|
Post by Adam Shaw on Sept 9, 2012 17:26:29 GMT 1
Adam sagde ikke yderligere om det men vendte så i stedet sin opmærksomhed mod skakbrættet. Han konfererede i et stykke tid med sin dronning, men lod ikke til at være helt tilfreds før han sagde "Bonde til b6". Så rejste han sig fra stolen og gik en tur rundt på terrassen mens han skuede ud over skolen, uden at lade til at lede efter noget særligt. Hans blik dvælede et øjeblik på Ravenclawtårnet men gled så væk derfra og tilbage til Shaun. "..Hvis vi satser på at vide mere end alle andre, skal vi sørge for at de ikke kan tage den viden fra os." funderede han og kløede sin hage, "..De fleste kan obliviate. Vi er nødt til at gøre noget, for eksempel ved at skrive alt hvad vi gør ned." Adam havde aldrig rigtig ført journal om andet end sit akvarium, men i den sammenhæng havde det været ret så effektivt da det tillod ham at få et overblik og finde tilbage til den store helhed når han havde rodet sig for langt ned i detaljer med en enkelt ting.
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 17, 2012 17:41:24 GMT 1
Idet Shaun rakte ud efter sit tårn, tudede Ozymandias skarpt. Shaun vendte sig, med rynkede bryn, mod sin ugle, og lod den slå ned på bordet. Han havde ikke ventet et svar nu. Han foldede langsomt pergamentstykket ud, og lod sin øjne flyve hen over papiret. Hans øjne blev mørke, og da han var færdig vendte han sit blik mid Adam.
”Collins er blevet lavet til bankekød. Formodentlig er Riddlers,” sagde han i et mørkt toneleje, og kiggede direkte ind i Adams øjne. ”Hvad end motivationen var, er det her ikke bare drengestreger. Jeg mener at vi bør handle, på den ene eller den anden måde,” fastslog han. Han rejste sig irriteret, og pakkede sin tryllestav væk. Hans øjne var stadig mørke.
”Jeg bryder mig ikke om nogen af ekstremerne, men det var nedrigt gjort,” mumlede han. Ozymandias fløj over til ham, satte sig på gelænderet, og tudede mildt, næsten som for at berolige ham. Tilsyneladende havde Shaun fuldstændigt glemt alt om skakspillet.
|
|
|
Post by Adam Shaw on Sept 17, 2012 20:15:47 GMT 1
Adam var meget glad for at han kort inden Shaun fortalte den skæbnesvangre nyhed, havde valgt at rejse sig op, fordi hvis han stadig havde hænderne på armlænene ville han nu være i færd med at pille træsplinter ud af sit kød. Det havde været længe siden at Adam havde været så vred, og selvom at han ikke viste det med meget andet end stærkt knyttede næver og en usædvanligt spændt kæbe, var det tydeligt fra hans øjne hvad han tænkte om det. Han havde ikke haft lyst til at forvente det, men det kom stadig som et chok at nogen ville gøre noget så.. umenneskeligt over et så tumpet emne. "Jeg er helt enig." svarede han langsomt gennem sammenbidte tænder og kastede et enkelt blik på skakbrættet hvor samtlige brikker flygtede op i deres boks og lukkede lovet over sig. "Vi er nødt til at forhindre det i at eskalere.. Vi tager dobbelt vejleder vagter og forhindrer hver eneste destruktive idiot med et vendetta i at kaste brænde på bålet.. Den her "krig" skal kun fortsætte over mit lig."
|
|
|
Post by Shaun Blake Segall on Sept 24, 2012 14:14:23 GMT 1
Shaun kløede sig på hagen, og lænede sig udover gelænderet med et træt og hærget ansigtsudtryk. Han lod hånden glide over panden, som for at tørre noget usynligt væk. Han tav i en rum tid. Så kastede han sit blik på Adam. ”Det bliver vi vel nødt til,” mumlede han. Han rejste sig i sin fulde højde – beskeden i forhold til Adams – og stak ubevidst hænderne i lommen. Han så tomt ud over Hogwarts.
”Status Quo er en meget lille fisk lige nu, Adam. Vi er en joke, helt ærligt. Vi har brugt for betydelige resourcer, hvis vi har I sinde at gøre noget i den retning,” mumlede Shaun. Han nussede Ozymandias, uden at kigge ned. Så rejste han sig, nikkede til Adam og begav sig mod trappen.
”Vi tager et spil senere,” sagde han med ryggen til sin ven. ”Jeg har nogle jeg skal have talt med...” afsluttede han.
/out
|
|