Sebastian Constantin
Oct 20, 2012 18:15:28 GMT 1
Post by Sebastian Constantin on Oct 20, 2012 18:15:28 GMT 1
| [atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] SEBASTIAN CONSTANTIN |
| [bg=181818] 7. ÅRGANG • GRYFFINDOR • FULDBLODS • SLANGEHVISKER |
 NATIONALITET Født og opvokset i Bukarest, Rumænien. Boet i London fra da han var 9 år. Nedstammer fra en afgrening af fuldblodsslægten Murdoch på sin mors side, samt fra fuldblodsslægten Castell på sin fars side. LOYALITET The Riddlers. |
| [bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV En 12½ tommer tryllestav lavet af et canadisk cedertræ. Kernen består af hår fra en persisk Manticore, og er købt hos Ollivanders i Diagonalstræde med ordene: "Din styrke og loyalitet finder man sjældent lignende, unge troldmand. Knyt dig med denne stav, og kun en uvorn magiker tør krydse din vej, for styrken i cedertræet er ej noget at spøge med.” Træsorten er mørk og staven er lavet i rene linjer, der udmunder i en blød spids. Skaftet er indgraveret med lyse aftegninger, der snor sig fra bunden af skaftet til roden af staven, hvilket ligger komfortabel i hånden. KÆLEDYR En 13 år gammel strømpebånds snog der adlyder navnet Morgana, opkaldt efter Sebastians bedstemor Morgana Constantin. I fuld udstrækning måler hun de 50cm, og er dækket af lyse, sandfarvede skæld med mørke aftegninger. Hun spiser små frøer, tudser, firben og andre mindre krybdyr, men er harmløs over for mennesker. Netop fordi Sebastain er slangehvisker, er Morgana praktisk talt et ekstra set øjne og ører på Hogwarts. KOST En ældgammel Prestissimo fra 1993, der stadig yder sin bedste potentiale. Indgraveret initialerne SC i skaftet. Gået i arv i Castell slægten og er det eneste Sebastian har tilbage af sin far. |
| [bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Sebastian Stan UDSEENDE Trods sin afstamning fra Rumænien, deler Sebastian mange tydelige karaktertræk med sin britiske far. Han er ganske almindelig i højden. Runder vel ca. de 180cm, måske lidt i underkanten af gennemsnittet, men det er en højde der passer ham ganske fint. Hans kropsbygning ligger på den positive side, hvilket pryder hans højde. Slank, men stadig fine markering, og en tatovering der løber på undersiden af hans venstre håndled. Mange forveksler denne tatovering med mørkets tegn, men den forestiller egentlig en rose med en slange der løber om stilken derpå. Sebastian har arvet sin fars kastanjebrune hår, der begynder at krølle når det vokser en tilstrækkelig længde. Det er dog sjældent man ser dette, da han foretrækker en kort frisure der mest af alt ligner morgenhår. En markeret kæbe og tydelige kindben, fremhæver det kække smil, der ofte pryder hans ansigt, samt de usædvanlige grå-blå øjne han har arvet efter sin mor. Og når Sebastian ikke er tvunget til at føle sig proppet ned i sit kollegies repræsentative uniform farver, føler han sig bedst tilpas i bukser og trøje. Hans tøjstil er dog meget blandet og kan derfor ikke kategoriseret som én bestemt. Det der kendetegner ham mest er en sort jakke, der går til et sted mellem hofte og knæ, med høj krage der hjælper med at holde på varmen når det findes nødvendigt. |
| [bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER
YNDLINGSFAG Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Astronomi og Forvandling. PATRONUS Sebastian har endnu ikke formået at udføre en fuldbyrdet patronus besværgelse. Eftersom han er tæt knyttet til sin mor, som ligeså er hans eneste familie tilbage, formoder han at hans fuldbyrdet patronus vil antage skikkelse som sin mors patronus. Et af de lykkeligste øjeblikke han hidtil har haft, var det øjeblik hvor han flyttede hjem til sin mor igen efter mange år. Glæden i hans mors øjne, og hendes stemme der gentagende gange fortalte ham hvor stolt og lykkelig hun var, vil være lykkeligt nok til at han kan fremane en fuldbyrdes patronus. Denne patronus vil antage skikkelse som en Europæisk Ulv. DEMENTOR Det værste minde der plager Sebastian, var den periode han gik igennem med sin mor, da hun indså at hendes ægtemand, havde forladt hende frem for en mugglerfødt magiker. Perioden var grufuld og fuld af mange tårer, inkluderende en depression der plagede hans mor i mange år, inden hun kom på benene igen. BOGGART Bliver Sebastian placeret foran en Boggart, vil den antage skikkelse af en Banshee. I følge de irske legender, er en Banshee en venlig, omsorgsfuld og godhjertet kvindelig ånd. De anses som villige hjælpere og nyttige i kritiske tidspunkter. Men deres skrig er et varsel om død, og ligeså er deres skrig dødelige. En Banshees skrig vækker frygten i Sebastian, da der ikke er nogen tættere på ham end hans mor, som han frygter at miste. DRØMMESPEJL Selvom Sebastian er overbevist om at hans inderste begær er at se en verden hvor magikere er af rene fuldblods slægter, siger Drømmespejlet noget andet. Fordi Sebastian det meste af sit liv har været alene, udover sin mors tilstedeværelse, er det hans hjerte drømmer, at finde den rette kvinde til hans side. Hvis han står foran et Drømmespejl, vil spejlet vise ham med en kvinde stående i hans arme, med et barn i en byld i mellem dem. Og han svor, at hvis det nogensinde ville ske, vil han ikke træde i sin fars fodspor. VERITASERUM Hvis Dødsgarden stadig eksisterede, ville han ikke tøve et sekund med at tilslutte sig, hvis dette betød at han kunne være med til at fremme processen om at rense ud i magikersamfundet, med rent blod som målet. PERSONLIGHED Sebastian er en af de der stereotypiske ballademagere, der snakker præcis som han vil. Han tøver ikke med at svare andre imod, såfremt han altså mener at det er ham der er på rette spor. Størstedelen ved hvem han er, eller har i det mindste hørt om ham. Og størstedelen af dem ved også hvem det er han omgås og hvad han går og laver. Sebastian lægger nemlig ikke skjul på at det er The Riddlers der er den rette vej frem. Allerede fra da han satte fødderne inden for dørene på Hogwarts for første gang, vidste han at det var der han hørte til, også selvom fordelingshatten vurderede ham som et godt og loyalt menneske, der ville gøre gavn på Gryffindor kollegiet. Selvfølgelig var fuldlodsslægterne det eneste rigtige, og derfor satte han også en ære i at nedstamme fra to. Han socialiserer sig sjældent med halvblodsmagikere, og da slet ikke med mugglerfødte, som i hans øjne er en skændsel for magiker samfundet. Han holder derfor ikke tilbage med spydige vendinger, sarkastiske kommentarer og hvad der ellers kan gøres, for at gøre livet surt for de magikere der søler det rene samfund til. Sebastian er dog værst mod drengene, og så lige de piger der ikke tiltaler ham på nogen måde. Men de resterende piger, de er dog en anden sag. For som så mange andre drenge i sin alder, bliver man en smule pigeglad når man går op og ned af tiltrækkende piger hver dag i 7 år. Han finder derfor sin underholdning i at flirte med pigerne. En rigtig ladies man, som nogle siger. Men hvad fanden, vi har jo kun det sjov vi selv laver. Og skruer man lige den rette charme på, det rigtige smil og bruger de rette ord, så kan Sebastian praktisk talt sno enhver om sin lillefinger. Men man skal ikke føle sig på den sikre side hvis Sebastian først har fået fingrene i dig, for lige så hurtigt som han trækker dig ind, lige så hurtigt kan du blive smidt ud i kulden igen. Med andre ord, så fremstår Sebastian stort set altid som en kold, sarkastisk skid, der bare er ligeglad med alle. Hans talegaver kommer ofte til nytte for ham. Der er ikke den løgn, den charme, den frække kommentar han lige kan skrue på, når det er nødvendigt. Dette gør derfor også at han har nemt ved at falde i med mængden. Han siger sin mening som den er, og han er ligeglad med hvem han skal sige i mod. Dette resulterer dog også i adskillige besøg på lærernes kontorer til eftersidninger. Og hvordan han kan smyge sig udenom at blive smidt ud af skolen, er dog stadig en gåde til mange. Men, men, men. Sebastian er ikke kun ballade og sarkastiske kommentarer. Så kæphøj og pigeglad som han kan være, så sølle og ynkelig kan han også blive. Sebastian er temperamentsfuld, og træder man ham over tæerne, svarer han gerne igen. Han hader virkelig at blive sat på plads, og sjældent tillader han at blive talt ned på. Og så er han en dårlig taber. På grund af hans holdninger og kæphøjethed, tøver han aldrig med en udfordring, men når han taber, slår temperamentet også over i ham. Med andre ord, man skal altså ikke træde ham eller dem hans loyalitet ligger hos, over tæerne, for så slår han igen. Sjældent sker det at nogen vinder hans tillid og loyalitet. Det ses dog hovedsageligt hos fuldblodsslægterne hos The Riddlers, som han holder sig mest til. Men sker det alligevel at en anden bliver lukket ind, så er spørgsmålet: ”Er han overhovedet i stand til at føle?. |
| [bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE
HUSALF En ung husalf ved navn Huxi der følger den kvindelige side af Sebastians familie, og som bevæger sig ligemæssigt mellem Aurora og hendes søster Astrid. Det var også Huxi der tog sig af Aurora under hendes depression. HJEMBY Bukarest, Rumænien. HISTORIE ”Og det skete jo igen, som så mange gange før, at en ung man rejste til udlandet og mødte en sommerflirt. I dette tilfælde var det min far, Robert Castell, der rejser til Rumænien. Her mødte han min mor, Aurora Constantin, og hvad de begge havde troet blot ville være en harmløs sommerflirt, blev til meget mere end det. De var begge fuldblodsmagikere og selvfølgelig mente de at det var skæbnen at de skulle tilbringe resten af livet sammen, hvor ironisk egentligt. Men sandt som det er sagt, så valgte de at gifte sig, og sammen blev deres kærlighed til en lille søn. Kastanjebrunt hår og usædvanlige grå-blå øjne prydede det lille ansigt der i de første par år tiltalte dem som ”Mamma” og ”Pappa”. Og netop fordi min far kom fra England af, var de to fuldblodsmagikere enige om, at det var Hogwarts der skulle tage hånd om deres søn, når han blev gammel nok. Sammen var de en lykkelig lille kernefamilie, som mange i Bukarest's nabolag kendte til og beundrede. Fik jeg nævn at de fik holdt deres magi hemmeligt? Nå, men i hvert fald. Alt synes så idyllisk for den lille familie i Bukarest. Min far Robert var hvert år på et to ugers visit hjemme i England, for at se til familien og de grønne enge, men på mit 5 leveår ændrede tingene sig drastigt. Min far kyssede min mor farvel, og som i de sidste 4 år rejste han afsted, med min mors tro og tillid hos sig. To dage blev til syv, og syv blev til 14, og jeg kunne efterhånden forvente min fars ankomst. Men det skete ikke. To uger blev til en måned og en måned blev til to. Intet opkald, intet brev, intet. Vi hørte ikke fra ham indtil den dag en ugles næb bankede forsigtigt på køkkenvinduet til den lille lejlighed i Bukarest. ”Aurora. Jeg kommer ikke tilbage. Jeg har forelsket i en anden kvinde. Vi har fået en datter sammen. Jeg skulle have fortalt dig det noget for, men jeg vidste det ikke. Jeg er ked af det. Robert”. Jeg så chokket i min mors ansigt da hun læste brevet. Jeg så hvordan hun brød sammen i tårer. Hvordan hendes verden væltede i hendes øjne. Sorgen tog så meget overhånd over min mor, at jeg blev nødt til at bo hos min moster for en. Jeg ville så gerne være der for min mor, men det var ikke en opgave for et femårigt barn. Men hvad skulle et femårigt barn dog også kunne gøre? Min mors søster, Astrid Lupei, og hendes ægteman, tog dog godt hånd om mig de følgende år, imens de forsikrede mig om at min mor var i gode hænder. Det var også hos min moster at jeg fandt ud af at jeg var slangehvisker. Hvilken nydelig egenskab. Det skete egentlig ved at vi var ude på markedspladsen, og Astrids ægtemand, der havde en fascination af reptiler, købte sig en 2 år gammel strømpebåndssnog. Hvor var hun dog et smukt væsen, synes jeg. Men så en ganske normal aften, synes jeg at jeg hørte en piges hvisken. Min moster og onkel lignede et kæmpe spørgsmål, for de kunne altså intet høre, og vi fandt så ud af at det var slangen jeg kunne høre. Slangehvisken havde aldrig været indavlet på min mors side af familien, og jeg gik derfor ud fra at det var fra min fars slægt. Så jeg endte med at vokse op hos min moster og onkel, med en slange ved navn Morgana som min bedste veninde. Og hvad med min mor? Ja hun kom på rette ben igen da jeg var omkring 9 år gammel. Hun havde prøvet af opsøge sin eks-mand flere gange, dog uden helt. Alligevel kom det hende for øre, at han havde giftet sig igen, og ganske rigtigt var det med en mugglerfødt, hvilket havde været hendes bange anelse i mange år. At blive skiftet ud med noget så beskidt som en mugglerfødt, var det værste en fuldblodsmagiker af hendes slags kunne udsættes for. Og de havde fået et barn sammen. En pige kun få år yngre end jeg selv. Selvom hævnen var vokset op i min mor i gennem de sidste par år, var der ikke noget hun kunne gøre. Hun valgte derfor at slå sig ned i Diagonalstræde, hvor hun åbnede en magisk kunstforretning. Der gik ikke lang tid inden jeg flyttede hjem til min mor igen, og hendes lykke for at have mig hos hende, var ubeskrivelig. Der var så meget at fortælle, så meget jeg havde lært igennem årene. Og husalfen Huxi kiggede selvfølgelig også forbi i ny og næ, når der ikke var brug for ham i Rumænien hos min moster og onkel. Jeg havde ikke længere nogen kontakt til min far, til min lettelse. Han havde vendt os ryggen, og min mors had til mugglerfødte blev indordnet sig i mine normer og min tankegang. Og som så mange unge hekse og troldmænd der var skrevet op til Hogwarts, kom brevet med uglepost. Og ved min afgang til Hogwarts vidste jeg at, nu var min tid kommet til at sætte præg på Hogwarts og dets elevers tilværelse. Ingen halvblods eller mugglerfødte skulle få en nem tilværelse, så længe jeg blev på skolen. Og selvom fordelingshatten var overbevist om at Gryffindor ville gavne mig bedst, drog mine meninger og tanker om det politiske magikersamfundet over i en anden boldgade.” |
| [bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Pixie. ALDER 18 år. KONTAKT cecilie_zacho@hotmail.com HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja. |
