Ieronimus Barnes Chapman Finch IV
May 27, 2013 0:51:58 GMT 1
Post by Ieronimus Finch IV on May 27, 2013 0:51:58 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] IERONIMUS BARNES CHAPMAN FINCH IV |
[bg=181818] FJERDE • HUFFLEPUFF • HALVBLOD • SEER |
FØDSELSDAG 17-06-2069 NATIONALITET Født i USA, men har engelsk statsborgerskab. LOYALITET Burning Day |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Ieronimus’ tryllestav er fremstillet af Ollivander og er 8½ tommer, bleg birk med en kerne af enjørningehår. KÆLEDYR Ieronimus har sin egen ugle, Hedley, opkaldt efter en forfader. KOST Ieronimus lånte skolens koste til flyvelektionerne på første år, blev efter gentagende skader fritaget for undervisningen og har ikke rørt en kost siden. |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Thomas Brodie-Sangster UDSEENDE Ieronimus er ikke typen der optager meget i landskabet. Puberteten har ikke gjort det store for ham hverken horisontalt eller vertikalt; han bliver stadig – med sine spinkle 164 cm – til tider forvekslet med en andenårselev. Med sit slidte, gammeldags tøj og et vildt hoved hår han for længst har opgivet at regere, gør Ieronimus sig et lidt tarveligt udseende, og på hans hænder, fra hans hals og i hans lommer finder man en række amuletter, smykker og totemmer der efter sigende hjælper ham i dagligdagen og ellers rasler lidt når han går. Men hans smil er smittende og hans latter mild og let at vække; generelt virker han så glad og charmerende at man stort set ikke bemærker det pinte udtryk der fra tid til anden præger hans træk når han tror ingen kigger. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER
YNDLINGSFAG
PATRONUS Det er ikke lykkedes Ieronimus at lave en patronus, men hvis han gjorde ville den tage form som en gorilla. DEMENTOR Da Ieronimus var 7 år gammel, kom hans far ud for en ulykke og døde, og Ieronimus kan tydeligt huske sin mors ansigt da hun fortalte ham at han var død. BOGGART Hvis der er noget Ieronimus frygter mere end noget andet så er det at andre folk kommer til skade i nærheden af ham. Hans boggart tager typen form af en eller anden elev der på en eller anden vis bliver kvæstet hvor det er tydeligt at det egentlig burde have gået ud over Ieronimus. DRØMMESPEJL Ieronimus ser sig selv i drømmespejlet. Ingen ekstravagante baggrunde eller nogen indikation af hvornår det her foregår. Bare en aldersløs udgave af Ieronimus der ser ham direkte i øjnene, smiler og nikker. VERITASERUM Ikke specielt, nej. Ieronimus kunne vælge at holde sin forbandelse hemmeligt, men han har altid været rimelig åben omkring det. PERSONLIGHED Det er let at tage Ieronimus og komme han ned i en nydelig kasse med Hufflepuff skrevet på siden. Han er mange af kollegiets klassiske dyder; venlig, tolerant og flittig. Det er sjældent man ser ham i dårligt humør, især fordi at han foretrækker at søge væk fra folk, når det nogle gange bliver for meget for ham. Fra han var helt ung har han måtte lære at tage det sure med det søde, at le af sine uheld, dels for andres skyld men mest bare for hans egen, fordi selvmedlidenhed ville føre ind i en håbløs spiral. Alligevel fylder familiens forbandelse en del i hans liv, han er meget bekymret for hvordan andre ser ham og gør alt hvad han kan for at virke upåvirket. I virkeligheden ønsker han brændende at kunne gøre et eller andet der er værdigt for kommende generationer af Finch-familien at huske, men han ved ikke hvad det skulle være. Ieronimus er bestemt ikke dum, hans intelligens er bare meget specifik og hvor han har gjort sig mange tanker om kausalitet kontra fatalisme, kan han nogle gange virke lidt naiv. Tillid er nemlig en kvalitet han besidder i store mængder, som et biprodukt af hans generelle optimisme; han foretrækker at se det positive i andre mennesker, i håb om at de ser det i ham. Naturligvis er Ieronimus ikke udelukkende idealisme, positiv energi og hippie-hummus. Hans gode humør kræver til tider meget personlig indsats og han har tendens til at synke ned og blive helt apatisk eller kynisk. Dette skift er dog sjældent langvarigt da han hurtigt tager sig sammen bliver nogenlunde glad igen, men det kan føre til rigtig dårlig samvittighed hvis hans negativitet går ud over andre folk. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE
Derudover har Ieronimus en rimelig stor udvidet familie i USA: hans fars søskende og deres børn. HUSALF Nej. HJEMBY Ieronimus er vokset op i Concord, Massachussets, USA men bor nu i Lancaster, UK. HISTORIE Det var egentlig lidt sjovt, når man tænkte over det. Så mange små tilfældig der var nødt til at gå op på præcis den rigtige måde for at nutiden kunne se ud som den gjorde. Hvis ikke at Tracey Clarke, healer på skt. Mungus, havde besøgt venner i staterne havde hun aldrig mødt Ieronimus Finch III, men hvis hans snørrebånd aldrig havde gået op, havde han aldrig snublet i det og så havde de to nok bare passeret hinanden på gaden og Jerry var aldrig blevet født. Men det gik vel egentlig længere tilbage end det, nu man tænker over det. Fordi hvor tilfældighed under normale omstændigheder var en ret uhåndgribelig størrelse, havde Finch-familien et lidt utraditionelt forhold til held. Ingen kunne længere huske hvordan det havde startet. Det havde været middelalder, en dyster periode i troldmandshistorien der havde løbet over i den kaotiske segregation fra Mugglesamfundet; det var kun forståeligt at kilder forsvandt eller rent ud ikke blev skrevet. Sagen var den at Finch var en af de ældste fuldblodsfamilier i England – men de var på ingen måde adelige, så det betød ikke det store. Desuden var familien forbandet. Altså bogstaveligt. Der var en række forskellige versioner nedskrevet, men Ieronimus’ yndlings havde altid været at hans fjerne, fjerne forfader havde sagt noget uhensigtsmæssigt om hekse i nærheden af en kvinde der senere blev kendt som Baba Yaga. Men uanset om det var en straf for misogyni, gravrøveri eller politisk involvering med en tabende faktion, endte Finch familien med at være forbandet med kronisk uheld. I slægtens store bog står der beskrevet hvordan forbandelsen i de tidligste dage praktisk talt var en dødsstraf og at en i forvejen kortere levetid ofte blev brutalt halveret af diverse ulykker med tunge ting, vilde dyr og spontane bygningskollaps – nogle gange på en gang. Det lykkedes på en eller anden måde familien at overleve i små hundrede år før de første stadigt eksisterende notater blev skrevet, og der er historier om hvordan forbandelsen ville dræbe en mand og dernæst hoppe til hans førstefødte; et efter et få hans børn dræbt indtil der ikke var flere tilbage og endelig springe på hans ældste søskende. Dette var en af grundende til at Finch-slægten havde holdt sig renblod lige siden, fordi uden magiske værn ville en muggler familie aldrig kunne klare sig. I løbet af årene lykkedes det nemlig at finde en række beskyttende midler, ved en spøjs blanding af desperat nødvendighed, opfindsomhed og hvis ikke held, så i hvert fald mangel på det modsatte. Der var adskillige slægtninge der i bogen påstod at det var en Finch der først opfandt Felix Felicis; det er i hvert fald dokumenteret at den stort set ophæver forbandelsen for en dag.¨ Ieronimus var ikke helt sikker på om det var fordi besværgelsens magt havde falmet over tid, eller om alle hans magiske nipsting og totemmer virker, men på et eller andet tidspunkt var kronisk uheld blevet til komisk uheld. Til trods for at forbandelsen oftest var meget nøjagtig i hvem den gik ud over, havde familien fået et rygte som ulykkesfugle og havde flyttet en del rundt, for så endelig at emigrere til staterne. Tolv generationer senere mødte en ung mand ved navn Ieronimus Barnes Chapman Finch en ung, nogenlunde smuk seer, Nessa Fitzroy. Om det var kærlighed ved første blik, fortalte historierne ikke, men Nessa måtte have set en udfordring i stakkels Ieronimus fordi hun giftede sig med ham. Deres søn, Ieronimus Chapman Barnes Finch II arvede forbandelsen efter sin fars død, i en alder af 19, men hans mors seerblod tillod ham faktisk at undgå de fleste og værste ulykker. Desværre, eller måske heldigvis, var Ieronimus d. III ikke forudseende nok til ikke at snuble og vælte hele vejen ned af trapperne et kort stykke fra Tracey Clarke der, som sagt, var i USA for at besøge venner. Hun var en ung kvinde med et enormt hjerte der bare ventede på nogen at øse sin omsorg ud over, og det fandt hun bestemt i Ieronimus. Hun flyttede i hvert fald til Massachusetts og de fik sammen fem børn og kaldte den ældre Ieronimus Barnes Chapman Finch IV. En tid var alt fryd og gammen. Det blev efterhånden en rutine at far af og til kom til skade og måtte sidde med sin forstuvede fod oppe eller lignende. Nu var det bare sådan at komiske uheld engang imellem kan være rigtig slemme, og selvom at Jerry efterhånden har vænnet sig til at visse folk undertrykker et smil når han fortæller det, så har han stadig svært ved at finde det humoristisk at hans far en helt almindelig onsdag skulle glide på badeværelsegulvet, falde og knække nakken på toiletkummen. Kort, brutalt og uden at Tracey kunne gøre det mindste, den eneste trøst var at hun med nød og næppe nåede at forhindre at det blev hendes søn der fandt liget. De havde nu hverken råd eller synderlig lyst til at blive boende i huset med alle minderne, og selvom at Jerrys onkler og tanter var meget støttende, valgte Tracey stadig at flytte familien tilbage til England. Hvor Jerry fire år efter steg omborg på toget til Hogwarts og der blev fordelt på Hufflepuff. |
[bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Con ALDER 22 KONTAKT PM, skype, whatevs. HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja. |