Anessa Sinéad Llewellyn Yates
Jul 16, 2011 21:41:08 GMT 1
Post by Anessa Llewellyn Yates on Jul 16, 2011 21:41:08 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] ANESSA SINÉAD LLEWELLYN YATES |
[bg=181818] 7. ÅRGANG · RAVENCLAW · FULDBLOD· ANFØRER |
FØDSELSDAG 08-01-2066 NATIONALITET Walisisk – født i Cardiff LOYALITET The Hallows |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Griffith-stav i kristtorn, 8½ tomme med en kerne af enhjørninghår. KÆLEDYR En hvid rotte ved navn Poe KOST En Crossbow 200 fra Arrow Brooms Ltd. |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Anessa Ramsey UDSEENDE Anessa stod ikke forrest i rækken da der blev uddelt centimeter og hun er endt på nogenlunde stabile 1.55 m. Hun har affundet sig med det faktum og har egentligt aldrig haft et problem med sin højde. Hvad hun ikke har i højde, har hun i personlighed. Hun har blond hår, som om sommeren næsten ser hvidt ud. En farve hun også før har farvet sig til og stadig gør om vinteren, hvis ikke lige en anden farve skal afprøves. Hun har intense, meget blå øjne, der ikke levner nogen tvivl om, at hun ikke er en man løber om hjørner med. Ved første øjekast ser hun både lille og spinkel ud, men lige denne bog skal absolut ikke bedømmes på udseendet. Hun er stærk som en lille hest med en atlets veltrænede, diskrete muskler. Hun går som regel afslappet klædt i jeans og en top eller trøje, og en sjælden gang i kjole eller nederdel. Derudover har hun en tatovering på højre overarm af et hjerte perforeret af nipsenåle. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER
YNDLINGSFAG Mugglerstudier, besværgelser og eliksirer. PATRONUS Anessa har svært ved at vælge ét enkeltstående minde ud, når hun skal fremmane sin patronus. Der er mange der giver hende roen og koncentrationen til det, men de har alle den fællesnævner, at de foregår i omklædningsrum og på spillerbænke, når hun som barn var med sine forældre til de kampe de spillede for deres respektive hold. Hendes patronus tager form af en blåmejse. DEMENTOR Følelsen af at være en fiasko, at fejle eller på anden måde ikke kunne gøre hvad man har sat sig for. Hun kan ikke sætte fingeren på ét bestemt minde hun ville gennemleve igen, sat foran en dementor, men hun ved nøjagtigt hvor følelsen hun ville føle udsprang. Da hun var omkring 8 år, dømte en dommer til en vigtig kamp, at hendes far havde lavet en grov fejl og som følge deraf, tabte ”Caerphilly Catapults” både kampen og turneringen. Hendes far blev efterfølgende hængt ud i alle medier og var i en kortere periode ren paria, hvilket ikke blot gik ud over ham selv, men også resten af familien og holdet. Hans navn blev senere renset og kampen omdømt, men den følelse det var at være uretfærdigt behandlet og udstillet på den måde, er den der rammer Anessa når hun må se sig slået og magtesløs, uanset situationen. BOGGART Anessas boggart ville tage form af tåge. Hun hader tåge og dens evne til at fratage eller svække flere af ens sanser på én gang. Som yngre fór hun engang hjælpeløst vild i tyk tåge og var nær med at gå direkte ud over en stejl skrænt. I stedet for at udvikle en frygt for højder, blev det tågen Anessa gav skylden og den dag i dag bliver hun helst indendørs når mosekonen brygger. DRØMMESPEJL I Drømmespejlet ville Anessa se sig selv som anerkendt, professionel Quidditchspiller. I drømmen spiller hun for ”Holyhead Harpies”, også selvom hendes navn ikke begynder med G. Endnu er der ikke en større drøm i hendes fremtid end den, selvom hun ved den er lettere uopnåelig. VERITASERUM
PERSONLIGHED Mere end noget andet, er Anessa en ekstremt direkte person, både fysisk og verbalt. En skovl er en skovl og en spade er en spade i så høj grad, at det mere end én gang, har givet hende slag over næsen. Slagene tager hun med oprejst pande og de hænger sjældent ved som noget der nager hende ret længe efter. Hun går ind for at tackle problemer lige på og tage tyren ved hornene. Få luften renset og ikke spilde unødig energi på den pågældende sag eller problemet. Hun har ingen tolerance for klynkeri, selvmedlidenhed, snyderi og overlegen opførsel og kan sjældent lade være at åbne munden og fyre et par skarpe og velrettede kommentar af, i en sådan retning. Selv forfalder hun yderst sjældent til noget der bare minder om førnævnte. I stedet bider hun tingene i sig og fortsætter stædigt fremad og videre i stedet for at dvæle ved situationen og tænke for meget. Nogen ville måske påstå hun tænker for lidt over tingene ind i mellem og sandt er i hvert fald, at hun er kendt for at tale først og tænke over sine ord bagefter. Sker det at det skaber nye problemer eller sure miner, er hun dog fuldt ud villig til at tage konsekvensen og endda undskylde uden at kny, hvis det er nødvendigt. Hun er på ingen måde blind for sine egne fejl og mangler og har ingen problemer med at indrømme hvis hun selv tager fejl. Anessa er ikke indbegrebet af en bly viol, nok nærmere det stik modsatte. Hun kan være virkelig grov i munden og hendes humor ligger ofte lige på grænsen til pervers og vulgær, hvilket som regel falder i god jord hos drengene på slottet, men ligeså tit det modsatte hos pigerne. Hun går så godt som aldrig i kjoler eller skørter, men der hænger alligevel et par af begge stykker beklædning i skabet og hun har glimrende kontakt til sin feminine side, og de fordele der ligger i at udnytte den fra tid til anden. Hun ejer en glimrende sans for selvironi og sarkasme og tøver ikke med at give andre et godt grin på sin egen bekostning. Modsat får hun ind i mellem sat andre i skudlinien, hvor hun måske skulle have ladet være. Hun har nemt ved at skabe nye venner, på trods af en frembrusende personlighed og vader oftest lige ind på folk med træsko på, som direkte følge af et omfartende liv, der krævede hurtig omstilling og altid bød på snesevis af nye mennesker hvert nyt sted. Hun er nem og ligetil at tale med, hvis man kan tåle den direkte facon og jargon og hun tøver ikke et sekund med at uddele lussinger på sine venners vegne, både fysisk og verbalt. Som afsluttende kommentar, er hun udpræget konkurrence-menneske og hun presser sig selv til grænsen og gerne over den, i sine anstrengelser på at vinde, uanset om det drejer sig om en Quidditch-kamp eller en dyst med Guldspytkugler. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE |
Mor: Glenys Yates Llewellyn [nee Yates], 40 år, tidligere angriber for ”Holyhead Harpies”, har nu sin egen sports-klumme i Profettidende, fuldblod
Søskende:
HUSALF En yngre alf af hunkøn der lyder navnet Hepzibah.
HJEMBY Cardiff, Wales
HISTORIE Hele historien tog sin begyndelse til verdensmesterskaberne i Quidditch der i 2063 foregik i Argentina. Blandt de mange hujende deltagere, befandt sig både den 24-årige basker for ”Caerphilly Catapults”, Ellis Llewellyn og den helt nye, og stadigt ukendte 20-årige angriber for ”Holyhead Harpies”, Glenys Yates.
Det gik hverken værre eller bedre, end at de to unge talenter tørnede sammen under nogle af festlighederne og fandt ud af, at de egentligt fandt hinanden vældigt interessante. Ellis kunne ikke modstå den handlekraftige, blonde skotte, der bestemt havde både ben i næsen og sin helt egen charme, og Glenys lod sig hurtigt indfange af den stædige Ellis, der bestemt ikke tog et nej for sidste ord. Så mens Rumænien vandt finalen og mesterskabet, vandt de to hinandens varmblodede selskab, både om dagen og om natten resten af deres ophold i Argentina.
Vel hjemme igen koncentrerede begge parter sig om hver sin dagligdag, uden at skænke den anden ret mange flere tanker, ud over en spændende sommerflirt at tænke tilbage på. Hverdagsbilledet holdt dog ikke længere end et par måneder, da det gik op for Glenys, at hun var kommet hjem fra Argentina, med andet og mere end minder og souvenirs i bagagen. Et barn var absolut ikke planen og nogle korte øjeblikke så Glenys hele sin nystartede karriere smuldre. Hun fik dog hevet sig selv op ved nakkehårene, stædig som hun var og efter et mindre mentalt tilløb, opsøgte hun Ellis i Wales og præsenterede ham for udsigten til at skulle være far. Naturligt nok var han lige så overrasket som hende, men da Glenys allerede var fast besluttet på at beholde barnet og samtidigt fortsætte sin karriere, blev de i sidste ende enige om, at lade et seriøst forhold briste eller bære.
De flyttede sammen i en lille lejlighed i Wales og nogle måneder efter kom deres førstefødte, en pige der fik navnet Susan, til verden. I diskussionen om navne og særligt den førstefødtes efternavn, vandt Glenys en mindre sejr og fik sit eget efternavn først, selvom hun senere selv skulle ende med at tage sin kommende mands navn.
Den lille families liv var hektisk og omfartende, men de unge forældre fandt sig hurtigt tilrette og hvad der startede som en sommerflirt, blev året efter udvidet med endnu et pigebarn, der fik navnet Anessa. Mens Glenys ventede sig med barn nummer to, blev Ellis og hende også endelig enige om, at det måske var på tide at få papir på hinanden. Og som sagt så gjort blev de gift. To år efter fik de deres tredje barn, en dreng der fik navnet Dean, og han blev rosinen i pølseenden.
Alle tre børn voksede op mere på spillerbænke og i omklædningsrum landet over, end i familiens hjem i Cardiff, når de fulgte deres forældre i deres aktive karrierer for hver sit hold og har derfor fået troldmandssporten ind med modermælken, i næsten bogstavelig forstand.
Da Anessa var 10 år stoppede hendes far sin karriere som basker. Det var dog ikke et farvel til ”Caerphilly Catapults”, da han i stedet havde fået tilbud stillingen som hjælpetræner for selvsamme hold. Anessas mor fortsatte sin karriere hos ”Holyhead Harpies” nogle år endnu, og stoppede der til fordel for et job hos Profettidende, da Anessa var 13 år. Samme år blev hendes far træner for ”Caerphilly Catapults” og begge forældre sidder stadig i de stillinger i dag.
Alle tre børn viste tidligt tegn på at have arvet magiske evner fra deres forældre og som perler på en snor, startede de deres uddannelse på Hogwarts.
Anessa blev fordelt til Ravenclaw da hun selv fik sat Fordelingshatten på hovedet og hun fandt sig hurtigt tilrette på slottet med både lærere og medstuderende. Så snart hun havde sit første år vel overstået, søgte hun en plads på sit kollegiums Quidditch-hold og har lige siden spillet som angriber, mens hun passer sin skole med et veludviklet stræber-instink, mens hun fylder sin sparsomme fritid med venner, skoleblad, spas og mere Quidditch.
Hun er netop startet på sit syvende og sidste år og har dette år givet faklen som redaktør for skolebladet videre til en anden for selv at kunne koncentrere sig om stillingen som anfører for Ravenclaw sin fulde opmærksomhed.
[/td][/tr]
[tr][td][bg=181818]
OUT OF CHARACTER
[/td][/tr][tr][td]
C-BOX NAVN Lillith
ALDER Alderspræsident-inden
KONTAKT Boxen, pm, moren..
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
[/td][/tr][/table][/center]