Fading like a dead star

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Regnen piblede ned af de høje spidse vinduer og ude i det fjerne rumlede tordenvejret, som en varsel på året der ville komme. Sygeplejersken rumsterede rundt om en seng i fløjen - hun virkede mere oprørt end ellers. Maverick var lige gået og den eneste der befandt sig i lokalet bortset fra sygeplejersken, var en dreng der sad og stirrede ud af vinduet, hvilket han havde gjort siden han kom tilbage fra Skt. Mungos. Han var iklædt noget der lignede en blanding af hospitalstøj og en pyjamas og hans lettere røde hår strittede til alle sider. Drengen havde ingen ide om hvad han havde været udsat for, det sidste han kunne huske var Jess og Hen der sad og drillede hinanden ved spisebordet. Alt andet indtil han endelig var vågnet helt op i går var væk. Healerne havde sagt at det var normalt at have hukommelsestab efter at være udsat for det der var sket mod ham, men drengen var langt fra tilfreds.

Det var først i aftes, da sygeplejersken havde hjulpet ham i bad, at han havde set hvad der stod på hans ryg hvilket havde fået ham til at stivne et øjeblik. Han prøvede at fokusere på de minder han kunne huske, men det hjalp ingenting, hele hans væsen var desperat efter at huske hvad der var sket mod ham. Gareth blev siddende sådan et stykke tid indtil sygeplejersken hjalp ham op at stå, hvorefter hun trak tæppet tilbage og hjalp ham ned at ligge, hvorpå Gareth fik tæppet lagt hen over sig. Den ældre dame tog forsigtig fat, da Løven stadig havde bandage om sin arm og hoved samt rundt om overkroppen, under pyjamas skjorten. Derefter smilede hun varmt til ham og gik ud for at lave te. Da drengen havde lagt sig til rette, rakte han ud efter den platugle Maverick havde givet ham, studsede lidt over den og åbnede den derefter, for at se hvilket kort der var i den.

[Henrietta Owens]

There is no medicine like hope
no incentive so great og tonic so powerful
as expectation of something tomorrow


Tag: Gareth & Jess - Outfit: Here

Henrietta havde en anspændt knude i maven mens hun sammen med Jess var nødt til at stå stille på en af trapperne mens den skiftede. Hun rynkede irriteret på næsen over den mindre omvej det ville give op til hospitalsfløjen, men var alligevel for fokuseret på Gareth der var tilbage og lå deroppe, til at kunne gøre andet end at trippe utålmodigt på stedet indtil trappen fandt på plads igen.

Hun kastede et hurtigt blik over skulderen for at sikre sig at veninden var med og forsatte halvt i løb op ad resten af trapperne "Hvor slemt tror du det er?" hun hankede op i det store glas og det tvivlsomme tøjdyr hun havde i favnen og fortsatte det sidste stykke uden at sætte farten ned, før hun stod lige foran døren til hospitalsfløjen.

Hun skubbede den forsigtigt op med den indgroede forventning om, at der skulle være stille på en sygesal, ligesom på et bibliotek. Hun smøg sig indenfor døren i en hurtig bevægelse og gik et par skridt til siden for at give Jess plads til at komme ind også. Der var ikke mange senge optaget og hun genkendte en dreng fra Slytherin sovende i en af de få og nikkede mod ham med et sideblik til Jess "Var det ikke ham spaden der slugte fem guldspytkugler?" hviskede hun halvhøjt og lod så blikket glide videre mellem sengene.

Hun lyste spontant op i et smil da hun fik øje på en velkendt skikkelse og satte i gang igen direkte mod sengen han lå i. Smilet blegnede en lille smule jo tættere hun kom på, men forsvandt ikke helt, selvom hendes øjne var store af bekymring da hun stoppede foran sengen "Jeg tør sgu ikke engang give dig et kram." udbrød hun og slap en halvhjertet munter lyd, før hun uden videre satte sig ned på sengekanten, påpasselig med ikke at skubbe til Gareth "Hvordan har du det?"

[Jessie Taylor Blythe]

The world often continues
to allow evil because it isn't angry enough

Jess havde allerede reageret fuldstændig ukontrolleret over Gareths overfald, men var på nuværende tidspunkt faldet en del ned. Det var trods alt flere dage siden og nyheden om at han nok skulle overleve var ankommet til slottet før han selv gjorde. I mellemtiden havde hun ved seriøst list og snilde skaffet en nærmest gigantisk pose med slik fra alle de fire verdenshjørner – eller egentlig bare fra Matthew. Hun slæbte den som om det var en sæk med gaver og hun selv var julemanden, men havde trods alt også lige selv stukket hånden ned for at snuppet et enkelt stykke eller fire på vejen.

Ingen af Henrys spørgsmål endte besvaret, fordi den jævnaldrende løve var mere optaget af at komme så hurtigt som muligt hen til deres klassekammerat og ven. Hun dumpede slikposen på hans sengebord med en massiv lyd til følge og masede sig ned i den anden side, imens hendes blik flakkede hen over hans ansigt. ”Du ligner lort,” bidrog hun til samtalen, imens det trak vagt i hendes mundvige.

Tag: Henry & Gareth ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Platuglen viste sig at indeholde noget så almindeligt som et kort af deres rektor, hvilket ikke begejstrede Gareth, som tabte platuglen på dynen så chokoladen hoppede væk på væggen over hans hoved. Han kiggede nysgerrigt mod døren da den blev åbnet og til hans store glæde var det hans to gode veninder, Hen og Jess. Han løftede den raske hånd og gned sig i øjnene, mens de bevægede sig hen mod ham, hvorefter han sendte dem begge et omtåget smil.

”Hvad er det..” Skulle han til at sige men blev afbrudt af Hen og fik først ordet, da Jess havde givet ham et opmuntrende kompliment. ”Jeg har det meget bedre nu.” Svarede han hæst den ene af løvinderne, hvorefter han vendte sig mod den anden med et mindre smil. ”Tak Jess, i det mindste har du ikke mistet din gode sans for humor.” Han betragtede dem i et øjeblik, som om han lige skulle have lidt tid til at tænke over situationen, inden han kunne tage sig sammen til at finde på et nyt samtaleemne.
Derefter nikkede han mod ’Get-Well-Løven’ og slikposen, hvorefter han spurgte undrende: ”Hvor har i dog fundet alt dette? Det virker som om i har tømt en hel slikbutik.” Gareth følte sig virkelig ikke som det bedste selskab, han talte rimelig langsomt og var helt omtåget. Det var dog en glæde for ham at se de to piger, også selvom han ville ønske de ikke så på ham som om der var sket et eller andet skrækkeligt mod ham.

[Henrietta Owens]

There is no medicine like hope
no incentive so great og tonic so powerful
as expectation of something tomorrow


Tag: Gareth & Jess - Outfit: Here

Henrietta slap et muntert fnys over Jess og vippede med hovedet i retning af hende, uden at slippe Gareth med blikket "Jeg tænkte det, hun sagde det." smilet blev siddende selvom bekymringen ikke forsvandt fra hendes blik og først da han selv kommenterede på det hun sad med i favnen, huskede hun reelt at det var det "Din nye bodyguard, selvfølgelig." hun satte tøjdyret på maven af ham med et drillende glimt i de mørke øjne "Han er en fjern efterkommer af Richard Løvehjerte selvfølgelig."

Hun lod løven sidde hvor hun havde sat den og lod Jess svare for sig selv og ventede til hun selv fik mulighed for at få ordet igen "De her var ekstra-træning." hun vippede det store glas så han kunne række ned efter de små sedler i det hvis han ville "Der var mange der gerne ville sende dig en hilsen, og siden de ikke allesammen kan komme herop, så bringer vi ud." hun lagde hovedet lidt på sned og så let drillende på ham "Hvor mange lækre healere scorede du på Mungos? Og er maden så rædderlig som rygterne siger?"

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Krøltoppen betragtede sine to veninder mens de snakkede, uden at være særlig meget tilstede i samtalen indtil tøjdyret blev sat på hans mave. Han sendte hende et akavet smil, der ikke nåede op til hans øjne og prøvede at tage fat i tøjdyret, hvor han i stedet kom til at skubbe det ned fra sengen på Jess’ side.
”Hovsa.” Kommenterede han mens han åndsfraværende kiggede efter løven, men kom til at strække sig for meget så bandagen om hans krop gav efter, hvilket fik ham til at skære en grimasse og udbryde en hæs lyd.

Gareth ville utrolig gerne række ud efter et af de små papirlapper, men da hans sidste forsøg med bamsen var mislykkedes tøvede han en smule inden han rakte ud efter den nærmeste seddel. Han tabte et par stykker inden det lykkedes for ham , hvorefter han kiggede koncentreret på ordene og et lille sørgmodigt smil dukkede op på hans læber. ”Betrys, hvor sødt af hende. Hun mener jeg ikke er alene.. ” Sagde han undrende uden rigtig at vide hvad hun mente med det. Der gik et øjeblik før han opdagede Hen havde talt til ham og han så pludselig op på hende fra sedlen og rystede på hovedet. ”Nej, jeg var bevidstløs det meste af tiden. Vågnede op i morges og jeg fik dem lokket med til at sende mig hjem” Forklarede han, hvorefter han endnu engang kiggede ned på sedlen. ”Ved alle hvad der skete?” Spurgte han og kiggede tomt på det lille stykke papir.

[Jessie Taylor Blythe]

The world often continues
to allow evil because it isn't angry enough

Jess reagerede hurtigt, da tøjbamsen røg på gulvet. Hun rejste sig for at snuppe den, placerede den ved siden af slikposen og satte sig relativt forsigtigt ned igen med et smil, der heller ikke nåede hendes øjne. Vennens håbløshed var temmelig ynkværdig og hun havde helt bestemt ondt af ham, selvom hun forsøgte at lade være med at lade det være alt for tydeligt. Medlidenhed var relativt ubrugeligt og hun prøvede i stedet at opføre sig som om alting var som det plejede, selvom ingenting var det.

Ved oplæsningen af sedlen holdt hun lige knapt et fnys tilbage og undlod at sige hvad hun mente om Betrys. Hun skævede fra Henry til Gareth, før hun endte med at tage ordet. ”Ingen ved, hvad der skete, Gar. Men Emilia Bones fandt dig heroppe, bevidstløs, og løb efter Professor Maverick. Det har været mudderkastning og ulmende had lige siden, men de har ikke fundet den skyldige. De... Ødelagde din tryllestav...” Hun så nervøst på ham og pillede ved kanten på en af de sedler, der var endt på hans dyne.

Tag: Henry & Gareth ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Imens han lyttede til Jess’ ord, gav han sig endnu engang til at rode i glasset og fandt en chokoladefrø med en seddel omkring. Endnu engang gik hans manøvring af sine hænder lidt galt, så chokoladefrøen hoppede hen over glasset og over mod Hen. Han virkede dog ikke til at bemærke det og gav sig i stedet til at læse det lille stykke papir med en rystende hånd.

Pludselig kiggede han dog på Jess, med forbløffelse plantet i ansigtet. ”Emilia fandt mig?” Afbrød han hende, men lod hende tale færdig fordi han ville høre mere om forløbet. Han håbede virkelig ikke at han havde set alt for ringe ud da hun fandt ham, stakkels Emilia, tænkte han og rynkede øjenbrynene. Han havde lyttet med et halvt øre til Jess’ ord og da hun pludselig tøvede, vendte han afventende blikket mod hende og stivnede ved hendes sidste ord. Han følte sig pludselig både forvirret, bange og forsvarsløs på en gang og stirrede længe på Jess, indtil han var faldet nok ned til at forsøge at svare hende.

”Jeg… Hvad… Hvorfor… Hvor er den henne?” Spurgte han med en stemme der tydeligt afslørede hvor desperat han var, alt i mens hans blik flakkede frem og tilbage mellem de to løvinder. Han havde været alt for fokuseret på at prøve at huske til at lægge mærke til at hans mest værdifulde genstand var blevet væk.

[Henrietta Owens]

There is no medicine like hope
no incentive so great og tonic so powerful
as expectation of something tomorrow


Tag: Gareth & Jess - Outfit: Here

Henrietta greb instinktivt ud efter tøjdyret da det faldt ned, men nåede det ikke før løven tog det frie fald ned fra sengen. Hun sendte Jess et skævt smil da hun samlede den op og vendte blikket mod Gareth igen "Du kan da bare sige til hvis du er blevet for voksen og mandig til tøjdyr." hun så sigende på ham, uden at kunne lægge helt samme overbevisning bag sine drillerier som hun plejede.

Hun løftede glasset lidt tættere på ham og var lige ved at tage en håndfuld sedler op til ham, da det lykkedes ham efter et par forsøg. Det var en smule hjerteskærende at se hvor hjælpeløs han rent faktisk var, men hun tvang det opmuntrende smil fast på læberne og opgav samtidigt at skjule den tydelige bekymring i sine øjne "Det er du heller ikke.." slog hun bestemt fast og rakte ud for at give hans hånd et hurtigt klem før hun trak sin egen til sig igen.

Hun skar en grimasse og satte sig forsigtigt lidt bedre til rette på sengekanten "Typisk, hva'?" smilet blegnede betydeligt over hans spørgsmål og hun nøjede med at nikke langsomt mens Jess tog ordet. Da han stillede et ret oplagt spørgsmål efterfølgende, rystede hun på hovedet med et beklagende blik "Måske Professor Maverick har den, eller McFarlane, jeg ved det ikke faktisk."

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Gareth registrerede Henriettas opmuntrende ord, men de nåede ikke igennem til hans bevidsthed, der stadig led under eftervirkningerne af flere dages bevidstløs tilstand. At hun gav hans hånd et klem fik dog hans opmærksomhed og han smilede lidt til hende, hvorefter han vendte sin opmærksom mod Jess som han håbløst prøvede at koncentrere sig om. Nyheden om sin tryllestav gjorde ham endnu mere træt end han var i forvejen og selvom han ved normale omstændigheder ville være vred, var han nu helt slukøret og opgivende.

”Jeg skulle mødes med Emilia om aftenen da hun fandt mig.” Fortalte han tænksomt og stirrede på det glas med papirerne i, hvorefter han tog en af dem der lå på dynen. ”Den er fra dig Hen” Bemærkede han med et skævt smil og vendte blikket mod hende. Han tænkte over det hun havde skrevet og besluttede sig for at de to piger ville finde ud af det før eller siden. Derefter sukkede han dybt og lavede en mindre grimasse. ”Jeg har også noget at fortælle jer.. De har bundet min ryg ind fordi.. Personen der gjorde det har efterladt en besked.” Fremstammede han mens hans hånd begyndte at ryste, tabte sedlen og da han kiggede op på løvinderne, var hans blik fyldt med angst. Et flygtigt billede af en stenmur fløj igennem hans tanker, hvorefter han rystede på hovedet og lukkede øjnene.

[/justify]

[Jessie Taylor Blythe]

The world often continues
to allow evil because it isn't angry enough

Jess rakte hånden ud, for at lægge den på Gareths raske arm og give den et klem. ”Jeg ved ikke hvor den er,” indrømmede hun. ”Jeg synes bare du skulle vide det.” Hun rynkede panden lidt og dybere endnu, da han nævnte ravnen, uden at kunne gennemskue hvilken betydning det havde, men alligevel noterende sig det.

Hendes blik faldt til sedlen i hans hånd og hun tog en dyb indånding. Selv sagde hun ingenting, men stirrede bare lidt tomt på det lille stykke papir, indtil Gareth gav sig til at fremstamme noget om hans ryg.

Begge hendes øjenbryn røg op og hun så på ham med store øjne, som hun lagde to og to sammen. ”Hvad?” hviskede hun vantro. Automatisk lænede hun sig en smule frem og hendes blik røg ned på han side, selvom hun selvfølgelig ikke kunne se hans ryg alligevel. ”De slipper ikke godt afsted med det, Gareth. Det lover jeg.”

Tag: Henry & Gareth ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Heldigvis behøvede han ikke at skære det ud i pap for de to piger og han var lettet over han ikke behøvede at forklare det med de rette ord. En lille hentydning viste sig at være nok og han smilede let over Jess’ forsøg på at se hans ryg. ”Hvis i virkelig vil, kan i se det når det er helet, sygeplejersken siger hun kan tage bandagen af i løbet af et par dage. Hun kan dog ikke fjerne arret.” Forklarede han og havde det lidt som om han snakkede om en anden end sig selv. De manglende minder gjorde det endnu sværere for ham at vende sig til at det var ham selv det var sket mod.

”Jess.. Jeg kan jo slet ikke huske noget.. Bare fordi der står blodforædder på min ryg, betyder det ikke at det er dem du tænker det er – jeg vil ikke have en eller anden uskyldig bliver anklaget.” Gareths stemme var en smule svag og lettere omtåget. Lige nu var alt den snak om krig og kamp for meget for ham og selvom han kunne mærke sin venindes iver efter hævn, følte han sig forvirret og blind. En del af ham ville helst lade som om det aldrig var sket.

[Henrietta Owens]

There is no medicine like hope
no incentive so great og tonic so powerful
as expectation of something tomorrow


Tag: Gareth & Jess - Outfit: Here

Henrietta nikkede tavst for at bekræfte Gareths ord og skævede så til sedlen i hans hånd, mens hun smilede skævt "Jeg var i det sentimentale hjørne." hun sendte ham et lille varmt smil "Lad være at tro det bliver en vane." hun tjattede halvhjertet til hans arm der lå nærmest hende selv.

Smilet forsvandt helt igen mens Gareth fortsatte og hun nikkede opmuntrende, uden at hendes ansigt afspejlede lige den følelse. Tværtimod så hun lettere vantro ud mens han talte og hendes blik faldt som Jessies til hans side. Hun sank hårdt og så på ham med rynkede bryn "Hvordan en besked, Gar?" selv mens hun spurgte var hun ret sikker på hun ikke havde lyst til at vide det og hans fortsatte forklaring gjorde hende kun endnu mere sikker. I stedet for at sige mere bed hun hårdt sammen og nikkede langsomt.

Hun skævede til Jessie og skulle lige til at give sit besyv med, mest af alt for at give veninden ret, men gik brat i stå da Gareth tydeligt frustreret talte igen. Hun spærrede øjnene vidt op og endte med at se på ham flere sekunder med let åben mund før hun klappede den i afslørende hurtigt og skævede sigende til Jessie igen uden at ane hvad hun skulle sige om den oplysning de havde fået. Den var skræmmende og gjorde hende både afsindigt vred og en smule frygtsom, fordi nogen de gik sammen med hver dag kunne finde på det. Hun sank hårdt og fremtvang så et lille smil igen "Har du hørt at du havnede i sladderspalten i den nye Wiz forresten?" spurgte hun i et forsøg på at skifte emnet.

[Gareth Collins]

Dark shines
Bringing me down

TAG - JESS & HEN
OUTFIT

Gareth gav sig til at forklare om beskeden på hans ryg, alt i mens han kiggede på de to pigers reaktion og efter en bitter bemærkning om de skyldige, dannede sig der en lettere akavet stilhed og Gareth fortrød at have vrisset af sin gode veninde. Da han ikke selv var i stand til at finde på noget opmuntrende at sige, gav han sig til at læse beskeder i stedet og kiggede så op på Hen da hun bragte et nyt emne på banen.

”The Wiz? Nej det har jeg ikke.” Svarede han tænksomt og forsatte så efter et øjeblik: ”Jeg troede kun det var om folk der snavede med hinanden” Han fremtvang et skævt smil og kiggede fra den ene til den anden et par gange, inden han rakte ud efter en ny seddel. Han fik fat i en fra Emilia og smilede varmt over det hun havde skrevet, hvorefter han genlæste ordene et par gange. Han havde helt glemt den aften han havde kysset hende og glædede sig over han i det mindste stadig kunne huske de gode minder før episoden.