Four can keep a secret, if three of them are dead

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Efter professorens lille spøg med at give dem en test på hvad de lærte sidste år, havde folk egentlig mest lyst til at komme ud af eliksir lokalet så hurtigt som muligt og da de fleste bare ville have weekend, afleverede mange af eleverne før timen sluttede. Blondinen på Slytherin ville dog ikke give professoren sit papir før hun var helt sikker på hun havde gjort det bedste hun kunne. Til sidst satte hun punktum ved sidste spørgsmål og alt imens hun tænkte over sine svar fik hun hurtigt øjenkontakt med en vis person fra Ravenclaw og hun skyndte sig at kigge ned på sine svar igen.
Hendes holdning havde dog ændret sig efter dette blik og nu havde hun ligesom de andre også mest lyst til at tage halen mellem benene. Hun rejste sig derefter pludselig op, gik op til professoren og lagde prøven på bordet, hvorefter hun gik tilbage mod sin plads. Hun greb hurtigt sin taske, tog resten af sine papirer i favnen og marcherede ud af lokalet, med forhåbninge om at Giovanni ville prioritere sin prøve højere end at snakke med den så ligegyldige blondine. Alt i mens hun snublende gik ud af lokalet og videre mod den store hal, prøvede hun at få pergamenter og fjerpen ned i tasken, men hun tabte det hele på gulvet og måtte sætte sig på hug for at samle det op.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Giovanni havde sat sidste punktum på sit pergament for flere minutter siden og i sikker forvisning om, at han havde svaret rigtigt, lænede han sig ind over pulten og betragtede ganske ugenert resten af klassen. Hans blik endte ved en blond hårpragt nogle meter væk og blev der, mens han rynkede brynene ganske lidt. Han fangede hendes blik et kort øjeblik og smilede næsten tilfredst da hun hastigt trak blikket til sig igen. Det fik ham dog ikke til selv at tage blikket til sig. Tværtimod gjorde hendes reaktion det kun endnu mere tillokkende at blive ved at se på hende.

Helt naturligt så han dog væk da timen fik ende og samlede roligt sine bøger uden nogen tegn på at have travlt. De havnede i tasken hvor de hørte hjemme før han selv rejste sig med et langt blik på Aisling der tydeligvis havde travlt med at komme ud. Det sitrede igen lidt i hans ene mundvig mens han tog turen op til katederet, afleverede sin egen prøve. Han vendte sig og stod et øjeblik og så næsten underholdt på Aisling der nu sad på hug et stykke derfra og forsøgte at samle sine ting sammen. En lille, munter lyd undslap ham, før han med rolige skridt gik nærmere og med fuldt overlæg satte foden mod det stykke papir hun lige havde rakt ud efter "Det er lidt under dig at kravle rundt nede på gulvet, synes du ikke?" han hævede brynene og så spørgende på hende, uden egentligt at være interesseret i svaret før han fortsatte henkastet "Jeg skulle hilse dig fra Teodor forresten."

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Det blev hurtigt tydeligt for Aisling at hun ikke kunne slippe væk, da hun så omfanget af det rod hun havde skabt. Hun fik hurtigt samlet sine papirer sammen, men da hun skulle til at tage det sidste, kom Giovanni hende i forvejen og hun blev nødt til at rette sin opmærksomhed mod ham. Hun kiggede ham direkte i øjnene uden at blinke mens han talte, men selvom hun prøvede at virke som om hun havde styr på tingene, fik han hende alligevel til at skælve da han nævnte hendes storebror. Hun endte med at rive papiret til sig, så det gik i stykker under hans sorte, blanke sko, men proppede det alligevel ned i sin taske mens hun rejste sig.

”Hvordan har han det?” Spurgte hun, selvom underteksten i dette spørgsmål tydeligvis ikke var oprigtig bekymring for sin storebror. I stedet så hun bare på Giovanni uden synderlig interesse, dog uden at rykke sit blik fra hans, men prøvede at berolige sit galoperende hjerte. Aisling var ikke dum, hun havde en ide om hvem der stod bag Collins overfaldet. Derfor, var hendes blik ildevarslende, som om hun prøvede at huske ham på at hun vidste hvad han havde gjort, det eneste es hun havde tilbage i sit ærme.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Et underholdt smil krusede sig på Giovannis læber over den trodsige gengældelse af blik han modtog fra Aisling, og holdt hendes blik indtil hun selv så væk som den første. Han flyttede først sin fod fra papiret da hun havde rykket det til sig og skubbede ligegyldigt den tilbageværende lap væk med en ligegyldig bevægelse mens hun rejste sig.

Han trak på skuldrene og løftede sin taske over skulderen uden at slippe hende med blikket "Han er bekymret for dig." han lagde hovedet lidt på skrå og så på hende med sin egen bekymrede mine, der dog var tydeligt påtaget. I hvert fald ville det være tydeligt for Aisling "..og for Caera, selvfølgelig." fortsatte han, uden nogen intention om at indrømme, at Teodor overhovedet aldrig havde spurgt til sin yngste søster.

Det slet skjulte budskab i hendes blik var ikke til at overse, men han fortrak ikke en mine som han gengældte det og i adskillige sekunder bare stod og så hende i øjnene. Så rystede han på hovedet, smilede svagt igen, uden varme "Når du ser sådan der på mig, så tror jeg næsten på dig." han blottede tænderne i et hånligt smil "Næsten.." gentog han og greb så uden videre fat i hendes arm og trak hende med sig hen til det nærmeste indhak i muren "Jeg skal desuden lige snakke med dig."

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Aisling skulle ikke tænke længe over om Giovanni løj for hende eller ej, hun vidste udmærket godt at hendes bror ikke bekymrede sig for hverken hende selv eller søsteren. I hvert fald gik hans bekymringer ikke længere til om hun opførte sig ordentligt eller ej. I stedet for at svare, himlede hun derfor med øjnene, som for at sige ’det vil du have mig til at tro på’. Hun sagde det dog ikke højt men nøjedes med at kigge ham i øjnene bagefter og da han rystede på hovedet, troede hun at hun havde vundet denne statuskamp, men der kom tilsyneladende mere.

”Lad mig gå” Hvislede hun da han tog fat i hendes arm og hendes øjne formede sig som små sprækker. Hun kæmpede bravt imod men blev alligevel trukket med hen mod muren, mens hun stønnede irriteret over sin egen magtesløshed. Blondinen endte med ryggen op mod muren, så han spærrede hendes flugtvej nogenlunde og hun havde derfor ikke andet valg end at høre hvad han ville sige. ”Så tal dog oh evige magtfulde Giovanni, jeg er lutter ører, er sikker på det du har at sige er meget vigtigt” Tonen af sarkasme var tydelig i hendes stemme og hun vidste godt hun legede med ilden, men hendes stolthed forlangte at hun viste sin utilfreds på en eller anden måde. Derfor kiggede hun surt på ham og prøvede endnu engang at få sin arm fri.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Aislings himmelvendte øjne slog hovedet på sømmet og fik Giovannis smil, falsk eller ej, til at forsvinde og fra det ene øjeblik til det andet blive erstattet af en kølig maske. Han overhørte fuldstændigt hendes protester mens han med et fast greb om hendes underarm, trak hende nogle skridt længere ned ad den i forvejen tomme gang, og ind til siden hvor de stod halvt i skjul.

Han slap hendes arm da hendes ryg ramte muren og stillede sig selv tæt op af hende uden noget hensyn til hendes privatsfære "Alt jeg siger er vigtigt." svarede han faretruende roligt, uden skyggen af sarkasme og betragtede hende overbærende "Du er køn når du er bange. Har jeg fortalt dig det?" han løftede den ene hånd og strøg det lyse hår væk fra hendes ansigt "Du og Segall er blevet frygteligt familiære hører jeg." han fandt hendes blik og holdt det fast, mens der ikke kunne herske nogen tvivl om, at det ikke var hendes storebrors lille trolovede han hentydede til med efternavnet han smed på banen "Hvad taler I om?" han lagde en finger under hendes hage og forhindrede hende i at se ned igen mens han tydeligvis forventede et svar.

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Selvom Aisling altid havde fundet Giovannis selvoptagethed morsom, blev det ikke til noget smil da han proklamerede hans egen vigtighed. Hans næste ord gav hende dog mest lyst til at kaste op, også selvom mange måske ville kalde ham flot, men blondinen kendte ham for godt til at falde for hans udseende når kernen indeni var fuld af råddenskab. ”Nej og det er jeg helst fri for at du fortæller mig næste gang, desuden er jeg ikke bange.” Bemærkede hun og løftede trodsigt hovedet mod ham. Det var selvfølgelig løgn, Aisling var ikke typen der var særlig modig og det hun havde viste sig ofte på ubrugelige måder. Desuden fik hans berøring hele hendes væsen til at ryste uden at hun kunne kontrollere det og det var ikke fordi hun var ellevild efter at han skulle røre mere ved hende.

”Han er fuldblods, hvad er dit problem? Jeg prøver bare at få mig nogle venner, rigtige venner.” Sagde hun og lavede en grimasse mens hun gav ham elevator blikket. ”Og du skal ikke blande dig i hvad vi snakker om det er vores sag” Hvislede hun og mødte hans blik. Det slog hende pludselig at Giovanni ville gå efter Shaun hvis hun ikke gav sig selv skylden så hun skyndte sig at tilføje: ”Den eneste grund til at han ikke har skubbet mig væk er fordi han har ondt af mig, så du skal ikke være bange for jeg pludselig rider af sted med ham mod solnedgangen.” Blondinen havde på dette tidspunkt mest lyst til at se ned, men da det var umuligt rykkede hun i stedet irriteret på sin krop, som for at indikere hvor utålmodig hun var efter at slippe fra hans selskab.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Giovanni følte sig stadig mere underholdt end irriteret over Aisling trodsighed. Hans øjenbryn gled udfordrende lidt i vejret igen over hendes konstatering, før en munter lyd gled over hans læber "selvfølgelig er du ikke det." svarede han roligt og noterede sig med tilfredshed, at hendes reaktion på hans berøring sagde lige det modsatte "Måske er din yndige lillesøster nemmere at tale fornuft med." han låste hendes blik fast igen efter at have fulgt sin egen håndbevægelse "Eller hvad tror du?" der lå både en klar trussel og en ditto udfordring i de ellers uskyldige ord og han forsøgte ikke engang at lade som om de var andet end lige det.

Hans ellers næsten blide udtryk krakelerede i et hånligt fnys uden at han lod sig mærke med hendes vandrende blik "Rent blod giver ingen fribillet, Aisling. Det burde du af alle være klar over." han kneb øjnene sammen til to smalle sprækker mens hun fortsatte og øgede presset under hendes hage da hun vred sig "Du kender hans holdninger, hvordan kan han nogensinde blive andet end en kujon og en blodforræder." han lænede sig umærkeligt lidt frem for at låse hende fast op mod muren "Han er Status Quo og hvor meget de end er tandløse hunde, så er det lige netop derfor min sag." hans stemme var lavmælt og truende.

Så glattedes hans træk lidt, fra det ene øjeblik til det andet før en kort, følelsesforladt latter undslap ham "Bange? For Shaw og hans pacifister?" han trak hånden til sig med endnu et underholdt udbrud "Du er sjov, Aisling. Vidste du det." han sendte hende et spillende blik, men trådte ikke tilbage "Så hvis jeg går op og skriver til Teodor nu, så kan jeg roligt sige til ham at han intet har at være bekymret for, ikke sandt?" spurgte han ledende og så afventende på hende.

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Aisling mærkede hvordan hun fik kvalme mens han strøg håret væk, men da han nævnte søsteren blev hun hysterisk vred.”Du rør ikke Cae!” Skreg hun højt og prøvede at skubbe ham væk, selvom han stod solidt plantet på jorden foran hende. Hun stirrede dog opmærksomt på ham da han snakkede, mena hendes hjerte bankede, om det var af frygt for søsteren eller hendes eget liv var ikke rigtig til at sætte fingeren på.
Hun lyttede til hans ord om Shaun og skar en grimasse, mens hun stirrede ind i hans øjne. ”Det var jer var det ikke?” Nøjedes hun med at hvæse, Giovannis bemærkninger gjorde det kun endnu tydeligt for hende at han også stod bag overfaldet i weekenden. Selvom hun vidste hun legede med ilden var hun nogenlunde sikker på at Giovanni ville tænke sig om et par gange, før han skadede Teodors søster. Selv hvis hun opførte sig som hun gjorde nu, ville broren aldrig bifalde en fysisk afstraffelse. Den eneste der havde ret til det var Teodor selv.

Da Gio mildnede lidt efter hun forsøgte at forklare sig kiggede hun mistænksomt på ham, det var ikke til at sige om han ville skifte humør om to sekunder. Hun brød sig ikke om hvor tæt han stod på hende, hvilket fik hende til at skubbe sig selv så tæt op ad muren hun kunne, til ingen nytte overhovedet.
”Jo selvfølgelig, hvad skulle han da bekymre sig for? Jeg gør ikke noget galt.” Hun forsatte i samme stil som før, i den tro at hvis hun gentog det længe nok ville det måske sive ind, selvom det var usandsynligt når det kom til denne ravn.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Giovanni flyttede sig ikke en tomme da Aislings stemme steg betydeligt, men hævede begge bryn i endnu en klar udfordring, mens det sitrede afslørende i hans mundvige "Så lad være at give mig grund til det." svarede han simpelt og med samme lethed som hvis han remsede udenadslære op til en time.

Hans blev blev på hende selv da hun fortsatte og han lagde hovedet lidt på sned "Hvad var os?" han så uforstående på hende, med et advarende glimt lurede i hans blik. Det afslørede dog ingenting, andet end at han ikke brød sig om at blive anklaget "Og hvem os fabler du om?" han lagde hovedet lidt på sned og betragtede hende opmærksomt, mens han opretholdt en overbevisende maske og stadig foregav ikke at ane hvad hun talte om.

Han så fortsat underholdt på hende, uden at der var noget formildende ved hans morskab og betragtede hende intenst i et langt øjeblik før han nikkede langsomt en enkelt gang og rettede sig så lidt op "Du er en kløgtig heks..." han løftede hånden og klappede hende arrogant på kinden en enkelt gang, flygtigt og let.

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

Aisling syntes det var urimeligt at hun skulle være ensom, bare fordi hun skulle være sammen med de rigtige mennesker. Hun valgte dog bare at stirre ham i øjnene, uden at sige noget. Blondinen havde mod nok til at anklage ham for noget han ikke vidste, men ikke sige hvad der var bag hendes anklage så i stedet så hun bare surt på ham, som om det bare var noget hun havde sagt fordi hun var irriteret over hans tilstedeværelse.

Blondinen skar en grimasse og betragtede ham mens han rettede sig op. Hun var ikke glad for at blive kaldt for klog, slet ikke af ham, der lå altid et eller andet sygt bag hans såkaldte komplimenter.
”Du tror du er så fantastisk, men i virkeligheden er du den største nar der nogensinde er trådt ind på Hogwarts grunde” Hvæsede hun af ham og spyttede ham derefter - så en pæn lille klat savl ramte ham på kinden. Hun overvejede et øjeblik at finde sin tryllestav, men den var langt nede i tasken og Giovanni ville nå at tage den fra hende, før hun fik angrebet ham.

[Giovanni Polvani]

Follows the unchanged ancient sun
subjects bow their heads, tributaries drop
for the man that will rule them all

Dedicated to: Aisling Delaney - Dressed like: This

Giovanni var inderst inde en smule irriteret over, at Aisling så trodsigt blev ved at se ham i øjnene. Han ville have hun skulle krybe, men vidste også nøjagtigt hvad der gav hende brændstof til den trods hun lagde for dagen. Det gjorde ham ikke nervøs, men morede ham i stedet at hun i den grad følte den hellige grav velforvaret nok til at gøre det.

Den foruroligende munterhed spillede stadig i hans mørke øjne da han slap hende med en enkelt kommentar og han fnøs hånligt over hendes hvæsende fornærmelse. Han åbnede munden for at sætte hende på plads igen, men nåede aldrig længere end der til, før noget vådt og klamt ramte hans kind.

Han stivnede, og allt tegn på morskab forsvandt som dug for solen, mens hans blik blev næsten sort. Uden varsel trådte han et skridt tilbage, løftede hånden igen og stak den jævnaldrende Slange en syngende lussing uden at lægge den mindste beherskelse bag. Den høje lyd skar igennem den mennesketomme gang. Giovanni strakte fingrene og knyttede hånden et par gange mens han så hadefuldt på pigen foran sig "Gør det igen og du kommer ikke til at slippe med en advarsel." snerrede han, gjorde omkring og forlod krypten uden et ord mere og uden at se sig tilbage.

O U T

[Aisling Ériaan Delaney]

Dogs never bite me - just humans

[/size][/font]
TAG - GIOVANNI
OUTFIT[/center]

En smertefuld varme bredte sig på Aislings kind, mens hun langsomt gled ned ad muren og endte med at sidde med benene trukket op mod sin overkrop. Hun løftede sin ene hånd op til kinden han havde ramt og rørte forsigtig ved der hvor slaget havde ramt hende. Hun kiggede såret op på ham og vendte så blikket ned uden at svare på hans ord. Hun snøftede lidt, prøvede på ikke at begynde at græde og lagde armene om sig selv, mens hun så ham gå væk med øjnene fyldt af vand.

Et par minutter efter tørrede hun sine øjne og besluttede sig for at hun blev nødt til at gå. Hun tog fat i sin taske og bed sig i læben, mens hun drejede ned mod opholdsstuen, hvor hun hurtigt smuttede indenfor. Blondinen prøvede at undgå at få øjenkontakt med nogen og skyndte sig op på sovesalen, hvor hun lagde sig ned under sin dyne og derefter ikke dukkede op til aftensmad.

OUT