arme og ben var stadig spinkle og hoftebenene havde en tendens til at stritte lidt ud, selvom hun prøver at få lidt fedt til at sætte sig. Derfor, da puberteten indtraf og pigerne begyndte at få former, var det også hende, der trak det korteste strå. Dette har altid irriteret hende, men hun er begyndt at affinde sig med det og trøster sig med, at det alligevel ville se dumt ud med store bryster i t-shirt. Håret er meget mørkebrunt på grænsen til sort og krøller lidt tilfældigt som det nu passer det. Fra tid til anden klipper hun det i skulderlængde, men er begyndt at få smag for det lidt længere hår og holder det til lige omkring brystet. Øjenbrynene er samme farve og meget naturligt vedligeholdt. Under dem har Jane et par meget klare, brune øjne. Næsen er meget lige, dog en smule bred over næseryggen og peger ned til en meget smal overlæbe og en meget fyldig underlæbe, der bliver skubbet frem, når hun er irriteret eller stædig. Dette får en i forvejen spids hage til kun at blive mere defineret. Når det kommer til tøj, kan hun bedst lide at klæde sig i neutrale farver, enten sort og hvid eller pastel. Hun elsker kjoler og kikser af og til i at få sine outfits til at hænge sammen – ikke fordi hun ikke kender til mugglermode, da hun er opvokset med det, men fordi hun mere tænker på den enkelte beklædningsdels værdi i hendes øjne end det samlede sæt. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER
YNDLINGSFAG Spådom, Astronomi og Forvandling PATRONUS Jane har ikke et konkret minde som sit lykkeligste, men mere en følelse af den sindsro og helhed hun følte, da brevet fra Hogwarts ankom og faderen nærmest lyste af stolthed over tvillingeparret. Det er endnu ikke lykkedes hende at fremmane den, men når det en dag lykkes, vil den tage form af en mår. DEMENTOR Selv har Jane haft en meget rolig opvækst, men det undgik selvfølgelig ikke hendes opmærksomhed, at faderen altid var efter Eliot. Derfor er hendes værste minde en dag, da Eliot næsten blev slået af den fuldvoksne mand. Det at se faderen så oprevet og voldsom skræmte Jane fra vid og sans og efter moderen havde beroliget faren, måtte den lille pige også søge trøst der. Lige siden har hun altid holdt sig med en sikker afstand til den temperamentsfulde far. Andre gange er det mindet om massakren på skolen, alle de forvirrede elever og den konstante frygt for at en, hun kendte, var død. Selvom hun på intet tidspunkt var til stede under episoden, hjemsøger det hende stadig i form af mareridt en sjælden gang i mellem. BOGGART Jack Arrington eller hendes far hidsig. DRØMMESPEJL Jane er i den tid, hvor fremtidsdrømmene skiftes oftere end undertøjet. Derfor ville billedet i drømmespejlet altid ændre sig med det. Der er dog altid to punkter i hendes fremtidsdrømme, der er ens: hun er lykkelig og der er en sløret mandlig skikkelse, der spørger om hendes hånd i ægteskab. VERITASERUM Det er ikke fordi det er en voldsomt mørk hemmelighed, men når folk fortalte om, hvordan deres forældre havde mødtes, havde Jane altid løjet og fortalt en anden historie, der passede til det liv, hun drømte om. PERSONLIGHED Jane er en pige fuld af liv, glæde og interesse for sine medmennesker. Hun har en grundlæggende forestilling om, at der er noget godt i alle, når bare man leder længe nok. Derfor går hun altid med fuldt gåpåmod ind i samtaler og fordyber sig i andre mennesker. Det er tydeligt, når man først kender hende, at hun har levet et meget beskyttet og trygt liv, hvilket gør hende en anelse blåøjet af og til. Hendes drømme er om romantik og eventyr, som hun længes efter at finde ude i verden, når hun forlader skolen. Ligesom alt andet i hendes flyvske tilværelse, flyver følelserne lidt som de vil, men alligevel skal der meget til for at sætte en gnist til hendes temperament. Jane er meget forstående og vil hellere beskæftige sig med løsningen og årsagen til en diskussion end at råbe med på de høje toner. På trods af at hun er meget large, er Jane dog stadig en meget følsom pige, der af og til tager tingene en anelse for tungt. Det er dog ikke noget, hun bryder sig om at vise og venter til hun er alene på sovesalen, før hun deler sine sorger med den lille killing, som hun allerede har knyttet et tæt bånd til. Hun har nemt ved at holde af folk og er en temmelig stabil støtte, hvilket Eliot også har nydt godt af ved sit svingende temperament. Dette har også udviklet et Moder Theresa-kompleks hos Jane, der altid er i første række med trøstende ord og hellere end gerne sidder og fletter fletninger hos veninder eller tryller deres tårer væk med varm the, når der er problemer. I et hjem med en meget pladstagende tvilling, der var i konstant konflikt med faderen samt tre ældre brødre, har Jules fundet sig tilpas i en ret rolig tilværelse. Hun har ikke det store behov for opmærksomhed og nyder et drømmende liv sammen med sine kollegianere og andre venner. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE
HUSALF - HJEMBY Bakewell, Derbyshire på Chatsworth HISTORIE Historien om Janes forældre var hverken spændende eller romantisk. Da de begge var ude efter social status, Charlot var adelig og Eugene var velhavende, var det en hurtig sammensætning mellem de to. Begge var ude efter en stor mængde børn, så Charlots slægts storhed kunne blive viderebragt og Eugenes firma kunne arves indenfor familien. Derfor var det noget af et chok for de to pragmatiske forældre, da det viste sig at deres førstefødte var magikyndig. Selvom det var en positiv oplevelse for dem begge, blev problemet hurtigt, at han ikke ville overtage faderens firma. Tredje gang var dog lykkens gang for forældre og den yngste søn, Duane viste sig at være en perfekt efterkommer til Eugene. Og så knækkede filmen. To efternølere kom til verden, et tvillingepar. Jane og Eliot var langtfra ønskebørnene i den allerede fuldendte familie og de blev hurtigt lukket ind i en hektisk hverdag uden en plads til dem. Det meste af opvæksten og opdragelsen foregik i selskab af barnepiger, selvom Jane dog kunne vinde en bid af moderens hjerte, da hun var den eneste pige i flokken. De ældre brødre var heller ikke voldsomt interesserede i de to små, indtil små tegn på magiske evner fangede Horatios opmærksomhed. Selv opdagede Jane sine evner, da hun kunne få blomsterne til at blomstre ude i haven. Dette kunne hun sagtens få timer til at gå med, når ingen kiggede og det blev kun oftere med alderen. Horatio flyttede hjemmefra og Eliots higen efter opmærksomhed overlod ikke meget til Jules, der i stedet fandt ro i sin egen lille verden, hvor der ikke var konstant skælden og smælden over Eliots opførsel. Det blev dog bedre, da brevet fra Hogwarts ankom. Familien, der havde set Horatios succes efter Hogwarts, roste de to børn til skyerne og kunne også hurtigt sende læreren fra skolen tilbage igen, da de allerede havde styr på det. Den ældste bror hjalp til med at købe nødvendighederne til skolestart og snart var tvillingerne på vej mod skolen. Selv undrede det Jules en anelse, da hun blev sorteret til Ravenclaw, men hun har aldrig fortrudt det. De første år af skoletiden forløb stille og roligt. De fik begge venner og lærte hurtigt at begå sig på den store skole. Så begyndte det dog at gå af sporet. Mugglerfødte begyndte at være mål for mere end bare en anelse dril fra Riddlerne på skolen og Jane var blandt mange, der gerne forlod skolen for at komme i sikkerhed. Selvom det dog aldrig blev til noget, var hun heldigvis ikke direkte involveret i massakren, da hun sad i storsalen med Eliot på det givne tidspunkt. Hændelsen chokerede hende og forældrene voldsomt og selvom hun havde delt tankerne med forældrene om at skifte skole, er hun alligevel lykkelig for, at hun blev på skolen. |
[bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Rachel ALDER 18 KONTAKT Alt det gode gamle, hvor jeg lurer i skyggerne. HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja. |