Evander King
Jun 30, 2012 23:26:38 GMT 1
Post by Evander Boothe King on Jun 30, 2012 23:26:38 GMT 1
All around me are familiar faces
Worn out places, worn out faces
FULDE NAVN Evander Boothe King
KALDENAVNE Evan, kongen, hans majestæt etc.
ALDER 16
FØDSELSDAG 09.11 - 2066
KØN ♂
LOYALITET The Hallows.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Halvblodsmagiker.
RACE Troldmand.
Bright and early for their daily races
Going nowhere, going nowhere
Going nowhere, going nowhere
TRYLLESTAV Ahorn, 11½ tommer med en kerne af pulveriseret enhjørninge-horn.
KÆLEDYR Skovhornuglen Hermes, der er en af Maebys adskillige afkom. Evan har haft den i halvandet år.
KOST -
KOLLEGIUM Jeg vil gerne have ham fordelt.
ÅRGANG Sjette.
PATRONUS Første gang Evander fremmanede sin patronus var på sjette årgang. Den tog form af en musvåge (Buteo buteo) og dukkede op, imens han fokuserede på mindet om en tur alene med sin far, da han var ti år gammel og stadig boede hjemme. Der er intet ekstraordinært ved mindet, men som storebror til to har tiden han havde med forældrene, og uden hans søskende, været særligt værdifuld. Derudover ser Evan stadig meget op til sin far, på trods af de relativt lave arbejdsmæssige ambitioner, som det kunne se ud som om han har for sit liv.
BOGGART Han ser skiftevis sine familiemedlemmer foran sig, tydeligvis døde, men uden nogen spor af hvordan. I hans forestillingsverden fremstår det dog klart, at de er blevet ramt af den værste af de tre utilgivelige forbandelser og han ved alt for godt, at denne frygt er realistisk i disse usikre tider.
DEMENTOR
Alle skreg. Storsalen var kaos, indtil Blance, Monroy og de lærere, der var tilbage i storsalen fik manet til besindelse. Lige pludselig virkede alle gallaroberne og de fine kjoler upassende, noterede Evan sig, nærmest fraværende. Det var ikke til at være i sin egen krop, tilstede midt i det hele, når det lige var blevet råbt ud over hele forsamlingen, at professor Dempsey var blevet slået ihjel. En professor. Død, alene fordi han var mugglerfødt.
DRØMMESPEJLET Han ser sig selv som en gammel mand med et barnebarn på det ene knæ og sin hustrus hånd i sin. Alle ansigter er slørede og utydelige. Når alt kommer til alt er det ikke politikken eller hans høje stræben, der kommer først. Han er sin fars søn og ved, at det vigtigste i livet er at have en familie, der elsker en. Dertil kommer at han er vældig traditionel og har et grundlæggende ønske om at have en del i de etablerede institutioner ”ægteskab” og ”forældreskab”. Han ønsker med andre ord at omgive sig med sit eget kød og blod, muligvis delvis ud fra en idé om, at det er det rigtige at gøre, men også ud fra en egentlig dybfølt drøm om at være familiefar.
AMORTENTIA Sandeltræ, lakrids og kanel.
VERITASERUM Han har efterstræbt pladsen som leder af den politiske gruppe the hallows lige siden han sluttede sig til den på sit tredje år, men har gang på gang set pladsen gå til en anden. Dette er et faktum, der generer ham så meget, at han efterhånden vil tage ethvert nødvendigt middel i brug, for at opnå sit mål.
Their tears are filling up their glasses
No expression, no expression
No expression, no expression
FACECLAIM Anton Yelchin.
UDSEENDE
- Højde: 1.74 meter.
- Hårfarve : Mørkebrun.
- Hårfarve: Grå.
Med sin mors mørke krøller, sin fars skarpe, lyse øjne og et ansigt, der oftere og oftere er i alvorlige folder, ligner Evander sin politisk succesfulde onkel rigeligt til at det bliver bemærket rundt omkring. Han er ikke just skudt op i skyerne i løbet af sine teenageår og et par centimeter under den gennemsnitlige højde for mænd i Storbrittanien. Det til trods har han ingen problemer med at gøre sig bemærket eller sætte sig i respekt. Af modermærker, ar eller pigmentpletter har han ikke mange, men diverse dueller – tilladte og det modsatte – har alligevel sat et par spor under skoleuniformen.
Når Evan er ude af de reglementerede rober klæder han sig, i delvis bevidst provokation, udelukkende i mugglerklæder. De er praktiske og tiltaler ham langt mere end åndssvage troldmandsgevanter, som selv den mest elegante mand kan snuble i. Med sig, på alle tidspunkter, bærer han en kæde med dødsregaliernes symbol. Den politiske gruppe, som han er en del af bærer navnet efter selvsamme og det er vist efterhånden lidt af en offentlig hemmelighed hvad det står for. For ham symboliserer det jagten på en bedre verden. Hans jagt.
Hide my head I want to drown my sorrow
No tomorrow, no tomorrow
No tomorrow, no tomorrow
INTERESSERPolitik i alle dets former.
Retorik, fordi det er et nødvendigt redskab.
Politisk historie. Både magisk og ikke-magisk, kraftigt inspireret af tidligere kendte ansigter i The Hallows.
Sokrates, Platon, ideernes verden.
Psykologi. Hvordan fungerer massehysteri? Hvad er gruppepolarisering?
Magi som et værktøj, ikke som et kuriosum.
Kvinder. Det giver sig selv.
YNDLINGSFAG
- Magiens historie
- Det kræver sin mand at komme ud over hvor ualmindelig kedeligt historien præsenteres på Hogwarts, men det er det hele værd. I historien kan hentes mange argumenter, eksempler og perspektiver på nutiden og det er dette, der interesserer ham mest af alt.- Besværgelser
- Baseret på faget alene og bestemt ikke dømt ud fra den nuværende professor, som Evander ikke har meget reel respekt for. Han er fagligt dygtig og han forstår at skjule sine holdninger inden for klasselokalet, men der kan trods alt, hans politiske arbejde i mente, ikke herske nogen tvivl om hvad hans mening er om fuldblodssupremister eller deres støtter.- Oldtidens runer
- Endnu et undervurderet fag, men også et, der rummer meget viden og ikke mindst styrke. Man kan komme langt ved at kaste de rigtige runer og den magi, der ligger i dem, er en alt for få gider at beskæftige sig med i dag. Netop det gør, at den er oplagt at benytte sig af og der findes adskillige bøger om mørkere runemagi i bibliotekets forbudte afdeling, som Evander gerne ville have fat i.
PERSONLIGHED Opvæksten i en familie, hvis politiske standpunkt altid har været lynende klart, både eksternt og internt, har fra barns ben farvet Evanders syn på verden. Hvor begge hans egne forældre beskæftiger sig med leveringen af nødvendige midler til den magiske verden, og således ikke er direkte politisk aktive i deres virke, gør hans morbror rigeligt op for det. Amon Boothe figurerer som sin søns store forbillede og det er ham og den rolle han har indtaget, som Evan orienterer sig imod og ønsker at være som.
Med et forbillede, der står så tilpas markant i en tid, hvor ideologier tilsyneladende er billigt til salg, har Evander store krav til sin egen evne til at stå fast på sine stærke holdinger. Det har igennem hans tid på skolen givet ham mange fjender, men også venner, der forstår at anerkende hans totale kompromisløshed med sig selv. Han er ikke noget nemt menneske at holde af, men for dem, der er i stand til at leve op til hans krav og se både ildsjælen og drengen bag ved ambitionerne, er der mange kvaliteter at hente.
Evan er rasende loyal. Han kommer fra en typisk kernefamilie, der er tæt knyttet til hinanden og som den ældste, i selvsamme, har det altid været naturligt for ham at indtage en dels ledende og dels omsorgsfuld rolle. Forældrene fordelte deres tid godt imellem deres tre børn og han var en dreng med stort overskud og meget klare ideer om hvad hans søskende burde gøre i snart sagt alle situationer. Præcis denne egenskab og tendens, til at have en mening om andre mennesker og hvad de skal foretage sig, er stadig tydelig i hans relationer. Det følger deraf at han til dels omgiver sig med mennesker, der har få – eller ingen – problemer med at lade sig lede. Dem, der er trådt ind i hans tætte kreds – uanset hvordan og hvorledes – har vundet en ven for livet og en forkæmper igennem hårde tider. Han er dybt overbeskyttende overfor sine kære og kan fra tid til anden opleves som enormt kontrollerende.
And I find it kind of funny
I find it kind of sad
I find it kind of sad
FAR Terrence King, 41, mugglerfødt troldmand. Han bestyrer en lille men velbesøgt købmandsforretning på en sidegade til Charing Cross Road i London, ganske nær Diagonalstræde. Den betjener såvel mugglere som magikere og har et baglokale med diverse ikke-mugglervenlige anordninger til den almene magiske husholdning.
MOR Hadley Boothe, 39, halvblodsheks. Arbejdsleder i en større virksomhed, der leverer magiske planter til private haveejere såvel som virksomheder.
MORBROR Amon Boothe, 31, halvblodstroldmand og øverste leder i ministeriets afdeling for international kooperation.
SØSKENDE
- Morgan King, 15 år og Hogwartselev
- Avery King, 12 år og Hogwartselev
FØDSELSSTED Greenwich, South London.
HJEMBY Brighton, East Sussex.
FAMILIEKÆLEDYR Skovhornuglen (Asio otus) Maeby.
HUSALF -
HISTORIE
Mødet mellem Evans forældre var ikke af nogen overraskende art. De gik i skole sammen i fem år. I to af disse var Terrence dybt forelsket i Hadley og den sommer han forlod Hogwarts sikrede han sig også hendes hånd. De forblev forlovede i endnu en tid før brylluppet stod og alt gik efter bogen. Da de havde været gift i blot et år fødte Hadley deres ældste barn. Han var, fra første øjekast, sin mors udtrykte billede.
Greenwich, South London - november 2065
Hun skreg for sidste gang, før det endelig var overstået og det lille nye væsen tog over i stedet med kraftfulde lunger, der gjorde hele bygningen opmærksom på hans dybe utilfredshed med denne nye verden og dens skærende lys. Han blev vasket og nænsomt svøbt i sit første babytæppe, mørkeblåt med runde, hvide måner på, og skrigene blev til dæmpede klynkelyde, som han landede i sin fars arme. Øjeblikket var et, som alle forældre verden over står overfor, men det gjorde det ikke mindre banebrydende for Hadley og Terrence. Det bittelille væsen, der netop var blevet bragt til verden, var deres første barn og de så ham begge to, smilende og udmattede, da han blev lagt på sin mors mave og krabbede sig op til det ventende bryst i en kraftig demonstration af overlevelsesinstinkt.
Forkælet med begge sine forældres opmærksomhed voksede Evander lykkelig op, selv under de trange kår i London. Da hans mor blev gravid igen pakkede familien i midlertidig deres liv sammen, flyttede ind i et byhus i Brighton og bød det næste barn velkommen.
Endnu et par år fremme kom den sidste i flokken til og det lille hus sydede af aktivitet. I mellemtiden havde forældrene skaffet hjælp til børnepasningen og da Avery var fyldt sit første år vendte Hadley tilbage til arbejdsmarkedet.
Brighton, East Sussex - july 2072
”Stop Evan, det er min, jeg siger det til Judy!” Morgan hev i hr. Teddy's ene ben i et forsøg på at få det højt elskede stykke legetøj igen, men storebroren lagde blot en finger for sine læber og fiskede bamsen ud af sin yngre søskendes rækkevidde. ”Shhh. Pas på, at jeg ikke forhekser dig, så du slet ikke kan råbe op. Det er ikke pænt, at være en sladrehank, Morgan. Desuden var det min først og det ved Judy godt.” Han kneb øjnene lidt sammen og dinglede den lokkende foran det yngre barn, som ubehjælpsomt forsøgte at få far i den, men hev den altid til sig i sidste øjeblik. Til sidst så han ud til at udvise nåde og slap et dybt suk, med et lettere listigt smil lurende i den ene mundvig. ”Hvis du reder min seng og finder mig et æble, så skal du nok få hr. Teddy igen, men ikke noget med at sladre til Judy eller mor eller far.”
Således efterladt en stor del af tiden med en relativt ung pige, til at passe både ham og hans to yngre søskende, blomstrede sansen for styrende adfærd i Evander. Han kunne til en hvis grænse vikle den kønne barnepige omkring sin lillefinger og han følte sig som konge af husholdningen i dagtimerne. At den slags ikke er sundt for et barn står udenfor diskussion og det havde bestemt sine negative effekter. Han husker dog tiden som lykkelig den dag i dag og er ikke selv nået frem til den konklusion, at nogen burde have opstillet nogen flere grænser for ham.
Grænserne kom den dag han startede på Hogwarts
Hogwarts, Skotland - october 2077
Ilden knitrede i ilden på professorens kontor og Evan stirrede ind i den med sine mørke øjne, i hvilke flammerne genspejlede sig. Da hans overhoved talte, vendte han modvilligt hovedet og nikkede alvorligt. Han havde mere lyst til at svare igen og sige, at han var hamrende ligeglad med reglerne. Han havde ikke gjort noget forkert. Sansende at det ville være usmart, holdt han dog klogelig sin kæft og bøjede hovedet, da hans dom blev oplæst. Femten point fra hans kollegie og en tur i trofærummet med pedellen, for at pudse medaljerne med håndkraft. Han bed sine ord i sig og stirrede ned i bordpladen, indtil han fik lov til at gå.
Skolestarten var ikke nogen nem tid for Evan. Han brugte lang tid på at finde ud af at indordne sig under andre menneskers regler og lære, at det ikke altid var ham, der havde alle kortene på hånden og råderetten over sin egen frihed. Det var en hård lektie, hjulpet af flere eftersidninger i løbet af det første skoleår og han blev ganske bekendt med hvad kollegianerne mente om en, der konstant kostede dem point. Det var dog en fase og også den kom han over, med skrammer, men endnu hel og med sin selvtillid i behold. Han lærte at adlyde sine læreres ordrer, at tie stille i timerne og at holde sig nogenlunde til reglementet og kun bøje det, når det var højest nødvendigt.
På sit tredje år sluttede han sig til en af de politiske græsrodsbevægelser. Hans interesse for de store spørgsmål i den magiske verden var en, der var kommet ind med modermælken, og det var kun et spørgsmål om tid før han valgte et ståsted. Inspireret af sin onkel Amon valgte han the Hallows som dem han ville være en del af og her fandt han sig relativt hurtigt tilpas.
Hogwarts, Skotland - marts 2080
”Jeg kan ikke forstå hvad du vil med de sindssyge hoveder, Evan. Taler de ikke om at smadre alle, der er i familie med de afdøde dødsgardister? Det er jo vanvid.” Den korthårede knægt så på sin klassekammerat med et gys, som om den gruppe han havde sluttet sig til var ude på at starte en blodig revolution indenfor Hogwarts mure. Evan himlede med øjnene. ”Du forstår det ikke. Riddlerne er præcis det samme, som hvad der var engang. Hvis ikke der bliver sendt en klar besked om hvad det magiske samfund vil acceptere, så blive de ved med at dukke op. De er ligesom mælkebøtter. Min onkel siger selv, at vi må bekæmpe dem, ethvert sted hvor de bekæmper os...
Årene fløj forbi, udfyldt af lektier, eksamener og venskaber, der blev skabt og brød sammen. Livet var aldrig kedeligt på skolen og også politisk, accelerede alting, da Evan gik på sit femte år. Det var her, der skete det, som mere end noget andet har sat sig i ham og øget hans brændende ambition, for at gøre en forskel.
Hogwarts, Skotland - vinteren 2081-82
Alle skreg. Storsalen var kaos, indtil Blance, Monroy og de resterende lærere, der var tilbage i storsalen fik manet til besindelse. Lige pludselig virkede alle gallaroberne og de fine kjoler upassende, noterede Evan sig, nærmest fraværende. Det var ikke til at være i sin egen krop, tilstede midt i det hele, når det lige var blevet råbt ud over hele forsamlingen, at professor Dempsey var blevet slået ihjel. En professor. Død, alene fordi han var mugglerfødt.
Evan kendte ham ikke engang personligt, men mordet varslede dårligere tider. Endnu dårligere, for at være mere præcis. De følgende måneder sluttede Caroline Abbeys klager sig til Professorerne Banes og da først lærerparret sagde op i protest over Mavericks håndtering af sagen og det manglende fund af en skyldig iblandt staben eller eleverne, var det tydeligt at der aldrig ville komme en opklaring. Tavsheden sænkede sig over emnet og ubehaget krøb ind som en permanent beboer på Hogwarts.
Siden mordet på professoren i mugglerstudier, har det stået klart for Evan, at verden ikke er et smukt sted. Der er ukrudt, som skal bekæmpes. Ukrudt, der vil holde magien nede, i et forfejlet forsøg på at bibeholde noget, som de mener er rent. Det er kun blevet tydeligere i den tid, der er gået og det er på tide at det ikke er mugglerfødte, der går usikkert rundt på gangene. Tingene både bør og kan vendes, og han er gerne manden for at gøre det.
The dreams in which I'm dying
Are the best I ever had
Are the best I ever had
C-BOX NAVN Emma
ALDER 22
KONTAKT I'm everywhere.
ANDET Min chinchilla trutter på trompet.