Paige Segall

[Paige Segall]

When she was just a girl
She expected the world

FULDE NAVN Paige Melissa Segall
ALDER 15.
FØDSELSDAG 5. Maj – 2068.
KØN ♀
LOYALITET The Riddlers.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods.
Beslægtet med blandt andre Thomas Segall, der giftede ind i Maverick-familien, og direkte med samme familie igennem sin mor.
RACE Magiker.

But it flew away from her reach
So she ran away in her sleep

TRYLLESTAV Birk, 12 tommer med en kerne af halehår fra en enhjørning.
KÆLEDYR Hun havde en rotte på sine tre første årgange, men den blev fundet sprættet op med åben bug i Elisia Thornes seng forrige år. Paige var selv mistænkt, men græd sig ud af at blive forhørt grundigt.
KOST -
KOLLEGIUM Ravenclaw.
ÅRGANG 4.
PATRONUS En ræv. Paige ville have seriøse problemer med at udvælge et virkelig godt minde og har aldrig forsøgt at fremmane sin patronus. Hendes bedste tid var dog det første år på Hogwarts, inden alting eskalerede.
BOGGART Hendes far, Dennis Segall.
DEMENTOR Den vinter, hvor hendes daværende kæreste Teodor Delaney fik overtalt hende til at dele sin seng og hun mistede sin uskyld. Hun var 13, han var 17 og selvom han ikke decideret tvang hende, så var det aldeles ikke hendes ønske at der skete hvad der skete.
DRØMMESPEJLET Symbolet på Paiges ønsker og drømme var engang at kunne leve op til hendes fars forventninger. Det er de dog ikke mere. Ganske vidst har han viderebragt alle sine meninger og livsbetragtninger til hende, men han har også fået hende til både at frygte og hade ham i processen. Så hun i et drømmespejl ville hun derfor se ham, død og blodig, med sig selv som den tydelige morder med sin egen tryllestav i hånden, pegende imod ham. Tanken om mord er hende ikke fjernt, men hun er vitterligt alt for angst for ham og slet ikke dygtig nok til magisk duellering til at forsøge sig.
AMORTENTIA Kaffe, nysleben træ og olivenolie.
VERITASERUM Hun bliver til tider så desperat efter at mærke et eller andet, at hun gør skade på enten sig selv eller andre. Det er gået ud over hendes afdøde kæledyr, andre elever og endda hendes ældre storesøster engang. Hun er dog selv det primære offer og skjuler sine arme og ben for både venner, fjender og familie, for at de ikke skal se arrene efterladt efter tryllestav og skarpe genstande.

Dreamed of paradise
Every time she closed her eyes

FACECLAIM Evanna Lynch.
UDSEENDE

- Højde: 159 cm.
- Vægt: 46 kg.
- Hårfarve: Lysblond.
- Øjenfarve: Grå.

Paige er en forholdsvis køn pige, med store lyse øjne, bleg hud og en temmelig prominent næse midt i sit ansigt. Hun har ikke mange skønhedspletter eller uregelmæssigheder i huden, som hun ikke selv har skabt, men bærer på armene flere nye ar, ligesom også benene er smykkede af tegnene på hendes selvdestruktive adfærd. Arrene er en skønsom blanding af brandmærker og små lige streger og danner flere steder reelle mønstre, der måske ville kunne betragtes som kønne, hvis ikke deres tilstedeværelse var så forstyrret.

Der er ikke noget videre atletisk over hendes lille krop og der er således ingen tvivl om at hendes styrker ikke ligger i muskelmasse. Derimod er hun slank med tynde lemmer og temmelig lavt bygget. Med sine 159 centimeter regner hun ikke med at vokse længere og det generer hende egentlig ikke det fjerneste. Hun er udmærket klar over sit egen udstråling og udnytter konstant det faktum at hun ser både lille, uskyldig og naiv ud.

Life goes on
It gets so heavy

INTERESSER

• Viden.
  Det er ikke en tilfældighed af Paige er endt på Ravenclaw. Hun holder meget af at lære nyt, men er forholdsvis specifik i sine kilder og ikke interesseret i alternative syn på verden. Den betragtning hun er opdraget med holder ved og kan ikke rokkes. Der er dog blevet bygget til med årene, ligesom hun har lært nye, kreative udtryk og begreber.
  
• Kunst.
  Primært poesi om livets mørkere sider. Man kunne kalde hende en anelse ensporet i den henseende. Hendes seneste fund er Thomas Wyatt, en digter, der levede på Henry den ottendes tid, som var ulykkeligt forelsket i Anne Boleyn og skrev en del om hendes fald fra magtens tinder, set igennem hans egne øjne. Hun skriver desuden selv, men holder sine notesbøger tæt ind til kroppen og sikkert låst væk for nysgerrige øjne. Hendes egne skriblerier handler for den største del om smerte, ulykke og død set i et på sin vis romantisk lys, men hun finder dem selvudleverende og har endnu aldrig delt dem frivilligt med nogen.
  
• Magisk historie og slægtsforskning.
  Hvem er i familie med hvem, hvilken grankusine og granfætter fandt sammen for halvtreds år siden og hvem forulempede hvem, resulterende i en uægte unge et eller andet sted. For Paige er det en sideinteresse og en hun morer sig vældigt med fra tid til anden. Det er ingen hemmelighed at hun finder ulykkerne og de uheldige grene, der på den ene eller anden måde fik savet sig selv af træet mest underholdende.
  
• Magisk lov og ret.
  Særligt med henblik på behandlingen af mudderblod og børn af blandede forhold. Hun støtter betragtningen om overvågning og indgriben, præcis som hun ved at hendes familie gør. At hun har betragtninger der går videre og er langt mere ekstreme end det luftes ikke i blandet selskab.
  
• The Riddlers
  Her fandt hun sine ligesindede og her slår hun ofte sine folder. Magten interesserer hende ikke direkte, selvom der er noget forførende over tanken om at styre slagets gang og lede fårene til slagtebænken. Hun er der fordi hun deler gruppens holdninger, fordi hendes venner er der og oprindeligt fordi hendes far opfordrede hende til det.

YNDLINGSFAG Magiens historie, besværgelser samt forsvar mod mørkets kræfter.
Hun er en anelse ærgerlig over den manglende repræsentation af de mørkere kræfter i undervisningen, men lader sig nøje med hvad hun selv kan støve op. Det er temmelig begrænset og hun vender sig ofte mod sine ældre venner og ligesindede riddlers for netop det. Det var blandt andet i sin tid således hun lærte forbandelsen ”diffindo” og dens alternative anvendelsesmetoder at kende.
PERSONLIGHED Paige tror ikke på, at hun er i stand til at være lykkelig. Hun bebrejder den beskidte verden hun lever i, den måde den er skruet sammen på, den måde hovedet er placeret på hendes skuldre og den familie hun kommer fra. Ret ofte bebrejder hun dog også sig selv og det er oftest i disse stunder at hun fremdrager sin tryllestav og hvisker det ene ord, der får den til at skabe blodige sprækker i hendes hud. Smerten er fortjent, fortæller hun sig selv, gang på gang, imens hun drypper både blod og tårer af sød og håndgribelig smerte.

Andre gange er det andre det går ud over. Den magiske verden er et korrumperet sted, fyldt med mudderblod, hvis eneste formål er at stjæle det, der burde tilhøre dem, der er født til det. Hvordan præcis de gør nogen skade kan hun ikke helt svare på – men det gør de. Det er hvad hun har lært, det er hvad de, som hun kalder sine venner, mener og det er hvad hun føler er rigtigt. Mudderblod er beskidt og bør flyde; hvad hun gerne skal stå for. Hun er dog sjældent ene i sine hævntogter på de, der har gjort deres ufortjente indtog på skolen, men derimod i selskab med ligesindede.
Alene konfronterer hun almindeligvis ikke nogen fysisk, selvom hun med sin stav, overbevisning og evner såmænd sagtens kan udrette rigelige mængder skade. Verbalt er hun derimod en evig provokatør for de udvalgte. Hun taler altid pænt til sine undervisere, men går ikke af vejen for at starte en diskussion eller et decideret skænderi med en anden elev, udelukkende for spændingens skyld. Det er ikke videre smart, men følgerne er hende ligegyldige. Hun opsøger ballade og får et kick ud af både trusler og opfølgende konsekvenser.

The wheel breaks the butterfly
Every tear, a waterfall

FAR Dennis Segall, 48. Journalist for en uafhængig, konservativ og fuldblods-fremmende avis: ”The Weekly Goblet.” Fuldblodstroldmand.
MOR Patricia Segall (nee Maverick), 48. Arkivar på en større engelsk samling af magiske skriftruller fra hele verden. Fuldblodsheks.
SØSKENDE
- Deidre Veronica Segall, 20. Rejste direkte fra sine afgangseksamener på Hogwarts til Brasilien med sin daværende kæreste. Hverken familien eller Paige har modtaget nogen breve eller livstegn fra den kant siden. Paige ville nok proklamere overfor de fleste at hun er glad for at være fri for sin storesøster, hvis liv hun bestemt ikke altid gjorde nemt. I realiteten er der dog endnu rester af varme følelser og et savn efter et fællesskab, som de måske havde engang i et flygtigt øjeblik.
CIVILSTATUS Forlovet med Teodor Delaney. Planen er, at bryluppet skal stå så snart Paige er færdig med sin uddannelse på Hogwarts.
FØDSELSSTED Skt. Mungos.
HJEMBY Mould-on-the-Wold.
FAMILIEKÆLEDYR -
HUSALF Gallo. En midaldrende, middelmådig og til tider mishandlet lille størrelse, som i højere grad frygter end respekterer den familie han arbejder for.
HISTORIE Paige Melissa Segall kom til verden som yngste datter i en lille familie, der tilsyneladende havde alt. Hendes far er en succesfuld journalist og hendes mor en lille mus af en bogelsker, som altid har eksisteret mere i sin egen verden end i virkeligheden. Det forklarer muligvis hvordan det lykkedes hende at overse eller ignorere hendes mands mange fejl og mangler på det personlige plan. Alene hendes let svævende personlighed kan dog ikke redegøre for at hun accepterede hans tyrrani allerede inden de udvekslede ringe, men et enkelt kig på hendes egen baggrund og opvækst giver det derimod en glimrende, omend temmelig dyster, form for mening.

Paige selv fik intet valg. Hun var fire år gammel, da hun første gang så sin far slå hendes mor. Det var ikke noget voldsomt slag. Han tævede hende ikke – i hvert fald ikke denne gang. Det var blot en simpel lussing, direkte på kinden. Den efterlod et rødt mærke og Paige kan stadig huske, at hun stirrede fascineret på det, imens moren gav sig til at græde. Man kunne skelne de enkelte fingres aftryk, selvom de hurtigt forsvandt igen.

Senere, da hun var ældre, fik hun egne mærker, der kunne undersøges og var genstand for både frygt og interesse for den lille pige. Hun kom aldrig virkelig alvorligt til skade rent fysisk, når hun stødte på sin fars mørkeste sider, men netop den udprægede grad af kontrol i ham, der lå til baggrund for dette, var noget af det, der skræmte – og stadig skræmmer – hende mest ved ham.
Han har, i hvert fald i hendes optik, altid vidst præcist hvad han lavede, når han på den ene eller anden måde viste sin kone og sine to døtre på plads og aldrig virket som om han blev ledt af et hidsigt temperament, der trods alt kunne give ham en eller anden form for menneskelig undskyldning.
I hjemmet herskede han med frygt, men rammerne og betingelserne for at opnå hans accept og det eneste hun kender som kærlighed, var klare som glas. Man måtte leve op til idealerne, vise sig som en dygtig magiker med foragt for de, der ikke levede op til samme standard. Værst var i hans optik mugglerfødte, dernæst blodforræddere og de ækle børn avlet på mugglere af troldmænd, der anså dem som ligeværdige. Paiges verdensbillede blev formet ud fra den betragtning af fuldblodsmagikere alene er værdige herskere i den magiske verden. Alle andre burde og bør tjene dem; hvis ikke de skal forårsage deres egen udslettelse. Ingen argumenter kunne rokke familien, der da også er eklærerede fuldblodsfascister med slet skjult stolthed over selvsamme.

Da Paige startede i skole begyndte hendes søster på sin fjerde årgang. Båndet imellem de to havde aldrig været videre stærkt, men da blev det for alvor tydeligt. De udvekslede knapt et ord i løbet af Paiges første år og lige så få i sommerferien derefter. Alligevel var netop det første år den bedste tid hun husker. Hun mindes den som ukompliceret, omend det næppe hænger fuldstændig sammen. Fri for sin fars tyranni fandt hun mennesker, som hun betragtede som sine venner. De var alle fuldblodselever med en eller anden form for forståelse for at netop det havde en betydning, men ikke ubehagelige mennesker i den elleveåriges optik. De udvekslede troldmandskort og spillede med spytkugler, som fra tid til anden endte i baghovedet på en sagesløs mugglerfødt. Livet var godt. Det er i hvert fald sådan hun husker det.

I sommerferien vendte hun i midlertidig tilbage til sin familie og alt var ved det gamle. Hendes far spurgte hende, hvorfor hun ikke havde meldt sig ind i ”the riddlers,” der kæmpede en nobel sag. Det var dog ikke så meget et spørgsmål, som det var en indirekte ordre. Ved at ignorere revl og krat, bekæmpede man dem ikke, mente han. Hendes søster havde fået samme tale, men undgået emnet. Paige ville dog hellere undgå de blå og røde mærker, der prydede søsterens ryg, og lovede sin far at melde sig ind.

På sit andet år, kom Paige således i anderledes selskab. Hun meldte sig ind i den lille græsrodsbevægelse, styret af rektors barnebarn, og fik her venner af en hel anden kaliber end før. Ret hurtigt faldt hun i hak med fjerdeårseleverne Jacob, Giovanni, samt sjetteårseleven Teodor. Hun lod sig inspirere kraftigt af især deres betragtninger. Fra første dag var hun specielt fascineret af Teodor og Giovanni, uden at kunne sætte en finger på præcis hvorfor. Alle tre drenge har på flere måder formet hendes sidste tre år på Hogwarts, både aldeles negativt og positivt og er i nogen grad alt hun har, efter hendes livlige luften af mere ekstreme meninger og rygter om at hun er fuldstændig skudt i låget og slår folks kæledyr ihjel. Det lader hun sig dog, tilsyneladende, ikke gå det mindste på af. Hun har indset at det er sjovere at være frygtet end at være afholdt og skabt sig noget af et ry på især sin egen årgang. Folk kommer ofte til skade, hvis de generer hende, selvom hun dog blankt nægter at have noget med det at gøre. Overfor hendes undervisere har hun altid været respektfuld, ydmyg og en stille elev, der gjorde, som der blev sagt. Det er det image hun har overfor dem – selv hos den beskidte muggler, der er udnævnt til Ravenclaws overhoved. Hun udnytter sit uskyldige udseende, sin evne for krokodilletårer og en fuldstændig mangel på dårlig samvittighed over at lyve.

I slutningen af efteråret på sit tredje år skete der endnu en omvæltning for Paige. Hendes fascination af Teodor nåede nye højder, da han begyndte at vise en helt anden interesse for hende. Hun var smigret af at den langt ældre dreng tilsyneladende fandt hende ”værdig” og kun alt for villig til at følge hans bud for at gøre ham tilfreds eller imponeret. Det endte i starten af december ud i, at hun mistede sin uskyld til ham. Resten af selvsamme måned var turbulent på adskillige måder, men da de kom ud på den anden side i det nye år var de – uanset den store aldersforskel – at betegne som et par. Det forundrede nok ingen mere end Paige selv, men hun var tilpas forblændet af ham til at følge med uden at overveje situationen og først for sent nåede hun at indse, at hendes handlinger havde konsekvenser på længerevarende sigt. Midt i stormen af mordefterforskning og anklager om blodforræderier var det trængt igennem til både hende og Teodors familier at der var noget imellem dem. Hendes egen far var ikke sen til at handle og før hun havde set sig om lå det allerede fast i forædreparrenes hænder, at Paige og han en dag ville smede lænkerne endegyldigt sammen og Paige føde børn med rent blod og efternavnet Delaney.

Hun nåede aldrig at tænke over om hvorvidt hun egentlig var forelsket eller forblændet og i realiteten kender hun heller ikke forskellen på de to ting. Hun ved blot at der, når hun forlader Hogwarts, er tunge forventninger til præcis hvad hun skal. Der er ikke noget spændende eller nervepirrende valg foran hende, udelukkende et bryllup med en mand, som hun stort set ikke har set siden slutningen af sit tredje år og som hun ikke rigtig kender. Det hun kender til ham er at han på mange måder er nøjagtig som hendes far og hvor hun tidligere var fascineret er hun på nuværende tidspunkt primært bange for ham.

I adskillelsen fra Giovanni i denne sommerferie, efter sit fjerde år, er det derudover gået op for hende, at hun savner halv-italieneren. Det er forskruet, men hans hjælp med hvordan man skader sig selv under kontrollerede forhold og støtte, når hun har mareridt, har gjort at hun for en hvis del er afhængig af ham, for at dæmpe sin angst. Uden ham er hun mere skrøbelig end ellers og i fare for at gøre værre ting end at kreere ar og gøre livet surt for sine medelever.

In the night, the stormy night
She closed her eyes

C-BOX NAVN Emma.
ALDER 22.
KONTAKT Uglepost.
ANDET M.C.S.B

[Night]

accepteret !
tillykke! du er blevet accepteret,
og kan nu starte dit spil på


jobs ,
som elev på skolen, kan du få forskellige autoritære jobs.
kunne du tænke dig at være quidditchspiller,
medlem af en politisk gruppe eller vejleder?
så send din ansøgning til en administrator.
ansøgningsskemaer kan findes HER