|
|
Post by Adam Shaw on Sept 8, 2012 21:24:02 GMT 1
Det var, så vidt som det nu var muligt på en magisk skole, en helt normal eftermiddag og Adam var på vej op til Ravenclawtårnet hvor han lige synes at han ville slå smut igennem sjette sal og undgå de helt store flokke af elever på trapperne på vej fra deres sidste timer. Hans hænder havde han i lommerne, tasken over skulderen og ryggen lidt ludende. Det var lidt svært at rage op over alle omkring sig når man prøvede at holde lav profil. Heldigvis var der ganske højt til loftet i korridoren, men der var steder nede i fangekælderen hvor han permanent måtte gå med ryggen krummet.
Egentlig havde Adam lovet sig selv at han ville opgive det med at falde i et, og i stedet træde frem og gøre en forskel. Problemet var bare at han var så dybt optaget af hvad og hvordan han skulle bære sig ad med at gøre den forskel at han automatisk vendte tilbage til gamle vaner, som f.eks at forsøge at fylde mindre når han gik.
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 9, 2012 9:04:51 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center] Elisia havde løbet frem og tilbage fra time til time hele dagen og havde derfor valgt den mere stille vej op mod Ravenclaw tårnet. Hun var fuldstændig udkørt, da hun havde så mange fag i løbet af dagen, at hun nærmest ikke kunne nå det. Derfor følte hun sig pludselig meget lettet over at have timerne godt overstået, hun havde ikke haft de værste problemer og måske kunne hun ligefrem få gode karakterer i slutningen af året.
Det var ikke svært at spotte Adam da han kom gående mod hende og hun smilede venligt, men stadig en smule træt til ham. ”Adam!” Elisia vinkede til ham og småløb hen mod ham, hvorefter hun betragtede ham lidt og derefter kiggede først den ene og så den anden vej. ”Jeg går den forkerte vej” Konstaterede hun og himlede opgivende med øjnene. ”Kan jeg følges med dig? Ellers farer jeg bare vild igen, jeg vidste jeg skulle have taget mit kort med i dag.” Bemærkede hun og sukkede let, hun havde altid været en hest til at finde rundt og det hjalp ikke at hun havde gået på skolen i seks år. |
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 9:36:21 GMT 1
Adam havde gået i egne tanker og da der pludselig var nogen der sagde hans navn måtte han blinke et par gange før han fik øje på Elisia og lyste op i et venligt smil. Hans ene hånd blev hævet i en hilsen og da det gik op for ham hvordan han havde stået, rettede han sin ryg ud og voksede i den sammenhæng næsten femten centimeter. Adam
Han havde ved flere sammenhænge arbejdet sammen med Elisia i deres forskellige timer og havde fundet en det en ganske fornøjelig oplevelse. Hun var kvik og hjælpsom og det var intet under at var blevet valgt som vejleder. Hvorfor han så var blevet udstyret med skiltet var en helt anden sag, som han ikke rigtig kunne forstå. Et eller andet sted havde Adam en mistanke om at det bare var fordi at han var så høj at de nye elever ikke havde svært ved at finde ham. Lige nu betød det bare at han fik et udsyn et Elisias hovedbund da hun kom over, og derfor trådte han et skridt væk for bedre at kunne betragte hendes ansigt.
"..Det kommer an på hvor du skal hen." svarede han med et grin og priste sig lykkelig for at hans hukommelse gjorde at han sjældent fór vild længere.
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 9, 2012 10:01:08 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Elisia trådte også et skridt tilbage for ikke at brække nakken helt og da Adam gjorde det samme, følte hun ikke hun havde problemer med at se ham i øjnene mere. ”Ravenclaw tårnet” Svarede hun med et skævt smil og trak på skuldrene. ”Jeg troede det var den her vej, men hvis du er på vej derop også så kan jeg godt se at jeg er gået helt forkert” Bemærkede hun tænksomt uden nogle skrupler over Adams reaktion på hendes mindre gode stedssans.
Elisia betragtede ham et øjeblik, hun skulle altid vende sig til hans højde hver gang hun kom tilbage på Hogwarts. Det virkede så unaturligt, selvom hun godt vidste at der var helt naturlige grunde til hans udseende. Hun kom derefter til at tænke på sin bror og overvejede hvilket stadie månen befandt sig på - det måtte være lige oppe over snart. Hun rynkede tænksomt øjenbrynene hvorefter hun hankede lidt op i sin taske og kiggede op på Adam igen, med et mindre smil på læben.
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 11:28:30 GMT 1
"Ved du hvad.." svarede Adam med flov smil og så sig om på gangen, "..Nu bliver jeg helt i tvivl."
Han havde som nævnt været ret optaget af at tænke over hvad der skulle gøres det kommende skoleår og havde lidt gået per automatik, men nu vidste han pludselig ikke længere. Det var også lidt svært med sjette sal, hvor alting stadig var en smule smadret fra en krig næsten hundrede år siden. Det var naturligvis muligt at navigere efter revner og huller i væggene, men Adam havde aldrig rigtig lært at bruge dem som pejlemærker. I stedet stod han bare og vippede med fødderne mens et tænksomt udtryk prægede hans træk.
"Skal vi spørge et billede..? " spurgte han efter et par sekunder og sendte Elisia et lidt undskyldende blik.
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 9, 2012 13:11:25 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Elisia så nysgerrigt på ham og smilede skævt da han indrømmede sin egen tvivl. ”Jeg troede ellers du skulle være min redning” Sagde hun og så på ham med en skuffet mine. Derefter gik hun i gang med at lede efter kortet i sin taske og efter hun havde rodet en masse papirer og bøger igennem, måtte hun endnu engang give op, hun havde glemt det på sovesalen.
”God ide!” Svarede hun med et varmt smil og gik hen mod det nærmeste portræt, der forestillede en gruppe troldmænd der sad og læste i nogle tykke bøger. Hun kiggede sig over skulderen, hen mod Adam, fordi hun altid var en smule bange for portrætterne. Elisia viftede ham hen til sig hvorefter hun rømmede sig, hvilket fik en af troldmændene til at kigge op. ”Vi har glemt hvilken vej Ravenclaws opholdsstue ligger! Kan i sige os hvilken vej det er?” Spurgte hun med et meget høfligt smil på læben, mens hun samlede hænderne på ryggen og skævede mod Adam.
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 15:01:14 GMT 1
Adam trak på skuldrene og skævede ned af den korridor han havde gået i retning med et intetsigende udtryk. Så vendte han sig mod Elisia og bemærkede at hun viftede ham over. To lange skridt og han stod bag hende; det var ikke det største billede hun havde fundet, men Adam kunne læne sig ind over hende og samtidig høre hvad mændene i billedet sagde. En god del af skolens portrætter forestillede gamle, mumlende oldinge og dette lod ikke til at være nogen undtagelse. Straks gik den gamle troldmand i gang med at fortælle om dengang han havde gået på Ravenclaw, og der havde det stået for noget, mens at ungdommen nu til dags osv. Adam sukkede og drejede så han kunne læne ryggen op ad væggen ved siden af portrættet. Til sidst blev det for meget for ham og han puffede blidt Alisia til side så han selv kunne stå overfor den gamle mand.
"Om al forladelse, men min medkollegianer og jeg har faktisk ret travlt.." sagde han i en afmålt, høflig men stadig lidt brat tone, "..Vi har en masse stile at skrive, ellers bliver vi udsat for de mest grufulde disciplinære handlinger."
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 9, 2012 16:58:29 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Elisia gik helt i stå da manden begyndte at snakke om hans ungdom og hvor dovne den nutidige var. Det eneste hun kunne finde ud af var at stå og glo på manden der førte sig frem og hun anede simpelthen ikke hvad hun skulle stille op.
Lige indtil Adam puffede til hende og det gik op for hende at hun rent faktisk kunne flytte sig, men var alligevel ikke glad for det da hun følte sig meget uhøflig.
”Øhm ja, det har vi, ellers bliver vi slået i enden” Improviserede hun og var lige ved at slå en hånd mod sin pande over hvor tåbeligt det lød.
Hun trippede dog hurtigt videre, glad for at de kom væk fra portrættet, hvor manden råbte efter dem og kaldte dem dovne, kujoniske, kæmpekvaj. Uden at tænke over det rykkede hun sig lidt tættere ind mod Adam, fordi hun ikke følte sig særlig godt tilpas før de var så langt væk at hun ikke kunne høre ham.
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 17:44:33 GMT 1
Hele vejen på vej derfra havde Adam et fornøjet smil i ansigtet. Han skævede ned til Elisia der tilsyneladende tog det lidt tungere end han, i da hun gik lidt tættere på ham, rakte han en arm ned, lagde en stor hånd på hendes skulder og trak hende ind i et kortvarigt, sidelæns kram.
"Om jeg forstår hvorfor man ikke bare skaffer sig af den slags ubehagelige spild af vægplads.." sagde han og lo lavt ved mindet om Elisias geniale indfald. Selv hvis det var en lidt mærkelig ting at sige dømmede Adam hende slet ikke. I stedet gik ham bare lidt ved siden af pigen før han atter åbnede munden: "..Men jeg er glad for at jeg stødte på dig. Jeg havde lidt håbet på at du ville fortælle mig hvad hele vejlederstillingen indebar."
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 9, 2012 20:30:12 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Det hjalp på hendes humør at Adam ikke så ud til at tage det så tungt som hun selv gjorde og han fik hende til at smile, da han påtalte portrætternes spild af vægplads. Det var skønt at være ude af hørevidde fra portrættet og da hun hankede lidt op i sin taske, følte hun sig mere tilpas.
”Ja, de har virkelig nogle humørsvingninger de portrætter” Hun smilede mens hun gav ham ret og rystede på hovedet. Hun forsatte videre sammen med ham, uden at fortryde sit følgeskab, da Adam i den grad var rar at være sammen med.
”Huh? Nåja du er jo blevet vejleder! Tillykke med det!” Udbrød hun glad, hun vidste det egentlig godt men det fik alligevel et smil frem på hendes læber. ”Jeg skal nok hjælpe dig. Det er ikke så svært. Det bedste er at man kan hjælpe de børn der har svært ved at finde deres plads på skolen. ” Fortalte hun passioneret og satte farten lidt op. ”Og så er der jo badeværelset. Det er fantastisk!” Bemærkede hun og grinede tøset.
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 22:43:55 GMT 1
Adam smilede lidt da Elisia nævnte badeværelset. Det var ikke rigtig noget han havde tænkt synderligt over, men han havde da ganske vidst hørt historier. Nu var han ikke vejleder for frynsegoderne, men alligevel gjorde han sig et notat om at tjekke det ud. I stedet valgte han at blotte en bekymring han havde haft på det seneste.
"For at være helt ærlig er jeg bange for ikke at kunne gøre det godt nok." sagde han og kløede sig akavet i nakken. Det var ikke sjovt at tale om sine følelser, under nogen som helst omstændigheder, men hvem kunne han tale med om det, hvis ikke sin medvejleder, "..Jeg vil gerne gøre mere en bare pege vildfarne førsteårselever på rette vej. Jeg vil gerne hjælpe! Være den de kommer til hvis de har problemer. Sørge for at skolen er det bedste den kan være for vores nyere generationer.." Det gik op for Adam at han var begyndt på den helt store dramatiske tale, med knyttede næver og det hele, så han bragte den ene op til munden og hostede lidt akavet. "Giver det mening?" spurgte han lidt flovt.
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 10, 2012 9:53:49 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Elisia smil blev større jo længere Adam nåede med sin dramatiske tale, hun kunne se han virkelig stod inde for at være vejleder og det behagede hende at få sådan en passioneret kollega, hvis man kunne kalde ham det. Elisia ville i denne situation have klappet de fleste på skulderen, men da han var så høj, blev det til et klap et sted på midten af hans ryg i stedet.
”Det skal nok gå.” Sagde hun med et beroligende smil og et kærligt blik i øjnene. ”Man vil så meget til at starte med, sådan havde jeg det også, men jeg har fundet ud af at det er de små ting der i den store helhed kan gøre en forskel. Du vil ikke mærke det i løbet af dagen, ja måske mærker du det slet ikke. Jeg synes det vigtigste er at man tager de valg der føles rigtig for en, i hvilken som helst situation man står i” Forklarede hun og gestikulerede smilende. ”Det giver mening ja, du er ambitiøs og det er ikke en dårlig ting. Men vi kan jo ikke ændre verden alene”
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 11, 2012 21:29:27 GMT 1
Adam bøjede sig ned og lyttede opmærksomt mens klassekammeraten talte. Af og til nikkede han på de korrekte tidspunkter, men derudover lod han hende bare tale færdig, som hun havde gjort for ham. Det gav, egentlig, ret god mening det hun sagde, og hvis man gjorde det aktivt, bevidst og i god mening kunne det sikkert også være effektivt. Adam skrev sig rådet bag øret sammen med en påmindelse om at det let kunne føre til passivitet hvis han ikke passede på. Så smilede han bredt til Elisia og rørte kort hendes overarm med håndryggen i en taknemmelig gestus.
"Det lyder helt klart fornuftigt." sagde han og nikkede, "Ved du, der var engang en viis muggler der sagde at hvis man uopfordret hjalp tre tilfældige personer med små ting og når de så spurgte hvad de kunne gøre til gengæld, bad man dem gøre det samme.. Så kunne man hurtigt gøre verden til et bedre sted."
Igen måtte Adam smile flovt over at virke så idealistisk, men det var svært ikke at være engageret når man havde fået et ansvar som hans.
[/justify] |
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Sept 12, 2012 20:20:32 GMT 1
Nothing was
quite the way it used to be [/size][/font] TAG - ADAM OUTFIT [/color][/center]
Elisia så op på ham da hun var færdig med sin guidende talestrøm, som hun håbede hjalp og da han meldte ud han mente det lød fornuftigt, smilede hun bredt til ham. Hun lyttede til hans næste ord, mens de drejede om et hjørne og gik op ad en trappe.
”Det er da genialt tænkt! Vi skal da helt klart prøve det på et tidspunkt” Udmeldte hun optimistisk og småløb op ad trappen, da hans ben var en del længere end hendes.
”Men vi kan da følges ad til næste vejleder møde, jeg er sikker på der bliver masser at disktuere der. Forestil dig det lige, det bliver nok dramatisk.” Elisia bed sig forsigtig i læben og hankede derefter op i sin taske. ”Hele året i år venter bare på at eksplodere” Tilføjede hun tænksomt, mens hun kiggede ud i luften. Hende selv, Adam, Shaun, Annabel og så Jack og Betrys - hun gøs ved tanken.
|
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 13, 2012 22:13:00 GMT 1
Adam blinkede overrasket et par gange da Elisia rent faktisk foreslog at prøve det lille tankeeksperiment. Adam så det nemlig snarere som en lignelse, en måde hvorpå man kunne vise at det var muligt at skabe en positiv, smittende kultur hvis man bare ville - det havde aldrig faldet ham ind rent faktisk at gøre det konkret. Da det gik op for ham at det faktisk var ganske udførligt, og måske endda ville have nogle positive følger dukkede der stille og roligt et bredt smil op på hans ansigt. Det lod til at hans samarbejde med Elisia ville blive en regulær fornøjelse. Selvom at Elisia var betænksom nok til at skynde sig op ad trappen valgte Adam alligevel at gå en 2-3 trin bag hende, dels for at udligne noget af højdeforskellen og dels for at han kunne gribe hende hvis hun kom til at snuble i sin hast.
"Vi er helt bestemt nødt til at gøre noget for at stoppe det." svarede han seriøst, slog blikket ned og tilføjede så efter en tænksom pause: "Så længe vi ikke ender med at bruge de samme metoder som det vi er oppe imod."
[/justify] |
|
