|
Post by Zac Prince Gallagher on Jun 2, 2012 17:54:52 GMT 1
[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=style, -moz-border-radius:0px 10px 0px 10px; border:5px white; background-color:#D1D1D1; height:250px; width:416px; padding:1px;]Zachary Prince GallagherGryffindor | Basker | 6. Årgang | Sytten år | Mugglerfødt |
[/font] Profil. Udadvendt og imødekommende løve som efter sommerferien starter på 7. årgang. Inkarneret quidditchspiller med et temperament der matcher, og går op i sporten med alt hvad han står for. Er knap så akademisk interesseret, og bruger det meste af fritiden på sportsaktiviteter. Humøret er for det meste højt, larmende og positivt, og han elsker at have det sjovt. I konfliktsituationer er han tilbøjelig til at spille med musklerne frem for at bruge hjernen, og derudover er han et udpræget konkurrencemenneske, der aldrig siger nej tak til en udfordring. Hvis du vil plotte, kan jeg fanges på msn, skype: jossamuus, eller blot ved at sende mig en pm, eller ved at smide et svar her i tråden.
[/center][/td][/tr][/table][/center]
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Jun 2, 2012 20:40:47 GMT 1
Jamen jeg vil smide nogle af mine karakterer i ringen! Der er en minibeskrivelse af dem alle tre samt links til profiler HER. betrysJeg ser umiddelbart størst mulighed for tråde med hende her, da hun går på samme kollegium og i klasse med Zac. Hun er i lære som den første kvindelige tryllestavsmager i hendes familie (så vidt jeg husker, har Zac ovenikøbet en Griffith stav, yeds), og hun har for nylig gjort sig meget bemærket ved at sende Matthew Blythe på hospitalsfløjen til semifinalen i duelturneringen, hvorefter hun blev diskvalificeret. Derudover er hun ærke-Hallow og en af næste års præfekt-kandidater. Min umiddelbare indskydelse efter at have læst Zacs profil er, at de to sagtens vil kunne være venner. De har jo uden tvivl kendt hinanden i nogle år efterhånden, og selvom de måske ikke var bedste venner ved første øjekast, kan de have lært hinanden ok godt at kende i de snart 6 år, de har gået i klasse med hinanden. Duelturneringen kan have været en årsag til, at han er begyndt at tage afstand til hende, eller også har han vist sig fra en anden side og rent faktisk været en af dem, der kender hende godt nok til at vide, at hun ikke er komplet psykopat. Thoughts? emanuelUh ja, mugglerfødt elev møder fuldblodsfascisten! Det er ret oplagt, at Emanuel ikke bryder sig om Zac, men hvis vi skal finde på noget vi kan tråde om, må vi finde på noget lidt dybere end det. Sig til, hvis du er frisk, ellers lader vi den bare ligge her :) julieJulie går ud om en måned, så det er måske lidt tosset at begynde at plotte helt vildt med hende - men nu ved du, at hun eksisterer ;)
|
|
|
Post by Zac Prince Gallagher on Jun 2, 2012 22:01:24 GMT 1
Betrys Åh ja, de må uden tvivl kende hinanden. Jeg ser ikke nogen forhindring i, at de i de mindre klasser har været gode venner, og måske endda meget tætte venner, på trods af at Zac alle dage har været en hyperaktiv sportsidiot. Som mugglerfødt førsteårselev har han uden tvivl haft brug for nogle venner, som har været med til at introducere ham for magikersamfundets mange traditioner, og magi generelt, og Betrys kan måske have været en af dem?
Som de er blevet lidt ældre, forestiller jeg mig dog at de er begyndt at glide lidt mere fra hinanden - hendes ambitiøse sider overfor hans mere tilbagelænede forhold til skolearbejdet, og når jeg læser hendes profil slår hun mig heller ikke lige som sportstypen (ret mig hvis jeg tager fejl), hvorfor Zac nok, om end en smule ubevidst, har tilsidesat hende lidt, i takt med at quidditch begyndte at fylde mere og mere af hans fritid. Hvis vi vælger at gå denne vej, vil jeg give dig ret i at episoden med duelturneringen har fået Zac til, bevidst, at tage afstand fra hende.
Men vi kan også gå i en anden retning og sige, at deres barndomsvenskab har været så fasttømret, at selvom quidditch begyndte at optage mere af hans tid, så har de stadig holdt sammen, og at Betrys er en af Zacs få, tætte venner. På nuværende tidspunkt er Betrys sådan set den eneste, der kan flytte hans fokus fra sport og den slags, og minde ham om at skolearbejdet mindst er lige så vigtigt. Og omvendt kan Zac være den, der hiver hende med ud og slappe af, og få tankerne over på noget andet, når det hele bliver lidt for seriøst? Eftersom han vil gøre alt for sine venner og aldrig kunne finde på at vende dem ryggen, uanset hvad der sker, så ville han uden tvivl have stået bag hende efter duelturneringen.
Jeg vil sådan set lade det være op til dig :)
Emanuel Uha. Jeg er helt sikkert frisk på at finde ud af noget med de to, det lyder meget spændende :) Som den sportsidiot Zac er, går han ikke overdrevet meget op i sit skolearbejde, og hvis han er inde i en periode hvor quidditchtræningen optager al af hans tid (og nattetimerne også bliver taget i brug til at studere og udarbejde nye finter og strategier), så er han heller ikke bleg for at tage en lille lur på bageste række i timerne. Af den grund er der jo rig mulighed for at Professor Maverick ikke bryder sig om ham, og når han så samtidig er en mugglerfødt elev, der i perioder viser så lidt interesse for hans undervisning - så er det jo næsten dømt til at gå galt. Tanker?
Julie Duly noted. Jeg vil give dig ret i at det er lidt formålsløst at aftale noget mellem de to x]
|
|
|
Post by taut on Jun 10, 2012 11:51:48 GMT 1
betrys Betrys kan nemt have vaeret en af dem, der ivrigt har fortalt om magikerverden fra A til Z. Hun har nok heller ikke vaeret sen til at bemaerke, at han har en Griffith-stav, hvilket garanteret kunne have fået en ung Betrys til at blive lidt ekstra stolt og tage sig af ham.
Jeg synes det virker meget realistisk, at de med tiden er gledet mere og mere fra hinanden, på grund af deres forskellige interesser. De kan stadig saette sig ved siden af hinanden i timerne eller ved middagsbordet, men det er ikke det helt store gensidigt fortrolige venskab, de har laengere. Men hvis Betrys begynder at maerke, at Zac måske tager afstand fra hende mere bevidst, ville hun nok goere en indsats for at overbevise ham om, at hun ikke er en psycho (overdrivelse fremmer forståelse!) - for selvom de ikke er vildt taette er hun jo ikke ligeglad med sine venners mening om hende.
De kunne have haft en laengere periode uden saerligt meget kontakt, og Betrys er ved at få en god fornemmelse af, at det kan haenge sammen med duelturneringen. Hvordan det så udvikler sig herfra kunne man jo så spille i stedet for at aftale :)
emanuel Ja, Emanuel ville stensikkert udpege Zac som en dovenlars fra dag ét (han blev ansat sidste sommer, så han er stadig en forholdsvis ny laerer). Det kan godt have ledt til nogle eftersidninger, en reprimande eller to og udover det helt klart nogle skarpe kommentarer i timerne. Hvor slemt han har ladet det gå ud over Zac er helt op til dig. Emanuel har jo bl.a. fået afsat Slytherinholdets quidditchkaptajn, hvilket uden tvivl må få Zacs modvilje til at stige. Godt nok kan Emanuel ikke gå ind og fiple med et andet kollegies hold, men han kan godt proeve at goere livet surt for Zac ved at laegge nogle samtaler eller eftersidninger på nogle tidspunkter, der goer det svaert for ham at nå sin traening. Igen, det er op til dig, hvor slemt det skal vaere!
|
|