Vertigo

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Den sidste eftermiddagssol havde præget denne dags quidditch træning og holdet havde derfor været meget ivrige efter at spille, siden det havde øset ned de sidste mange dage. De havde spillet godt, selvom der havde været en smasher der ved et uheld havde fået kurs mod deres egen søger. Heldigvis havde søgeren reageret hurtigt og der var ikke sket noget. Gareth havde brugt sin træning på jorden, men havde alligevel skiftet tøj, han var kommet tidligt, prøvet sine evner af på kosten bare for at konstatere at han ville falde langt hvis han prøvede.

Da de andre var færdige blev han tilbage indtil de alle var gået ind for at klæde om, han havde ikke lyst til at vise sit ar frem til alle på holdet og ventede derefter lidt tid for at klæde om for sig selv. Han undskyldte det med at han skulle tænke over deres teknik til næste quidditch kamp og ignorerede de nysgerrige blikke.
Gareth var efter lidt tid smuttet ind for at klæde om, han undgik spejlene, da han ikke kunne holde synet af sig selv ud. Han strøg fingrene gennem håret efter han havde taget sin trøje af og tog derefter en ren på. Han var begyndt at huske det der var sket for ham den aften, hans og Josettes tur til lokalet havde hjulpet - ikke at han havde det bedre, men i det mindste kunne han huske det. Det ville sige det meste af det, hver gang han fokuserede på mindet om dem der gjorde det, forsvandt det ligesom når man ikke kunne huske et ord. Mindet var så tæt på men alligevel langt væk fra hans rækkevidde. Det efterlod ham blot med mindet om smerten og angsten, der havde sat sig så dybt i ham at han nærmest ikke havde sovet i flere dage.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta Havde aldrig været den der hang længst tid i omklædningsrummet efter træning og denne gang var ingen undtagelse. Alligevel var hun ikke fulgt med de andre op mod slottet igen, men stod nu i stedet udenfor omklædningsrummet og så en smule rastløst fra døren til stien op mod slottet, uden at kunne bestemme sig. At Gareth stadig var derinde var hun sikker på og det fik hende til at rynke panden i let bekymring.

Hun ventede endnu nogle minutter ubeslutsomt før hun hankede op i sin taske og kost, trykkede håndtaget på døren ned med den ene albue og skubbede døren op igen "Gareth?" kaldte hun med hævet stemme ind i rummet, uden at råbe. Uden at vente på et egentligt svar smøg hun sig indenfor og lod døren falde i bag sig med et klik "Gar? Er du anstændig eller skal jeg have vasket øjne med en stålsvamp hvis jeg kommer ind." hun spøgte helt per automatik, mens hun gik nærmere åbningen ind til området med bænke og knager.

Hun tittede tøvende frem og smilede da hun fik øje på ham. Det blegnede dog en smule da hun så nærmere på ham og rynken mellem hendes bryn indfandt sig igen "Klarer du den?" hun lænede sig ind mod dørkarmen uden at slippe ham med blikket. Selvom det var hans første træning efter han var vendt tilbage til skolen, var det gået bedre end hun havde troet. Alligevel havde hun ikke forventet andet af ham og et lille varmt smil krusede sig igen på hendes læber.

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Gareth skyndte sig at trække skjorten over hovedet da han hørte en velkendt stemme og håbede han havde nået at skjule sit grimme ar for hende. Han rullede sine skjorteærmer op og vendte sig mod hende, mens hun viste sig i åbningen til gangen mod døren.
"Bare rolig, jeg gik ikke i bad, det var jo ikke meget jeg fik trænet derude - tror aldrig jeg har svedt så lidt til quidditch træning" Svarede han hende med en lavmeld brummen, mens han skiftede sine sko.

"Jeg skal nok klare den, hvis bare jeg kunne flyve igen snart" Mumlede han uden den store overbevisning, da han høfligt løg for hende så hun ikke skulle bekymre sig så meget for ham. Derefter fjernede han quidditch udstyret, men beholdte resten af sit tøj på og rejste sig for at følges med Hen tilbage til slottet, med kosten over skulderen. Han holdt meget øje med sin kost i øjeblikket, han havde mistet sin tryllestav og nu var kosten det næste på listen over de mest værdifulde genstande han ejede og han havde ikke tænkt sig at miste den. Løven forsatte forbi hende med blikket rettet mod gulvet og stoppede kort op ved døren, og kastede et hurtigt blik mod hende, for at se om hun ville med.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta trak på skuldrene, stadig med et undersøgende blik på vennen og et lille smil på læberne "Små skridt.." kommenterede hun og blev stående mens han tog sine sko på "Giv dig selv tid til at komme helt på toppen igen, så kommer det af sig selv." fortsatte hun opmuntrende og troede selv på det, selvom hun var i tvivl om, om han gjorde det samme.

Skepsisen var tydelig på hendes ansigt da han fortsatte og fulgte ham med blikket hele vejen til døren og talte først selv da han stoppede "Du er elendig til at lyve, Gar.. det ved du godt ikke?" hun hævede begge bryn og så sigende på ham, uden at gøre anstalter til at ville forlade omklædningsrummet lige med det samme "Du skal nok komme til at flyve igen, men det er ikke det der går dig på, vel?" hun tog en dyb indånding og satte så kosten fra sig op ad væggen, mens hun lod sin taske dumpe ned på gulvet "Jeg holder ikke op med at bekymre mig bare fordi du mener jeg ikke skal, så du kan ligeså godt udnytte mine brede skuldre." hun smilede svagt, men varmt og så afventende på ham.

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Sygeplejersken havde fortalt ham det samme, at han skulle tage det roligt og at det nok skulle komme igen. Sådan som han fløj sin kost var han ikke så sikker og han kunne ikke lade være med at tænke på hvordan han var fløjet ind i en mur hver gang han mærkede vinden mod sit ansigt. Gareth fandt delvist Hens ærlighed irriterende, men han vidste at det opstod af deres gode venskab og inderst inde var han klar over at han ikke kunne gå rundt og lade som om intet var sket meget længere. Det var vist alligevel åbenlyst han havde ændret sig.

"Jeg er ligeglad med om jeg kommer til at flyve, jeg vil i første omgang bare gerne sove igen." Svarede han bittert og rynkede øjenbrynene, mens han slap dørhåndtaget og undgik hendes blik. Han bed tænderne sammen, knyttede sine hænder og stirrede på gulvet. Vrede havde fyldt ham siden han havde fået det bedre, som om hans krop først nu havde energi til at reagere på det overfald han var blevet udsat for. Han var vred på hele verden, selv dem han vidste intet havde at gøre med det. Mistillid og arrigskab flød rundt i hans blodårer og han havde op til flere gange taget sig selv i at såre dem han holdte af med skarpe bemærkninger. Det var derfor han nu stod og bed tænderne sammen, for ikke at gøre Henrietta ked af det med en eller anden hidsig bemærkning.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta kendte Gareth godt nok til at kunne se hun ramte et ømt punkt. Det gjorde hende dog i dette tilfælde kun mere opsat på at prikke videre, få vennen til at reagere, få luft, på den ene eller den anden måde. Hun hævede øjenbrynene igen da han slap dørhåndtaget. Hans undvigende blik talte for sig selv og hun lagde stædigt armene over kors efter at have sat kost og taske fra sig "Det skal du også nok komme til, men du et nødt til at lade dig selv reagere på det her, Gareth." hun så indtrængende på ham og tog et skridt nærmere døren og ham.

"Hvis det betyder du mangler noget at slå på, eller kaste med, eller en at råbe af eller en skulder at tude ned i, så gør det, men lad være at lade som om du slet ikke er påvirket." hun tav et øjeblik og var kommet tæt nok på til at lægge en hånd på hans arm "Det virker ikke, ikke overfor mig og jeg har ikke tænkt mig at lade som om jeg ikke bekymrer mig. Det får du mig aldrig til." hun bøjede hovedet lidt for at fange hans blik, fuldkommen klar over hvor pågående hun var, men uden at fortryde det mindste, selvom hendes hjerte bankede lidt hurtigere end normalt i ren ophidselse "Sig noget! Gør noget! Luk damp ud! Hvad der skete er pisse uretfærdigt. Hvem fanden der end gjorde det burde hænges ud fra nordtårnet i en krog og det er ikke engang straf nok, men du er stærkere end det. Vis dem at du rejser dig hvor du er faldet og kæmper videre!"

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Idet Hen trådte tættere på ham vendte han sig 90 grader og stirrede på døren. Han hørte ikke hendes første ord, da han ikke kunne koncentrere sig om andet end den kvalme han kunne mærke. Da hun brugte ordet slå fik hun dog hans opmærksomhed og han vendte hovedet som en falk der havde fået øje på sit bytte. Han rykkede sig instinktivt væk fra hende da hun tog fat i ham mens han stirrede på hende og gik langsomt tilbage mod døren

"Ja, alle snakker om hævn! Hævn, hævn, hævn - jeg har aldrig før set jer så blodtørstige - har i tænkt jer at gøre det samme mod dem, når i finder ud af hvem det er? Jeg er så træt af jer og jeres selvretfærdige opførsel. Ja, det er ikke sjovt at blive slået halvt ihjel og jeg vil mene at det er så forfærdeligt, at det ville være rart hvis jeg kunne få lov til at snakke om noget andet for en gangs skyld! Jeg kan ikke mere Hen, forstår du ikke det? Jeg har ikke energi i min krop til at kæmpe!" Gareths stemme blev blot højere og mere skinger jo længere han forsatte og hans øjne var til sidst løbet i vand. Han stirrede på hende et øjeblik og fór derefter ud af døren, hvor han løb et par skridt væk og satte sig ned i græsset et tilfældigt sted.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta tøvede et par gange mentalt mens hun talte, men hun var fast besluttet på at ruske lidt i Gareth, så hun fortsatte alligevel. Hun var forberedt på vrede og stivede sig selv af da han trak sig væk, nægtede at tage det personligt. Hun blev stående mens han endelig gav slip på sin selvkontrol og åbnede for alle de indestængte følelser hun havde været sikker på lå og ulmede lige under overfladen.

Ubevidst havde hun holdt vejret mens han rasede sin magteløshed ud og reagerede først selv da han stormede ud "Gareth!!" hun forventede ikke han stoppede, men forsatte selv ud af omklædningsrummet lige i hælene på ham "Gareth Collins!" nåede hun at råbe efter ham før han alligevel stoppede og dumpede ned på plænen.

Hun halvløb det sidste stykke hen til ham og stoppede med et lidt hurtigere åndedræt "Du er pisse uretfærdig. ved du godt det?" hun sukkede dybt og lod sig synke på knæ foran ham "Jeg har ikke sagt et ord om hævn, Gareth!" hendes blik flakkede indtrængende over hans ansigt i forsøget på at fange hans blik "Jeg mener ikke at du skal ud og lege en-mands-vendetta for fanden." hun tav et øjeblik og fortsatte i samme lave, indtrængende tone "Jeg mener at du ikke skal gå alene med det. At du ikke skal stoppe det hele ned i kasse i baghovedet for den bliver fyldt hurtigere end du aner og så eksploderer det hele." hun rakte impulsivt ud og lagde hænderne let mod hans kinder for at tvinge ham til at se på hende "Og du kan kæmpe. Du skal!" hun så trodsigt på ham "Jeg kender dig og det her er ikke dig. Ja, det var forfærdeligt og jeg var tæt på at smutte til London da jeg fik at vide du lå på Mungos, men du får ikke lov til det her. Hvis du bare graver dig ned og giver op, så har de vundet alligevel." hendesblik flakkede i mellem hans øjne mens hun fortsatte "Jeg siger ikke du skal tage hævn, jeg siger bare du ikke må lade det knække dig, det er lige det de er ude på."

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Gareth ignorerede stemmen der kaldte på ham, han skulle bare ud i den friske luft, men da vinden ramte ham og han hørte hende kalde igen holdt han det ikke ud og endte i græsset. "Livet er uretfærdigt" Brummede han som svar og begravede ansigtet mellem sine knæ. Han prøvede at holde tårerne tilbage, men hele hans krop rystede over venindes ord og han havde svært ved at kontrollere sig selv. Hans hovede blev imidlertidig ledt op mod hendes igen og han kunne ikke andet end at se hende i øjnene med et blik der ikke længere lagde skjul på den fortvivlelse og rædsel der gemte sig i ham. I stedet for at skubbe hende væk endnu engang, lod han hele sin krop læne sig imod hendes og lagde armen om hende uden at tænke over at han måske væltede hende omkuld og han endte med at bryde ud i en hivende gråd.
"Undskyld Hen" Udbrød han da han havde luft til at snakke igen. "Men jeg forstår det ikke, hvorfor? Og hvorfor skal jeg drømme om det igen og igen? Det gør ondt og jeg vil bare have det skal stoppe." Gareth hev fat i hendes trøje mens han tørrede sine øjne med sin håndflade og skævede op mod hende, en anelse bange for at hun nu fandt ham det mest ynkelige hun kendte.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta fnøs trodsigt som eneste svar på Gareths mumlen mens hun sank ned på knæ foran ham og begyndte en længere brandtale der kom lige fra hjertet "Ja, livet er pisse-uretfærdigt, men det er også lige det modsatte." indskød hun efter en hurtig indånding lige i kølvandet på hvad hun ellers havde sagt, selvom det var lidt forsinket.

Det kun så i hans blik fik det til at gøre helt ondt og en insisterende knude strammede sig i hendes maveregion. Hun tog hænderne mod hans kinder til sig igen, halvt forventende at han begyndte at rase igen. Det nogenlunde det diamentralt modsatte skete, slog hun armene omkring ham og knugede ham hårdt. Helt instinktivt tyssede hun lavmælt på ham, egentligt ikke for at få ham ham til at holde op, men for at forsøge at berolige ham.

Hun slækkede først grebet igen da han undskyldte og hun rystede bestemt på hovedet "Hold op med det. Du har ikke noget at undskylde for." mumlede hun lavmælt og trak sig lidt tilbage uden at slippe ham, men nok til at kunne se ham i øjnene mens hun rystede på hovedet med et beklagende blik "Det stopper igen. Det skal nok stoppe igen, det lover jeg." fortsatte hun med en overbevisning som hun inderst inde ikke var sikker på, men for hans skyld alligevel leverede med sikkerhed "Sig til, så sniger jeg mig op til jer og krammer dig i søvn i nat." fortsatte hun med antydningen af et smil.

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Gareth var alt for optaget af sin gråd til at svare Hens bemærkning om det gode i livet. Han hørte hende tysse men det hjalp ikke meget på hans tilstand, til sidst begyndte han dog at trække vejret langsommere og tørrede sine øjne. Han smilede halvhjertet til hende da hun rystede på hovedet, hun havde altid været til at stole på og en af de bedste venner han havde.

"Er du sikker?" Spurgte han tøvende og så hende i øjnene, mens han lyttede til hendes næste ord. Han grinede hæst over hendes forslag og rystede på hovedet. "Genial ide - hvis du kan leve med alle bemærkningerne de andre drenge på min sovesal kommer med." Et skævt smil spillede på hans læber, men forsvandt hurtigt igen efter et øjeblik.
"Du får nok ikke lukket et øje så, jeg vågner hele tiden af jeg kaster mig rundt i sengen og jeg har altid vild hjertebanken. Det er helt utrolig som det har forandret mig..." Tilføjede han og hans blik blev endnu engang fyldt med håbløshed, selvom han nu var nået dertil hvor han havde lyst til at fortælle Henrietta alt han kunne huske.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henriettas greb om Gareth var hårdt og hun slækkede det først da Gareth selv trak sig lidt tilbage. Hun smilede mat, men oprigtigt til hans spørgsmål og svarede med et bekræftende "Mhmm" uden at tøve "Fuldkommen sikker." hun rakte op og strøg håret væk fra hans pande i en impulsiv handling.

Hun lod sig gladeligt smitte af hans skæve smil. Det stak bedemandsansigtet hun ellers havde set på de sidste dage, også selvom hun vidste der var lang vej igen før Gareth var på toppen igen "Det er mig du taler til." hun vrikkede med øjenbrynene "De taler allerede om mig, det er jeg fuldkommen klar over og jeg er mere nervøs for at blive taget af McFarlane i din seng end hvad de tikkende testosteronbomber på din sovesal kan finde på at sige."

Smilet blegnede lidt igen da han fortsatte og hun løftede begge arme denne gang "Hey.." hun lagde hænderne blidt mod hver af hans kinder "Jeg mener det. Så spark bare løs. Jeg kan tage det." hun smilede svagt "Hvis ikke du er et par blå mærker værd, så ved jeg ikke hvem er." hun lænede sig impulsivt frem og trak ham ind til sig i et nyt kram "Vil du fortælle mig om det, eller er du helst fri?" hun trak sig tilbage igen og så afventende på ham.

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Gareth var ikke helt overbevist, men lod emnet ligge, da han blev beroliget af hendes kærtegn. Henrietta havde en evne til at opmuntre ham selv i hans mørkeste stunder og dette øjeblik var et af dem. Nogle gange var hendes optimistiske væsen irriterende, men for Gareth var det meget prisværdigt lige i dag. Han grinede lavmælt over hendes svar og nikkede. "McFarlane er ellers meget storsindet når det kommer til mig i øjeblikket" Sagde han med et mindre smil.

Løven så hende ind i øjnene, uden at have noget valg, da hun havde placeret sine hænder på hver af hans kinder. Han blinkede et par gange og endte med at smile en smule, hvorefter han slog blikket ned - en smule tøvende.
"Nej, jeg vil gerne tale om det." Svarede han og nikkede et par gange. "Jeg er begyndt at huske noget af det.. Jeg besøgte.. stedet med en ven forleden dag" Fortalte han mens hans blik flakkede et par gange og til sidst endte i hendes øjne igen.

[/justify]

[Henrietta Owens]

Lean on me when you're not strong
I'll be your friend, help you carry on
Please swallow your pride


Tag: Gareth Collins - Outfit: Here

Henrietta smilede svagt og modstod dennegang impulsen til at give sin ven endnu et kram "Det er typisk dig.." begyndte hun påtaget anklagende "..at rage alle frynsegoderne til dig." hun skar en lillegrimasse og så så helt alvorligt på ham igen "Jeg mener det stadig. Det ville ikke være første gang jeg har sneget mig op på jeres sovesal." hun blinkede konspiratorisk til ham, uden at uddybe siden han allerede kendte de fleste af episoderne hun hentydede til.

Hun strøg tommelfingrene synkront over hans kinder en enkelt gang før hun lod hænderne falde og gav ham sin udelte opmærksomhed "Og jeg vil gerne lytte. Vi har en start så." hun smilede svagt og rynkede så panden lidt "Oh? Hjalp det eller gjorde det bare det hele meget værre?" hun så bekymret på ham og satte sig bedre til rette i græsset "Hvad husker du?"

[Gareth Collins]

Give me your hand

TAG - HEN
OUTFIT

Gareth nikkede som svar, det var ikke nogen hemmelighed at Hen elskede at bryde reglerne ind i mellem. Han havde aldrig været på hendes, men de to og Jess havde siddet til langt ud på natten på hans madras. Det havde altid ledt til en del sjov, også selvom de ikke var påvirket af alkohol. Han smilede for sig selv ved tanken, indtil Hen ledte hans tanker tilbage til samtalen igen.

"Ja - det har vi." Fastlog han, mens hans ene øjenbryn dirrede ukontrolleret. "Jeg tror det hjalp, indtil videre kan jeg ikke mærke nogen forskel, men jeg er sikker på at jeg får det bedre af at huske minderne end at gå rundt og forestille mig dem - uden at være sikker på noget som helst.. Ikke engang mig selv." Fremstammede han, hans ord kom noget klodset frem over hans læber, men det lykkedes ham til sidst at formulere en hel sætning.
"Jeg.. Det første jeg huskede var en stenmur, først troede jeg det var min hjerne der spillede mig et puds... Men nu kan jeg huske det i sammenhæng.. Jeg ramte den så hårdt at jeg brækkede min arm - jeg kan huske hvor ondt det gjorde..." Fortalte han og lagde armene om sig selv, da han var begyndt at ryste og han måtte lukke øjnene et øjeblik for at samle sig.

[/justify]