Forelæsningsdigt

[Jessie Taylor Blythe]

Hvad gør man, når man er ved at falde i søvn i et auditorium på Frederiksberg? Man skriver naturligvis et digt om hvad underviseren prøver at formidle.

Indtryk fra en forelæsning


Fem skridt frem og ti tilbage
Tunge skridt fra gamle dage
Det vi tror er det vi ved
Før og i uend'lighed

Men'sker mødes nu og her
Det vi ser, bli'r det de er
Men'sker skabes i et rum
Taler ude, inde stum

Er det os, der bærer byrden?
Er de får og er du hyrden?
Findes medansvar i dem?
Kan vi sammen finde hjem?

Når teknikken driller falder
tråden ned med et rabalder
Grin er en nervøs mands trækning
Vejen frem en håndsrækning

Nærvær er at glemme nogen
relation i situationen
Anerkend et andet liv
Også når der yppes kiv

Findes fremtid i kritik?
Konstrueres dynamik?
Fødder frem og ud og væk
Er dit øre sprunget læk?

Smukt og rart og fint og godt
Skidt og smuds og gammelt skrot
Kvikt og smart i harmoni
Det' der noget brugbart i