Selwyn Llewellyn Yates
Sept 20, 2012 15:58:13 GMT 1
Post by Selwyn Llewellyn Yates on Sept 20, 2012 15:58:13 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] Selwyn Cairnes Llewellyn Yates |
[bg=181818] 6. ÅRGANG • RAVENCLAW • FULDBLODS |
FØDSELSDAG 21. oktober 2067 NATIONALITET Walisisk – født i Cardiff, Wales LOYALITET The Hallows – han har været menigt medlem siden 4. år, men han er så til gengæld også godt tilfreds med blot at være en del af fodfolket. Han har andet og mere prioriteret højere, men han tager sit politiske engagement seriøst alligevel. I hans øjne er det magi og ikke blodstatus, der er grundsøjlerne i det tusindårige magiske samfund, og det burde ikke være blodlinjer og slægter der afgør enkeltes ret til at afskære nogen fra deres retmæssige arv og regere, når nu man kalder sig magikere og ikke majestæter. |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV En Griffith-stav. Den er fremstillet af akacietræ og er 12 ¼-dels tommer lang. Træet er holdt i sin naturligt dybe okkerrødbrune farve, hvor den brune nuance er mest dominerende. Kernen består af en augureyfjer KÆLEDYR En creme-gråsortspættet skovhornugle af hankøn ved navn Homunculus KOST En Celestial Cometchase, en alsidig sportskost - Selwyn har dog selv fortryllet kosten yderligere og bl.a. kastet mindre aerodynamisk-modstandshævende besværgelser over den for at gøre den optimal til at spille Quidditch på. Kosten er honninggylden med spættede børster og kastanjebrune fodstøtter |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Toby Hemingway UDSEENDE Selwyn fremstår ved første øjekast som en fysisk gengivelse af hans personlighed: en behagelig ung sol i harmoni der vedbliver at stråle, selv ved udsigten til grå skyer. Han er velproportioneret og fysisk afbalanceret uden de sædvanlige tendenser til ranglethed efter at have vokset stabilt og roligt over årene. Et levende bevis på at det faktisk tit kan betale sig ikke at stresse (et faktum han tror urokkeligt på)! Hans klædeligt brede skuldre og symmetriske proportioner anser han som sine største forcer, og han har allerede udviklet antydningen af sportsfolks tætpakkede bygning med vage men klædelige muskler diskret spillende de rigtige steder efter at have været dedikeret til Quidditch og sport op igennem sin opvækst. Men han er endnu ikke vokset færdig for alvor, hverken i højde eller drøjde, ej heller har han så meget skægvækst at prale af på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre regner han med at formen er støbt og at det nu blot er småting der skal på plads. Han står indtil videre veltilpas på sine ganske fornuftige 1,79 centimeter – det eneste han kunne ønske sig var at han stod lidt bedre på fødderne, som endnu kun har sneget sig op på en smal 41 og som altid skal trylles smallere, hver eneste gang han har købt nye par. Han har glat sandblondt hår, hvor den cremegyldne nuance skinner stærkest igennem, og som er holdt kort med ørerne frie i alskens varierende frisurer. Foruden at være praktisk og spare én for unødigt at falde i staver ved spejlet om morgenen har det også en vis strategisk funktion: nemlig at man på den vis ikke kan undgå at bemærke den sorte ring i højre øre, som han fik lavet i sommeren op til 5. år. Øjnene er dybt blågrå med det påfugleblå skær dominerende i dem, og de ses kun sjældent uden et kækt glimt eller det spøgefulde blik han altid går verden i møde med. Hans tøjstil er en velbalanceret blanding af både tidstypiske magiker- såvel som mugglerklæder, dog aldrig uden at være afslappet, slidt og behagelig. Stilen er dog hovedsagligt magisk, dog i den moderne udgave der er nærmest homofon med mugglernes. Selv i skoleuniformen smøger han ærmerne på både skjorte og kappe op til albuerne for et lidt mindre stift look, når som helst han kan slippe af sted med det og en lærer ikke anmærker det, men ellers trives han ganske fint i den. Farverne i hans garderobe er hovedsagligt mørke (sort, blå, hvid, grå og brun) men han plejer at pifte sagerne op hist og her med kontrastbrydende farver såsom vinrødt, blommelilla eller jadegrøn – der er jo ingen grund til at være alt for formel! Han tænker ikke alt for meget over hvad han går i, andet end at det skal passe ham, ikke være alt for forfængeligt og så være noget man kan lide. Han ses som regel i et par klædeligt løse khakibukser eller matte jeans, hvortil han finder sig en farvet t-shirt eller en skjorte, og afhængig af hvad valget blev af de to, tager han sin halvgamle og slidte læderjakke, et par gevandter eller en pullover over. Når det er for varmt til en decideret jakke eller pullover, går han når som helst der er mulighed for det, blot rundt i skjorte eller t-shirt, men han er meget hurtig til at tage et ekstra lag tøj på, når som helst det bliver blot antydningen af koldt – han nægter at lægge sig syg med alle de ting, som livet byder på. Til ethvert sæt uformelt tøj uanset årstid er det et par brune støvler, som har overlevet år og dage (og som snedigt nok får hans fødder til at se større ud). Om sommeren går han heller ikke uden at have et par solbriller i lommen, eller i håret, hvis man mangler lommer. Der er dog tit et sjovt twist på mange af tingene – han ejer for eksempel underlige t-shirts og pullovers. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER ● Quidditch – for Selwyn og hans to søstre er deres fælles lidenskab for Quidditch som både spil og sportsgren kommet ligeså naturligt ind med modermælken som magien er, takket være to passionerede forældre, der begge har spillet professionelt og stadig ernærer sig indenfor troldmandssporten. For Selwyn er der ikke noget mere berusende end opstemtheden på stadium og muligheden for at tilegne sig inspiration til at indstudere en ny flyveteknik til en Quidditchkamp, og når han ikke selv spiller kamp i luften, sidder han med en ledsager på tilskuerbænken. Derudover er han ret sikker på at hvis ikke han nærmest havde lært at sidde på en kost allerede før han kunne gå, har han stensikkert generet en af husets mangfoldige koste ustandseligt og selv forsøgt at få den til at lette, så han også kunne flyve som resten af sin familie ● Satire og gode grin – et godt grin om dagen giver år på bagen, og de vise ord sørger Selwyn for at efterkomme. Han er udstyret med en kulsort humor og et lattermildt sind, og han kan snildt få gjort enhver situation morsom. Derudover har han en forkærlighed for satire, og selvom han mener det ganske uskyldigt, holder han sig bestemt ikke for god til at parodiere en medstuderendes eller sågar en professors ”bedste” træk med grimasser og forvrænget tale foran et par venner for morskabens skyld. Under Cadwallader og Abbey parodierede han i høj grad styret i Hallows, men de alvorlige tider ligger ikke just op til den slags mere. Satiren er dog noget han så vidt muligt udelukkende forsøger at ytre i de rette fora, da det nemt misforstås ● Det modsatte køn – der har altid været noget behageligt over at sidde i selskab med et hunkønsvæsen, uanset om hvorvidt de er veninder, søstre, eller potentielle flirts. Kvinder har en mindre bramfri og støjende måde at anskue verden på (når ikke det lige er hans yngste storesøster det drejer sig om) – og det kan være befriende til tider! For Selwyn er der ingen skam i at indrømme at en køn pige har et vist blikfang i hans optik, og han er på ingen måde særlig kompliceret i sin bejlen til sine udkårne. Det falder ham tværtimod umådelig svært ikke at hilse på ethvert nyt tøsebekendtskab med et bredt smil og et gavtyveglimt i øjet som han har for vane at gøre. Han har tilpas meget rygrad til at behandle enhver pige anstændigt og med respekt, selvom de på ingen måde skal nedgøres og forvandles til æggeskaller som såkaldte gentlemen har for vane at gøre det. Kvinderne har jo alle en høj nok IQ til selv at åbne døre og trække stolen ud ved bordet ● Omgangskredsen og familien – der er intet sted man kan føle sig mere hjemme eller mere som sig selv i venners, veninders og familiens lag. Og særligt familien med deres særlige Quidditchånd har han altid været nært knyttet til som den yngste i flokken, og han er taknemmelig over at fået sin flyveglæde foræret allerede fra barnsben. Han har været vant til opmærksomhed, men aldrig mere end hvad godt var, når der var to andre karakterrige unge kvinder i huset. Og hvad angår resten af familien, er den jo spækket med rødtoppe og andre spøjse personer. ● Meteorologiske fænomener – lige siden han var lille, har Selwyn haft en sær forkærlighed for at sidde på første række udendørs imens elementerne raser, og det er uanset om det gælder snevejr, haglbyger, regnvejr, tordenvejr eller sågar vindstød af orkanstyrke. Man kan heller ikke drive ham indenfor, hvis først der er faldet sne, eller hvis der er udsigt til at træne i haglvejr. Nu hvor han er blevet større har han gjort det til et emne han jævnligt fordyber sig i, og hvis han af den ene eller anden grund skulle få lyst til at lave noget andet end at spille Quidditch ude i fremtiden, kunne han godt tænke sig at studere meteorologi og blive en såkaldt vejrtroldmand ● Nordisk litteratur – kunne man blot købe en udvidelsespakke til døgnets 24 timer, ville Selwyn lade sin læseglæde komme mere til udtryk end han allerede gør og begynde at læse noget af det saftige verdenslitteratur han har fået anbefalet, og som han decideret har skrevet ned i prioriteret rækkefølge. Siden han først stiftede bekendtskab med sin yndlingsforfatter og filosof, Søren Kierkegaard, har han siden da nørdet noget så specifikt som oversat nordisk litteratur fra vikingernes land - og en håndfuld af de største perler i hans optik er den genialt lumre Emil Aarestrup, den barnlige Jens Baggesen, den døddrukne Johannes Ewald, den flyvske H. C. Andersen, og den belærende Ludvig Holberg YNDLINGSFAG ● Oldtidens Runer ● Besværgelser PATRONUS En tejst – fremkaldes ved mindet om en mørk vinteraften for et par år siden, hvor han sammen med resten af familien, skjult af en Sløringsbesværgelse i stærk blæst med hårdtslående regndråber fløj hen over det frådende Irske Hav på sin kost på vej hjem til Wales efter en Quidditchkamp hans far havde spillet, og hvor Selwyn så et massivt lillahvidt lyn slå direkte fra de sorte skyer og ned i vandet foran ham efterfulgt af et brag, der kunne have slået ham af kosten. Selvom han blev skræmt fra vid og sans i øjeblikket, står det minde stærkt frem for ham i dag og beroliger ham, fordi det er indbegrebet af essensen af hver og én af de ting der dybest set gør ham lykkelig: flyvning, familien, frihed, at være i voldsomme naturkræfters vold og magien DEMENTOR Følelsen af svimmelhed og af at ens blik bliver sløret imens jorden på uforklarlig vis konstant gynger under en, særligt når man ikke har fodfæste. På 3. år oplevede Selwyn under en Quidditchkamp uden varsel at blive svimmel på sin kost, hovedsagligt som følge af en pågående forkølelse, der havde tæret alvorligt på ham og gjort at han ikke kunne få en bid aftensmad ned, og han følte det bogstaveligt talt som om at hans kost gyngede frygteligt som et skib i søgang, også selvom det var komplet vindstille og han ikke var blevet ramt af en Smasher. De forundrede og let irriterede blikke der blev sendt ham rundt omkring på banen husker han stadig levende. Han formåede at holde sig på kosten med nød og næppe, også selvom at alting stod sløret for ham, men han frygter alvorligt for at han en dag vil komme til at opleve den samme ubehagelige følelse som syg eller på Quidditchbanen, der vil resultere i enten et fald på kosten, opkast eller blot at han i værste fald aldrig vil mærke normal stilstand igen. BOGGART Et ualmindeligt tykt og halvuldent spindelvæv med fluer i på størrelse med en gobelin, der langsomt svæver mod ham. I hans første år på skolen var han ude og gå tur nær skovbrynet i højsol og var dybt betaget af den tætte og mangfoldige bevoksning, da han kom til at gå med vidåbent gab ind i et massivt spindelvæv fyldt med de sørgelige rester af kryb – og trådene endte både i hår, øjne, og ikke mindst i munden. Han kan stadig levende huske den ubehagelige følelse af de tynde og snaskede tråde, som han nærmest kunne trække ud af munden med fingrene da han efterfølgende forsøgte at skylle spindet væk, og i dag er synet af et spindelvæv på hans vej udenfor nok til at han tager en pind og får banket det helt væk i stedet for blot at vifte det ned med hånden. Når boggarten bliver tvunget tilbage, bliver trådene i spindelvævet snurret sammen til et spøgelseshvidt garnnøgle med lyserøde strikkepinde i – selv hans frygt kan han få et godt grin ud af. DRØMMESPEJL I drømmespejlet ser Selwyn sig selv stående med albuerne lænet op af barrieren på en ukendt Quidditchtribune, der er draperet i alverdens nationalitets farver. Det er verdensmesterskabstid, og han står med sine forældre på hver sin side, med deres blikke rettet op imod luften. Men der er endnu et par øjne, der fascineret ser op på himlen: dem fra en lille pige med blonde lokker, som sidder på hans skuldre med en spids festlig hat med Tromlermønster. Instinktivt ved han at de ser på Anessa, der spiller for et stort hold. Selvom han stadig gerne ser sig selv som enten vejrtroldmand eller Quidditchspiller i en fjern fremtid, ved både han selv og spejlet vist at ønsket om ude i fremtiden at have både sin egen lille familie med små magikere og stadig have resten af sin familie i ryggen overtrumfer hans egne karriereplaner. VERITASERUM ● Sidste skoleår inden sommerferien var han nær ved at blive bortvist fra skolen, da han blev taget i at lave en uskyldig parodi på eliksirprofessoren og dette blev misforstået af størstedelen af lærerstaben som et politisk angreb på deres autoritet. Det var dog ingenlunde politisk, og det krævede et ihærdigt forsvar fra professor Mowetts side og en længere udredning før sagen gik i sig selv igen. Sagen nåede heller ikke at sprede sig til andre end lærerstaben, hans familie og den håndfuld venner han optrådte for, idet sommerferien stod så nær, men for Selwyn var det slemt nok. Hans forældre var rasende og forstod på ingen måde hvorfor hans situationsfornemmelse slet ikke rakte langt nok til at se idiotien i at gøre grin med en lærer, hvilket også er derfor han er blevet langt mere forsigtig med i hvilket selskab han laver parodier – og hvem han laver dem over. Han er dog ikke synderligt tynget over episoden, da han er fuldt ud overbevist om at det var en dybt uretfærdig overreaktion fra lærerstabens side og et forfejlet forsøg på at sætte et eksempel ● I småtingsafdelingen synes han derudover at det er vældig pinligt at han meget ofte taler i søvne og siger en masse vrøvl – og tit får han små puf fra drengene på sovesalen og forældrene derhjemme over at de hørte alt om en vis pige natten forinden PERSONLIGHED Selwyn kan bedst karakteriseres som en harmonisk og humørspredende ung troldmand. Han er afslappet, behagelig, familiemenneske, nørd med stort N indenfor sine små afgrænsede nicher, social, sports(super)mand i egne øjne og vigtigst af alt: en grinebider. Han ved netop hvor han har sig selv henne og hvad han har at byde på uden at have et synderligt behov for at skulle hævde dette faktum for omverdenen gennem selvhøjtidelighed, opmærksomhedstrang eller arrogance. Tværtimod har han kun lige akkurat den mængde selvtillid der er passende, og for ham er det vigtigere at være passioneret end at have en piedestal. Han har mentale anlæg til at blive en kommende visdomsmand med hans måde at reflektere på, og for Selwyn er det blot noget, som han griner over – bare det ikke får ham til at få grå hår på hovedet om tre år! Han går ethvert nyt bekendtskab i møde med et bredt smil, et gavtyveglimt i øjet og en kæk bemærkning (fordi han ikke kan lade være), og med den indstilling at alle og enhver er interessante, indtil det modsatte er bevist. De førnævnte bemærkninger er rammende og leveres prompte, og man får sjældent grund til at bemærke andet end at det er et godt hoved, der er skruet fast mellem de brede skuldre. Han har en original, vittig og affyringsklar mening at lufte omkring tilnærmelsesvis alt, f.eks. omkring det faktum at såkaldte gentlemen er attraktive for damerne, selvom de implicerer at deres dates er snotdumme, når de skal åbne døre og trække stole ud for dem, som havde de en IQ under 30. Ulig en stor del af hans medkollegianere har han ikke travlt med at støvsuge alverdens bøger, men tager tingene stille og roligt og sørger for at der altid er mindst en ny god bog til en regnvejrsdag. Hatten tøvede dog ikke en tøddel med at sætte ham i samme hus som hans højtsatte storesøster Anessa, da han kan være en nørd af format indenfor sære ting, og særligt Quidditchverdenen, nordisk litteratur og forbedrende besværgelser optager ham meget. Han sætter det at være reel overfor verden højere end det at være kompliceret, og han vil hellere læses som en åben bog, hvis det til gengæld betyder at alle er klar over hvad der står på siderne og at han beholder de få læsere, der er fuldt ud tilfredse med værket. Det gør at han er relativt ligetil at omgås, og han er meget lidt pinligt berørt over egne fejl. Han mener selv at han er en fangst, og det morer han sig over. Alligevel har han også andre facetter i sin personlighed, som man først ser når man er forbi den åbne og lattermilde skal. Han har lidt for meget rygrad til at kunne være ubekymret og ligeglad i alt, og hvis der er et konkret problem, vil han helst have trukket splinten ud med det samme. Han har meget lidt respekt for dem, der ikke kan tage ansvar. Han er også typen, der ikke blot gider sejle i den retning som vinden blæser, blot for at springe over hvor gærdet er lavest og komme hurtigst i mål – kloge visdomsord siger jo at ”rejsen er belønning i sig selv”. Han værdsætter en vis form for frihed i alt, og bryder sig bestemt ikke om følelsen af mentalt at blive kvalt gennem konstant overvågning. Og det gælder med hensyn til kærlighed som med hensyn til skoletiden. Han er ganske fornuftig af sig, tænker ting igennem og er en man sagtens kan snakke med, hvis der hober sig problemer op. Han har en veludviklet sans for humor og er mest af alt karakteriseret af sit lattermilde sindelag, og for ham har tale altid været sølv og latter været guld. Han har sjældent svært ved at få sikret sig sit daglige grin, og ellers er han selv mand for at sørge for at det sker. Derudover er det at se Selwyn stresse over noget, ifølge ham selv akkurat ligesom at have en stirrekonkurrence med et nåleøje – det får man ikke andet end hovedpine ud af! Livet skal nydes og de små øjeblikke skattes. Den afslappede livsfilosofi kommer både til udtryk på godt og ondt. Han har altid tid og overskud til at slå sig ned ved søen i godt selskab og blot lade det ene grin følge det andet, men til gengæld kan han også have en lidt for udpræget ”vi når det nok”-mentalitet, hvis han ikke selv føler at det er hans nødsituation, selvom andre råber af ham. Derudover er en af hans største svagheder familien - men det er en svaghed på den gode måde i hans øjne. Hans storesøstres og forældres tanker om ham og deres forhold til ham er et og alt, og han frygter allermest at vanære eller skuffe dem. Søstrene har lidt givet ham det forhold han har til Quidditch og den naturlige ro han har omkring at snakke med det modsatte køn, og han er bestemt ikke flov over at indrømme at han er en lillebror med stort L, der ser op til sine søstre - og med et hemmeligt beskyttergen. Selvom han er slægtens puttebarn, er han alligevel så ømtålelig omkring sine fantastiske ældre søstre, at han til enhver tid vil have deres ryg – det er dog ikke noget han indrømmer overfor dem. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE ● FAR Ellis Llewellyn – 45 år, forhenværende basker for Caerphilly Catapults og fungerer i dag som træner for sit gamle hold, fuldblods ● MOR Glenys Yates Llewellyn [nee: Yates] – 41 år, forhenværende angriber for Holyhead Harpies og skriver i dag sin egen sportsklumme i Profettidende, fuldblod ● STORESØSTRE - Susan Gwyneth Llewellyn Yates – 19 år, tidligere Hogwartselev, fuldblod - Anessa Sinéad Llewellyn Yates – 17 år, Hogwartselev (Ravenclaw), fuldblod HUSALF Familiens husalf er en yngre hunkønsalf ved navn Hepzibah. HJEMBY Cardiff, Wales HISTORIE Meget kan siges om familien Llewellyn Yates, men særligt en ting vil man aldrig kunne komme udenom: Quidditch er både kvistene og knuderne i deres lille walisiske rede. Den magiske sport var endda det, som i første omgang førte Ellis Llewellyn og Glenys Yates sammen – to højtflyvende, lovende og ambitiøse spillere, der blev draget til hinanden under verdensmesterskaberne i Argentina tilbage i 2062. I første omgang var der intet der tydede på at den gensidige interesse ville blive til andet og mere end minder om intense dage og nætter i godt selskab, deres respektive karrierementalitet taget i betragtning - men det endte en lille uforudsete detalje med en blind passager fra mødet under de varme himmelstrøg med hurtigt at lave om på. I første omgang var der udsigt til at karrieren skulle lægges bag sig og kosten stilles i kosteskabet, men den karakterstærke Glenys var fast besluttet på at børn og boldspil så absolut skulle gå hånd i hånd – og efter at have gjort Ellis bekendt med sin beslutning, endte de med at flytte sammen i en lejlighed i Cardiff og i fællesskab gøre forsøget på at forene familie og flyvekarriere. Den blinde passager viste sig et par måneder siden at være en lille pige, der blev givet navnet Susan, og som efter en længere verbal kamp forældrene imellem fik sat moderens efternavn til sidst. Denne triumf for Glenys i henhold til efternavnet blev senere normen for endnu en datter, som blev kaldt Anessa og som hilste på verden knap et år efter. Selvom livet for de nybagte forældre var turbulent og bogstaveligt talt højtflyvende til tider, hvor børnene var med forældrene på arbejde ude ved banen, lykkedes det alligevel overraskende nemt at holde både Quidditchbolde og hinanden i luften for de to spillere, og da Anessa var på vej, tog forældrene hinanden til ægte. Knap endnu et år senere fik de to søstre sig en lillebror – en lyshåret lille purk ved navn Selwyn. Efter at være født ind som den yngste i en fuldblodsfamilie, hvor magien var en ligeså naturlig del af hverdagen som aftensmaden, blev Selwyn hurtigt bevidst om at han var en lille magiker, og det kunne ikke gå stærkt nok med at lære den magi, som hans forældre og søstre allerede kunne. Det var dog ikke helt så nemt at fremskynde naturen. Han har senere fået fortalt af sine forældre, at nærmest i det samme øjeblik han havde lært at gå på de små ben, vraltede han utrætteligt rundt i huset og indsamlede samtlige vældig store koste for en i hans størrelse i håb om at få dem til at lette og flyve. Det første tegn på magi han selv kan huske var i en alder af 4 år, da det lykkedes ham at kommandere en af børnenes begynderkoste til at flyve op i hans hånd – men der har også endnu tidligere været små magirelaterede hændelser, såsom at få væltet planter ved at gestikulere lidt for ivrigt i en alder af 3 år. I løbet af hele hans opvækst var han en ivrig Quidditchspiller og læsehest, og han befandt han sig som blommen i et æg over at være den yngste, selvom det ikke altid var helt tydeligt, når bølgerne med irriterede ord gik højt mellem børnene. Fra han var 8 år, begyndte de to søstre at tage af sted mod Hogwarts, og på hans 11. års fødselsdag blev det også hans tur til at tage af sted mod det magiske slot, selvom tre års ventetid i hans øjne havde været vældig lang tid. Fordelingshatten tøvede ikke et splitsekund med at sætte ham på Ravenclaw, og for ham var han pludselig to hoveder højere af stolthed over både at tilhøre videbegærlighedens kollegium, men også at kunne gå på samme kollegium som sine søstre. Der var allerede et vist ønske om at lande i ravnereden, da han hørte om hvor pigerne var blevet fordelt hen. Han var ikke tilnærmelsesvis så umættelig i sin jagt på viden som nogle af sine medkollegianere, men ikke desto mindre faldt han meget hurtigt til i de magiske omgivelser og fattede kærlighed til besværgelser (og senere til Oldtidens Runer, et fantastisk og dejligt tungt fag) og til det sociale liv – samt Quidditchbanen, som han ikke kunne vente med at betræde selv. Hans første år var fyldt med gode grin, spændende timer som han passede med ildhu, og han var stadig ikke mættet af indtryk, da han startede på 2. år. Da han hørte at hans søster skulle på Quidditchholdet, ville han ikke selv gå glip af chancen og søgte ind som Basker, hvor han troligt har siddet lige siden. I dag formår han velbalanceret at dyrke skolen med det engagement, som der kræves (lidt mere i hans yndlingsfag), at bruge en god bid af sin tid i venners lag hvor det gode humør kan dyrkes, og så vier han sig selv fuldkommen til den slagmark, som hans storesøster leder, og som han tror kan få dem ledt til pokalen i år. |
[bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Emrys ALDER 26 år KONTAKT Som man råber i mørket får man svar - og hvis I råber på enten MSN via en PM skal I få den overrakt med fin sløjfe på, I skal få svar på eventuelle PMs I sender, I kan sende mig en signalbesked til skuden, eller I kan fange mig i boksen. =) HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja, helt bestemt. :) |