Shahzad Darzi Wilson
Aug 21, 2012 16:36:29 GMT 1
Post by Shahzad Darzi Wilson on Aug 21, 2012 16:36:29 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] Shahzad Darzi Wilson. |
[bg=181818] SYVENDE · HUFFLEPUFF · MUGGLERFØDT |
FØDSELSDAG 14-07-2066 NATIONALITET Shahzad er blandet pakistaner og englænder, men hører dog til England og blev født i Cambridge. LOYALITET The Hallows - fuldt ud. |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Shahzad er mugglerfødt og blev derfor taget til det mest oplagte sted, Ollivanders, hvor han fik en tryllestav af Kirsebærtræ på 10 1/4 tommer med en føniksfjer som kerne, som er yderst bøjelig men dog ikke specielt god til besværgelser. KÆLEDYR Shahzad har en sandkat ved navn Sari, som er en meget selvstændig kat der nemt kan gå sine egne vej i flere dage. SARI KOST En ældre Nimbus kost han købte billigt, da en af hans venner skulle have en ny. Den er stadig rimelig effektiv, særdeles hurtig men dog mindre præcis end de nyere modeller. |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Ali Zafar UDSEENDE Shahzad skiller sig meget ud i forhold til de fleste elever på Hogwarts, på grund af hans pakistanske oprindelse. Det er derfor det særlige kendetegn når han befinder sig på skolen, da man kan genkende ham ret hurtigt på denne måde. Desuden har han en pæn højde og rager over de fleste af eleverne på skolen. Shahzad har en dejlig lys chokolade kulør, der let bliver til en endnu mørkere kulør om sommeren. Han har kulsort hår og hans skæg og øjenbryn har samme farve. Shahzad kan ikke gro så meget skæg igen, men han kan dog kapere nogle pæne stubbe. Hans øjne er så mørke at de næsten ikke har nogen farve, men hvis man kigger godt efter kan man dog se at de dog har lidt kastaniefarvet i sig. Da han elsker at spille quidditch er det naturligt for ham at træne og han er derfor mere muskuløs end de fleste drenge på hans alder, da han nok også hører til dem der træner mest. Som regel tager han lige en løbetur rundt om søen på en morgen, hvis han altså mener han har tid til det. Shahzad foretrækker mugglertøj, men har intet imod skolens uniform. Han er dog ikke så meget til kapper og spids hat og alt det der, men han synes han ser godt ud i skjorte og pæne bukser, så dem beholder han ofte på resten af dagen efter skole. Et kamera hænger ofte skødesløst om hans hals, da han har en stærk interesse indenfor film og fotografi, men det tager han sjældent med når han er ude og træne. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER
YNDLINGSFAG
PATRONUS Shahzads patronus tager form som en sneleopard. Hans bedste minde er da han var i Pakistan og besøge resten af deres store familie, hvor han sad ude i haven en morgen og læste lektier, mens hans lillesøster gyngede ved siden af ham. DEMENTOR Shahzads værste minde stammer fra hans liv i byen Cambridge, hvor han og hans bror en aften da de var ude i byen, blev mødt af en gruppe højre ekstremistiske teenagere fra provinsen der overfaldt dem. Det er ikke så meget mindet om smerten, men den magtesløse og ydmygende situation han befandt sig i, der kun blev fremhævet af ønsket om at hjælpe sin bror. Denne desperate følelse er dukket op i ham igen i visse situationer i løbet af hans tid på Hogwarts. BOGGART Shahzads næststørste frygt har længe været angående hans lillesøster Isra og om der skulle ske hende noget. Efterhånden er denne frygt dog blevet overskygget af en stigende frygt for at blive smidt ud af Hogwarts inden han når at blive færdig. Desuden er han konstant bange for hvad en bestemt gruppe Riddlers kan finde på, og han er godt klar over at han ikke står særlig sikkert i øjeblikket. Alt dette har dog rødder tilbage til hans liv i byen Cambridge, hvor han og hans bror blev overfaldet. Det er derfor dette boggarten tager form af, da dette er det der vækker den største frygt i ham på trods af alle de andre ting. Dette betyder dog ikke at hans største frygt er dem, men mere de politiske holdninger de står for og hvad de minder ham om i den magiske verden og på den måde også hvad denne politik kan have af konsekvenser for ham og hans familie. DRØMMESPEJL Shahzads største ønske er at blive i den magiske verden og opnå en karriere af en eller anden form der. Spejlet viser ham stå sammen med sine venner og familie, hvor han holder en kost i den ene hånd, en tryllestav i den anden og har et kamera hængende om halsen. Han har stadig ikke besluttet sig for hvad hans karriere skal være, men han håber han kan komme til at blive enten journalist, fotograf eller karikaturtegner. VERITASERUM For Zad er det at han ikke må fortælle folk om hans rigtige liv en stor byrde. Han er lykkelig for at han kan dele sit liv med sin familie, men hver gang han står overfor venner af familien eller hans gamle venner fra da han var yngre, må han lyve, hvilket han ikke er specielt glad for. Dette er selvfølgelig en hemmelighed alle magikere går rundt med, men for ham betyder det ekstra meget i hans liv. Shahzad har desuden en stor kærlighed for Bollywood film, hvilket han plejer at holde for sig selv. PERSONLIGHED Shahzad har arvet et par personlighedstræk mange forbinder med sydvest Asien. Han er temperamentsfuld, kan til tider virke stolt og hemmelighedsfuld, men går tilgengæld meget op i at beskytte sin familie og sætter sin familie over alt andet han interesserer sig for. Hvis der skete noget med hans søster under en quidditch kamp ville han ikke tøve et sekund med at hjælpe hende så godt han kunne. Han er i den grad en meget beskyttende storebror og ven og han bliver meget vred på folk hvis de skader nogle af hans venner. Han er slet ikke bange for at udfordre nogen til duel, hvis de har fornærmet ham eller gjort noget mod dem der står ham nær. Han ser det nærmere som hans pligt. Denne impulsive opførsel er nok en af hans store svagheder, da han stadig ikke er den bedste til den slags former for magi man bruger når man duellere. Zad har altid været meget nysgerrig og interesseret i mange ting, men specielt efter han startede på Hogwarts, føler han at hans nysgerrighed ingen grænser har. Han er vild med næsten alle fagene på skolen og kan slet ikke lade være med at læse lektier fordi han brænder så meget efter at vide mere. Det er dog langt fra alle fag han er særlig god til, specielt dem han ikke kan læse sig til og derfor kan det være en stor kamp for ham at få gode karakterer i de praktiske fag. Gode karakterer betyder meget for ham, da han et eller andet sted føler at han skal bevise sin kunnen, også selvom han aldrig ville indrømme det for nogen og normalt siger at han er ligeglad med karakterer. Hvis nogen placerede amortentia foran ham, ville han lugte chai te, æblekage og nyfremkaldte fotografier. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE
HUSALF - HJEMBY Cambridge HISTORIE I 1931 bliver en pige ved navn Basma Zaman født i Punjab området i Pakistan. Hun stammer fra en familie der forsørger sig selv ved at arbejde på en stor kakaoplantage. De har derfor ikke mange penge og vil gøre alt for at deres sønner og døtre gifter sig godt. Heldigvis, vokser datteren Basma op og bliver en smuk svane, så yndig at arvingen til plantagen forelsker sig i hende og da begge hans forældre er døde, kan han frit gifte sig med pigen og tage hende med hjem til England, hvilket er det han gør. Dette passer fint med at Pakistan bliver selvstændigt, da arvingen, ved navn David Ashworth så ikke længere har lyst til at befinde sig i landet. Desværre er hans brødre og søstre ikke særlig glade for ægteskabet, men dem afskærer han kontakten med og koncentrere sig om sin nye familie. ---- I England giver Basma David tre børn, Thomas, Jane og Jerrica. Det er ikke nemt for familien at leve i England da ingen af englændere vil røre dem med en ildtang og da David Ashworth dør af polio efter en rejse til Pakistan, smider Ashworth familien dem ud af hus og hjem, så Basma og hendes børn igen er tilbage i fattigdom og nød. På trods af den ringe behandling, får de dog stadig et lille beløb hver måned de kan leve for. Det ser alligevel ikke godt ud for familien og da Jerrica ikke viser sig at være den samme smukke svane som sin mor og ikke har nogen medgift, bliver hun ikke gift før hun er 29 og så med en mand der er 50 og har et ringe job som tjener. Ud over det finder Jerrica ud af at hun ikke har nemt ved at føde børn, hvilket medfølger en lang kamp og hun ender med at blive 38 før det sker, et mirakel i hende og hendes mands liv. Desværre føder hun en pige, hvilket ikke var hendes mands ønske og derfor bliver miraklet i deres liv ikke det store i sidste ende. Jerrica bliver mere og mere bitter, og flytter sig længere væk fra den engelske del af sit blod og er tilsidst meget mere loyal overfor sin tro, Islam end England. Yasmine, som de kaldte pigen, viser sig heldigvis at være køn og bliver i år 2014 gift som 20 årig med Amal Darzi, som er 25 år og købmand. Yasmine har heldigvis ikke sin mors problem, og hun føder tre børn, Fatima, Hakim og Yaqob. Hun opdrager sine børn med hård hånd og Amal ordner det hårde arbejde, hvis de opfører sig forkert. ---- Slægten er på trods af det ellers så moderne årstal, 2035, meget traditionel og Fatima bliver gift væk til en rig købmand på 55 uden at have særlig meget at skulle have sagt. Denne mand er en god ven af familien og hendes forældre ser det som en vennetjeneste. Dette er hun dog langt fra lykkelig over, men efterhånden lader hun det være som det er og prøver at finde lykken i sine fire skønne børn, som hun elsker højt. Da den rige købmand, som hedder Ahmed Samara dør som 70 årig, er det en stor lykke for hende da hun arver hans penge og slipper for de konservative synspunkter som længe har præget hendes familie. Fatima sætter hårdt ind på at insistere at alle sine børn bliver uddannet og det fører til at hendes datter Rajiya får en masse gode resultater i skolen og til sidst bliver optaget på Cambridge som 19 årig. ---- Rajiya Darzi Samara er som 23 årig en eksotisk, fortryllende og intelligent kvinde, der dog er rimelig temperamentsfuld og larmende. Hun er dog ofte for interesseret i forelæsningerne til at kæfte særlig meget op, ved mindre det er meningen, men hendes eksotiske udseende tiltrækker den nye assistent til kemi professoren, Arthur Wilson. Arthur og Rajiya indleder en romance, og da hun er færdig med Cambridge og er assisterende læge på hospitalet i samme by som der hvor hun studerede, kan de slet ikke holde sig fra hinanden mere. Rajiya og Arthur bliver gift i 2062 og han bliver senere professor i kemi og biologi, hvor hun bliver læge på hospitalet i Cambridge. Sammen får de børnene Shahzad, Isra, Yaqob, Yasmine. Da familien ellers har taget afstand til Rajiyas rødder, vælger de at give deres børn navne af arabisk oprindelse. Ud over dette bliver de fire rollinger opdraget med de intellektuelles værdier, religion er dumt, det ødelægger ytringsfriheden som skal være der for forskere og akademikere kan udfører deres arbejde. Denne familie hylder al akademisk arbejde, men specielt videnskaben og forældrene går op i at deres børn arbejder hårdt i skolen og får gode karakterer. Shahzad voksede op tæt på Cambridge og universitetets historiske stolthed. Han brugte meget tid på at lege ved Themsen som lille og det undrede alle de andre drenge, hvordan hans båd altid sejlede hurtigere end de andres. Dette var et af hans første tegn på magi og han brugte flittigt tricket uden at vide det. En anden ting han ofte hyggede sig med som lille var at skabe billeder i damp når han kunne slippe afsted med det. Da han ikke var særlig god til det var det sjældent hans familie lagde mærke til det, og hvis de gjorde så de det bare som et tilfælde at dampen formede sig som en hest. Denne akademiske familie troede jo specielt ikke på den slags, for dem skulle alt vejes og bevises, så at reagere på en fornemmelse var bare ikke godt nok. Shahzad fik besøg af en kvindelig, lidt besynderlig klædt dame, da familien Wilson besøgte Rajyias søster, som havde besluttet sig for at flytte tilbage til Pakistan. Da familien sad samlet ved spisebordet om aftenen kom der pludselig en lyd udefra haven, hvorefter det bankede på døren og sådan åbnede den nye verden sig for Shahzad. Først mente familien og søsteren at det måtte være en eller anden syg spøg. Zads mor var den der havde sværest ved at tro proffesorinden, men hun overbeviste dem da hun fik et glas til at forvandle sig til en kat og et par dage efter blev han sendt hjem fra Pakistan og nøglebæreren mødte ham der, hvorefter han blev introduceret til den magiske verden, som han ellers aldrig havde troet på. Shahzad fandt dog hurtigt ud af at den nye verden, som ellers var så interessant og spændende også havde nogle skyggesider. Det var allerede en af de første dage han blev bekendt med det, hvor en Ravn fra samme årgang kaldte ham mudderblods da han stod i vejen for ham på gangen. Han måtte spørge ind til hvad drengen havde ment med det, men efter han havde læst på det, stod det klart for ham at han også i denne verden skulle klare en omgang renheds fascisme. Shahzad var ikke meget bekendt med denne del af mugglerverden, andet end et par drillerier i skolen og et par lange blikke mod hans mor, men det var nok til han vidste der var nogle mennesker der mente han skulle tilbage til det land han stammede fra. Det viste sig dog at Zad var en glimrende elev, mest på grund af hans evige nysgerrighed. Han stillede konstant spørgsmål, læste altid sine lektier og havde altid spørgsmål til læreren bagefter. Der var flere der undrede sig over han ikke var endt på Ravenclaw, men det skyldes nok hans mangel på ambitioner og hans manglende lyst til at virke klog. En meget stor interesse hos ham var quidditch, allerede som førsteårselev fandt han det vældig interessant og selvom han ikke blev rigtig god til det før sit fjerde år, var det noget han gjorde så ofte han kunne. Zad elskede det og brugte det først som leg og senere som en form for træning. Desuden, elskede han det var muligt for ham at flyve, noget mugglerne altid havde drømt om men alligevel aldrig rigtig opnået. Quidditch er for ham det mest magiske der findes. Årene gik og Zad voksede op på Hogwarts og fandt hurtigt ud af at han var kommet på det rigtige kollegie. I opholdsstuen kunne han altid føle sig sikker, der var ingen der var efter ham og han blev derfor voldsomt urolig da hans elskede søster kom på Ravenclaw. Det var hans værste mareridt og han fattede ikke at hun ikke havde lyttet til ham. Sommeren til hans femte år blev et af hans mest traumatiske minder, da han blev overfaldet af en gruppe drenge på hans egen alder, nogle lidt ældre, der havde kastet deres vrede på ham og hans bror. Shahzad og Yaqob havde været i cirkus, det samme havde gruppen af fordomsfulde drenge, der var blevet vrede på dem fordi Yaqob var kommet til at støde ind i en af dem så han spildte sine popcorn. Desuden var de to brødre tilknyttet universitetet, hvilket var lige så stor en grund til at give dem tæsk. Shahzad og Yaqob kunne vitterligt ikke stille noget op og selvom de gjorde det bedste de kunne, endte de på i mudderet tæt på elefanterne, hvor Rhiannon Maddox fandt dem og fik fat på en ambulance. Hvad hun ikke vidste var at Zad var taget i cirkus med sin bror på grund af hende, da han havde et godt øje til hende og desuden var nysgerrig efter at se hvad hun lavede i cirkusset. Desuden havde de mødt hinanden før de startede på Hogwarts, da cirkusset havde været forbi byen og Shahzads far havde vist dem rundt. Zad var fulgt med og da han og Rhiannon var jævnaldrende, fandt han det naturligt at snakke med hende, mens de voksne kiggede på arkitektur og klasselokaler. Overfaldet blev i familien Wilsons bevidsthed længe, også efter enkelte fra gruppen var blevet dømt og det er først nu blevet nemmere for Zad at falde i søvn om natten. Shazads sidste par år er gået nogenlunde stille og roligt, ud over de sædvanlige drama og flirten. Sit fjerde og sjette år har han brugt mest på flyvetræning og på at spille quidditch. Desværre endte hans liv brat d. 6 februar 2084, da to ravenclaw elever går løs på hele skolen. Zad er den første der falder, da Polvani først sætter ild til ham og derefter slår ham ihjel med den utilgivelige forbandelse. I øjeblikket fandt han dog tryghed ved det sidste han hørte var Rhiannons stemme kalde på ham. |
[bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Ais ALDER 22 KONTAKT PM, MSN og Skype har jeg hvis man lige spørger HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja |