Amanda Byrnes
Sept 10, 2012 22:03:12 GMT 1
Post by Amanda Byrnes on Sept 10, 2012 22:03:12 GMT 1
[atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] Amanda Byrnes |
[bg=181818] 5 · RAVENCLAW · HALVBLOD · ANIMAGUS (uregistreret) |
FØDSELSDAG 13-04-2068 NATIONALITET Opvokset i Sutton, London, England LOYALITET Status Quo |
[bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Staven er kun 9 tommer lang, men har en kerne af dragehjertebånd og bør bestemt ikke undervurderes. Den er absolut ubøjelig, er gjort af blankt, rødligt cedertræ og har ingen dekorationer foruden årerne. Den er skabt og solgt af Ollivander. KÆLEDYR En ”saw-whet”-ugle ved navn Cleo, der er lille nok til at sidde i Amandas hånd. Hun er brunspættet, har runde, gule øjne og er meget velopdragen. Amandas animagusform er samme slags ugle og ligner Cleo så meget, at de fleste ikke kan se forskel ved første øjekast. |
[bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Mary Elizabeth Winstead UDSEENDE Amanda er bestemt køn, det er svært at benægte. Og hun har da også modtaget sin del af komplimenter rettet mod de pænere træk: sin glatte hud, kraftige, mørkebrune hår, store, mørkebrune øjne eller slanke kropsbygning. Men ingen af disse komplimenter har rigtig taget ved og efterhånden står det uklart om hun er komplet uvidende om sine kønne træk, eller om hun simpelthen har valgt at ignorere dem. Håret sætter hun op i en uglet hestehale af praktiske årsager og selvom hun kan finde på at gå med (muggler-fabrikeret) mascara eller øreringe, sker det sjældent og kun, når hun synes, hun har tid. Hendes holdning er præget af lang tids hængen over bøger og hun retter sig kun ud i sine fulde 1,67 meter, hvis hun føler det nødvendigt. Ved disse lejligheder (ofte hvis man har brudt en aftale, forstyrret hende i studier eller glemt at sige tak for en tjeneste) kan man også risikere at blive offer for hendes skulen. At få et par ravbrune dådyrøjne til at sende iskolde blikke er en kunst i sig selv, men hun mestrer den. Når hun ikke er i skoleuniform, render hun enten rundt i enkelt mugglertøj af bomuld eller i lange, grå troldmandsgevandter. Hun ejer begge. Derudover ser man hende aldrig uden en bleg lærredspose over skulderen. Der ser tom ud, men indeholder alverdens nyttigheder. Som før nævnt er hendes animagusform en lille, brunspættet saw-whet ugle med runde, gule øjne, der ligner hendes egen ugle, Cleo til forveksling, selvom Amanda har en mørkere fjerdragt og tillige lidt mørkere øjne. |
[bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER Organisering --- Hvem elsker ikke struktur i deres liv? Amanda sørger for at lave lister og noter til alle de vigtige aspekter, være det hvilke formularer hun skal lære som det næste, hvilke bøger hun skal bringe til hvilke timer, hvilke mennesker hun bør huske at snakke med i dag, osv. Magi --- Amanda har fra sin første kontakt med magiens verden været bidt af at lære mere. Hun er ikke intuitivt dygtig, men hun er meget hårdtarbejdende og er hurtigt blevet en dygtig heks. Opfindelser --- Med et ben i hver verden, er Amanda forvisset om, at man må kunne kombinere det bedste fra mugglere og troldmænd til noget fantastisk og praktisk. Hun ved bare ikke helt hvad, så indtil videre rækker hendes opfindsomhed til små finurligheder og justeringer på hverdagens formularer. Sin ugle --- Når Amanda har en ledig plads i skemaet (altså det, hun personligt har lavet om aktiviteter udenfor timerne) forkæler hun uglen Cleo og træner ugletricks. Sommetider (naturligvis når ingen ser det) øver hun med fuglen i sin egen animagusform. YNDLINGSFAG Besværgelser (som er det mest brugbare i hverdagsøjemed), eliksirer (som har et kæmpe potentiale) og forvandling (som bare vidner om magtfuld og udfordrende magi) PATRONUS Amanda ønsker brændende at kunne fremmane en patronus, men det er endnu ikke lykkedes hende. De tidligere fire år har hun brugt mindet om den første gang, det lykkedes hende at kaste en perfekt, selvmodificeret besværgelse på en kuglepen, der gav den samme egenskaber som en kvikskribler. Men hun er begyndt at tro, at mindet ikke helt er stærkt nok og hun har ikke forsøgt sig siden. Når det engang lykkes hende, vil hendes patronus tage form af en sølv-hveps. DEMENTOR Da Amanda var fem år gammel, var hendes familie taget på landet. Deres lejede sommerhus lå tæt ved en sø omgivet af siv og myg og brændenælder. En særligt kedelig dag besluttede Amanda sig for at gå på opdagelse omkring den. Hun var alene, men de havde gået tur her mange gange før og hun var ikke bange. Hun klatrede i træerne og legede i sivene og nåede end ikke at opfatte det, da hun trådte i et næsten usynligt vandhul og den mudrede jord gav efter under hendes. I mange sekunder bestod hele Amandas verden af mørke, skarpe siv og grønt, mudret vand i næse og mund og øjne. Hendes skrig og hendes mors hurtige Wingardium Leviosa blev hendes redning, men hun har været afsindig bange for at svømme lige siden. BOGGART Vand. Masser af mørkt søvand, der hurtigt fylder det rum, hun står i, eller bare klæber sig til hende. Det er endnu ikke lykkedes hende at redde sig selv fra en boggart. DRØMMESPEJL I drømmespejlet er Amanda ældre, men stadig ung. Hun står ved et podium. I den ene hånd holder hun et sammenrullet pergament, som hun ved er beviset for sit medlemskab af Merlins Orden, 1. Grad – og flere andre hæderstitler. Med den anden hånd fremviser hun stolt… Noget. Genstanden er for sløret og skiftende til at hun kan se, hvad det er, men hun ved, at det er noget fantastisk og nyttigt og at hun egenhændigt har opfundet det. Bag hende ligger bunker af bøger fra både mugglernes og troldmændendes verden og hun smiler stort ud mod beskueren. VERITASERUM Amanda har én stor hemmelighed og det er hendes status af animagus. Hun er meget påpasselig med at træne denne færdighed i enrum, hvor ingen ser hende. Hun har hørt om komplikationerne ved ikke at lade sig registrere hos Ministeriet, men har endnu ikke fanget deres fulde omfang og kan derfor leve med sin hemmelighed med forholdsvis ro i sindet. Ikke desto mindre er det uden tvivl det mest dristige og farlige (og spændende) hun nogensinde har gjort. PERSONLIGHED Amanda er et facetteret væsen, som det så ofte er tilfældet med mennesket. Skulle man beskrive hendes gode sider kort, kommer ordene ’ansvarlig’, ’omhyggelig’ og ’organiseret’ i betragtning. Hun er såmænd både begavet og flittig og i forlængelse af dette også særdeles dygtig til magi. Hun bruger efterhånden formularer i sin hverdag uden at tænke meget over det, og modificerer endda nogle af dem selv til bedre at passe til hendes behov. Derudover er det lykkedes hende at blive animagus gennem mange nætters ren terpen og endeløs træning i årevis. Hun har endenu ikke afsløret dette for nogen, selvom en lille del af hende brænder for at få anerkendelse for bedriften. Men som regel praler hun ikke af sine sejre, men flytter hurtigt sit fokus på den næste opgave indenfor synsvidde, for hun løber aldrig tør for ting, der skal læres. Har man givet hende en fast defineret opgave, kan man desuden være sikker på, at hun løser den indenfor rimelig tid og har man først vundet hendes respekt er hun loyaliteten selv. Men ingen kan være lutter gode egenskaber og Amanda er naturligvis ingen undtagelse. Hvor hendes evne til at organisere og skemalægge kan være en stor styrke, er det også måske hendes største svaghed: Hun har afsindig svært ved at improvisere, hun bryder sig bestemt ikke om at føle sig presset og det er endnu ikke lykkedes hendes at samarbejde med dem, der ikke kan følge hendes tidsplan eller strikse tankegang. Hun holder af stabilitet og orden (i den bredeste forstand, hun kan trods alt abstrahere fra en smule jordisk rod) og hun holder på det nærmeste op med at fungere, hvis disse ting bliver revet fra hende. Derudover er hun meget dømmende overfor dem, hun ikke synes, hun kan respektere, og hun bliver let både vrissen og langtidsfornærmet, hvis man ikke holder en aftale eller husker at takke for en tjeneste. Desuden bryder hun sig ikke om folk, der taler uden at kunne handle, taler usandt i det hele taget, er overdrevent arrogante eller bare ikke har en plan. Amanda er som udgangspunkt en privat person, men hun holder også meget af grupper, så længe hun ved, hvad hendes egen rolle er. Hvis hun har et sikkert grundlag kan hun være både smilende og venlig og faktisk en behagelig (om end noget krævende) person. Indtil nu har hun så vidt muligt holdt sig fri af det politiske rod. Hun er efterhånden træt af at bruge sin skoletid på at tage stilling til ting som blodstatus eller magtkampe. Så hun holder hovedet nede og studerer utrætteligt trods stabens generelle modvilje mod hendes (fars) slægt. |
[bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE Mor: Bianca Byrnes (født Harris), 38 år, halvblod, sekretær i Ministeriet for Magi, Afdeling for Kontrol af Magisk Udstyr Far: Mason Byrnes, 41 år, muggler, afdelingsleder i en supermarkedskæde (og fan af krimiserier og gamle spionfilm) HJEMBY Sutton, London, England HISTORIE I et supermarked for længe siden, kom Amandas mor op at skændes med Amandas far. På det tidspunkt var de ikke forældre, delte ikke efternavn, kendte end ikke hinanden, men det skulle de komme til. Han var manager og hun var stædig og på en umulig måde, midt i en diskussion om et misplaceret prisskilt på de flåede tomater ved gang 7, opstod en gnist mellem de to. Der gik et par år, før hun fortalte ham sin hemmelighed og viste ham magi for første gang, og det var nær gået galt, hvis ikke Amandas far havde været nysgerrig og tolerant af natur. Forholdet overlevede mødet mellem de to verdner og blev til et ægteskab og ikke længe efter var duoen blevet til en trio og Amanda var blevet født. Amanda var et ønskebarn, men skulle også blive familiens eneste. Moren havde levet i den magiske verden så længe, at mugglernes lægevidenskab forvirrede hende, men hun fangede dog, at med hendes blodtype var det umuligt at få endnu et barn uden risiko for hendes eget liv. Den slags uheldige tilfældigheder i biologien kunne ikke klares med magi (endnu) og Amandas forældre måtte lade sig nøje med deres datter, der heldigvis var sund og rask. Amandas forældre var begge nogenlunde renlige og pertentlige mennesker, men intet i forhold til deres lille datter. Hvor tendenserne var kommet fra, vidste de ikke, men Amanda brugte de første mange år af sit unge liv på at ordne sine farveblyanter og legetryllestave og familiens bestik og forældrenes tøj... Så snart hun kunne skrive, hvilket skete før hun fyldte fem, skrev hun lister over sine tøjdyr, sine venner og forældrene (det var en kort liste, men den kunne ikke udelades). Hun brast i gråd hvis nogen pludselig havde købt den forkerte morgenmad, eller havde fundet det forkerte tøj frem den dag og havde generelt sin egen dagsorden. Det var umulige år og forældrene rev sig meget i håret over deres bestemte datter, men så snart hun lærte at læse ordentligt, hvilket skete da hun var omkring syv, fik de deres fred. Amanda slugte bog efter bog og bad utrætteligt om flere. Hendes magi viste sig, da hun var omkring fem år, ikke længe efter hendes uheld ved søen. Det var ikke meget, hun kunne, men de små, lysende glober hun sommetider kunne kalde frem rundt om sig var utvivlsomt magi og Amandas mor var ikke sen til at fortælle hende om den magiske verden, der hidtil havde været ukendt land. Familien havde levet som mugglere i tilfælde at, at deres datter ikke skulle arve magien, men nu turde moren tage Amanda med på små ture ind at se Ministeriet og hun slugte som sædvanlig al den viden, hun kunne få, desperat efter at lære mere. Hvor moren lærte hende om formularer, eliksirer, quidditch og ikke mindst det forrygende Hogwarts, hjalp hendes far med matematik og engelsk og introducerede hende for hans egen interesse: Krimier og gamle spionfilm. Amanda voksede op med et ben i hver verden og lærte af holde af dem begge, selve troldmandssamfundet altid var ukendt land for hende. Som 11-årig modtog hun et længeventet brev fra Hogwarts og stoppede ikke med at snakke om det i ugevis. Hendes forældre tog hende til Diagonalstræde og hun var ikke til at rive væk fra ustillingsvinduerne eller ud af Florish & Blotts. Det var her, hun fik foræret sin lille ugle med de store, runde øjne, som hun straks døbte Cleo og sørgede for at træne personligt efter alle kunstens regler. Hogwarts var præcis ligeså spændende, som hun havde håbet og ventet. Amanda blev sorteret ind på Ravenclaw-kollegiet efter kun få nervepirrende sekunder under fordelingshatten og derfra gik det kun fremad. Hun var aldrig et særlig socialt barn, men var sjældent utilfreds med at være for sig selv, for det gav hende lejlighed til at læse og træne den magi, hun endelig fik lov til at bruge. Det var allerede på første år, hun for første gang hørte om animagi i en forvandlingstime. Den afdøde Professor McGonagall var stadig berømt for sin kunnen og Amanda var bidt på stedet. Mere end hun nogensinde havde ønsket noget før i hele sit liv, ønskede hun at mestre animagien, og det blev hendes fultidsprojekt de følgende fire-et-halvt år. Hun holdt sig ude af syne af de politiske partier, så meget hun kunne, og brugte i stedet tiden på at træne hårdere end nogensinde før (eller siden) for at nå sin drøm. Hun brugte Cleo som base for sin forvandling, for hun havde længe forinden besluttet, at uglen var lige det rigtige dyr for hende. Og efter mange fejltagelser og frustrationer og natlige sessioner i forladte klasselokaler, lykkedes det hende i en alder af femten, sent på sit fjerde skoleår. For tiden er hun blevet bedre til at snakke med sine kollegiekammerater, men hun har stadig studierne som højeste prioritet og arbejder på mange forskellige sideprojekter parallelt med lektierne (blandt andet er det lykkedes hende at kaste en succesfuld udvidelsesbesværgelse på sin grå lærredsskuldertaske). |
[bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Temp ALDER 100/5 KONTAKT PM HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja. |