Tip of the iceberg

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Det stak smertefuldt i Betrys bryst, men hun holdt ikke op med at løbe, før hun nåede portrættet af den fede dame, der fungerede som indgang til Gryffindorkollegiet. Hvad enten det var Betrys gravalvorlige ansigtsudtryk eller hendes strenge tonefald, da hun sagde kodeordet, der gjorde, at den afbildede kvinde ikke trak tiden ud med tørre kommentarer og dårlige jokes, så var Betrys ubevidst lettet over ikke at blive forhindret adgang et sekund længere.

Betrys havde været forbi lærerværelset for at tale med en professor om en elev, der havde bragt sig selv i uføre ved at smide en stinkbombe i krypten for tredje dag i træk, da hun overhørte nogen tale om 'Collins-situationen'. Det var højst sandsynligt på grund af præfektskiltet, der glitrede på Betrys kappe, at professoren, hun var til konsultation hos, havde betroet sig til hende om, hvad der var sket på syvende sal. Det havde krævet al hendes selvkontrol at se neutral ud og desuden udholde at færdiggøre samtalen om den uvorne ballademager. Hun huskede dog ikke et eneste af lærerens ord, da det eneste, der svirrede i hendes hoved, da det, der var sket med Gareth.

Hendes første indskydelse havde været at løbe op på syvende sal for at undersøge stedet, hvor forbrydelsen var sket. Da hun nåede der op blev hun mødt af en gruppe elever, der stod og hviskede oprørt, og hun fandt hurtigt ud af, at stedet var blevet afspærret. Der var intet blod at se, og hun nåede ikke at se noget usædvanligt, inden de blev hundset væk af en professor. Så satte hun kurs mod opholdsstuen, der lå lige om hjørnet.

Stemningen i opholdsstuen vidnede om, at nyheden om den sårede elev ikke var nået ud endnu. Hun følte sig malplaceret i den rolige stue, men havde ikke tid til at tage sig af det. Med et blik rundt i stuen fik hun lokaliseret Evander, og efter at have fået øjenkontakt med ham, drejede hun om på hælen og marchederede ud af opholdsrummet igen. I korridoren gav hun sig til at vandre rastløst rundt og kæmpede mod de tårer, der pludselig pressede sig på.

evander king • oufit