Betrys Morgan Griffith
Aug 2, 2011 18:44:07 GMT 1
Post by Betrys Morgan Griffith on Aug 2, 2011 18:44:07 GMT 1
Betrys Morgan Griffith
Syvende · Gryffindor · Fuldblods · Animagus
NATIONALITET Walisisk. Cilgerran, Pembrokeshire, Wales
LOYALITET Betrys' slægt er åbenlyst stolt af sin fuldblodsstatus, særligt på grund af sin tradition med tryllestavsmageri, men ingen har nogensinde ønsket halvblods eller mugglerfødte frataget deres rettigheder, tværtimod: Stor, smuk og fantastisk magi kan udøves af enhver, og det ville i Betrys øjne være synd at lade en kilde til magi være uudnyttet. Mennesker, der ligefrem vil undertrykke magi har hun intet tilovers for. Da hun stadig var politisk engageret støttede hun aktivt The Hallows. Nu holder hun sig væk fra den politiske scene på skolen, men hun står stadig som gruppemedlem.
Kuffert
TRYLLESTAV Knap 30cm elm med kerne af hippogriffjer og fønixfjer. Staven er smukt ornamenteret fra håndtag til spids og er tungere end man umiddelbart skulle tro. Den dobbelte kerne gør tryllestaven sværere at håndtere, men med de rette evner er den god til særligt forvandling. Stavens oprindelse er ukendt, men da den har været i familien i flere generationer formodes den at være blevet fremstillet af en af de tidlige tryllestavsmagere i slægten. Da Betrys blev fordelt til Gryffindor, modtog hun staven fra sin oldefar, der kort efter begyndte at oplære hende.
KÆLEDYR En brun og sortspættet stor hornugle. Betrys har navngivet den Bartel, kort for Bartholomeus.
KOST --
Udseende
FACECLAIM Carey Mulligan
UDSEENDE Lige som sin far har Betrys tykt, genstridigt og mørkeblondt hår. Da hun var 8 fik hendes mor nok og klippede hende korthåret, og selvom Betrys græd snot i flere dage, så har hun beholdt den koret frisure – dog en mere feminin udgave af den i sine ældre år. Øjnene har hun fra sin mor: store, brune dådyrsøjne, der vender umærkeligt nedad, så hun venlig og næsten lidt vemodig ud, hvis hun ikke smiler. De står i stærk kontrast til hendes lyse hud, der ikke fungerer særlig godt sammen med solen, og når hun har makeup på, er hun altid varsom med at lægge for meget ved øjnene. Betrys er 1.71m høj og en smule ranglet af kropsbygning. Rangletheden er med alderen veget væsentligt meget tilbage til fordel et mere atletisk udseende, selvom hun ikke dyrker nogen sport. Når det kommer til hofter og barm har Betrys ikke voldsomt meget at prale af, men hun ved hvordan hun skal klæde sig for at fremhæve sine femininitet. Da hun er fuldblodsmagiker går hun ikke i mugglertøj, men indimellem lader hun sig inspirere af moden på skolen. Hun er bestemt ikke bange for at prøve nye ting af, men selvom hun nogle gange farver hår eller varierer sin tøjstil, så sørger hun altid for at klæde sig flatterende.
Hendes animagus-form er en tårnfalk. I løbet af sit sjette år øvede Betrys sig i hemmelighed, og sommeren mellem hendes sjette og syvende år lykkedes det hende. Hun er ikke registreret hos ministeriet, og det er kun de færreste der kender til hendes hemmelighed.
Betrys har lidt varige men efter duellen på skæbnesdagen, hvor massakren brød ud. Hendes egen forbandelse gav bagslag og sprængte ikke kun halvdelen af korridoren på 7. sal i luften men også den ene side af hendes ansigt. Den dårligt udførte helings-besværgelse har resulteret i, at hun i venstre side af sit ansigt har et spindelvævsagtigt net af lyse ar, der starter under hendes øje og går ned over hendes kind og kæbe. Huden under øjet bliver trukket let nedad og giver hendes ansigt et asymmetrisk udseende. Derudover hænger hendes venstre skulder og arm, og hun har generelt nedsat motorik i venstre side af kroppen.
Personlighed
INTERESSER
• Forvandling. Faget er blandt hendes yndlings, men det bliver først rigtig sjovt når skolen har ringet ud og Betrys bliver ladt alene med ro til at øve sig og afprøve sin ideer. Personligt mener hun, at forvandling er en af de smukkeste kunster en magiker kan udøve.YNDLINGSFAG Forvandling og eliksirer
• Duellering
• Hogwarts. Denne bastion af ældgammel magi finder Betrys dybt fascinerende, og hun har ikke tal på, hvor mange gange hun har læst Hogwarts’ historie i et forsøg på at forstå noget eller opdage noget nyt. Hun nærer en dyb respekt overfor skolen.
• Magi. Det er et bredt område, som Betrys har viet sit liv til at udforske. Hun mener, at mørk magi er lige så stor, magtfuld og smuk magi som nogen anden, men har endnu ikke haft rigtig mulighed for at fordybe sig ordentligt i emnet.
PATRONUS Betrys patronus er et dådyr. Det er lykkedes hende at fremmane en fuldbyrdet patronus, men efter de ting hun gennemgik i vinteren vil hun højst sandsynligt aldrig være i stand til at fremmane en igen.
DEMENTOR Sovekammeret var ikke lille, men med hele familjen samlet rundt om dobbeltsengen for at holde en døende mand ved selskab i de sidste øjeblikke af hans liv, føltes det, som om væggene havde flyttet sig og nu trykkede sig ubehageligt ind mod dem. Betrys sad nærmest sengen på den ene side og betragtede sin fars blege ansigt med et tomt blik. Pludselig så han hende i øjnene, men hun nåede knap at registrere det, før livet ebbede ud af ham. Han var død.
BOGGART Jack Arrington
DRØMMESPEJL Beskriv hvad din karakter ser i drømmespejlet
VERITASERUM
• Betrys er uregistreret animagus. Hun har den dag i dag aldrig fortalte, at det var sådan hun flygtede fra Hogwarts efter duellen med Jack Arrington kort inden massakren brød ud.PERSONLIGHED Griffith-slægten er enormt konservativ, og Betrys er opdraget herefter. Derudover er familien meget velstående, og Betrys er vant til aldrig at mangle noget. Siden hun blev valgt som den næste tryllestavsmager, har verden ligget for hendes fødder, og hendes hverv kommer før skolen. Hun er en dygtig magiker med en bred viden om både lys og mørk magi, og hun er vant til at gøre, hvad hun vil.
• Da Betrys gik på 3. årgang var hun forelsket i en fra Hufflepuff, der gik på årgangen over hende. Grævlingen havde aldrig skænket hende et blik og kendte sikkert ikke til hendes eksistens, og Betrys har aldrig betroet sig om sit crush til nogen, fordi grævlingen var en pige ved navn Olivia Strange.
• Hendes følelser for Jack Arrington. Det plager hende, fordi han er et symbol på alt hun nogensinde har foragtet. Hun har desuden aldrig tilgivet sig selv, da hendes følelser for ham blomstrede netop som Shazad Wilson havde udvis affektion for hende. Shazad mistede livet i massakren.
• Hvordan hun fik sine ar. Folk antager at det skete i skolemassakren, men sandheden er at hun fik skaderne i en duel, der udfoldede lige inden Polvani mistede besindelsen.
Betrys er en mild og kærlig pige, men man skal ikke skue hende på skindet. Hun skyr midlerne for at nå målet og lader ikke reglementet stoppe hende for at gå hendes egne veje uanset hvad folk måtte synes om det. Hun står dog altid inde for sine handlinger, uanset konsekvenserne. Hvis ikke det havde været for hendes venner, der har været der til at stoppe hende, ville hun for længst være blevet smidt ud fra Hogwarts. Når Betrys støder på problemer holder hun hovedet koldt og handler strategisk. Hun er ikke bange for at kaste den første sten, og når hun først har fået blod på tanden er det svært at stoppe hende.
Hendes evne til at kontrollere sit ellers fyrige temperament hænger i høj grad sammen med hendes tryllestav. Dobbeltkernen gør den svær at håndtere, hvis man ikke tænker klart, og den reagerer ved at vibrere eller slå gnister i protest. Hun er dog stadig meget impulsiv, og har i flere tilfælde valgt at forfølge et mål, selvom det ikke har været for hendes eget bedste i længden. Hun lader sig styre af sin mavefornemmelse - og til tider sit hjerte. Der har særligt det seneste år af hendes liv slået fejl, og hun er som resultat blevet mere reserveret.
Som ven er Betrys en klippe i havet og en skulder at græde ud på. Hun er ikke sky for at tage skylden for en anden - men hun forventer noget igen, da hun ikke regner et venskab uden gensidig tillid og vilje til at ofre sig for den anden i en hvis grad for særlig meget. På dette punkt kan hun godt være ret streng, hvilket da også har kostet hende nogle venskaber i løbet af hendes skolegang.
Baggrund
FAMILIE
FAR Amos Griffith, født 2041, afgik ved døden i 2072 i en alder af 31 årHUSALF I Griffith-slægten er det generelle standpunkt, at man er imod husalfer – ikke på grund af slaveriet, men fordi den blotte tanke om et laverestående væsen, der benytter sig af magi er frastødende. En tryllestav i hænderne på en sådan skabning kan kun få katastrofale følger, hvorfor de ikke sætter en fod på Griffith-slægtens områder.
fuldblodstroldmand, passede skoven ved Cilgerran Castles grænse
MOR Dilys Griffith [nee McGregor], født 2042, 41 år gammel,
fuldblodsheks fra Sydwales, hjemmegående
OLDEFAR Cadoc Mostyn Griffith, født 1996, 87 år,
fuldblodstroldmand, tryllestavsmager
BROR Lloyd Wendall Griffith, 20 år, Gryffindor, entreprenør
HJEMBY Cilgerran Castle, Cilgerran, Pembrokeshire, Wales
HISTORIE
GRIFFITH-SLÆGTEN 7. generationer tilbage i den lille by Cilgerran var der unormalt meget aktivitet på markedet, fordi noget højst uventet havde sket. Et par kilometer uden for byen boede en adelig slægt på en smuk herregård, Cilgerran Castle, og den havde været familiens eje så langt tilbage nogen kunne huske – men nu havde de uden varsel besluttet sig for at forlade stedet. Ikke mere end et par timer efter deres afrejse havde en mand ved navn Bartel Griffith kunne fremvise et brev, der var skrevet af den tidligere ejer selv. I brevet overgav han hele sin ejendom og tilhørende landarealer til Griffith, og snart flyttede denne fremmede ind med resten af sin familie bestående af sin kone, fire sønner og en svagelig svigersøster.
Medlemmer af slægten ved, at den fremmedes sande identitet er Bartholomeus Voogel, en fuldblodstroldmand med hollandske rødder. Inden han emigrerede, fremstillede han tryllestave i samarbejde med sin bror, Bastian, da tryllestavsmageriet per tradition i deres slægt var et familieforetagende. Rygtet sagde, at deres tryllestave var lige så forskellige, som brødrene var ens - men sandheden var, at de adskilte sig på et meget væsentligt punkt, som senere ledte til ophøret af fremstillingen af Voogel-stavene. Bastian ønskede at bruge de ældgamle familiehemmeligheder om tryllestavsmageri for egen vinding, mens Bartholomeus mente, at de burde benyttes til en højere sags tjeneste.
Hvad der egentlig skete mellem brødrene forbliver uvist. Bastian og Bartholomeus Voogel forsvandt hvilket førte til Voogel-slægtens ende, og vi hører ikke om nogen af dem igen, før Bartel Griffith dukkede op i Cilgerran flere år senere. Hans hustru, Madeleine, nedstammede direkte fra Llewellyn-klanen, og det siges at Bartel og Madeleine sammen skabte det våbenskjold som i dag repræsenterer Griffith-slægten.
DEN NÆSTE TRYLLESTAVSMAGER Af frygt for, hvad tryllestavsmageriet ville gøre ved hans fire sønner, valgte Bartel at bryde med den ældgamle tradition og i stedet udvælge den af sine sønner, som han fandt bedst kvalificeret. Denne søn blev holder af de ældgamle familiehemmeligheder og dermed også den næste tryllestavsmager. Griffith-stavene fandt hurtigt indpas i det walisiske magikersamfund, og sådan indledte Bartel en ny æra med Griffith-stave, hvis skabere alle stammer direkte fra den tidligere arvtager.
Den seneste arvtager var Cadoc Griffith, som var blevet valgt af sin bedstefar, Lloyd, der var barnebarn til Bartel. Valget skete til stor ærgrelse for hans ældre bror, Colwyn, der siden barnsben havde forventet at blive valgt som den næste tryllestavsmager. Han valgte dog at respektere bedstefarens valg og blive boende på Cilgerran Castle, hvor han stiftede familie, ligesom sin bror, Cadoc.
Dagen kom, hvor de begge fik børn, og det skulle gå sådan, at Cadoc fødte døtre, og Colwyn fødte sønner. Cadoc, der skulle vælge den næste arvtager fortvivlede ikke og satte i stedet sin lid til, at hans døtre skulle føde ham nogle værdige drenge, der kunne overtage hvervet. Colwyn var af en anden mening. I hans øjne var hans sønner lige så kvalificerede som enhver anden mand i slægten, men Cadoc stod fast - han kunne ikke vælge blandt andre end hans direkte afstamning. Besat af at få en af sine sønner valgt som den næste arvtager, arrangede Colwyn et ægteskab mellem sin ældste søn Evan, og Cadocs yngste og stadig ugifte datter, Gwen.
Da Cadoc lærte, hvad der var sket, forviste han Colwyn fra Cilgerran Castle og svor at hævne sig, hvis han nogensinde så hans ansigt igen. Gjort var dog gjort, og Gwen og Evan måtte forblive mand og kone. Stadig fastsat på ikke at vælge blandt andre end sit direkte afkom, satte Cadoc sin lid til sine børnebørn. Skæbnen ville, at hans ældste datter, Morgan, ikke kunne få børn. Gwen derimod fik to børn, en datter, Wynne, og en søn, Amos. Netop som Griffith-slægten åndede lettet ud, måtte Cadoc se i øjnene, at heller ikke denne dreng besad de rette kvaliteter for at blive den næste arvtager. Griffith-magernes tid var ved at komme til en ende.
BETRYS Årene gik, og Wynne og Amos voksede op. Begge giftede sig, og Wynne flyttede til Skotland og stiftede familie der. Amos fik to børn, en søn som de kaldte Lloyd efter Cadocs bedstfar, og en lille pige, Betrys. De to børn havde et tæt forhold fra barnsben, men tingene ændrede sig, da Cadoc pludselig viste en særlig interesse for drengen. Det blev snart klart, at Lloyd stod til at blive den næste arvtager, og dermed slægtens sidste håb.
Betrys var blevet opdraget indenfor slægtens traditioner og vaner, og havde lært, at tryllestavmageri var en ædel kunst, som skulle behandles med ærefygt og respekt, så hun forstod hurtigt, at Lloyd var noget særligt. Hun beundrede ham for hans pligtopfyldenhed og talent. De to søskende holdt meget af hinanden, men Lloyd fandt det svært at bære ansvaret som kommende arvtager og samtidig være den kærlige storebror. Derfor brugte han alt mindre tid i selskab med Betrys, som automatisk accepterede det, fordi sådan var hun opdraget.
Forholdet mellem Betrys og Lloyd skulle dog vise sig at ændre sig betydeligt, da faren, Amos, led en alt for tidlig død. Betrys var næsten 7 år, da hun så sin far dø af sygdom, og efter det ændrede forholdende i huset sig betydeligt. Lloyd trådte naturligt i sin fars sted som manden i familien på trods af, at han kun var knap 11 år, og han tog sig mere af Betrys, der hurtigt udviklede et endnu nærmere forhold til sin storebror. Det var derfor hårdt for hende at se Lloyd tage af sted til Hogwarts, hvor han traditionen tro i Griffith-slægten blev fordelt til Gryffindor.
Nu hvor Betrys var det eneste barn på Cilgerran Castle, søgte hun automatisk selskab hos andre mennesker. Hun opdagede hurtigt, at hendes oldefar, Cadoc, som ellers brugte det meste af sin kvalitetstid sammen med Lloyd, var et elskeligt menneske, og han tog sig gladelig af hende. Men selvom Betrys havde det godt, kunne hun ikke undgå at bemærke, at stemningen i huset blev alt mere anspændt. Lloyd kom hjem til jul, men stik imod alles forventning afgav Cadoc ham intet løfte om at oplære ham. Alle undtagen Lloyd selv blev dybt skuffede – han fandt hurtigt noget andet at rette sin interesse imod.
Endnu en gang havde Cadoc måtte indse, at han ikke fandt de rigtige kvaliteter, som en tryllestavsmager måtte besidde. Nogle af familiens medlemmer skyldte det på, at han var ved at blive gammel og ikke var i stand til at tage den slags beslutninger, men de kunne ikke ændre det faktum, at det ham og ham alene, der kunne udnævne den nye arvtager. Fortvivlet over at se mange hundrede års mageri gå til grunde, tænkte han tilbage på de mange fejltrin han havde begået, og hvordan han gang på gang oplevede, at han ikke fandt de kvaliteter hans søgte, de steder han forventede at finde dem. Det skulle senere vise sig, at det netop var heri svaret lå.
HOGWARTS Et par år senere var det Betrys tur til at fare af sted mod Hogwarts. Ligesom med resten af sin familie satte fordelingshatten hende uden tvivl på Gryffindor. Betrys havde ikke forventet andet, og hun undrede sig derfor ikke synderligt over sin families glæde ved hendes fordeling. Hun skulle dog snart komme til at forstå, hvori glæden egentlig lå: da hun samme år kom hjem til jul, overrakte Cadoc hende en gammel tryllestav, den selv samme tryllestav som han selv havde brugt i al den tid, hun have kendt ham. Sammen med staven gav han hende løftet om at oplære hende som den første kvindelige tryllestavsmager i slægten.
En helt ny verden åbnede sig for Betrys den jul. Der gik ikke længe, før hun opdagede, at oplæringen som tryllestavsmager faldt komplet i hak med alle hendes interesser, og hun sugede ivrigt alt til sig som en svamp. Ansvaret tyngede hende slet ikke på samme måde, som det havde tynget Lloyd, og selvom det forblev usagt, så forstod og respekterede de begge to oldefarens beslutning.
NYE TIDER Da spændingen mellem de politiske grupper på skolen kulminerede i den største tragedie siden Det Store Slag var Betrys involveret. Hun havde været med til at afsløre gerningsmændende, der stod bag lærermordet, men hvad er mindre kendt er, at hun blev bortvist fra Hogwarts allerede aftenen før massakren brød ud. Et øjenvidne kunne placere Betrys og den mandlige præfekt på gerningsstedet den aften, hvor overfaldet på professor Murray skete, og hun blev dømt til at forlade skolens områder inden middagstid.
Betrys holdt nyheden for sig selv og forblev loyal over for sine politiske medmennesker ind i det sidste. Da Aisling Delaney, der havde været øjenvidne til lærermordet, gik med til at vidne overfor rektor, påtog Betrys sig opgaven at holde hendes søster sikker. Desværre gjorde hendes tilstedeværelse omkring Ravenclaws opholdsstue Arrington opmærksom på, at der var fare på færde, og de stødte sammen i en voldsom duel, der raserede store dele af korridoren på 7. sal. Efter at være blevet tortureret kom Betrys slemt til skade, da hendes egen forbandelse gav bagslag, og hun lider nu af varige men. Magtesløs over for hvad der skulle ske hernæst, flygtede hun i sin animagus-form og blev ikke set resten af skoleåret.
Da Betrys igen viste sig for offentligheden var det i forbindelse med diskussionen om, hvorvidt hun måtte vende tilbage til Hogwarts og tage sit afsluttende skoleår om. Skolebestyrelsen var ikke sen til at konkludere, at hun som følge af at have været i et voldeligt forhold var blevet presset ud i nogle ekstreme situationer, der havde fået nogle uheldige udfald. Derudover over gik de i gennem vidnesudsagnet, der havde placeret hende på gerningsstedet, hvor læreroverfaldet havde fundet sted, igen, og de måtte sande at hun aldrig havde indrømmet at hun rent faktisk havde taget del i det. Derfor har Arrington nu fået skylden alene, og Betrys er blevet fundet uskyldig.
Rygterne svirrer hensynsløst om, hvad der skete med Betrys omkring massakren. Hun lader sig dog ikke kue af de mange ufuldstændige historier, der sætter hende i et mere eller mindre dårligt lys. Derhjemme er hendes oldefars helbred blevet betydeligt værre over sommeren, og tiden for hendes oplæring er ved at løve ud. Det er dog vigtigt, at hun som repræsentant for Griffith-slægten får vist eleverne på Hogwarts, at hun er der for at blive. Ved at vende tilbage til Hogwarts må hun også se sine fejltrin og sin frygt i øjnene, og det er det, hun får alvor må kæmpe med, når hun endnu en gang starter på sit afsluttende skoleår på Hogwarts.
taut · Toogtyve · JEG HAR LÆST REGLERNE
