Conall Murray
Nov 13, 2012 1:36:31 GMT 1
Post by Conall Murray on Nov 13, 2012 1:36:31 GMT 1
CONALL ALISTAIR MURRAY
PROFESSOR I MAGIENS HISTORIE · FULDBLOD
FØDSELSDAG 15-04-2030
NATIONALITET Skotsk. Født nær Inverness.
LOYALITET Politisk neutralitet er en dyd og det er de færreste, der kan sige at de ved med sikkerhed hvad Conall mener. At han er født i en familie med klare tendenser til fuldblodssupremisme kan muligvis give en eller anden idé om det, men han selv giver ingen svar. Derudover retter han sig efter skolens bestyrelse og rektor, men har aldrig, så vidt vides, gjort sig i forskelsbehandling på egen akkord.
NATIONALITET Skotsk. Født nær Inverness.
LOYALITET Politisk neutralitet er en dyd og det er de færreste, der kan sige at de ved med sikkerhed hvad Conall mener. At han er født i en familie med klare tendenser til fuldblodssupremisme kan muligvis give en eller anden idé om det, men han selv giver ingen svar. Derudover retter han sig efter skolens bestyrelse og rektor, men har aldrig, så vidt vides, gjort sig i forskelsbehandling på egen akkord.
Kuffert
TRYLLESTAV Cypress, 12'' med en kerne af fønixfjer. Det er en stav fra Ollivander og har været i Conalls eje siden det år han startede på Hogwarts
KÆLEDYR Natuglen Mercury
KOST En Centennial Falcon fra ”Ellerby & Spudmore”
Udseende
FACECLAIM Jeremy Irons.
UDSEENDE
Højde: 187 centimeter.
Vægt: 90 kilogram.
Hårfarve: Gråt med hvide striber. Originalt var han dog mørkhåret.
Øjenfarve: Brune.
Conall går udelukkende klædt i rober fra den magiske verden. Langt størstedelen af hans tøj bliver fremstillet i Gladelaser og han ynder, som mange af sine kollegaer, at holde det i mørke farver, især når han befinder sig på skolen. Sort, grå og relativt kedeligt, fordi det holder fokus på hans undervisning frem for på ham selv. Der er desuden et spørgsmål om økonomi. Lærerlønnen køber ikke just det mest prangende og flamboyante, når der også skal være råd til familien og huset i Hogsmeade. Derhjemme er hans beklædning ofte mere afslappet og mindre tilknappet, men på Hogwarts klæder han sig efter den autoritet, der ligger i lærerfaget.
Personlighed
INTERESSER
• Magiens historie
• Politisk historie afgrænset til magiens verden
• Spiselige svampe
• Madlavning rent generelt
• Sin familie
• Sine elever
• Hogwarts
PATRONUS Fuldstændig forudsigeligt er hans bedste minde at holde sit nyfødte barn i hænderne. Det gælder både Erin og Alistair og ingen af dem trumfer i øvrigt hinanden. Hans patronus tager form af en grævling.
DEMENTOR Den kamp, hvor hans ekskone, Sinead, stødte direkte ind i en medspiller og faldt af sin kost. I øjeblikkene efter troede han ganske alvorligt, at hun var død.
BOGGART Ild, der opsluger omgivelserne omkring ham.
DRØMMESPEJL Uden de store yderligere ambitioner for sig selv ser Conall i stedet sine to voksne børn med forskellige symboler på, at de har klaret sig godt i verden og skabt sig et navn for dem selv. Det er noget han vil ofre meget for at de opnår og han har relativt få skrupler ift. at hjælpe dem på vej.
VERITASERUM Den skyldfølelse han til tider har over at have efterladt sin knægt for at forfølge sine egne drømme og det faktum, at han ikke altid er lige stolt af hans evner som troldmand.
PERSONLIGHED
• Målrettet
Hele Conalls liv har handlet om hvordan han med progressionen i sin karriere kunne lære nok til en dag at sidde ved højbordet i Hogwarts storsal. Man kunne kalde det en drengedrøm og han har da også udelukkende opnået den igennem hårdt arbejde og trækken på kontakter, som han har brugt et halvt liv på at etablere og bibeholde. I sin undervisning, i sit familieliv og i sine venskaber går han efter det han ønsker og han har ikke svært ved at skære ind til benet, når det kræves.
Konservativ •Ældgamle værdier blev installeret i ham fra den dag han blev født. Han tror på den opbygning det magiske samfund har opretholdt igennem århundreder og på at der er en grund til at tingene er som de er. Tvivl er dog en naturlig del af hans person og han hører ikke til i den mest højreorienterede ende af skalaen.
• Skruppelløs
Når Conall har sat sig noget for og ved hvad han ønsker – om det så er for sig selv eller dem han elsker – så opnår han det sædvanligvis. Målet helliger til tider midlet og der er få grænser for hvad han vil gøre for at han selv og hans familie er tryg og lykkelig.
Disciplineret •I hele sit virke har Conall været grundig. Han lider ikke under dovenskab, men er derimod arbejdsom og dygtig. Der er ikke gået en dag, hvor han har sovet til efter otte og ikke en dag, hvor han ikke har foretaget sig noget mere eller mindre fornuftigt. En opgave løses bedre før end siden og hellere i dag end i morgen.
• Rationel
Hvor mange andre måske springer til hurtige konklusioner fra tid til anden er det sjældent at Conall drager noget ud af den tynde luft. Han underbygger sine teorier med både erfaring og fornuft og undersøger ting for sig selv, frem for altid at købe en tilstedeværende forklaring. På visse områder er han dog lige så blind som en muldvarp. Det gælder specifikt traditioner og arv i den magiske verden.
Baggrund
FAMILIE
• Far, Alistair Ruadh Murray, 87 år og fuldblodsmagiker. Retssekretær i Højmagiratet på 35. år og beslægtet med familien Murdoch igennem sin mor.
• Mor, Saundra Catriona Murray, 87 år og fuldblodsmagiker. Pensioneret arkivar i Ministeriet for Magi.
• Lillebror, Edan Labhrainn Murray, 48 år og fuldblodsmagiker. Han arbejder som botaniker på en magisk planteskole udenfor Ottery Skt. Catchpole i det sydlige England.
• Hustru, Fiona McKinley Murray, 37 år og fuldblodsmagiker. Hun arbejder et par timer om ugen hos Derwish & Banges i Hogsmeade, men går ellers hjemme med Erin.
• Søn, Alistair Kingsley Murray, 16 år og fuldblodsmagiker. Han er Hogwartselev på Gryffindor.
• Datter, Erin Bathilda Murray, 2 år.
HUSALF Una tilhører Conalls forældre, præcis som hendes mor gjorde. Med tiden vil hun eller hendes afkom dog tilfalde hans egen lille familie og Alistair derefter.
HJEMBY Hogsmeade, Skotland.
ANSAT FRA 01.09 – 2079.
HISTORIE Conall voksede op som ældste barn i en søskendeflok på to i et afsides hus uden for Golspie, Skotland. Han kendte i sin barndom meget lidt til både mugglernes verden og til hvordan det er at møde modstand. I de første år gik hans mor hjemme med ham og han manglede intet. Kærlighed, fysisk omsorg og alt det legetøj han kunne ønske sig. Familien var ikke bugnende rig, men penge var ikke det, der manglede, og tid fik han også i rigelige mængder. Modsat andre børn blev han ikke sendt væk i en tidlig alder for at lære at læse, skrive og regne, men derimod undervist hjemme. Han tog vel imod redskaberne og der gik ikke længe fra han kunne regne, til han vidste præcis hvor mange knut han var blevet lovet i lommepenge eller hvilke gaver, der strakte budgettet men netop kunne lokkes ud af forældrene. Han var et logisk barn, fornuftig og argumenterende overfor stort set alle de problemer han mødte. Naturligvis var der episoder, hvor han blev hidsig og umulig, men langt størstedelen af sin barndom var Conall en stille dreng, der vidste hvordan han bedst opnåede det han ville have – og at det ikke var ved at få et raserianfald. Denne tendens udviste han også på Hogwarts.
Han blev fordelt til Slytherin som sin far og trivedes her blandt de andre gennemtænkte unge mennesker, hvoraf en stor procentdel var som ham – fuldblodsmagikere. Forståelsen for mugglerfødte var ikke en han var vokset op med, men han brugte ikke sine ledige timer på at bekæmpe eller nedgøre elever med blandet eller decideret snavset baggrund. Dertil havde han for travlt med sin egen agenda, der ikke var videre politisk orienteret. Han havde naturligvis ingen venner blandt disse mugglerfødte, men det skyldtes nærmere tilfældigheder og at han simpelthen ikke vidste hvad han skulle tale med dem om, end det skyldtes et grundlæggende had. På sin sjette årgang forelskede han sig i Sinead Abercrombie og hun til alt held i ham. Skulle han senere have beskrevet deres første år sammen, så ville han nok vælge at bruge en metafor om et puslespil, der blev lagt, men virkeligheden var mere betonet af hormoner, tåbelige skænderier og jalousi. Da de gik ud af skolen var der dog trods alt ikke den store tvivl om hvor det hele ledte hen og inden de fyldte 22 var de gift. Børnene måtte – det var de enige om – vente lidt endnu. Hun havde en karriere som quidditch-spiller, omend den ikke gik helt som planlagt, og han ønskede at færdiggøre den uddannelse, som han havde påbegyndt et år efter sin skoleafslutning på Hogwarts. Som relativt få afgangselever fra Hogwarts var den unge skotte nemlig utrolig glad for historie og stræbte efter en dag langt ude i fremtiden at afløse den ellers berømte og berygtede Professor Binns. Der måtte dog gå mange år før det blev en realitet.
De to etablerede sig i et afsides hus udenfor Inverness, tæt på både hans og hendes forældre. Her skabte de sig et liv. Hun som angriber for ”Montrose Magpies” og han som assistent på et mindre magisk arkiv i Aberdeen. Det var ydmygt, men for Conall var det vejen frem til noget større. For Sinead, derimod, kunne det ikke rigtig blive større end det var. Hun befandt sig på toppen i fem og et halvt år før en ulykke standsede hendes karriere brat. I en alder af seksogtyve begyndte hendes jagt på noget nyt og det nye blev et forsøg på at starte en familie. Conall sad trygt i sit job som aspirerende bestyrer af arkivet og de ønskede begge to at få børn. Samtidig var de enige om, at hun skulle gå hjemme, når det lykkedes.
Det skulle vise sig at blive sværere end først tænkt. Der gik først et halvt år uden at Sinead undfangede. Så gik der et helt og der gik to. Stadig var der ingen bule på hendes mave. Hun fandt beskæftigelse som hjælpetræner for sit gamle hold og både hun og Conall indså, at det ikke stod i stjernerne at de skulle have børn. Healernes svar var entydigt, men utilfredsstillende. Deres liv fortsatte og de skaffede sig en kat.
Med tiden fik Conall jobbet som arkivar, Sinead blev forfremmet og de byggede huset ud. Efter de begge var rundt de femogtredive skete det, som de på daværende tidspunkt havde tabt alt håb om ville ske. Da Sinead havde kvalme, troede hun så bestemt på, at det betød at hun var gået tidligt i overgangsalderen. Hvad det virkelig betød var, at hun var gravid. Otte måneder senere fødte hun en rundkindet, velskabt dreng og Conall græd for en ud af vældig få gange i sit liv.
Alistair voksede op i trygge omgivelser med en mor, der satte hele sin karriere på pause for ham. Den lille familie fik ikke flere tilføjelser end den ene, men al kærligheden blev tilgengæld pøset ned i ham – sammen med en god dosis af deres fælles værdier. Han blev opdraget strengt, men retfærdigt, og de to forældre balancerede hinandens roller traditionelt. Sinead var den bløde, omsorgsfulde mor og Conall en strikt far, der havde helt klare forventninger. Det var ikke altid de blev mødt og han tøvede ikke med at lade det fremgå, når det var tilfældet. Til gengældt roste han knægten, når han gjorde noget godt og især den fælles interesse for det skrevne ord, var noget de havde sammen alene de to.
Siden en tidlig alder, havde Conall holdt øje med stillingen som historieprofessor på Hogwarts. Det var blevet diskuteret så endeløst mange gange frem og tilbage om man kunne tillade sig at have et spøgelse ansat. Hele tiden virkede det som om den vendte tilbage til, at man ikke kunne fyre ham. I foråret 2077 skete der dog noget fantastisk. Ingen kunne rigtig tro på det, da rektor afskedige Professor Binns efter rekorddårlige eksamensresultater, men det røg lynhurtigt i aftenprofeten og var kendt over hele landet indenfor en uge. Sommerferien skulle gå med at jage efter en, der ville overtage erhvervet efter en underviser, der havde haft jobbet i mere end hundrede år, men det skulle vise sig, at de ikke behøvede lede længe.
Conalls ansøgning lå i Rektor Mavericks indbakke så hurtigt som Mercury kunne flyve og selvom Sinead absolut ikke var enig i beslutningen, så gik han alligevel direkte efter den. Det blev første symptom på det, der kunne være endt i en skandaløs skilsmisse. I stedet gik de to parter mere eller mindre diskret fra hinanden, efter at have erkendt, at de kun havde holdt sammen de sidste år for Alistairs skyld. Conall flyttede ind på Hogwarts, Sinead blev i Inverness og Alistair tilbragte sit sidste år inden skolestarten med kun at se sin far sjældent.
Jobbet som historieprofessor faldt Conall naturligt. Han havde beskæftiget sig med det stof de unge poder skulle lære hele sit liv stod overfor den opgave, at undervise bedre end en af de mest hadede, søvndyssende professorer på skolen. Det var ikke svært, men han gjorde alligevel en indsats for at gøre sit allerbedste og drev sine elever hårdt – med store forventninger til deres evner. Nogen faldt igennem på det, andre strålede, men ingen fik lov til at sove i timerne. Fritiden tilbragte Conall ganske ofte i Hogsmeade og det var da også her han stødte på en brunette, der skulle vise sig at ændre hans liv.
Fiona var ganske mange år yngre end ham. Faktisk burde hun ikke have værdiget ham et eneste blik, men det gjorde hun nu alligevel. Han faldt for hende allerede før han tog sig sammen til at invitere hende formelt ud og hun gennemskuede ham hurtigere end han brød sig om det. Sammen med hende var han ikke bare en midaldrende professor i historie – hvad han ellers elskede. Han var også så meget mere. Da hun blev gravid i januar 2080 var der ingen af dem, der kunne drømme om at ændre på det. Det var en presset tid, men Conall friede hurtigt og hun sagde ja. Inden hendes mave for alvor var synlig havde de holdt en lille, privat ceremoni og fundet et hus lidt i udkanten af Hogsmeades bymidte, hvor de flyttede ind. Her fødte Fiona Erin i september 2080 og her bor de stadig. I huset er der, ganske overlagt fra Conalls side, også et værelse, der tilhører Alistair.
EMMA · 24 · JEG HAR LÆST ALLE REGLERNE