Lewis Aidan Murdoch
May 18, 2012 1:23:49 GMT 1
Post by Lewis Murdoch on May 18, 2012 1:23:49 GMT 1
FULDE NAVN Lewis Aidan Murdoch
ALDER 17 år.
FØDSELSDAG 18.06.2067.
KØN Dreng.
LOYALITET Lewis støtter åbenlyst The Riddlers. Man finder ingen sympati hos ham, når spørgsmålet falder på ikke-magikyndige, og han er en varm fortaler for fudblodsfacisme og racerenhed. Denne indstilling skyldes i høj grad, at hans forældre er stærkt pro-Dødsgardist, og at familien – med undtagelser - støttede Voldemorts regime.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Fuldblods.
TRYLLESTAV Kirsebærtræ, drageskæl, fjorten tommer, Ollivander-fabrikat.
KÆLEDYR En siamesisk kat, der går under navnet "Fabian".
KOST Lewis bryder sig ikke om at flyve, og han er derfor den tvivlsomme ejer af en gammel Nimbus-model, som i sin tid var hans fars.
KOLLEGIUM Slytherin.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE Sjette årgang.
PATRONUS Lewis har endnu ikke et stærkt nok minde til, at han kan fremmane en tilfredsstilende patronus, men når han får det lært, vil det være en svane. Et stolt og smukt dyr, men også yderst stædig og utilregnelig.
BOGGART Lewis ser livet som en flygtig mulighed for oplevelser, og er derfor mere end noget andet bange for døden. Når han en dag får muligheden for et møde med en boggart, vil den derfor manifestere sig selv som hans eget spøgelse.
DEMENTOR Af sin bror blev Lewis som lille bundet fast til et træ, i en skov nær deres hjem. Her stod han hele natten, hylende, grædende og skrigende, indtil hans bror endelig kom igen og bandt ham op. Som straf fik hans storebror en syngende lussing af deres mor, men fra den dag af, har Lewis været mørkeræd.
DRØMMESPEJLET Lewis største ønske er kærlighed. Han ønsker sympati og hengivenhed, og at blive elsket betingelsesløst. I Drømmespejlet ville han se sig selv, omgivet af familie, venner og bekendte - og holdende i hånden med en endnu ansigtsløs skikkelse.
AMORTENTIA Duften af nyslået græs, kanel og frisk maling.
VERITASERUM Lewis er homoseksuel, men prøver forgæves at skjule dette for sin omverden - ikke mindst for resten familien af Murdoch. Hans manglende interesse for piger og hans (til tider) løse håndled, er dog ikke gået forbi næsen på hans nærmeste. Hans far har ofte spottende sagt, at han lider af "absurd pyntesyge".
FACECLAIM Adrien Sahores.
UDSEENDE
- 182 høj.
- 67 kg.
- Spinkel og ranglet af natur.
- Mørkbrunt, tykt hår.
- Bedrøvede, mørkebrune øjne.
- Markerede kindben.
- Er bleg af den svage sol så langt nordpå.
- Har et medfødt modermærke på den højre hofte.
- Ses altid i stramme jeans.
- Har hul i højre øre, men der er sjældent en ørering i.
INTERESSER
- Drenge
- Dans
- Musik
- Politik
YNDLINGSFAG Forsvar mod Mørkets Kræfter.
PERSONLIGHED
Lewis skyr næsten ingen midler for at opnå det, han gerne vil. Han siger som regel tingene uden hæmninger, og han holder godt fast i sine egne meninger. Der skal meget til, for at få ham til at ændre sin holdning bare en lille smule. Hans argumenter er altid velovervejede og stærke, og han giver ikke op frivilligt; han vil altid have det sidste ord. Han er typen, der ikke er bange for at sige sin mening højt. Og andres. Han taler, hvor andre mener, at det er bedst at tie, og gennem sin initiativtagen er han den rene ledertype.
Lewis har en naturligt charmerende personlighed og han er meget karismatisk. Det gør, at han ofte er i opmærksomhedens centrum. Han er stor i slaget, og hans selvsikkerhed kan fremstå så arrogant, at den er provokerende, men også dragende. Han foretrækker krævende situationer, frem for dagligdagens rutiner, og han kan have meget svært ved at følge de mange forskellige regler - de skrevne såvel som de uskrevne. Han er meget udadvendt, og han har det bedst, hvis han er omgivet af andre mennesker. Han er i bund og grund et socialt væsen, hvilket dog betyder, at han ofte søger bekræftelse af andre. Dette kommer også til udtryk i hans besættelse af hans udseende, og han prøver så vidt muligt altid at fremstå velpoleret og som en, der har styr på tingene.
Lewis’ skal af hårdførhed og hans selvsikre attitude dækker i virkeligheden over et yderst usikkert og følsomt gemyt. Han er grundlæggende meget utilfreds med sig selv, og han er stærkt selvkritisk. Som et værn og skjold har han påtaget sig en diametralt modsat facade, og kun meget få kan se, hvad der gemmer sig bag hans flabede smil. Han omgiver sig med en hær af piger – både for at dække over hans seksualitet, men også fordi, at han er bange for det samme køn. Lige så selvsikker han kan være, lige så forfjamsket kan han blive, hvis en dreng henvender sig til ham.
FAR Carson Murdoch, 48 år, departementschef Ministeriet for Magi, fuldblods.
MOR Beileag Murdoch, 48 år, hjemmegående husmor, fuldblods.
SØSKENDE
- Storebroderen Jason Murdoch, 18 år, i træning som healer.
- Tvillingesøsteren - -, 16 år.
FØDSELSSTED Lewis stammer fra byen Portree, den største by på den skotske ø Skye.
HJEMBY Lewis bor stadig med sin familie i Portree.
FAMILIEKÆLEDYR Foruden et par slørugler ejer familien to skotske terrier, Berry og Linnet.
HUSALF Husalfen Hooley.
HISTORIE
Lewis og hans søster blev født d. 18. juni 2067, som parret Carson og Beileag Murdochs andet og tredje barn. Faderen stammer fra Murdoch-klanen - en gammel fuldblodsslægt fra Skotland, der åbenlyst havde støttet Voldemort og hans Dødsgardister. Som så mange andre trak de fleste fra familien sig dog fra den offentlige debat, da styret faldt, og den hårde og fjendtlige retorik blev med tiden mindre udbredt i familien Murdoch, også internt. Men Carson, som bekendt blev født efter Voldemorts fald, følte sig fra en tidlig alder stærkt inspireret af de mange raceoptagede tekster, man kunne finde i familiens bibliotek, og han fandt i høj grad de mere moderate medlemmer af familien både æreløse og blodsforræderiske. Da han som 25-årig traf den ligeså magifikserede Beileag Chancellor, resulterede denne foragt i, at al kontakt med den såkaldt "illoyale" gren familien blev droppet, og det nygifte par flyttede til øen Skye, et par få kilometer fra havneby Portree.
Her voksede Lewis og hans søskende op i trygge rammer. Faderen Carsons konservative og reaktionære tilgang til magi havde gjort ham yderst populær i magtens inderste cirkel, og han tilbragte derfor størstedelen af børnenes barndom i London, først som menig ansat og siden som departementschef i Ministeriet for Magi. Måske af netop denne grund har Lewis et anstrengt forhold til sin far, og de to er ofte hinanden fremmede. Forholdet er heller ikke hjulpet på vej af Lewis’ åbenlyse adspredte adfærd, der får sønnen til at fremstå både mærkelig og unaturlig i faderes øjne.
Hvad børnene manglede af opmærksomhed fra deres far, fik de i så rigelig grad af deres mor. Beileag kunne være streng, men hun var meget omsorgsfuld og kærlig. Hun underviste personligt børnene i ikke-magiske kundskaber, såsom læsning og regning, og som hjemmegående husmor tilbragte hun megen tid sammen med Lewis og hans søskende, der sjældent er blevet overladt til sig selv. I kraft af faderens arbejde, og forældrenes interesse i almindelighed, var politik et yndet og livligt samtaleemne ved middagsbordet, og fra en tidlig alder blev børnene fodret med tanken om det rene fuldblodssamfund. Da Lewis som 11-årig for første gang drog mod Hogwarts, var det derfor med hovedet fuld af politisk engagement og idealisme, og han blev hurtigt aktiv i The Riddles.
C-BOX NAVN L.M.
ALDER 17 år.
KONTAKT Send mig en PM eller spørg efter min fjæsbog!