|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 15, 2012 21:39:11 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center] Sent på aftenen var opholdsstuen næsten øde for elever, den eneste der var tilbage var en blondine der sad og skrev på sin stil til besværgelser. Hun skulle beskrive hvilke besværgelser der ville være bedst i de situationer læreren havde beskrevet og da de var meget udspekulerede, havde Aisling siddet med det længe, med det ønske om at få topkarakterer i denne aflevering. Det var egentlig ikke fordi hun var særlig interesseret i at få gode karakterer, men det føltes så rart for hende at kunne dykke ned i noget, hvor der var et simpelt svar. Hun elskede disse opgaver, ingen tvivl og ingen problemer. Hun skulle bare svare rigtig og så længe hun koncentrerede sig ville hun højst sandsynlig ikke få ’trold’.
Den unge kvinde befandt sig i en sofa, ved et mindre bord, der stod i et hjørne et stykke væk fra pejsen. Hun havde valgt stedet så hun ville være sikker på hun ville sidde i fred. Opholdsstuen var efterhånden det sted hun følte sig sikrest og priste sig selv lykkelig over at Giovanni og Jack var placeret på Ravenclaw. Til gengæld havde hun svært ved at holde timerne ud, men hun blev nødt til at bide det i sig på en eller anden måde, det måtte ikke gå ud over Caera.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 15, 2012 22:32:44 GMT 1
”Godaften,” lød en afdæmpet stemme bag Aisling, og frem fra den dunkle opholdsstue trådte Shaun med et lige så afdæmpet smil på sit ansigt. Han satte sig ned på samme sofa som hende, men i den modsatte ende, for ikke at virke truende eller for meget. Han sendte hende et varmt smil. Lige siden deres sidste møde havde følelsen af medlidenhed gnavet i ham, hver eneste gang han havde set hende i opholdstuen – ofte alene.
Han satte sig, og åbnede en bog han havde medbragt. Den så gammel, hærget og kedelig ud. En af den slags bøger som står på gamle menneskers reoler, har stået der altid, og som ingen aner hvorvidt har været læst, eller bare er købt for at stå på reolen. Han læste koncentreret i et minuts tid, sendte et kort blik til hendes skolearbejde, og rettede igen sit fokus mod sin bog.
Han var ikke helt klar over hvorfor han havde sat sig her. Han kunne lige så godt læse sin bog på sovesalen. Eller gå en tur. Eller kigge på stjerner. Alligevel føltes dette rigtigt, på sin vis. Kaminilden, og de gamle ord på siderne af hans bog. Han smilede ubevidst mens han læste.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 16, 2012 10:02:55 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Aisling hoppede lidt i sofaen da nogen pludselig talte til hende bag hende og hun vendte sig hurtigt om og kiggede ind i Shauns øjne. Han var kommet til hende i ugleriet og tilbudt hende en plads hos SQ, men selvom hun havde sat sig i nærheden af ham et par gange når de spiste, kendte hun ham ikke meget bedre end før. ”Aften..” Svarede hun tøvende og vendte sig ned mod sin opgave.
Hun kunne dog ikke lade være med at skæve til det han læste og hun studsede lidt over hvad det kunne være. Blondinen bed sig i læben, tog mod til sig og valgte at spørge ham: ”Hvad læser du?” Hun prøvede at virke henkastet, men det blev i stedet lettere akavet og hun fortrød at hun havde åbnet munden. Det irriterede hende at Shaun kunne gøre hende så nervøs, men ved nærmere eftertanke kom hun i tanke om at de fleste mennesker gjorde hende nervøs i øjeblikket. Hun havde virkelig ingen ide om hvem hun kunne stole på, men Shaun virkede alligevel mere troværdig end de fleste andre, hun kunne dog ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 16, 2012 14:04:28 GMT 1
Shaun sad og læste lidt. Han havde faktisk ikke vidst at Aisling ville være her i opholdsstuen, det var helt tilfældigt at han havde set hende. Det var ikke tilfældigt at han havde sat sig ved siden af hende, derimod. Han flyttede lidt på sig, så han sad bedre til rette i sofaen. Han overvejede kort at smide sine fødder op på bordet, men det var måske uhøfligt. Det var uhøfligt, konstaterede han, og lod være. Han læste i stedet videre, og formåede ubevidst at smide sine fødder op på bordet – i behørig afstand fra Aislings lektier.
Han så overrasket over på hende da hun spurgte. ”Moby Dick,” svarede han kort for hovedet. Han så uudgrundeligt på hende. ”Det er en mugglerbog der handler om hævn og besættelse. Vi formår ikke rigtigt at skrive så stærkt i troldmandsverden,” funderede han. Han overvejede hvorvidt han havde talt for meget, og tav.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 16, 2012 17:08:04 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Et par år siden ville ordet ’mugglerbog’ have fået hende til at fnyse hånende og straks gå sin vej, men hun havde ændret sig da hun fandt ud af det var rart at have flere venner end sin storebror, som langt fra var en rigtig ven. ”Oh… Den kender jeg ikke” Svarede hun mens hun tænkte over beskrivelsen af historien. ”Men det lyder som om den handler om noget de fleste kan relatere til.” Tilføjede hun fordi hun alligevel ikke ville have samtalen til at gå i stå.
”Jeg kender ikke særlig meget til mugglerlitteratur, måske du kender nogle gode bøger jeg kan læse? ” Spurgte hun nysgerrigt og smilede bredt til ham. Den bog han sad med i hånden så noget spøjs ud efter hendes mening, men det kunne jo være han havde andre bøger hun måtte låne – hvis hun spurgte pænt. Så længe hun læste dem i sin seng burde det være sikkert, de fleste vidste nok ikke at det var mugglerlitteratur.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 17, 2012 17:49:16 GMT 1
Shaun sendte hende et næsten overrasket blik. Han rodede i sit hår (et fuldstændigt fortabt formål – hans hår sad altid lige ens), og lukkede bogen stille i. ”Det ved jeg ikke. Er du til romantik, drama, krig eller digte?” spurgte han mildt. Moby Dick var ikke nogen nem affærde. Shaun havde hårdt nok ved at regne alle mugglertingene ud. Han var heldig at det levende leksikon, Adam, var til rådighed i sådanne situationer.
Han blev stille et øjeblik. Så så han Aisling i øjnene, og forsøgte stille at ”læse” hendes blik. Hvorvidt det lykkedes eller ej, var ikke tydeligt. Han trak vejret. ”Hvorfor mødte du ikke op til aftensmad?” spurgte han, og præcist hvilke følelser der lå i hans stemme var uvisse.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 17, 2012 18:04:06 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Aisling lyttede til hans opremsning af genrer og selvom hun genkendte ordene, var hun ikke helt sikker på hvad det indebar, men prøvede dog at regne det ud så hun ikke ville virke totalt dum. Hun bed sig forsigtig i læben mens hun tænkte og smilede let. ”Krig har jeg nok af her på skolen” Hun sendte ham et kækt blik og forsatte derefter: ”Romantik eller drama må det blive” Aisling vendte sig mod sin opgave igen, men da hun kunne mærke hans granskende blik, kiggede hun op på ham igen. Blondinen havde en nærmest usynlig rift på kindbenet efter slaget, der var svær at se i det svage lys.
Blondinen havde dog hurtigt næsen nede i lektien igen, mens hun rettede på sit hår og overvejede sit svar et kort øjeblik. ”Jeg var ikke sulten.” Svarede hun, men havde på fornemmelsen det var ret let at gennemskue hendes løgn. Enten led hun af en spiseforstyrrelse, eller også var det en anden historie – når eleverne nåede til aftensmaden, var det de færreste der ikke var sultne. Hun løftede intuitivt hånden op til den kind Giovanni havde slået hende på og rynkede øjenbrynene let, mens hun eftertænksomt betragtede papiret foran hende.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 19, 2012 8:16:29 GMT 1
Shaun betragtede hende stille, og ved hendes ord fandt han sin taske frem, og fiskede en gammel paperback frem. Han børstede den ubevidst af, og lagde den på bordet foran Aisling. ”Dracula – Af Bram Stoker” stod der på forsiden. Han smilde tyndt – det føltes mærkeligt at smile, på trods af hendes tilsyneladende gode humør. Et eller stak i Shauns tanker, og han sad uden at sige noget et kort stykke tid. Han var god til at regne andre mennesker ud, og noget sagde ham at hun ikke talte sandt.
”Er du sikker på at det var derfor?” spurgte han mildt, men alvorligt. Han lod sit blik glide over hendes ansigt, der henlå i mærkelige skygger fra kaminilden, og han studsede ved riften på hendes kind. ”Hvor er den fra?” spurgte han, da hun rakte ud for at røre sin kind. Hans øjne var mørke og dybe, og han følte sig usikker på hvorvidt han kunne tillade sig at spørge. Hans trang til at hjælpe andre, var dog nok til at overbevise ham om at det var godt, om ikke andet, så for næstekærlighedens skyld.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 19, 2012 17:12:13 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Hun var intuitivt vild med at han rendte rundt med andet end skolebøger i tasken og studsede lidt over bogens udseende. Blondinen tog den op fra bordet efter hun havde svaret på hvor hun var og læste titlen samt navnet på forfatteren. Hun gav sig til at bladre nysgerrigt i bogen og læste sætningen på første side. Aisling nåede kun at opfatte dagbogsformatet inden han stillede hende et nyt spørgsmål, der fik hende til at slå op midt i bogen. ”Ja.” Sagde hun kortfattet og havde nu nærmest næsen helt nede blandt siderne.
”Jeg.. øhm.. havde et uheld i eliksir timen i dag.” Mumlede hun og undskyldte sin løgn med at det rent faktisk var sket i nærheden af eliksirlokalet, selvom timen egentlig havde været overstået og man ikke kunne kategorisere det som et uheld. ”Den ser interessant ud, må jeg låne den lidt?” Spurgte hun og vendte sig mod ham, bevidst om at hun skiftede emne ret pludseligt.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 23, 2012 20:54:50 GMT 1
Shaun opfattede i sit forsigtige og stille sind, at Aisling holdt et eller andet skjult for ham, men han kunne ikke regne ud hvorfor hun gjorde det. Han havde bud på hvad helt præcist det var hun holdt skjult, men han var usikker på hvad han skulle gøre. Han kunne ikke deducerer præcis hvad hun ville have ham til – hvis overhovedet noget, men han gættede på at der var et eller andet skjult, som det var meningen at han skulle forstå.
Han tav, og sendte hende et næsten bekymret blik, da hun mere eller mindre forsvandt væk, ind i bogen. Han var igen usikker. ”Ja, det må du gerne,” sagde han, og ønskede han kunne spørge hende om et eller andet der betød noget mere end bare bøger. Han overvejede tusindvis af ord og kombinationer, men kunne ikke finde på noget, som var ubehageligt eller uhøfligt. Han tav usikkert.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 26, 2012 8:25:14 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Aisling besluttede sig for at hun måtte fortælle ham lidt af sanheden, mest fordi det faktisk omhandlede ham. Hun smilede derfor let til ham, da han sagde hun kunne låne den og sænkede bogen igen, hvorefter hendes mine blev mere alvorlig.
”Giovanni mener ikke vi bør snakke sammen, altså han vil have mig til at stoppe med at snakke med dig – det er egentlig rimelig komisk, det virker som om han ønsker jeg skal dø af ensomhed.” Sagde hun med en meget ironisk tone i stemmen, mens hun lukkede bogen og lagde den på bordet.
”Jeg ville bare sige det.. Man ved aldrig om han skulle finde på at true dig også, hvis jeg ikke makker ret, hvilket jeg højst sandsynlig ikke gør.” Forsatte hun og lagde hovedet i den ene hånd, hvis albue hvilede på hendes knæ. Hun håbede Shaun ville forstå at ridsen havde noget at gøre med Giovanni, selvom det måske var for meget at håbe på, men hun kunne alligevel ikke få sig selv til at sige det. At have et for nært forhold til den yngre slytherin elev ville nok gøre ham mere skade end hende selv i sidste ende. Alligevel var hun stadig i tvivl om hvad hun skulle stille op. Aisling vidste vitterligt ikke om hun ville skræmme Shaun væk med denne information, men hun havde intet andet valg end at fortælle ham det.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 26, 2012 18:38:27 GMT 1
Shaun var ikke chokeret. Han havde regnet med at der var en dybere, en mere alvorlig, en mere blodig problematik der lå og ulmede under det hele. Hans ansigtsudtryk var først mørkt. Så rodede han sig i håret uden at tænke over det, og et smil der var mere fandenivoldsk en hvad klædte ham, voksede frem på hans læber.
”Nåh, synes den håbløst stereotype, italienske fascist det?” spurgte han sarkastisk, og sendte Aisling et smil der gjorde det klart hvor latterligt han synes det var. Han blev igen, på en eller anden måde, grebet af medlidenhed med hende igen, og ønskede kortvarigt at række ud efter hende, og fortælle hende at det nok skulle gå.
Det ville være løgn, indså han. Han havde formodentlig ikke begreber til at forestille sig hvor ubehageligt Giovanni kunne gøre andre menneskers liv. Han gøs indvendigt. Så vendte han tilbage til den virkelige verden, og lod sine øjne møde Aislings. ”Han kan gøre hvad han vil. Ingen af os kan trues til noget som helst. Det er hele grund-filosofien,” fastslog han og tav. Han ville ikke tale mere om politik – han vidste det var et sprængfarligt emne.
|
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 27, 2012 12:00:46 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Aisling kunne ikke meget andet end at grine let over hans sarkastiske kommentar og nikkede et par gange som svar. Da hun forsatte sin historie, skævede hun mod ham for at se hvordan han reagerede og var i første sekund lettet over han ikke skred med det samme.
”Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg ikke kan trues, hvis det bare var mig han truede så kunne jeg måske stå imod. Men når det kommer til min søster, så kan jeg ikke stå imod længere.. Det værste er at hun er ravn og derfor er endnu mere udsat..” Sagde hun med en næsten uhørlig stemme og skævede hen mod ham. Hun var imponeret over Shaun tog det så let, men hun vidste heller ikke hvor meget nærkontakt han havde haft med italieneren. Gio kunne godt virke komisk, men når han kom for tæt på var han det mest ubehagelige hun kendte næst efter sin bror.
|
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Oct 5, 2012 16:55:56 GMT 1
Vrede. Shaun var vred på Aislings vejene - på alles vejene, der skulle leve med det åg, Giovanni lagde over dem. Han rodede sig fraværende i håret, og stirrede ind i kaminilden en kort stund. Han var dybt i tvivl om hvordan han skulle svare hende - hvordan han skulle gøre det klart at hun ikke var alene. Han rømmede sig, og svarede forsigtigt:
"Adam Shaw, Status Quos leder, er vejleder på Ravenclaw. Han kan godt holde øje med din lillesøster, hvis du er bange." Han sendte hende et langt blik, han vidste ikke om han skulle smile beroligende, eller alvorligt. Han endte med at alvorlig ud - Shaun Segall så ofte alvorlig ud, hvis han ikke vidste hvordan han ellers skulle se ud. For ham var verden alvorlig, alting var alvorligt.
"Du behøver ikke være alene med det," mumlede han, og følte sig igen usikker på sig selv. Hvad sagde man i den slags situationer? Var det nok, hvad skulle han gøre? Hans tanker blev tavse, i takt med hans ord, der forsvandt. |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 5, 2012 18:47:19 GMT 1
When you are having problems
figuring out your life [/size][/font] TAG - SHAUNOUTFIT[/center]
Der gik et lille øjeblik før det han havde sagt blev klart for hende, hun var ikke vandt til at blive hjulpet og slet ikke når hun ikke kunne give særlig meget tilbage. "Vil han virkelig det? Det ville gøre mig så meget mere rolig, vil du spørge ham for mig? Jeg kender ham ikke vildt godt og jeg vil ikke have han føler sig presset til at gøre det" Sagde hun uden at kunne skjule en snert af håb i sin stemme.
Et lille smil dukkede op på hendes læber, da han fremstammede en form for solidaritet og hun var nu meget mere positivt indstillet overfor fremtiden end hun havde været i lang tid "Tak Shaun, men du behøver virkelig ikke hjælpe hvis du ikke vil.." Svarede hun stille, lænede sig frem mod ham og betragtede ham med et indgående blik, for at være sikker han ikke følte sig tvunget til noget.
|
|
