Open wide [tag; hufflepuffs hold]

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Solens spæde, nyttesløse forsøg på at varme jorden op fik dugdråberne til at tindre, stråle og kaste små regnbuer ud i luften. Det gav hele den isolerede verden omkring slottet et særligt lys og var en del af det smukke ved en ellers kold og uvenlig morgenstund. Græsset var blevet påstrøet et lag af farverige blade, der blev tykkere op imod skoven, hvor der fortsat faldt flere af de forskelligartede, plettede, gule, røde, brune og næsten sorte, tynde udklip.

Igennem det hele blæste efterårsvinden og hvirvlede op i virvaret, imens den truede med at blæse huerne af eventuelle vovede morgenmennesker, der bevægede sig udenfor sikkerheden bag de tykke mure.

Et netop sådan menneske var nær snublet over en træstub, der skjulte sig under en bunke blade på den sti hun fulgte. Hun genoprettede dog stilfuldt balancen, som hun fortsatte videre i løb af den vej,der var forudbestemt af vandet på den ene side og græsset på den anden. På hendes pande, afgrænset af et stofbånd, der løb over ørerne og skar den kolde luft af, var der dannet flere sveddråber, som hun fra tid til anden strøg væk med bagsiden af en hånd. Hun var rød i kinderne af både anstrengelse og kulde, men stædig i sin beslutning om at gennemføre den tur hun tog flere gange om ugen indtil sneen effektivt forhindrede det fuldstændig. Det var her hun besejrede sine dæmoner, fik luft for frustrationer, kom sig selv nærmere og fik verden på afstand, alt imens hun kæmpede imod ben, der syrede, og fødder, som egentlig helst ville være i sengen endnu.

Denne gang var hun dog ikke alene. Hun var forreste del af en række på syv løbere, der alle som en var blevet tvunget ud af deres senge for lidt under en time siden. Nogen var fulgt med mere frivilligt end andre, men ingen af dem havde reelt haft noget valg, når det kom til stykket. Først da alle syv var samlet i opholdsstuen havde de forladt den og også nu holdt hun fra tid til anden et vågent øje med dem, der sakkede bagud. Det var da hun gjorde netop det, at hun lagde mærke til at den sidste del af halen var et godt stykke væk og rynkede panden. ”Bare fortsæt,” råbte hun til resten, før hun selv gjorde omkring og løb tilbage hvor hun kom fra. Da først hun nåede den enlige, bagerste basker sendte hun ham et opmuntrende smil og klappede ham en enkelt gang på skulderen, som hun gav sig til at løbe ved siden af ham. ”Du skal op i fart, hvis du skal kunne følge med her,” sagde hun, selv en kende stakåndet. ”Så vi ses her igen i morgen ved samme tid os to alene, ikke?”

[Aeron Owens]

I was there to witness
she wants the boys to notice
her rainbows and her ponies

Tagged: Sarah Bones + The H-Team -- Wearing: This

Aeron trak vejret tungt og hurtigt, men var ikke ved at kollapse mens han fulgte resten af holdet på den lettere ufrivillige løbetur der var fulgt efter en lettere brutal morgenvækning. Det var i hvert fald sådan han så det lige nu, men han undskyldte sig med stadig ikke at være helt vågen og endnu mere at han ikke havde fået sin morgenmad endnu, eller sovet den time længere han plejede.

Han satte farten ned og endte i hurtig gang i stedet for reelt løb, mens han så de andre hurtigt komme foran, nogen mere end andre, men det fik ham ikke til at sætte i løb igen. Det var dog hans plan, når han lige fik lov at gå lidt og få pusten igen, selvom han modvilligt måtte indrømme, at området omkring Hogwarts havde sin egen charme så tidligt på dagen.

Han gik stadig med lange skridt da han så en af skikkelserne foran gøre omkring og løbe modsatte vej. Et smil krusede sig på hans læber mens han skjulte et forræderisk gab bag den ene hånd da Sarah kom nærmere. Han skar en grimasse allerede da hun klappede ham på skulderen og så på hende med et hævet øjenbryn, uden at gøre anstalter til at begynde at løbe igen "Giv mig en chance, du har gjort det her i flere år." han udstødte en lidende stønnen ved hendes tilføjelse "Lad være at regne med det. Jeg ligger i min seng der og drømmer om dig." han sendte hende et flabet smil og satte så alligevel i luntetrav igen.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede, som hun småløb ved siden af ham og lod sig overhovedet ikke gå på eller røre af hans grimasser eller kommentaren om at han ikke var i træning. Det skulle han komme på ganske kort tid og ville også gøre netop det – med hendes kyndige vejledning og et skub fremad.

Et fnys forlod hende, selvom smilet ikke blev tørret af hendes læber. Hun rystede blot på hovedet og satte farten lidt op. ”Det var ikke et spørgsmål, en venlig henstilling, eller din kærestes håbefulde ønske, Owens. Det var din anførers ordre.” Med den ene hånd sænket tog hun diskret sigte, før hun klappede ham bagi og dernæst smidigt drejede sig rundt og løb baglæns foran ham i et sekund eller to. ”Og sæt så farten op. Det gælder om at få pulsen i vejret, dukkebarn. Røde kinder! Senere står den på armbøjninger og hvis du overhæler mig vil jeg overveje at lade være med at sidde på ryggen af dig imens!” Hun smilede bredt og irriterende morgenfrisk, før hun vendte sig om igen og spænede fremad for at indhente resten af holdet.

[Aeron Owens]

I was there to witness
she wants the boys to notice
her rainbows and her ponies

Tagged: Sarah Bones + The H-Team -- Wearing: This

Det var modvilligt Aeron satte farten op til let trav fremfor hurtig gang og han bed irritatonen fra sine syrende lårmuskler i sig uden at kny. Han slap et overrasket udbrud da han fik et klap bagi og kom nogle meter ud af takt i sine skridt "Jeg overvejer at anmelde min anfører for sexchikane." grumlede han halvhjertet mens han fandt rytmen igen. Hans blikspillede dog drilsk imod hende uden at vise nogen tegn på ægte fornærmelse "Min kæreste er en anden sag.." hans smil voksede ubevidst lidt alene ved at kalde hende det og vide at det var sandt "Hende tager jeg mig af senere."

Han fnøs muntert da hun fortsatte, men fulgte alligevel opfordringen og satte farten op "Der er andre måder man kan få røde kinder og høj puls, Killing." han så sigende på hende "Det skulle forbydes at være så frisk på det her tidspunkt." han rystede på hovedet med et bredt smil da hun spurtede fremad, tog en dyb indånding og gjorde så selv det samme, mens han pressede sine allerede ømme lårmuskler lidt mere.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah grinede oplagt af Aerons brokkende grumlen og løb baglæns med et spillende blik, der bestemt ikke blev mindre drillende eller udfordrende over de tilføjelser han kom med. Det lå naturligt at kalde ham sin kæreste og effekten det havde på en enkelt sommerfugl i hendes maveregion var kun positiv. Han var jo lige netop det, uanset at det havde taget sin tid at have det helt godt med konceptet. Hun vippede lidt med brynene, splittet i sin opmærksomhed mellem baggrunden og Aerons rødkindede ansigt. ”Det ser vi på, hvis du opfører dig pænt, smukke,” konstaterede hun med et bredt smil, lige før hun drejede sig om og spænede af sted til lyden af yderligere brok, der kun fik hende til at le igen.

De andre var ikke helt ude for rækkevidde, men alligevel krævede det lidt kræfter at nå dem inden de nåede vejen til stadion, hvor den lovede styrketræning ventede. Da Aeron på vejen kom op på siden af hende sendte hun ham et enkelt tilfredst smil, uden at sige noget. Hun var godt forpustet og havde sved på panden, men satte farten lidt op, både for at presse ham og sig selv. Først da de nåede græsset, tog hun en ordentlig mundfuld luft og hævede stemmen. ”Vi stopper her,” råbte hun af holdet, selvom nogen var de første tredive meter længere fremme. ”Der er intet som lidt kulde i knæene og håndfladerne før det varme bad!” Hun smilede oplagt til alle seks og tørrede sved af panden, imens hun fik placeret sig med et godt mellemrum mellem fødderne. Uden helt at stå stille, men i konstante små bevægelser, for at forhindre stive led, ventede hun på at alle havde indfundet sig i nærheden.

[Aeron Owens]

I was there to witness
she wants the boys to notice
her rainbows and her ponies

Tagged: Sarah Bones + The H-Team -- Wearing: This

Aeron hev tydeligt efter vejret da han nåede op på siden af Sarah igen, kun for at se hende sætte farten op igen. Han udstødte en lidende lyd og ville have dasket ud efter hende, hvis ikke det ville have frarøvet ham den smule fokus han rent faktisk havde på at løbe og ikke på at betragte hende, mens hun løb, selvom det var et ganske nydeligt syn.

Det lykkedes ham næsten at tvære det smørrede smil af læberne før han nåede frem til punktet hvor hun var stoppet. Han tog en dyb indånding, uden at det umiddelbart bragte hans vejrtrækning ned på et normalt niveau. Han skar en lille grimasse over Sarahs fortsatte overfriske attitude og bøjede sig forover med strakte ben. Han lagde hænderne mod sine knæ og fokuserede på en bestemt plet i græsset før han løftede hovedet og så på Sarah med et skævt smil uden at rette sig op.

Først da alle var samlet og havde fået pusten bare lidt igen, især ham selv. Han havde de første tyve flabede kommentarer på tungen, men bed dem alle sammen i sig, i hvert fald for nu. De kunne altid komme på et mere passende tidspunkt. Helst når de var alene, så han nøjede med diskret at strække ud i benene mens han ventede på hun fortsatte.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah rullede med skuldrene, løftede den ene fod og rystede benet. Hun gjorde det samme med den anden og så rundt på sit hold med en energisk mine, som kun nogen af dem var i stand til at mønstre. Det var tydeligt at ikke alle var morgenmennesker, men hun synes nu selv det havde været en fantastisk overraskelse at give dem, den hun lige havde fundet på der. I øvrigt havde hun ikke tænkt sig at spørge om de var enige, selvom hun nu nok skulle begrænse mængden af morgenløbeture en anelse, når nu ikke der var samlet enighed om at det var helt fantastisk.

Hævende stemmen igen fik hun hurtigt alles opmærksomhed, før hun gav sig til at gennemgå en perlerække af klassiske øvelser i balance, styrketræning og udstrækning. Hun udførte dem selv og hun betragtede de seks andre grævlinge gøre det samme, uden at skænke Aeron mere opmærksomhed end resten, selvom det ikke var en hemmelighed på holdet at han gik og kyssede på deres anfører i smug. Det var nu ganske enkelt ikke passende at forskelsbehandle og det gjorde hun da næsten heller ikke den følgende halve time, selvom de tyve ekstra armbøjninger han fik tildelt måske ikke havde så meget at gøre med at hans teknik skulle forbedres.

CLOSED