Et skridt frem og to tilbage

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

Neglene var bidt så langt ned, at der nærmest ikke var nogle tilbage. En følelse af urolighed, chok og ulykkelighed havde trevlet Ellies indre op gennem den sidste uges tid, og hendes OCD prægede hende hårdt. Det resulterede i, at hænderne var hævet og røde af at blive vasket alt for mange gange i løbet af dagen, og at tankerne konstant gled hen på den lille græsplet, hun havde fået på uldstrømpebukserne.
Ellies læber bevægede sig lydløst og formede den urolige strøm af tanker der hvislede frem. Hun registrerede end ikke maleriet af en kysebeklædt natpotte der bevidnede, at hun var nået hospitalsfløjen. Først adskillige trapper længere oppe gik det op for Ellie, at hun skulle være drejet af længere nede.
Sygeplejersken var venlig nok at lukke Ellie ind, selvom Gareth næsten lige havde haft besøg. Det var med bævende læber og rystende skridt, at Ellie trådte ind i lokalet.
Synet af Gareth viklede ind i tæpper og bandager bag et bjerg af bamser, kort og slik, fik følelserne til at vælde over hos Ellie. Selvom de fik øjenkontakt, formåede hun ikke at gøre andet, end at stå i døråbningen og lade tårerne vælde op i øjenkrogene. Nok ikke den mest ønskede reaktion, eftersom Gareth sikkert var vant til den slags medlidenhed, men den blotte viden, at det måske var Ellies egen bror der var skylden i hele misæren, var for meget for Ellie.
Snart blev gråden til hulken, og Ellie begravede hovedet i sine forvaskede hænder. Først da sygeplejersken gnavent hvæsede, ”så gå dog hen til ham i stedet for at stå i døråbningen og lukke kulde ind”, tog Ellie adskillige skridt frem i halvt blinde, indtil hun nåede Gareths seng og stod stiv som en støtte, hulkende og uden at mægle et ord.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - ELISABETH
OUTFIT

Gareth der lige havde haft besøg af det meste af quidditch holdet, sad op i sin seng og tyggede på en bønne der smagte af champignon. Han havde taget en bog i hånden, men da sygeplejersken hævede stemmen, kiggede han op for at se om det var en han kendte hun talte til. Løven betragtede tænksomt sin veninde lidt tid, mens han følte den dårlige samvittighed kravle op af ham, da bare synet af ham fik hende til at græde. ”Så galt er det heller ikke Elie, jeg overlevede da” Sagde han med en hæs og opmuntrende tone, selvom det var tydeligt at høre han ikke helt selv troede på det. Han havde ikke selv lagt så mange tanker i hvem der havde gjort dette mod ham , da han stadig ikke vidste hvad der var sket eller omfanget af det han var blevet udsat for. Det var dog ikke særlig betryggende for ham, at der var nogen der havde efterladt en hilsen til ham på hans ryg.

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

Gareths ord fik blot Ellie til at udstøde et hiksende hulk ved tanken om Gareth død. Tårerne løb ned af kinderne og kravlede ned ad indersiden af hænderne, indtil de tilsidst var så reduceret, at Ellie var i stand til at fjerne dem og betragte Gareth med små snøftelyde.
Da hun havde konstateret at sygeplejersken var ude i baglokalet, snøftede hun, ”D-det var J-Jack! Jeg v-ved det b-bare”, og så på Gareth med store, opspærrede øjne. Ikke fordi Jack havde fortalt sin søster noget, og sandsynligvis aldrig ville gøre det, men Ellie havde en følelse af, at hun kendte sin bror godt nok til at regne hans motiver ud. Ikke blot fordi hun havde en tendens til at føre alt mistroisk tilbage til ham. Og det skulle ikke undre hende hvem der havde deltaget i seancen.
”Kan du s-slet ikke huske n-noget?”, spurgte hun og tørrede hænderne i sin cardigan.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - ELISABETH
OUTFIT

Gareth kiggede på Elisabeth med et mindre, håbløst, smil på læben. Det var godt at se hun tørrede sine øjne, selvom hendes humør ikke blev så meget bedre, men han havde det nu bedre med at hun trods alt ikke stod og græd. Han så overrasket på hende og rynkede derefter øjenbrynene.
”Jack?” Gentog han spørgende og så indgående på hende. ”Det er en stor anklage Elisabeth, tror du virkelig han ville gøre noget så åndssvagt? At angribe en elev på Hogwarts?” Spurgte han hende uden selv at kende svaret til sit eget spørgsmål. Det hele virkede utroligt uhåndgribeligt for ham lige nu og han havde egentlig ikke lyst til at have noget med det at gøre.
”Neej..” Sagde han tøvende og så ned på sin dyne. ”Men jeg huskede her til morges at jeg skulle ses med Emilia om aftenen og at det var derfor hun fandt mig. Jeg kan dog ikke huske noget af det der skete.. ” Svarede han slukøret mens han stirrede ud i luften. Han ville ønske han vidste hvad der var sket - det eneste han kendte til var det der stod på hans ryg.

[/blockquote]

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

Ellie nikkede indtrængende, ærlig talt en smule chokeret over Gareths overraskede mine. Lettere vredt udbrød hun, ”hvem ellers skulle have lyst til at flå dig i stykker? Jack er i stand til hvad som helst, han har angrebet elever før”. Det sidste var ikke kun møntet på hende selv: Ellie havde også hørt om andre personer, som for eksempel Jacks pæne kæreste, der havde fået øretæver. Det var selvfølgelig slet ikke noget som helst i forhold til Gareths behandling, men det påpegede, at Jack ikke stod tilbage for at udøve vold og forbudt magi for at få sin vilje.
Den smule vrede der var sneget sig frem, allermest rettede mod sig selv over ikke at have forventet den slags og have lullet sig selv ind i en falsk tryghed, forsvandt som dug fra solen da Gareth tøvende og trist så ned i sin dyne. Da fik Ellie en enorm trang til at give ham et kram men afstod, idet hun var bange for han ville gå i stykker. ”Tænk at du… Du kunne være d-d-ød på grund af min egen b-bror”, hiksede Ellie, uden at lægge mærke til tårerne, der atter var begyndt at strømme ned ad kinderne. Hun så ulykkeligt på Gareth med sine store, runde brune og intense øjne, ude af stand til at indse, hvordan hun havde serveret sine tanker om sagen uden nogen som helst forsigtig indpakning.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - ELISABETH
OUTFIT

Gareth gik helt i shock over det hun sagde og anede slet ikke hvad han skulle svare. Han overvejede om hun var vred på ham over han ikke tog det alvorligt nok, men det gjorde han, han kunne bare ikke overskue at tænke over det lige nu. Han kunne godt se at det var en mulighed, men han ville egentlig helst undgå at indse det. I virkeligheden prøvede han stadig at lade som om det aldrig var sket, som om der ikke var nogen grund til bekymring og som om han ikke havde været lige ved at dø.
”Hold så op Elisabeth – jeg er ikke død, jeg er levende okay? Hvordan kan du stå og sige sådan nogle ting når jeg lige er vågnet op af flere dages koma og stadig skal finde ud af at spise selv? Har du overvejet et øjeblik, at jeg er totalt ligeglad med hvem der gjorde det?” Sagde han med en klar desperat tone i stemmen. Det var sjældent han blev vred, men lige nu følte han sig udmattet, hjælpeløs og ked af det og havde langt fra lyst til at diskutere bagmændene bag det der skete. Alt han havde lyst til at gøre var at starte i skole som om intet af det nogensinde var sket og uden at være bange for han blev angrebet i sin søvn.

[/blockquote]

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

Ellie frøs fast da Gareth reagerede på en måde, der kom fuldstændig bag på hende. Han førte næsten aldrig en hård tone mod hende, så da desperationen pludselig gav sig til udtryk på denne måde, betragtede hun ham chokeret med øjne så store som tekopper.
Efterhånden sank ordene ind (efter omkring et minuts tid i stilhed), og Ellie indså hvordan hendes måde at servere tingene på uden omsvøb godt kunne være alt for brutale og hårde for Gareth, når han knap var kommet sig.
”Undskyld Gareth, det havde jeg slet ikke tænkt på”, sagde Ellie endelig. Tårerne var stoppet, men det ulykkelige ansigtsudtryk sad som klæbet fast til det skrøbelige ansigt, denne gang med markant skyldfølelse i blikket. ”Jeg troede bare du havde tænkt tankerne og havde en klar fornemmelse af gerningsmændene”. Nu da hun vidste hvor utilpas samtalen gjorde Gareth, skyndte hun sig at ændre emne. Hun var ikke kommet for at gøre ham i dårligt humør.
”Jeg har noget til dig”. Ellie stak hænderne i lommen og fiskede en udefinerbar bunke uld op. Idet hun foldede den ud, afsløredes en umage beklædningsgenstand sig. ”Det er en sweater”, fortalte Ellie, nu i en smule bedre humør, da hun kunne forære sin gave. ”Jeg glemte at sy ærmer i, så den er lukkede i siderne. Men da jeg tænkte nærmere over det, synes jeg faktisk det så ret smart ud”. Med et stolt smil holdte hun den grøn- og brunternede vamsede trøjetingest op, overbevist om at gaven kun kunne vække samme glæde som den havde gjort hos hende.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - ELISABETH
OUTFIT

Gareth, der sjældent råbte af nogen og specielt ikke Ellie, fik det med det samme dårligt over ikke at have taget sig mere sammen og bære over med hendes opførsel. Hun var jo alligevel ikke typen, der opførte sig som de fleste andre og han havde altid været vandt til hendes små skæve sider.”Det er okay Ellie, undskyld jeg hidsede mig sådan op… Det er bare frustrerende at alle tænker så meget på hvem det er og jeg ikke kan huske et sekund af det.” Forklarede han slukøret og kiggede ned på dynen. Da hun fortalte hun havde noget, kiggede han dog nysgerrigt op og betragtede hende mens hun foldede gaven ud. Gareth kunne ikke se hvad det var før hun sagde det men grinede så let over trøjen og rystede på hovedet.
”Den er smuk Elli, jeg kan bruge den som hue.” Kommenterede han og lænede sig lidt frem, for at kunne mærke stoffet mellem sine fingre.
”Du er virkelig god til det med at strikke” Sagde han med et skævt smil, det bragte ham stor glæde at han kunne glemme den frygtelige aften for en kort stund og i stedet more sig med Elizabeth.

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

Ellie tænkte sig om et øjeblik inden hun nikkede. ”Det kan jeg godt forstå”, erklærede hun så højtideligt og ærligt. Det måtte være en bizar situation at stå i: rask og glad det ene øjeblik, ødelagt til ukendelighed det næste, uden at ane hvor og hvordan det skete. Hvad der nærede Ellie mest, var dog hvorfor det skete, men det turde hun ikke spørge Gareth om han vidste, selvom svaret lå i luften.
Da gaven dernæst blev serveret for ham og høstede et lille grin, smilede Ellie glad. Hun tog det som et tegn til at han var glad for den og ikke grinede af dens uanvendelighed. ”En hue?”, gentog hun lidt spørgende. ”Men det er jo en sweater”, påpegede hun uforstående med et uskyldigt ansigtsudtryk. Ikke at det generede hende hvis Gareth gik med den på hovedet, det virkede bare lidt spøjst at ville det, når nu den så så fantastisk ud som poncho.
Komplimentet fik en rødmen til at stige op i Ellies kinder. Det var sjældent hun fik den slags, så da hun endelig gjorde, vidste hun ikke hvordan man skulle reagere. ”Ja, jeg er”, endte hun med at sige med et stort smil hvilende på læberne, uden at mene det selvhøjtideligt. ”Nu kan du glæde dig til du er rask, så du kan gå med den”.
Veltilpas satte hun sig på et lille lagenbeklædt mellemrum ved siden af ham, uden at komme for tæt på så hun ufrivilligt skadede ham endnu mere.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - ELISABETH
OUTFIT

Gareth kunne ikke meget andet end at smile over Elisabeths naive væsen og betragtede hende, mens hun så uforstående på ham. ”Jeg skal nok bruge den som en sweater hvis det er det du ønsker” Sagde han og rystede smilende på hovedet, mens han trak dynen tættere op omkring sig. Da han påpegede hendes talenter, fandt han det ret charmerende at hun rødmede, men undlod at sige mere om hendes strikketalent.

”Det vil jeg også glæde mig til, sygeplejersken lader mig gå om et par dage, så behøver jeg kun at komme forbi og blive tjekket en gang om dagen, men jeg kan godt gå i skole” Forklarede han og smilede til hende mens hun satte sig ned. Hun var en dejlig veninde og han var ked af hun havde sådan en skrækkelig familie, der ikke forstod at behandle hinanden ordentligt. En lille rynke kom frem mellem hans øjenbryn, da han endnu engang fik et hurtigt billede af en stenmur ind på sin nethinde, men rystede på hovedet over sig selv – der var ingen måde hans minde kunne være rigtigt.

[Elisabeth Arrington]

Et skridt frem og to tilbage
en allerhelvedes dans

Tag: Gareth

---

”Det må du selv bestemme, Gareth. Det er din sweaterhue nu”, erklærede hun med et lille smil. Forslaget ledte allerede tankerne hen på diverse spøjse og sjove huer, hun eventuelt kunne strikke. Så kunne hun give en til Gareth, når han tydeligvis manglede det!
”Hvor fantastisk! Det bliver skønt for dig” Ellie sendte Gareth et stort smil, selvom hun ikke kunne lade være med at tænke på, om han ikke var nervøs for at komme ud blandt de andre elever igen. Gerningsmændende måtte jo stadig gå på fri fod. Så sent som i går havde hun set Jack i storsalen med sin sædvanlige glatte mine og kølige blik. Men tiden var ikke til at diskutere det nu.
Sweateren foldede Ellie omhyggeligt sammen og lagde mellem et par gaver på det tæt pakkede sengebord. Øjnene faldt kort på en pakke åbnede multismagsbønner. ”Må jeg tage én?”, spurgte hun, og da Gareth nikkede, trak hun den til sig og fiskede en rød bønne frem. Det lignede ikke Ellie at kaste sig ud i ting, hvis resultater ikke kunne siges på forhånd. Men som et forsøg på at vise lidt medstyrke til Gareth stak hun den hurtigt i munden og kunne, så snart den klæbrige konsistens havde bredt sig i munden, konstatere at den var med tomatsmag.
”Hvad glæder du dig mest til at kunne gøre, når du kommer ud af sengen?”, spurgte Ellie nysgerrigt og stak pakken med bønner opfordrende frem mod Gareth. Svaret vidste hun allerede, men Gareth blev altid så glad af at tale om Quidditch, så det generede hende ikke at høre om igen.
Og sådan brugte de lang tid på at sludre og hygge med multismagsbønner, strikkede sweatre og hvide hospitalstæpper.
//Out