Marjorie Mason
Apr 14, 2013 1:00:32 GMT 1
Post by Marjorie Mason on Apr 14, 2013 1:00:32 GMT 1
MARJORIE JEMIMA MASON
7. ÅRGANG · RAVENCLAW · MUGGLERFØDT
NATIONALITET Engelsk. Født og opvokset i Birmingham, West Midlands.
LOYALITET Burning Day.
Marjorie ønsker, at parterne vil finde en fælles løsning, så de kan leve i fred og fordragelighed. Desværre findes der nogen, der gør det umuligt med deres hadefulde propaganda og nogen gange er det nødvendigt, at kæmpe for det man tror på. Hun har været medlem siden sit første år. Ydermere er hun ved at undersøge muligheden for at starte en slags forsamling op, som ikke handler om striden mellem blod som sådan, men om at stille de svære spørgsmål i magikernes verden. Især er hun interesseret i hvorfor ingen tvivler på det evigt gode i hemmelighedsdekretet.
Kuffert
TRYLLESTAV Fjer fra en fønix, gemt i 11½ tommer takstræ. Tryllestaven er fra Ollivanders og blev købt nøjatig en halv måned før Mari startede på Hogwarts.
KÆLEDYR Derhjemme har familien en huskat, men hendes forældre har endnu ikke helt accepteret fidusen i at indkøbe en ugle eller lignende til skolebrug.
KOST -
Udseende
FACECLAIM Chloe Moretz.
UDSEENDE Kjoler, tasker, sko, make-up, mode, vintage-stil og heksepåfund er en stor del af Maris liv. Hun er ikke overfladisk, kosmopolitisk, materialist eller storforbruger, men hun går meget op i hvad hun selv har på – uden for og sammen med sin uniform. Hun klæder sig feminint, elsker kjoler og føler sig bedst hjemme i tøj hun selv har brugt tid på at udvælge. Helst skal det være genbrugt eller fairtrade, men fra tid til anden har hun måttet gå på kompromis med sine værdier. Hun får dårlig samvittighed når hun tænker på børnearbejde, dårlige lønninger og kemikalier i drikkevand, men nogen gange har egoismen overtalt hende til at gøre noget andet end hvad hun føler hun burde.
Personlighed
INTERESSER
Kjoler, tasker, sko, make-up, mode og vintage-stil.
Livet, verden, mennesker, tanker, følelser og idéer.
Quidditch fra tilskuerrækkerne, med et godt tykt tørklæde og en kikkert.
Musik. Især af den mere uddaterede slags.
Magiens verden. Besværgelser, forvandlinger, trylleri.
YNDLINGSFAG Der er alt for mange gode at vælge imellem til at have et enkelt yndlingsfag, men Mari er morderligt glad for timerne i besværgelser, magiens historie, astronomi og oldtidens runer. Spådom er også ret sjovt.
PATRONUS Den dag hun lykkes med at fremmane en fuld legemliggjort patronus, vil den tage form af en odder. Det er dog endnu ikke sket. Hendes bedste minde varierer, men de inkluderer alle hendes familie eller venner.
DEMENTOR Råb, skrig, elever, der løb den ene og den anden vej. En enkelt forklarede forpustet, at nogen var blevet slået ihjel, før han trak Mari med sig væk fra begivenhedernes gang. Andre fulgte med dem. Alle var bange og ingen forstod, hvad der foregik den dag i febrar. Ligesom mange andre, har Mari stadig mareridt om det, selvom hun ikke befandt sig i skudlinjen på noget tidspunkt.
BOGGART Jacob Arrington.
DRØMMESPEJL Hun ville se sig selv med et lykkeligt smil. Omgivelserne omkring hende – hendes største drømme for fremtiden – skifter ofte og drastisk. Lige nu vil hun gerne være forfatter, så bøger med hendes eget navn før titlen ville være synlige. I forgårs ville hun allerhelst være mor og i morgen vender hun måske til sin barndomsdrøm om at blive sanger. Billederne skifter sammen med hendes interesser.
VERITASERUM Det er ingen sort hemmelighed for hende, men hun har vidst i et stykke tid med sikkerhed, at hun ingen interesse har i hankønnet i andet end venskaber. Piger er smukke, søde, har blød hud og runde former, som hun er langt mere tiltrukket af end hun nogensinde kunne forestille sig at være af nogen dreng. Denne viden er endnu ikke en hun har delt med sine venner eller familie, selvom hun går og tygger på at gøre det.
PERSONLIGHED
● Blomsterbarn
Vi er vel til for hinanden, skulle man synes. I hvert fald er der en stor værdi at være noget for andre mennesker, behandle dem alle lige og sprede glæde hvor man går. Maris rummelighed har en grænse, men der skal meget til for at nå den. Hun giver gerne store dele af sig selv og har en naturlig forventning om at verden giver igen på et tidspunkt. Når forfærdelige ting hænder, og det gør de, så tror hun dybfølt på at de vil blive straffet. Universet genopretter sig selv og alting kan bygges op igen, hvis bare man holder sammen og tager hinanden i hånden.
● Lommefilosof
Hvorfor er vi her på jorden, hvad bør vi udrette, hvordan skal vi behandle hinanden og findes der en gud? Det at måtte indse at den verden, som hun troede hun kendte, indeholdt så meget mere end det umiddelbare, har for alvor åbnet Mari op for de helt store spørgsmål. Hun forundres dagligt og kan ikke forstå at hendes medmennesker virker som om de blot ræser rundt og har travlt med at bekæmpe hinanden, når nu der er langt større ting på spil end en fejde om arv. Som en anden Aristoteles forsøger hun sig ofte med at få andre omkring hende til at indse hvilket mysterium eksistensen er i sig selv. For dette er hun blevet kaldt flere mindre pæne ting end filosofisk.
● Følsom
Med alle sine fine idealer og idéer kan man forledes til at tro at Mari er selvsikker og hviler trygt i sine egne forestillinger om verden. Faktum er dog, at hun er nem at nå med en skarp kommentar, en ufølsom bemærkning eller en hadsk kommentar om hendes baggrund. Hun vender dog ikke reaktionen ud imod andre. I stedet tager hun sine omgivelser ind, ofte uden filter, og kan tænke utrolig længe over noget meget småt. Hun kan således finde på at bringe et emne op overfor en af sine venner, som hun har overvejet i flere uger og som allerede kan virke ganske uddateret for andre. Hvis det fylder nok kan det optage hende endnu længere og hun er ikke så lidt kendt for at henvende sig med et svar på noget, meget længe efter at spørgsmålet blev stillet.
● Tonedøv
Som helt lille havde Mari et stort ønske om at optræde, synge for et stort publikum og blive en succesfuld kunster. Det blev dog tydeligt omkring hendes fem års fødselsdag, at hun ikke har en tone i livet. Faktisk er det så grelt, at hun decideret fik diagnosen ”tonedøv” og hun holder sig strategisk fra at synge, når ikke hun er i så store flokke af mennesker, at ingen alligevel kan høre hende.
Baggrund
FAMILIE
Far - August Mason, 44 år, muggler og laborant.
Mor - Marlene Mason, 43 år, muggler, sygeplejerske og næstformand i RNC - Royal College of Nursing - UK's største fagforening for sygeplejersker, jordmødre, sygeplejere og studerende indenfor de tre professioner.
Storebror - Lyndon Mason, 19 år, muggler og bibliotekarstuderende.
HUSALF -
HJEMBY Birmingham, West Midlands.
HISTORIE Der er ikke meget at sige om Marjories første år. Hun voksede op som yngste barn i en middeklassefamilie, legede med naboens unger og blev drillet af sin storebror. Børnehavetiden var ligeledes udramatisk og hun var blandt horderne af millionvis af unger, der var glade for at starte i skole.
Det var her det begyndte. Hun var seks år, da hun første gang oplevede noget virkelig mærkeligt. På legepladsen var der en anden pige, der havde taget hendes bamse fra hende og nægtet at give den tilbage. Lige pludselig fløj Mrs. Mutty i mellemtiden ud af hænderne på Siobhan og direkte i armene på Marjorie, der lykkeligt kunne løbe tilbage til klassen og sin madpakke. Hun forstod ikke hvordan det var sket, men var lille nok til ikke at sætte nogen spørgsmålstegn ved det.
Herfra blev episoderne dog flere. Hår blev krøllet ud af det blå, ting fløj i få sekunder og et enkelt glas splintrede, en dag hvor hun blev virkelig vred. Hendes omgivelser havde ingen forklaringer på de underlige ting, der skete omkring hende, men hun nåede frem til at acceptere, at hun var lidt mærkelig, selvom hun aldrig fortalte nogen, at hun godt vidste der var noget hun gjorde. Hvad det var, forstod hun først den dag, hvor hun som elleveårig stod overfor en mørkhåret kvinde, der præsenterede sig som Professor Banes.
At hun var en heks – en vaskeægte, magisk, tryllestavssvingende, besværgelseskastende heks – kom noget bag på både hende og hendes familie, der intet kendskab havde til den verden, der nu åbnede sig for Marjorie. Det tog hende væk fra hendes velkendte rammer, placerede hende på et slot i Skotland og inddelte hende på det kollegium, hvor de mest intelligente af magikerne delte sovesal og opholdsstue, udvekslede tanker, flettede hår og lavede lektier sammen.
At kollegiet også var noget af en smeltedigel for politisk virksomhed, skulle blive tydeligere og tydeligere år efter år. Årgangen over Marjories blev således den, der så formænd for tre af de fire politiske grupper være Ravenclaw-elever og det var ikke mangel på spænding, der prægede kollegiets dynamik.
Da det hele kulminerede i februar måned, var hun selv vidne til præcis hvor langt mennesker kunne komme i deres paranoia. Hun så Jacob Arrington slå Paige Segall ihjel, krybende sammen i et hjørne i panisk angst, imens Elisia Thorne samlede stumperne op. Episoden har i den grad påvirket hende, ligesom resten af slottet har mærket effekten af alt hvad Arrington og Polvani udrettede i deres galskab, men hun er en af dem, der forsøger at komme videre. Hun har ikke været hjemme og den forklaring hun gav sine forældre, der af gode grunde ikke læser troldmandsaviser, var tilpas beroligende og overfladisk til at de ikke krævede hende hjem.
EMMA · 24 · JEG HAR LÆST REGLERNE
