James Leander Mowett

[James L. Mowett]

FULDE NAVN James Leander Mowett
ALDER 35 år
FØDSELSDAG 18. marts 2046
KØN Mand
LOYALITET James undgår pr. definition altid politiske diskussioner og ordvekslinger, og fremstår altid neutral overfor eleverne i timerne. I timerne er hans holdning at alle kan lære, uanset familie eller evner, hvilket også er derfor at han har et FUT-niveau på A (acceptabel): hvis man gerne vil tage sin FUT hos ham, skal det at man måske ikke er så god til astronomi ikke forhindre en i det. Han sætter engagement ligeså højt som evner i hans vurdering af eleverne. Hvor der er vilje, er der vej. Han støtter indirekte den gamle Fønixordenens værdier og foretagender, hvis alle kortene endelig skal på bordet. Han er dog en varm fortaler for husalfers rettigheder på slottet, har deres velfærd meget på sinde og at de skal behandles værdigt (være frie væsner, så vidt muligt), hvilket også er derfor han gør observatoriet på skolen rent selv – det skal en husalf ikke belastes med, så meget som de skal nå. Han kan udmærket give elever, der ses gørende noget skidt mod en husalf, en ordentlig brandtale, men han gør ellers ikke reklame med det.
NATIONALITET Walisisk
BLOD Mugglerfødt
RACE Magiker

TRYLLESTAV James har stadig den tryllestav, som hans mor købte til ham på deres allerførste skoleindkøbstur til magikernes Diagonalstræde: en 13” stav af mørkt cedertræ med en kerne af kombineret kimærehorn og uglefjer. I toppen af tryllestaven kan man se at der er blevet skåret et træsnit af en lille stjerne med hans initialer nedenunder ind i træet, som er et bevis for at han gennemførte sin uddannelse til astronom på Greenwich Observatory i England. Det var en af tryllestavsmagerens ældste stave, havde han fortalt James da han fik den. Den er i sit es, når der skal kastes besværgelser der har noget med ild at gøre. Den stav er åbenbart ikke bekymret over at den er flammernes foretrukne føde. Flammerne bliver i al fald ekstraordinært flotte og store, hvilket kan lokke James til at tænde lys med den nogle gange.
KÆLEDYR Igennem snart fem år har James haft følgeskab af en lille sort huskat af hunkøn med orange striber på benene og tilsvarende orange pletter finurligt kastet rundt i den skinnende glatte sorte pels. Den går under navnet Altair og er blevet opkaldt efter universets 12. største stjerne, som yderligere også er den allerstørste stjerne i sin egen galakse, Aquilagalaksen. Og der er bestemt ingen tvivl om, at det er Altair, der ejer James – og på ingen måde omvendt. Den har den lille astronom helt og aldeles i sine poters vold, og kan tiltrække sig opmærksomhed fra James med bare et lille vift med halen eller et vagt miav. Men den kære kat er nu på ingen måde utilfreds med sit menneske, og er kendt for at vurdere elever efter deres forhold til dens ejermand; den er begejstret overfor enhver elev, der er velmenende overfor James, og undgår alle elever, der tænker ondt om ham. De to nattevæsner, der bor i skolens Astronomiobservatorium, kigger gerne stjerner sammen om aftenen, hvor James kigger på stjernerne oppe på himlen og katten kigger på stjernerne bag dens øjenlåg.
KOST Selvom han altid har fundet Quidditch meget underholdende, spillede han aldrig selv i skolen (han finder spillet alt for voldsomt og er heller ikke just den store atlet). Til sin eksamen formåede han endda at ryge af en Windraker, der var skolens allersikreste koste, og tilegnede sig til sin Flyveeksamen det største T censoren nogensinde havde givet. Trods det har han nu altid synes det var umådeligt hyggeligt at flyve en lille tur nu og da, og elsker at flyve om aftenen med stjernerne over sig. Til hyggeflyvningen har han i en lille kostegenbrugsbutik indkøbt en antik grå Cleansweep 11 fra de nu bankerotte Cleansweep-kostemageres første produktion af verdens langsomste og sikreste koste. Til trods for at den nærmer sig sin 100. års fødselsdag flyver den stadig akkurat ligeså dejlig langsomt (med en imponerende topfart på 30 km/t!) og solidt som i dens unge dage, og som den eneste Cleansweep-kost er den lakeret i anti-ulykkesbesværgelseslak – og lakken har vist sig nyttig op til flere gange.
TIDL. KOLLEGIUM Ravenclaw-kollegiet i årene 2057-2064
BESKÆFTIGELSE Underviser i Astronomi
ERHVERVSERFARING:
• 2064-2067: Studerede astronomi, matematik og astrometri på mugglernes Oxford University
• 2067-2068: Lovende elev hos magikerne Biggles and Barnford of Oxford (et par astronomer, der nu fremstiller kikkerter. De gav James hans sæt med astronomiske redskaber og hans store messingkikkert, der stadig er en prototype)
• 2068-2072: 4 år på Lapland i en engelsk astronomiekspedition udsendt af Greenwich Observatory med formål at optegne stjernekort af stjernehimlen på den nordlige halvkugle og observere Nordlyset. En af de oplevelser, som James regner iblandt de smukkeste (og koldeste) han endnu har oplevet.
• 2072-2077: Under uddannelse som astronom på mugglernes Greenwich Royal Observatory i England
• 2078: Består uddannelsen til astronom med ekstraordinær udmærkelse
• 2079-2081: Ansat på Greenwich Royal Observatory som royal astronomer
PATRONUS James’ Patronus antager skikkelse af en dværgflagermus. Ligesom dværgflagermusen er den et nataktivt dyr som Hr. Mowett, der trives bedst med sin stjernehimmel. Den er endnu kun blevet fremkaldt to gange i hans liv. Det minde som kan fremkalde den for James, det minde der indtil videre gør ham mest lykkelig ved at tænke på det, er dengang da han for allerførste gang så Nordlyset i sine smukke grønlige og lilla nuancer danse højt oppe over ham på Laplands vidtstrakte tundra.
BOGGART Solen som en dværgstjerne (at Solen har opbrugt al sin energi og skrumper ind til en hvid stjerne 4 gange mindre end dens nuværende størrelse, hvilket vil være katastrofalt for alle planeter og alt liv i Mælkevejen. Selvom det først sker lang tid efter James’ egen død, frygter han alligevel den dag det sker og hvilke konsekvenser det vil få for hans elskede galakse.)
DEMENTOR James’ dementor er udgjort af den knugende følelse af ugengældt kærlighed, knyttet til mindet om dengang han fandt ud af at han var forelsket i sin bedste ven. Igennem årene har han oplevet hvordan han hver gang han har oplevet kærligheden spire for en anden mand, at denne enten finder sig en af hunkøn eller hvor han overhører samtaler, der gør det klart at han aldrig ville have en chance. Selvom tvivlen nager, er han i stand til at kunne tænke på de lykkelige øjeblikke han har haft med sin kærlighed hemmeligt lurende i maven, hvor han så ikke tvinges helt i knæ af dementoren inden han kan nå at fremkalde sin Patronus.
DRØMMESPEJLET Billedet af ham selv stående ved en skinnende messingkikkert i et vindue på en stjerneklar nat, hvor hans hænder ligger på kikkerten og han ser op imod den formidable stjernehimmel. Bag ham kan man ane antydningen af en mand, der står lænet ind over ham og interesseret følger med, dog kan man ikke ane ansigtstræk og ansigtet er sløret. Over den ene hånd har den mystiske mand placeret en af sine egne halvgennemsigtige hænder. James drømmer stadig om den dag, hvor han vil få sin kærlighed gengældt af en mand, der for ham vil være som et stjerneskud hvor stjernen ville være faldet ned på Jorden ved et uheld, en mand der vil kunne elske stjernerne og ham samtidig, og hvor deres kærlighed til hinanden vil være accepteret fuldt ud og ikke ligge dem til last
AMORTENTIA
• Duften af nypudset messing, som er den legering samtlige af hans mangfoldige astronomiske redskaber er gjort i. Det er en duft, der for James altid er associeret med stjernegluggeri, sene aftenstunder med vidunderlige stjernebilleder og som også giver ham en vis tilfredshed, efter at han på bedste manuelle muggler-manér (James afholder sig fra at bruge magi til små trivielle hverdagsopgaver, idet han mener at magien skal bruges til at udrette fantastiske og flotte ting, og ikke bare bruges til alt) med flid og styrke har pudset sin kikkert og sine andre små redskaber, og efter sit hårde arbejde kan nyde den dejlige duft af nypudsede redskaber
• Duften af støv - for James har der næsten altid været duften af støv over mange af de ting, han elsker højest. Støvede gamle bøger, som bare har fået et kvalitetsstempel af støvet og som han er fløjet væk i, støvede gamle teleskoper og stjernekort på Greenwich og så duften af støv i tøjet på mange af de mennesker, der har fortryllet ham umådeligt, men hvor det aldrig er blevet til andet end en sværmerisk fortryllelse.
• Duften af nyslået græs, som James uløseligt forbinder med naturens skønhed og med de mange lange gåture han igennem har taget sig – ved nattetide og under skyfri himmel, både i enrum og i selskab med mennesker, som for James har strålet om kap med naturen selv
• Duften af varm kakao, James’ foretrukne varme drik og som han associerer med mange gode minder
VERITASERUM
• James er hemmeligt homoseksuel og stadig fuldkommen uberørt af kærligheden, og selvom han har forliget sig med det selv efter manges år kamp, har han ikke hjertet til at lade det se dagens lys af frygt for hvordan hans elever, kolleger og ikke mindst hans venner og familie vil reagere på hans præferencer, og har derfor valgt ikke at lade kærligheden mærke ham mere end den skjulte beundring for sit hjertes attrå.

FACECLAIM Lee Ingleby
UDSEENDE Det første der springer en i øjnene ved professor Mowett, er foruden hans meget særprægede udseende, hvor lav han egentlig er. Langt størstedelen af eleverne fra 4. årgang og opefter går den 1,63 høje James over hovedet, og det står således klart at James ligger langt under den gængse højde for det mandlige køn. Det er dog bestemt ikke noget, der generer ham, at han må benytte skamler og andre former for hjælpemidler på skolen, og han sprudler af glæde i sin lille skikkelse. Noget af det man kender professor Mowett bedst på, er det høje humør, den entusiastiske glæde han udstråler og det varme smil han næsten altid går rundt med. Han har selv en formodning om at hans højde kommer af at hans mor er endnu lavere, selvom han har en far og yngre brødre, som tårner op over ham med deres 1,80 og mere. Han har altid stået lidt til en side i sin familie og i sin skoletid på skolen, og foruden det at han er ekstraordinært lav, har udseendet også bidraget en del til den opfattelse af ham. Vægtmæssigt ligger han på omkring de 62 kilo; han er på ingen måde overvægtig, men han er heller ikke sportstrænet på nogen måde. Hans kropsbygning er spinkel med smalle skuldre, en slank overkrop uden særlige muskelmarkeringer og et par lange ben som en tilføjelse. Han har dog ikke en dårlig holdning selvom han ikke er specielt atletisk; tværtimod er han rank og elegant, når han bevæger sig. Han er selv mest fascineret af sine fine, karikerede hænder med lange fingre, som der i hans skoletid altid betog hans Spådomslærerinde umådeligt. Han har en hvid europæisk teint, som passer glimrende til ham; om sommeren bliver han let cremefarvet og om vinteren mister han nuancen. Hans hår er mokkafarvet, og det har altid været tykt og hurtigtvoksende. Det er meget sjældent at James derfor ses med en konkret frisure, men han har det dog bedst med at lade håret gro ned over hans små ører og gå ham til kindbenene. Tit stikker der enkelte totter ud, som han bare skubber tilbage med et lille smil og frisuren fremstår altid som lidt rodet, men går meget godt til ham.
Hans ansigt er langt og tyndt med en høj og bred pande, brede lige øjenbryn og en tynd mund, der bedst kommer til udtryk når han smiler. Han har en ret markant næse. Øjnene er koksgrå, og har tit et fjernt udtryk i dem, når han ikke er fokuseret på stjernehimlen over ham. Han går altid efter øjenkontakt, og han kan lyse op i et stort smil, når nogen gengælder ham øjenkontakten. Af påklædning er han mest tilbøjelig til at iføre sig mugglertøj, da det efterhånden er en noget indgroet vane i ham selvom han har en masse troldmandstøj, og som kun får enkelte mugglerafskyende elever til at le af ham. Det er ret gammelt tøj, såsom jakker, skjorter og lædersko, selvom han elsker sutsko. Han vælger dog altid autoritært tøj i mørke farver til sin undervisning, som for eksempel en sort vest over en hvid skjorte med en sort jakke over det hele. Han har altid et halstørklæde af den ene eller anden art om halsen, da han tit fryser omkring halsen. Det er dog set før, at han tager en robe eller en kappe over sig, og underviser i den. Normalt er kriterierne for tøjet bare, at det skal være praktisk og varmt for James.

INTERESSER
• Nattehimlen med alle dens stjerner
- James’ allerstørste interesse er stjernerne og det univers de bebor. Det er for ham det allersmukkeste, der findes – han formoder dog vagt at den kærlighed, han aldrig har oplevet gengældt, er bare en lille smule smukkere. Han er den dag i dag stadig i stand til at føle sig umådelig lille i et meget stort univers. Han er umådelig passioneret og engageret omkring sit fag, hvilket virkelig smitter af i hans timer, når han taler om selv de mest uanseelige stjerner og fjerneste galakser.
• At lære videre omkring hans lille hjertes glød og glæde, stjernerne
- Foruden den glæde han har for sit fag, har han altid haft et formidabelt talent for astronomi, og han er i stand til at skelne et hvilket som helst stjernebillede på en klar nattehimmel samt give navnet på næsten samtlige kendte galakser og planeterne og stjernerne i dem efter så mange aftener med dem i kikkerten. Der er intet der gør ham mere lykkelig end at vide, at de holder øje med ham.
• Sværmerisk litteratur: digte, børnebogsfortællinger, eventyr
• Bøger i deres generelle form, det ovenstående samt næsten alle andre bøger
• Divinationskunst og spådom
- Det fag som James elskede næsthøjest efter Astronomi på skolen var spådomsfaget. Og foruden at han fandt det interessant og virkelig troede på det, har han haft visse evner for det: han er bare altid blevet mødt med den holdning til Spådom, at det er noget værre vås og overtro, og han er derfor ikke så højttalende omkring det. Han har dog en krystalkugle stående på reolen på kontoret, som han kigger i fra tid til anden.
• Magiske dyr og deres små finurligheder
- Uanset hvad de end laver, kan magiske dyr være umådelig kære i James’ øjne. Foruden at han har følgeskab af sin lille kat Altair, kan han nu også godt lide når der for et syns skyld er andre dyr, han kan hilse på.
• Hyggeflyvning og små spadsereture
• Klassisk musik – han kan dog ikke selv spille noget
• At spille mugglerspillekort og troldmandsskak
• At sprede glæde både udenfor og i klasselokalet
• At beundre sine små flammer hengivent i skjul
• At tale med elever og kolleger om løst og fast
• Tilegnelse af ny viden
- Han er en stor tilhænger af det at lære noget nyt hver dag, hvad end det er hvordan man nemmere kan indstille en messingkikkert til hvordan man udvælger sig det bedste æble i Storsalen. Når elever eller kolleger lærer ham noget nyt, kan han ikke andet end at blive fantastisk glad og taknemmelig overfor dem.

PERSONLIGHED
Lærer man først James Mowett at kende, vil man med rette kunne sige at der gemmer sig et meget stort hjerte i en meget lille krop. Og det er skam så sandt, som det er sagt; hvad end det er elever, kolleger, venner eller hvem der ellers måtte falde udenfor kategorierne, går han dem i møde med et smil og et nysgerrigt blik i øjnene på hvem de mon er. Der blev også engang sagt om ham, at han har en personlighed ligeså stor som universet selv: og hver gang man tror man har set alle stjernerne i det, så dukker der lige pludselig endnu en op. Men der er i hvert fald en ting man ikke kan fornægte ved ham, og det er den muntre, sværmeriske og blide attitude han lægger for dagen for verden. På mange områder virker han umådelig gammel med den fantastiske viden han besidder indenfor hans eget fag, men på et emne såsom kærligheden, hvor han virkelig er på dybt vand, virker han stadig som James i en alder af 16 år, hvis man fanger ham i det. På en gang virker han meget åben og nem at lære at kende, men så er det at man lægger mærke til et eller andet hul, man ikke bemærkede ved første øjekast. Han taler sjældent mere om sig selv end højest nødvendigt overfor eleverne og åbner sig mere for sine kolleger, men et emne som kærligheden, mørklægger han fuldkommen. Det gør stadig for ondt for ham fra tid til anden. Han har en behagelig personlighed og til trods for at han nogle gange kan være lettere opslugt af sine egne tanker og virke verdensfjern, og han er utrolig tolerant overfor alle og tager dem som de er, selvom han selv igennem tiden er blevet fordømt og vurderet på grund af hans egen Mugglerafstamning,

Han er en lærer, der har tålmodighed med de elever i hans klasser, der har brug for det, og elsker at kunne lære de skarpeste hoveder endnu mere. Han tror på at det at ville have viljen til at lære er vigtigere end at have evnerne eller familien – hos ham tæller flid og indsats ligeså meget som evner. Han står meget fast på sine værdier, og han klynger alt hvad der betyder noget tæt ind til hjertet uden at give slip, uanset hvad han så mister; et eksempel på det er hans magiske evner, som han først lagde i skjul ved at arbejde på Greenwich i håb om at få sin families accept, men da længslen efter magiens verden blev for stor for ham, søgte han stillingen som Astronomilærer på Hogwarts, velvidende hvilken risiko han ville sætte sig selv i efter mordet på skolens tidligere mugglerunderviser og med Humphrey Maverick som Rektor. Stjernerne er hans største interesse, og de har altid en stor plads i sit hjerte. Han føler at han lever mest om natten med sin kikkert op imod en stjerneklar himmel, men ynder ligeså meget sine beskæftigelser i dagtimerne. Han er en ildsjæl, hvad angår dyr og svagere stillede væsener, og han er fortaler for at husalfer skal have frie rettigheder og ikke behandles som slaver. Det har han set i sig selv. Og måske kommer det sig også af, at han har enspændertræk og føler at han bedst kan forvalte sine hemmeligheder i enrum, selvom han for det meste er social og udadvendt. Han ser til tider på mennesket som et meget uforståeligt væsen, der kan mene en ting, men gøre noget andet. På det plan foretrækker han sin kats selskab og sin stjernekikkert.

Han elsker børnebøger, idet han føler at den verden der er der, er ukompliceret og altid byder ham velkommen indenfor. Peter Plys og Hafferlaffen er en af hans yndlingsbøger, foruden Alice i Eventyrland og Vinden i Piletræerne. Dog læser han bestemt også andet. Han har dage, hvor han kan holde sig isoleret i observatoriet og studere stjerner og tegne kort, imens at der også kan være dage hvor man ser ham næsten alle mulige mærkelige steder. Som underviser er han kendt for at lægge det døve øre til hvilke onde bemærkninger hans elever måtte kaste efter ham, og i hans timer er alle lige, hvem de end er. Han elsker at lære fra sig, og intet kan glæde ham mere end at se hans elever forstående og oplyste. Han er – selvom hans meget beskedne karakter forbyder ham at indrømme det – meget intelligent, og han lader det komme til udtryk enten gennem hans ekspertområde eller et spil troldmandsskak, som han gerne vil tage med en kollega eller en elev udenfor skoletiden. Han har dog tit givet et førstehåndsindtryk af at være fjern og drømmende, som om at han ved at han har glemt noget, men ikke rigtig ved hvad, fordi han går rundt i sine egne tanker og glemmer at hilse. Han er kendt for at være en meget venlig personlighed overfor videnshungrende elever, der minder ham om ham selv i den alder, og han har tit ekstra undervisningstimer med de elever der vil lære mere udenfor skoletiden. Han er ikke fysisk stærk på nogen måde og er endda også temmelig lav, men når folk forsøger at såre ham med hans svage punkter, smiler han blot let og lader ikke sig selv hidse op over dem. Hans stoiske temperament har været ham en del til hjælp på netop det punkt, for fordomme og meninger omkring ham er der masser af. Han kan kun blive hidsig, når nogen forvolder dyr og forsvarsløse mennesker skade. Kærligheden er noget der for ham skal begraves og glemmes, fordi han aldrig nogensinde har turdet gøre noget ved de flygtige beundringer, han har haft overfor magiske mænd. Han har aldrig kunnet få sig selv til at elske en kvinde, og han frygter hvad folk omkring ham vil sige til hvad han føler for sit eget køn, så han har svoret ikke at værdige kærligheden en tanke. Han er en mand der tager hemmeligheder med sig i graven, men det gælder både hans egne og andres. Han bærer tit på en byrde hemmeligheder, som han ikke ønsker at dele; ikke fordi han har mistillid til folk, men fordi han gerne vil klare alt selv og ikke vil belemre andre med dem. Selvom han afholder sig fra at bruge magi til basale opgaver såsom at åbne døre, kan han dog i undervisningen godt finde på at flytte større objekter med sin tryllestav, netop fordi han ikke ønsker at fremstå mindre autoritær. For James er magien alt for speciel til at man bruger til basisopgaver. Han mener at han som mugglerlærer stadig bør signalere sin magikunnen og efter lang tid i mugglerverdenen hvor brugen af magi må begrænses, har han efterhånden lært sig at klare sig i lang udstrækning uden magien, men han elsker at have den omkring sig og kan mærke, når han ikke har den og savner den.

FAR Alexander Mowett, 70 år. Ikke-magikyndig muggler. Til trods for sin alder er han stadig beskæftiget i militæret som efterretningskommandør, hvor han har været beskæftiget i kampen mod terror (han har endda været udsendt til Mellemøsten adskillige gange for at forsøge at optrævle terrororganisationer) og står stærkt med sin anciennitet og høje rangmæssige placering. Det er dog ingen hemmelighed, at han for længst har slået hånden af sin ældste søn, både fordi han er magiker og astronom, og han ser kun James modvilligt ved forskellige tvungne familiesammenkomster.
MOR Catherine Florence Mowett, (nee: McCoy), 67 år. Ikke-magikyndig muggler. Hun arbejder som sociolog og underviser på Cardiff Universitet, men hun planlægger at trække sig tilbage indenfor de næste par år. Hun elsker i modsætning til sin mand James meget højt og er stolt af at han tør stå ved sig selv ulig hendes yngste sønner, der bare er listet efter deres far. James har altid set hende som en umådelig klog kvinde, der lærte ham meget. For eksempel lærte ham, at hvis man skal udrette store ting, skal man først lære at pakke den nødvendige oppakning, og at man sagtens kan være lille, men bringe stor glæde. Som den eneste i den lille familie støttede hun altid James’ magiske uddannelse på Hogwarts, og hans karriere som astronom. Hun betyder stadig meget for James, selvom de ikke længere ses så ofte, som han ville ønske at de gjorde.
SØSKENDE James er den ældste ud af en søskendeflok på tre drenge, men han har altid været en stor skuffelse for sin far, der gerne havde set sin ældste søn gøre tjeneste i militæret for at følge i hans fodspor. Den karriere har aldrig været i James’ interesse (eller hans fysiks interesse – desuden ser James krig og våben som ubehagelige og skræmmende, uanset om det er hos de ikke-magikyndige eller magikerne, og han ønsker på ingen måde at forvolde skade på nogen, ej heller at slå nogen ihjel!) Faderens store ambitioner er nu blevet opfyldt til fulde af hans to andre sønner, som ikke har magiske evner:
• Edward Mowett, 33 år, ikke-magikyndig muggler. Commodore i Royal Navy med kommando over HMS Mycroft. Gift med Rose Mowett (nee: Fainsley), 33 år, dramatiker ansat på Seven Elms Theatre i East End London.
• Colin Mowett, 29 år, ikke-magikyndig muggler. Konstabel i den britiske hær og sendt på overlevelsesfeltøvelse i Sibirien. Har været forlovet adskillige gange, men har brudt forlovelsen hver eneste gang. Han har dog kæresten Alice hjemme i Cardiff, som er en af de dygtigste elever på universitetets sociologistudium, hvor hans mor underviser.

Det er værd at bemærke at James ikke har megen kontakt med sine søskende, idet begge hans brødre er lidt skeptiske omkring idéen om stjernegluggeri og magi til morgenmad, og de skammer sig begge en del over at have en bror, der er troldmand (og desuden altid har været en aparte genstand i familien, både udseende- og personlighedsmæssigt). Skal de sige hvad James laver, siger de altid at han underviser i Astronomi på en engelsk kostskole oppe i Skotland uden at nævne noget om ’magi’. De to drenge har altid taget deres fars parti, dog er de ikke afvisende overfor James i samme grad som deres far er. Edward er blødet lidt op igennem årene takket være hans kone Rose, som finder James’ liv i den magiske verden spændende. Med deres fælles interesser, der strækker sig langt ud over militærmændene i familiens rationelle tankegangs formåen, er James, hans mor Catherine og Rose kommet til at stå hinanden meget nær efterhånden.
FØDSELSSTED Født og opvokset i Cardiff, Sydwales
HJEMBY Han betragter oprigtigt Hogwarts som sit egentlige hjem, men når ferierne byder ham ikke at kunne opholde sig på slottet, bor han i sin gamle lejlighed han erhvervede sig dengang han arbejdede på Greenwich Royal Observatory. Han har stadig sin gang på observatoriet, som udgør hans 2. hjem næstefter Hogwarts. Lejligheden er beliggende i Dorchester, Sydengland, helt oppe på kvisten i en lille ejendom primært befolket af videnskabsfolk og andre, der laver høje lyde i deres gemakker nu og da. Byen er lille, idyllisk og virker nærmest til aldrig at være vågnet af sin middelalderlige slumren, der er såmænd stadig vægtere og town criars! Det er en velmøbleret lille lejlighed på øverste etage med en lille balkon, hvor James har sin astronomiske kikkert foldet ud i hjemmeperioderne og står og glugger stjerner til skue for alt og alle, der burde være gået i seng på det tidspunkt. Selvom Hogwarts og Greenwich vejer tungt i hans hjerte, elsker han sit lille hjem og kan altid forbløffes over at den lille oase faktisk er hans, hver eneste gang han træder ind af døren.
FAMILIEKÆLEDYR

[/s]
HUSALF[/s]
HISTORIE James Mowetts historie tager sin begyndelse, som så mange andres, ved begyndelsen. Og den begyndelse fandt sted i Cardiff, hvor to midaldrende mennesker netop var blevet forældre for første gang til en lille dreng med store koksgrå øjne og sort hår. Havde man spurgt Catherine og Alexander Mowett dengang om hvorvidt de kunne se noget magisk i James, ville de have svaret ja, men det lå kun i det at den lille dreng var deres. For mugglere var de; og nok så ikke-magiske som man overhovedet kan blive, i modsætning til deres ældste søn, der ville få magien i overflod. I forældrenes kærlighed var der ingen magi, det var et realistisk og jordbundent forhold mellem to mennesker, der ville det samme i livet – at sætte børn i verden og arbejde. For James’ far var arbejdet fuldkommen grundlagt i militæret og helliget kampen mod terroristerne, som også ifølge ham ville blive James’ arbejdsplads hvor han skulle udkæmpe de samme slag som hans far havde, imens at hans mor underviste i sociologi på byens universitet. Og selvom de var en realistisk familie, var det en familie hvor forældre gav al den kærlighed de kunne give deres ene søn på hver sin måde.
At James var magisk ud over det sædvanlige, kunne man roligt sige, men det var kun hans mor der lagde mærke til det og kunne ikke forklare det til hendes mand, som ikke ville tro hende. Senere har James forsøgt at forklare hende det som det første tegn på hans magiske evner. En stille sommereftermiddag ude i græsset havde James i en alder af en 4 år og hans mor siddet i skyggen af et stort piletræ og leget, med en tekande på tæppet og et puslespil de kunne samle i fællesskab. På et tidspunkt var moderen døset hen, og hun blev vækket lidt efter af et stort brag af porcelæn der smadredes. Forbløffet satte hun sig om og så en forvirret James sidde og kigge på splinter af porcelænskanden ligge overalt i græsset. Porcelæn kunne da ikke smadres i græs? Kanden blev dog hurtigt glemt en stund, men ikke tændte stearinlys der tændte når James kiggede nysgerrigt på dem, gryder med koldt vand der begyndte at koge når han gik forbi, hørte også til andre af de små mærkelige tegn som familien Mowett oplevede i tiden op til James’ 11. års fødselsdag. Men senere blev de episoder årsag til mangen spekulation, indtil James kunne forklare sine forældre at det havde været hans magis spæde måder at vise sig på.

Familien blev forøget med to drenge i løbet af James’ første 5 år, og han har derfor aldrig fået mere opmærksomhed end hvad godt var. Han ønskede heller ikke mere opmærksomhed, for han var ikke en stor og stærk fyr som hans to yngre brødre, der altid tog med deres far på jagt eller ud for at fægte. James blev i stedet hjemme med sine bøger og sad oppe til langt ud på natten for at glo ud af et vindue på stjernerne over ham. Han var fascineret af at der kunne være glimtende ting deroppe; og det beroligede ham, at der var nogen til at beskytte ham på de dage, hvor han kunne føle sig ensom. Da han var 8, fik han sin første introduktion til stjernehimlen i skolen, og nysgerrig som han var, brugte han snart hver eneste aften indtil sengetid på at se stjernerne flytte sig over himlen og se billeder. Takket være hans mor, der var glad for at han havde fået sig en hobby, nu hvor de andre drenge altid bare sloges og spillede fodbold, købte hun James en gammel og nærmest rusten stjernekikkert i 9. års fødselsdagsgave. Hun forstod udmærket at han ikke ville igennem al den meningsløse vold. Det betog ham helt og aldeles at der var så smukt oppe på himlen, og han elskede at pusle med den larmende kikkert. Hans først sete stjernebillede var W’et, Cassiopeia. Han tog sig selv i at sidde og kigge op på stjernerne og ønske, at han på en eller anden måde kunne flyve sig op til stjernerne eller bare være ligeså magisk som stjernerne. Man burde næsten sige at det måske var et ønske, der gik i opfyldelse.

Livet var godt og normalt, lange dagtimer der for James var fyldt op af en længsel efter natten og hans kikkert, indtil James’ 11. års fødselsdag. Han var i sin fars øjne blevet til noget af en tøsedreng, der gik rundt og så på stjerner og ville skade sig selv med alle de bøger han hele tiden læste, imens hans mor blot mente at han var af en mere intellektuel støbning end de to andre drenge, der havde det hele i hænderne. Som for ethvert andet barn i den alder var fødselsdage specielle dage, men for James blev den ekstra speciel den dag. På en måde, den ikke helt vil blive for hans to brødre, og som nok et eller andet sted har resulteret i den splid, der kom fra dem senere hen.
Den dag havde været en dejlig dag i skolen, hvor han havde haft en god time om stjernerne, fået sunget fødselsdagssang, og da han gik hjem, havde han mere end ualmindeligt travlt efter at komme hjem, idet hans mor havde lovet at hun havde gemt en speciel gave til ham efter skolen. Men allerede da han kom gående gennem forhaven, kunne han fornemme at det bestemt ikke var som det plejede indenfor. Og ganske rigtigt; da han trådte ind i entréen, hørte han gentagne gange hans navn nævnt af en stemme han ikke kunne placere gennem den lukkede dør ind til stuen. Hvad kunne det være en fremmed fortalte hans forældre om ham?
Da han trådte ind i stuen, så han sine forældre siddende i sofaerne lyttende til en høj ældre kvinde iført en lilla spids hat og en lang lilla kappe ligesom den Merlin fra sagnet om ”Kong Arthur og ridderne af det runde bord”, og James kunne ikke lade være med at være forbløffet over hendes mærkværdige påklædning. Med hendes lange grå hår kunne hun ligne en af de hekse, som fløj på kosteskafter i de eventyr, som de havde læst i skolen. Hun spurgte om det var den unge James, og da han selv høfligt havde svaret, blev han bedt om at sætte sig i sofaerne ved siden af hende. Hun fortalte, at hun var kommet for at fortælle ham at han var blevet accepteret på en skole for særlige børn som ham, nemlig børn med magiske evner – og da James hørte det, havde han slet ikke kunne forstå hvad hun sagde. Sagde hun virkelig at han var magisk? For ham var stjernerne det mest magiske i verden, og hans far sagde altid at der slet ikke fandtes magi som i eventyrerne, og at det kun eksisterede i de bøger, hvilket var grunden til at James vedblev at læse; betød det så at der fandtes magi og han skulle opleve den? Han havde stillet et hav af den slags spørgsmål, og hans umættelige nysgerrighed blev snart forvandlet til spændt forventning om at starte på denne specielle skole. Hans far reagerede dog overhovedet ikke pænt på hvad han hørte, og havde først svaret at hun på ingen måde kunne få James på hendes ”trylleskole”, og at det ikke kunne være den rigtige James hun talte om – hans søn var på ingen måde nogen troldmand! Han var ganske normal. Men selvom han til sidst overgav sig for heksen fra Hogwarts, udbrød der mange skænderier op imod James’ første skoleår, der resulterede i at hans far valgte at se skævt på ham og hævde overfor alle i hans bekendtskab at James var blevet sendt væk på en kostskole for unge drenge med psykiske problemer i Skotland, fordi han skammede sig over at have det han betragtede som en anormal søn. Hun fortalte dog også ved samme lejlighed, at James var den eneste af deres tre børn, der havde magiske evner, og for at gøre ondt værre kunne de to brødre ikke forstå hvorfor de ikke også var magikere, og begyndte at lytte til deres far, der sagde at James var mærkelig. De blev kun gladere, da James blev sat på Hogwartsekspressen.

Hogwarts opfyldte til fulde alle James’ forventninger, og blev meget hurtigt det han betragtede som sit egentlige hjem, hvor han følte sig hjemme og ikke blev betragtet som en afviger. Hatten fordelte ham til Ravenclaw, og i sine 7 år på skolen kom han til at ære sit kollegium ved sin fordybelse i bøgerne og sin forkærlighed for at lære magien. Han knyttede stærke bånd iblandt ravnene og på de andre kollegier, og nød hver eneste dag der var på slottet. Selvom han igennem samtlige 7 år kom til at høre for at være en ”mudderblod” og for sin familie, var det ikke med til at svække hvad han tænker om skolen. Han finder den helt og aldeles vidunderlig. Han blev kendt som lidt af en drømmer med en forkærlighed for nattehimlen, en ravn man aldrig rigtig kunne blive helt klog på, men som mange beundrede for sit intellekt og sin store viden om stjernerne. Astronomi blev hans yndlingsfag sammen med Spådom, og da han gik ud af skolen, var han blevet stensikker på, at han ville fortsætte med at lære om universet. Men indenfor magikerverdenen var vejen til stjernerne næsten ikke-eksisterende, og han lærte at det var et fag, som magikerne i høj grad overlod til Mugglerne. Så første skridt imod at åbenbare flere af universets hemmeligheder blev det for en Muggler åbenlyse valg: at læse på Oxford University. Han studerede den egentlige astronomi og havde matematik og astrometri, opmåling af himmellegemer, som sine andre læste emner.
Imens han læste der, blev han en god ven af de to magiske kikkertmagere i byen, Hr. Edmund Biggles og Hr. Ronan Barnford, og efter endt studium inviterede de ham til at komme og lære håndværket. Selvom James godt vidste at han nok aldrig ville blive kikkertmager, elskede han astronomiske redskaber, og takkede med stor glæde ja til deres tilbud. Han blev meget klogere på sammensætning af de astronomiske instrumenter, og foruden at han har fået mange af de to herrers prototyper som gaver, fik han også uvurderlig viden i hvordan man vedligeholder sine egne instrumenter. Desuden fik han lov at sidde mange nætter og forsøgsprøve instrumenterne, imens han kunne se stjerner.
Biggles og Barnford blev så tilfredse med deres unge lærling, at de til trods for hans ukendthed indenfor Englands astronomiske kredse skaffede ham en plads i den astronomiske ekspedition til Lapland, som Greenwich Royal Observatory sammensatte. James var sine læremestre uendelig taknemmelig, og den dag i dag var den ekspedition ifølge ham noget af det smukkeste han nogensinde har oplevet. Stjernehimlen og Nordlyset var umådelig smukke, men det var der også nogle af de andre deltagere, der var. På skolen havde han fundet ud af at han nærede kærlighed for sit eget køn, men havde altid været bange for at indrømme det for sig selv, og sådan var det også på Lapland, selvom han gentagne gange var ved at trodse sig selv. I håb om at vinde sin fars tillid og accept tilbage tog han efter sin hjemvenden fra Lapland og søgte ind på astronomuddannelsen på Greenwich Observatory. Som følge af hans udmærkelser på Lapland blev han omgående accepteret på studiet, og han forbløffede alle der med sin store viden indenfor faget. Han blev Royal Astronomer i de 6 år han nåede at studere og arbejde der. Men det gavnede ingenting for hans familierelationer, og det var noget resigneret at han begyndte at acceptere, at han ikke længere kunne begå sig i et Mugglersamfund. Han søgte tilbage i sine fodspor, og valgte at søge posten som Astronomilærer på Hogwarts for at komme tilbage til den verden, han var blevet så glad for.
[/blockquote]

C-BOX NAVN Emrys
ALDER 25 år
KONTAKT PMs, MSN (når den er i flinkt lune) samt eventuelle flaskeposter.

ANDET Ogemry’en kan både spise småkager og spille C#maj5 akkorder på ukulelen i c-nøgle samtidig! Den har desuden også lige lært hvordan man skriver en ufuldkommen subdominant som harmoniseringsakkord ($) og nu tror den at Amerika er den ufuldkomne subdominants hjem.

[Night]

accepteret !
tillykke! du er blevet accepteret,
og kan nu starte dit spil på


jobs ,
som elev på skolen, kan du få forskellige autoritære jobs.
kunne du tænke dig at være quidditchspiller,
medlem af en politisk gruppe eller vejleder?
så send din ansøgning til en administrator.
ansøgningsskemaer kan findes HER