Henrietta Flora Owens
Sept 6, 2012 17:38:41 GMT 1
Post by Henrietta Owens on Sept 6, 2012 17:38:41 GMT 1
HENRIETTA FLORA OWENS
6. ÅRGANG · GRYFFINDOR · HALVBLOD
FØDSELSDAG DD-08-08-2067
NATIONALITET Irsk og engelsk – født i Oxford, England.
LOYALITET Status Quo - hun har aldrig været sindssygt aktivt nogen af de foregående år, hvor hun desuden hældte mere til The Hallows. Efter skolemassakren holder hun sig dog såvidt muligt langt væk fra alt der hedder politik.
NATIONALITET Irsk og engelsk – født i Oxford, England.
LOYALITET Status Quo - hun har aldrig været sindssygt aktivt nogen af de foregående år, hvor hun desuden hældte mere til The Hallows. Efter skolemassakren holder hun sig dog såvidt muligt langt væk fra alt der hedder politik.
Kuffert
TRYLLESTAV En Ollivander-stav: Guldregn, 12 ½ tomme, med en kerne af pixiegnomhår
KÆLEDYR En mosehornugle der lyder navnet Hobgoblin.
KOST Firefly 05
Udseende
FACECLAIM Eliza Dushku
UDSEENDE Henry er på alle måder et veldrejet eksemplar af kvindekønnet, og hun ved det godt selv. Hun er en tomboy i ordets bedste betydning, men ikke en af dem, der fornægter sin feminine side over det. Nærmere tværtimod gør hun sit bedste for at fremhæve netop den side, men på en lettere rå måde. Hun er stoppet med at skyde i vejret omkring 1.65 meter, har mørkebrunt hår med naturligt fald og ligeså mørkebrune øjne. Hun har ingen direkte præferencer med tøj, men har dog overvejende mugglertøj. Hun er til både bukser og kjoler, men altid med en kant, en smule udfordring og provokation. Hun er tilhænger at en forholdsvis kraftig makeup hver dag, har huller i begge ører, men derudover ingen piercinger eller tatoveringer.
Personlighed
INTERESSER
- Musik & sang – Musik og evnen til selv at skabe den ved hjælp af instrumenter og sang, har været en så stor del af Henrys liv siden hun blev født, at hun på ingen måde kan, eller vil, forestille sig et liv uden. Sangmæssigt svinger hun lidt over hele barometeret og kaster sig ud i det meste, mens hun når det kommer til instrumenter hun mestrer, er grundigt påvirket af sin mors irske aner. Hun spiller selv tinfløjte, keltisk harpe og violin til husbehov, hun kommer dog aldrig op på siden af sine brødre med lige det instrument. Tilgengæld er hun, modsat dem, ganske habil på et klaver.
- Quidditch – hun spiller selv på Gryffindors skolehold, og selvom hun ikke har planer om at gøre det til en karriere senere hen, brænder hun stadig for sporten. Hele familien har været trofaste Falmouth Falcons tilhængere så længe hun kan huske.
- Fart – det kan måske ikke helt betegnes som en regulær interesse, men Henrys glæde ved fart og dermed ting der bevæger sig hurtigt, fortjener alligevel at blive nævnt. Om det så gælder en motorcykel, en bil, en kost, en båd eller en hest, så kan hun slet ikke få fart nok og springer til så snart chancen byder sig.
- Familie – selvom Henry måske ikke er stereotypen på et familiemenneske, så betyder hendes alverden for hende. De er hendes bagland og hendes støtte, det sted man altid kan komme uden at blive dømt og altid er velkommen. I sær har hun et virkelig nært forhold til begge sine storebrødre.
- Venner – Henry er på alle måder et socialt væsen og hun er i bund og grund ikke særlig god til at være alene. Derfor har hun også altid omgivet sig med rigelige mængder venner og bekendte og gør det stadig. Uanset om det gælder en aften i sofaen eller en nat i byen, så kræver det selskab.
- Drenge – de er bare for uimodståelige og lidt for sjove at lege med. Hun nyder spillet lidt for meget. Hun har ingen intentioner om at slå sig ned med nogen fast lige foreløbigt, og nyder meget mere jagten og spændingen i den, en hun gør det at ryge ind i en fast trummerum. Så forsvinder hun ud af døren.
YNDLINGSFAG Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Forvandling, Musik og Forsvar mod Mørkets Kræfter
PATRONUS Henry har endnu ikke haft held med at fremmane en Patronus. Det er noget der kræver koncentration og øvelse og hun har ikke helt tålmodigheden til det. Derudover har hun aldrig haft brug for det endnu, og er sikker på det nok skal lykkes før eller siden. Når hun finder det minde der er stærkt nok til at bære en Patronus-besværgelse, ville hendes tage form af en odder.
DEMENTOR Henry er, som alle andre nok, stadig påvirket af skolemassakren i starten af året. Selvom hun ikke var direkte i stormens øje, er det følelsen fra den dag, da det dæmrede hvad der foregik, der ville vælde op i hende igen, kom hun i rum med en dementor.
BOGGART Hvis man plantede en boggart foran Henry, ville den tage form af noget så uskyldigt som en kanin. Det er sket en enkelt gang allerede i hendes skoletid og hun nægter at tænke på ydmygelsen fra klassekammeraterne. Hun ved det er komplet irrationelt, men der er noget ved de små, plyssede kræ hun slet ikke kan snuppe. De er bare alt for nuttede og bløde til at være uskyldige!
DRØMMESPEJL Henrys største ønske er i bund og grund at gøre en forskel i verden, på den ene eller den anden måde, men ubesluttet og flyvsk som hun er, har hun ikke bestemt sig for noget endnu. Sat foran Drømmespejlet er hendes ønske dog ualmindeligt simpelt og ligetil; sig selv med et par rollinger hængende i skørterne, en unavngiven mand med armen omkring hendes skuldre og stående i pubben i Witney omgivet af hele sin familie. Tanken om mand og børn er dog slet ikke noget hendes 16-årige hjerne har overvejet bevidst endnu, nærmere tværtimod er tanken ualmindeligt skræmmende.
VERITASERUM Hendes komplet irrationelle frygt for kaniner er en ting hun holder hemmeligt såvidt muligt. Det er lidt for pinligt.
PERSONLIGHED Henry er ikke en person man overser. Hun er højlydt, selvsikker og ikke bange for at være i spotlightet på nogen måde. Hun pakker sjældent tingene ind i vat, men siger sin uforbeholdne mening, uanset hvor ubehagelig den måtte være og til tider uden tanke for konsekvenserne.
Det er ikke altid, hun lige når at overveje en situation så nøje, før hun tager en beslutning, men til gengæld tager hun altid konsekvensen for sine handlinger. Hun tager så godt som aldrig et nej for et nej. Alle regler kan bøjes og meninger kan ændres Hun foretrækker at kalde en spade for en spade og er ikke bleg for at gøre netop det, selvom hun ofte træder folk over tæerne.
Hun er meget talende og imødekommende med tilhørende skarp tunge og store armbevægelser. Hun kan ved første øjekast godt virke meget hård og er det til dels også. Overfor de mennesker der er tættest på, er hun dog ikke bleg for at vise sine blødere sider. Hun er meget hengiven og loyal overfor de mennesker der er tæt på hende; såsom sine forældre, sine brødre og sine venner.
Sætter hun sig et mål når hun det, om det så skal tage hende flere år, problemet er som regel oftest at tage beslutningen om et mål. Hun er flyvsk og flagrende af natur, og har svært ved at forblive fanget af én ting, i længere tid af gangen. Det sker, men der er længe i mellem. Nogen ville måske stemple hende som ubeslutsom og uden mål netop på den bekostning, men Henry selv ser det mere som at tage tingene som de kommer, og hun sidder sjældent stille ret længe ad gangen. Der skal gerne ske noget hele tiden. Skolearbejde er sjældent hendes første prioritet og selvom hun har evnerne til mere, så er hun ret tilfreds med at klare sig igennem lige over middel.
Hun har både humor og selvironi i overflod og er et ganske festligt bekendtskab så længe man kan tåle selv af blive genstand for stikpillerne ind i mellem. Hun hader at blive puttet i en kasse eller hvis nogen forsøger at tæmme hende, uden at hun selv ønsker det. Ingen skal bestemme over hende og hun skal nok selv bestemme hvordan og hvornår hun gør ting.
Baggrund
FAMILIE
Far: Robert Owens, 43 år, ejer af ”Wychwood Brewery” og pubben ”The Griffin”, begge beliggende i Witney, halvblod
Mor: Móirne Una O'Shea, 40 år, alt forefaldende arbejde på bryggeriet og i pubben. Hun har derudover elever til privat musik- og sangundervisning, muggler
Søskende:
HUSALF -
HJEMBY Witney, Oxfordshire, England.
HISTORIE Owens-familien i sig selv kan spores mange generationer tilbage og har, i sær i den magiske verden, altid været forbundet med Wychwood Brewery. Bryggeriet har været familieejet siden det blev bygget og er det stadig i dag. Vores del af historien starter dog ved den forrige ejer, Aerons farfar, Nicholas Owens, og hans ældste søn, Robert. Som det havde været tradition i generationer, var det altid meningen at Robert skulle overtage både bryggeriet og pubben engang og han var derfor allerede først i tyverne dybt involveret i den daglige drift.
En sommeraften var der til lørdagens musiske underholdning hyret en gruppe talentfulde unge musikere og i ordets bedste betydning opstod der sød musik mellem den unge Robert og den kønne Móirne der var blandt musikerne. Som den slags historier så ofte går, endte deres eventyr i brusende forelskelse, en introduktion til den magiske verden, fælles bopæl og senere fødsel af deres første barn, en dreng der fik navnet Timothy. Allerede året efter fik de endnu en dreng, der denne gang fik navnet Aeron. Som rosinen i pølseenden fik de året efter det, deres sidste barn, en yndig lille pige, der fik navnet Henrietta.
Alle tre børn skulle vise sig at have arvet deres fars magiske evner og med en mor der altid havde haft, og stadig har, et åbent sind omkring de mere uforklarlige sider af livet, voksede de tre børn op med en fod solidt plantet i begge verdener. De var tæt nok på hinanden i alder til at båndene imellem dem var stærke og de havde glæde af hinanden på alle måder. Med sig gennem de unge år fik de alle tre en glæde for musikalsk udfoldelse og musik har alle dage haft en vigtig plads i den lille familie.
Det gik som forventet at først Tim, året efter Aeron og tilsidst Henrietta fik deres breve til Hogwarts og som perler på en snor blev sat på Hogwarts Expressen mod Skotland. Timothy og Henrietta blev begge fordelt til Gryffindor, mens Aeron blev placeret på Hufflepuff. På trods af at være en selvstændig pige med ben i næsen, bliver hun ind i mellem stadig ramt af hjemve. Det er lange måneder at være helt afskåret fra sin familie og hun benytter alle chancer for at komme hjem. Med det sagt er hun på ingen måde en tilbageholdende elev og hun har været fremtrædende i skolens sociale liv hele sin skoletid.
Som hun nu er i gang med sidste år på Hogwarts, har den del ikke ændret sig, dog har hun efter sidste skoleårs ret alvorlige hændelser, overvejet at deltage mere aktivt i den politiske del af skolens tilbud.
LILLITH · 34 år · JEG HAR LÆST REGLERNE