Laurence Cornelius Ivory
May 18, 2013 0:08:50 GMT 1
Post by Laurence Ivory on May 18, 2013 0:08:50 GMT 1
LAURENCE CORNELIUS IVORY
SYVENDE ÅRGANG · SLYTHERIN · FULDBLODS
NATIONALITET Irsk. Født i Dublin.
LOYALITET Status Quo.
Alle har ret til deres egen mening og selvom Laurence er intelligent nok til at vide, at troldmandssamfundet ikke er demokratisk, så er det alligevel vigtigt for ham at ytringsfriheden er intakt. Han er derudover ganske enkelt ikke enig med nogen af de andre politiske grupper på skolen.
Kuffert
TRYLLESTAV Asketræ, 11'' med en kerne af hippogriffjer. Den er et fabrikat af Ollivanders og valgte Laurence, da han var elleve år gammel og på skolestartsindkøb i Diagonalstræde.
KÆLEDYR Tudsen Alistair, navngivet efter hans bedste ven på meget usentimental manér. De ligner lidt hinanden.
KOST Centennial Falcon. Laurence flyver, men det er ikke en passion.
Udseende
FACECLAIM Nico Mirallegro
UDSEENDE Laurence måler 181 og vokser formentlig lidt endnu. Han er tætbygget og nærmere bastant end ranglet, uden ligefrem at være tyk. Under tøjet gemmer der sig hverken et veltrænet vaskebræt eller et par kærlighedshåndtag. Han er, med andre ord, temmelig gennemsnitlig hvad angår kropstype. Denne gennemsnitskrop iklæder han en tilsyneladende tilfældig blanding af troldmandsgevanter og mugglerinspireret mode. Realiteten er, at han går en del op i sammensætningen. Hvor han ikke bruger sin tid på at løbe runder om søen for at løbe sovsen fra aftensmaden væk, optager det ham derimod at hans tøj sidder ordentligt på den krop han nu engang har. Han jonglerer godt med forskellige udtryk og kan lige så nemt fremstå som den dygtige elev med velfriseret hår, som han kan vise andre og mere rebelske sider frem. Alt i alt reflekterer de forskellige stilarter den han er, men de viser meget forskellige dele af ham på de tidspunkter, hvor han dømmer det fornuftigt at gøre det.
Personlighed
INTERESSER
Den magiske natur.
Dyr, planter, svampe, stjerner, planeter. Det hele har en plads i Laurences interessefelt og han er en ivrig studerende i de fag, der knytter sig til studiet af denne del af den magiske verden. Hans personlige interesse for det resterende er også tilstedeværende, men ikke nær så udpræget.
Status Quo.
Det er ikke som sådan politik, der interesserer Laurence. Faktisk er han grundlæggende ret indifferent i forhold til hvem magthaverne er – bare de gør deres job uden at begrænse magikeres frihed unødigt. Det, der derimod vækker hans harme rigeligt til, at han er aktiv i en af skolens grupper, er den totale mangel på respekt for andres meninger, som gennemsyrer det skolepolitiske liv. Han har absolut ingen anden dagsorden, end at skabe våbenhvile – og med tiden fred – i mellem de forskellige parter.
Status og magt.
Vel og mærke ikke den politiske dikteringsmagt i Ministeriet, men derimod den, der kommer i kraft af virkelige evner for noget og reel indflydelse på andre mennesker og processer. Han er som sådan ganske god til, men ikke forblændet af, det maskespil, der styrer den magiske verdens top. Hans seneste mål – præfektstillingen – passer perfekt med hans nuværende ambitioner. Han har absolut ingen ønsker om at lede Status Quo eller få en stilling som stik-i-rend-dreng for Ministeriets top, når han er færdig på Hogwarts. Den form for magt er alt for flygtig og knyttet op på populisme, smisk og smigren.
YNDLINGSFAG Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Botanik og Astronomi.
PATRONUS Den eneste gang Laurence var forelsket, var han hårdt ramt. Det var i starten af femte årgang og hun var smuk. Selve forholdet – hvis man overhovedet kan kalde det det – var ufattelig kortvarigt. Det var dog også vidunderligt og det er mindet om at være så besnæret af et andet menneske, der ville tjene som bedste minde, hvis han skulle fremmane en patronus. Det er endnu ikke lykkes ham, men hvis det gør, vil den tage form af en påfugl. På mange måder virker det selvmodsigende i forhold til hans stærke selvopholdelsesdrift, at det er netop mindet om at være afhængig af en anden, der er hans bedste. Han er dog ikke blevet sat i en situation, hvor han er blevet tvunget til at reflektere over det paradoksale ved det.
DEMENTOR Laurence har ikke noget forfærdeligt barndomstraume, der dukker frem ved tilstedeværelsen af en dementor. Han får det ganske enkelt elendigt, som om alt dårligt i verden er det eneste, der fylder hans tilværelse op og intet godt kommer til at ske igen.
BOGGART Manglen på en enkelt substantiel, skræmmende begivenhed i hans tidlige liv, betyder også, at Laurences boggart forekommer næsten grotesk i sin ligegyldighed. Han har altid fundet virkelig, virkelig gamle, vindtørre, knogleknirkende, maltbolchespisende, stokbærende heksemestre dybt uhyggelige, når de ikke sagde noget, men bare stirrede, imens de gumlede på enten gebis eller føromtalte bolcher. Derfor ville det være sådan en tipoldefar-størrelse han ville se, hvis han stod overfor en boggart.
DRØMMESPEJL Fremtiden udenfor Hogwarts er endnu for fjern til at Laurence for alvor har fundet helt frem til hvad den venter – selvom han har nogen nogenunde klare idéer. Hans ser derfor sig selv i sin uniform med et skinnende nyt emblem i Slytherins farver.
VERITASERUM Laurence har adskillige hemmeligheder. En af de mere seriøse er hans personlige aspirationer for den nære fremtid. Han ønsker at bære præfekt-emblemet på sin brystkasse næste år og han arbejder på at komme til at gøre netop det.
PERSONLIGHED Fordelingshatten var ikke et sekund i tvivl, den dag, hvor den landede på Laurence Ivorys hoved. Den var næsten ikke faldet på plads, før den havde udråbt som en af del af Slytherins nye, første årgang. Det er da heller ikke noget tilfælde eller nogen troldkunst, at han befinder sig netop der. Alle de dyder, der kendetegner en ægte slange, er i den ene eller anden grand at finde hos Laurence.
Selvom det er med moderation, er han i stand til at sætte snart sagt alle forbehold til side, hvis sagen kræver det. Undtagelsen er grundlæggende ham selv. Han er ikke nogen vovehals, men han gør, hvad der skal til, for at få det han ønsker. For at opnå noget i verden, må man være klar over, at det kan kræve ofre. Der er ingen tvivl om, at Laurence er klar til at gøre dem.
Som det sidste afsnit antydede, er der ikke nogen, der er ham mere kær end han selv. Han er på ingen måde noget ufølsomt og koldt menneske – tværtimod har han mange venner – men han ved, at enhver mand er sig selv nærmest. Ligeså forholder det sig med ham og selvom han vil gå ganske langt for sine sande venner – og det vil han virkelig – så er der ganske klart definerede grænser. Det bliver aldrig ham, der giver alt af sig selv eller ofrer sig for sin kammerat, uanset hvor god en kammerat dette måtte være. Hverken heltedåder eller vovehalseri har han den store beundring for. Det er dyder, der prises af mennesker, som ikke er intelligente nok til at undgå de situationer, hvor det er nødvendigt – eller til at vende de situationer til deres fordel.
Netop intelligens er derimod noget, som han sætter utrolig højt, både hos sig selv og hos andre. Han definerer ikke det ikke ud fra specifikke evner inden for magiens verden, men nærmere som et mentalt overskud. Nogen har mere, nogen har mindre. Decideret debile medmennesker har han ikke meget respekt for, men det er hans indtryk at de alligevel ikke er kvikke nok til at opfatte det, når han opfører sig småarrogant overfor dem.
På trods af alt dette, og det hænger formentlig i høj grad sammen med hans opvækst som en del af den enorme, tætknyttede ”Ivory”-familie, er Laurence ikke tiltrukket af konservatismen hos ”the Riddlers” eller andre lige som dem. Han har i virkeligheden et anstrengt forhold til alle andre politiske grupperinger på Hogwarts end Status Quo, af den simple grund, at de alle tre har taget patent på ”sandheden” i en eller anden form. Det er i det mindste hans opfattelse. Ingen af dem udviser nogen interesse for at lytte til hinanden og det er ikke hans indtryk, at det har ændret sig en tøddel siden Giovanni Polvani og Jacob Arrington fik en simultan blodprop og gav sig til at myrde sagesløse elever på gangene. Han er ikke som sådan personligt berørt af tragedien, men han finder det alligevel usmageligt, at de samme grupper, som er skyld i det, får lov til at blive ved med at sprede deres hadefulde budskaber imod hinanden. Stod det til ham, ville alle elever blive fyldt med en dosis veritaserum og spurgt om de havde et reelt ønske om at slå andre elever ihjel. Alle, der sagde ja, kunne herefter få en enturs-billet hjem og alle de andre, kunne påbegynde et nyt liv i fredelig sameksisens, hvor man rent faktisk kunne tale om tingene, frem for at fyre ubrugelige slogans af.
Baggrund
FAMILIE
• Hurley Ivory, 42 år, fuldblodstroldmand, dragonolog og far.
• Patricia Ivory [nee Ahearne], 41 år, fuldblodsheks, troldetæmmer og mor.
• Dean Ivory, 19 år, fuldblodstroldmand, i lære som eliksirbrygger og storebror.
• Kusiner og fætre i hobetal. Troy, Rachel, Aiden, Imogen, Jacob, Emma og Cielle er dog alle gået ud af Hogwarts.
HUSALF -
HJEMBY Dublin, Irland.
HISTORIE Laurence er født som andet barn i en mindre familie, der ser sig selv som en del af en meget større familie. Hans far er den yngste af de seks Ivory-søskende og flokken af fætre og kusiner nåede op på 18, før onklerne og tanterne holdt op med at få flere. Det heftige antal og det stærke sammenhold, gjorde at hans opvækst var meget præget af en følelse af at være en lille brik i et meget stort puslespil. Der var mange individer i familien og de skulle alle sammen have plads til at være sig selv – samtidig med at de skulle respektere andre. Det oplevede han i høj grad var tilfældet og det har givet ham den sikre base, der gør at han i løbet af sin skoletid er blevet decideret arrig over den totale mangel på forståelse for andre mennesker, som han har set repræsenteret rimelig bredt.
Hans forældre har været bosat i Dublin hele hans liv. Det er der han er vokset op – midt i byen – og det har givet ham en anden fornemmelse af verden omkring ham, en den som mange isolerede landsbyboende magikere giver udtryk for at have. Han er ikke ligefrem kosmopolit – det var Dublin, ikke London – men han kender meget til verden igennem især sin fars profession og internationaliteten prægede i høj grad hans opvækst. Ikke sjældent var han og hans storebror med på ture rundt omkring og der er ingen tvivl om at det liv, har givet ham blod på tanden.
Da han var elleve år gammel, skulle han som alle andre magiske unger starte på Hogwarts. Her overraskede hans placering absolut ingen, der kendte ham. Det var heller ikke nogen krise for hverken Laurence eller hans familie. Han befandt sig blandt ligesindede her, selvom det, at de havde karaktertræk, der mindede om hans, bestemt ikke betød, at de var enige på alle punkter. Efter seks år på skolen, kender han den efterhånden så godt, som man kan håbe på at nå at kende den som elev.
EMMA · 24 · JEG HAR LÆST REGLERNE
