En virkelig sær drøm
Sept 16, 2012 22:11:19 GMT 1
Post by Shaun Blake Segall on Sept 16, 2012 22:11:19 GMT 1
Jeg havde en drøm hvori jeg boede i USA, og ikke kunne huske min barndom. Min adoptivfar var fysiker, og hans passion var syre, og det som lå bag virkeligheden. Et eller andetn var galt med min virkelighed i drømmen, og vi hypotiserede at jeg havde falske minder plantet i mit hoved.
Drømmen gentog sig mange gange.
I første inkarnation deltog jeg ved begyndelsen af et marathon, skolen var en stor, stor glasbygning af sort glas og mørkt stål, og sorte mennesker løb desperate marathornløb med bind for øjnene, og endte døde og kvæstede.
Jeg trak mig tilbage til min fars laboratorium, hvor han forklarede mig at der var stemmer i vinden, som åd sandet og gruset op, og gjorde ting om når jeg så dem. Vores hunde blev til mærkelige tre-øjede væsner der kom efter mig, og jeg skød dem.
I anden inkanation var problemet klar fra starten. Jeg talte dansk, men vidste med mig selv at jeg i virkeligheden talte enelsk, og spurgte konstant folk hvad et ord hed på engelsk, og de svarede mig på dansk.
Jeg var i min faders laboratorium, med en mand der mindede mig om min ven Christian. Også denne gang var der mærkelige væsner i vinden, som hungrede efter mig, og i vores eksperimenter blev de tydeligere og tydeligere. Min fader, min ven og jeg trak os ud af vores hjem, og jeg så væsner med enorme, sorte skygger, sætte en mental ild til min faders hus.
I blodigt raseri trængte vi ind i vores hus, mens vi dræbte væsnerne. Min ven skreg at de hvide mus ikke var hvide mus, og at han hadede og afskydede dem, men jeg vidste med mig selv at vores mord kun var behandling af symptomerne. Sygdommen var der stadig.
Andre detaljer:
Jeg husker at min far sagde, at han havde betalt for min skolegang, og at jeg var kommet til Arkansas fra Danmark, da jeg var ganske ung. Jeg forklarede ham, at ligesom jeg ville være Journalist ville jeg også kunne være Fysiker. Detaljer om at have problemer med at komme ind som Fysiker i USA som dansker.
Væsnerne var ikke sorte, de var grå med kridhvide, lysende øjne. Det var kun mig det kunne se og fornemme dem, indtil jeg forklarede min far om dem. Jeg følte en enorm lettelse da min far kunne se dem, men jeg bider mig fast i faktum at deres udryddelse kun var en symptombehandling.
Min faders speciale var syre, eller rettere, sordimenter. Det hænger ikke sammen, men det gjorde det i drømmen.
Jeg genkender ikke det sted hvor vores laboratorium lå.
Min far var iklædt hvid laborantdragt, handsker, briller og så sympatisk ud. Han var lav, skaldet og tænksom.
Min ven var manisk, men sympatisk.
WHAT
Hvad sker der lige for min underbevidsthed?
Drømmen gentog sig mange gange.
I første inkarnation deltog jeg ved begyndelsen af et marathon, skolen var en stor, stor glasbygning af sort glas og mørkt stål, og sorte mennesker løb desperate marathornløb med bind for øjnene, og endte døde og kvæstede.
Jeg trak mig tilbage til min fars laboratorium, hvor han forklarede mig at der var stemmer i vinden, som åd sandet og gruset op, og gjorde ting om når jeg så dem. Vores hunde blev til mærkelige tre-øjede væsner der kom efter mig, og jeg skød dem.
I anden inkanation var problemet klar fra starten. Jeg talte dansk, men vidste med mig selv at jeg i virkeligheden talte enelsk, og spurgte konstant folk hvad et ord hed på engelsk, og de svarede mig på dansk.
Jeg var i min faders laboratorium, med en mand der mindede mig om min ven Christian. Også denne gang var der mærkelige væsner i vinden, som hungrede efter mig, og i vores eksperimenter blev de tydeligere og tydeligere. Min fader, min ven og jeg trak os ud af vores hjem, og jeg så væsner med enorme, sorte skygger, sætte en mental ild til min faders hus.
I blodigt raseri trængte vi ind i vores hus, mens vi dræbte væsnerne. Min ven skreg at de hvide mus ikke var hvide mus, og at han hadede og afskydede dem, men jeg vidste med mig selv at vores mord kun var behandling af symptomerne. Sygdommen var der stadig.
Andre detaljer:
Jeg husker at min far sagde, at han havde betalt for min skolegang, og at jeg var kommet til Arkansas fra Danmark, da jeg var ganske ung. Jeg forklarede ham, at ligesom jeg ville være Journalist ville jeg også kunne være Fysiker. Detaljer om at have problemer med at komme ind som Fysiker i USA som dansker.
Væsnerne var ikke sorte, de var grå med kridhvide, lysende øjne. Det var kun mig det kunne se og fornemme dem, indtil jeg forklarede min far om dem. Jeg følte en enorm lettelse da min far kunne se dem, men jeg bider mig fast i faktum at deres udryddelse kun var en symptombehandling.
Min faders speciale var syre, eller rettere, sordimenter. Det hænger ikke sammen, men det gjorde det i drømmen.
Jeg genkender ikke det sted hvor vores laboratorium lå.
Min far var iklædt hvid laborantdragt, handsker, briller og så sympatisk ud. Han var lav, skaldet og tænksom.
Min ven var manisk, men sympatisk.
WHAT
Hvad sker der lige for min underbevidsthed?