Feel the sun

[Caelan Gairden]

Here we go again
A new year has started, but is all the same?

¤ Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Caelan fulgte strømmen af elever med kurs mod sol og frisk luft uden at lade sine skridt påvirke af den ekstra taske han havde slængt over skulderen sammen med sin egen eller den snehare han havde liggende på armen. Han holdt hende beskyttende ind mod sig, så hun havde hans mave og bryst som støtte til den ene side, og som hans frie havde fundet til hvile på hendes bløde hoved med at nusse hende mellem ørerne var støtten muligvis en god ting.

Han smilede let og afslappet, som hans tanker stadig ikke helt havde forladt hans sidste time. End ikke som han havde fundet veninden siddende ved siden af hendes taske ventede på ham i hendes foretrukne hygge-form. Han kunne ikke tænke på den som andet. Slet ikke som hun lå nu. Hans tanker var dog stadig ved besværgelsestimen og den første aflevering de havde fået for.

Solen i ansigtet ændrede dette og fik ham endelig ud af hans egen verden. Dens spil i harens pels var som altid fantastisk og fik den til at gnistre når han strøg fingrene igennem den. Hans blik søgte ud og rundt til han fandt en ledig bænk de kunne indtage. Med et suk fik han taskerne slænget af og ned på bænken, før han selv satte sig. "Du er dejlig, Bunnylove, men du er nemmere at snakke med som dit andet selv..." Han smilede ned til hende, før han nænsomt flyttede hende ned på bænken ved siden af sig. "Så lang og hård en dag?"

[Eilionoir Murdoch]

you do something to me baby
IN WAYS I CAN'T DEFINE

tag: caelan gairden outfit:here

Timerne for Eilionoir havde været langtrukne, og hun havde egentlig bare siddet og ventet på, at de var færdige, så hun kunne mødes med Caelan efter skole. Hun vidste, at kl.17 var hendes sidste time færdig, og Caelan ville på daværende tidspunkt have haft fri i to timer. Hun misundte ham ret meget, men hun vidste også godt, at han tog langt flere fag, end hun gjorde, og på det punkt misundte hun ham ikke. Da professor Kennith bekendtgjorde, at timen endelig var færdig, pakkede Eilionoir hurtigt sine bøger sammen og lagde dem ned i tasken. Hendes yndlingsfag havde aldrig været botanik, og hun kedede sig egentlig ret meget i de timer. Hun havde bare ikke lige nævnt det overfor Kate. Kun fordi, det var hendes mor der var professor i faget.

Hun fulgte strømmen ud af klasseværelset og gik op mod slottet, og drejede af, da hun kom til den gang, hvor der var et kæmpe vindue. Flokken af elever forsvandt, og da de sidste skridt var væk, forvandlede hun sig til den hvide snehare, som sad i vinduet og kiggede ud. Hun havde udsigt over søen og græsset rundt om den. Solen skinnede ned i den, og gjorde at det lignede, at den havde en sølvfarvet overflade. Før et normalt menneske kunne høre skridtene fra et menneske havde Eilionoir allerede fundet ud af, hvem der var på vej. Caelan. Hendes Caelan. Snuden begyndte at mimre, og hun rettede sig opmærksomt op. Hun syntes det tog ham evigheder at komme hen til vinduet, men da han kom gående ned af gangen, drejede hun hovedet og ørerne mod ham. Til sidst rejste hun sig op på bagbenene og baskede lidt med forbenene mod ham. Hun ønskede, at han skulle løfte hende op, hvilket han også gjorde. Han bar hende endda udenfor.

På turen udenfor, nussede han hende mellem ørerne, hvilket var en sikker måde at få hende til at slappe af. Hun mimrede med snuden af nydelse, og håbede ikke på, at det ville stoppe alt for tidligt. Hun tog sig ikke af de øjne, som det kønne par blev sendt. Da Caelan satte sig ned på bænken og bagefter satte hende ned, så hun først fornærmet på ham, og slikkede sine ører, inden hun kiggede sig omkring. Hun brød sig ikke om at forvandle sig fra kanin til menneske foran alt for mange. Heldigvis sad de ret afsides, og der var et stort træ, som hun kunne gå om bag ved. Hun trådte hen til Caelan og puffede til ham med snuden mod hans lår, inden hun hoppede ned fra bænken og om bag træet. Hun håbede ikke, at nogen ville jagte hende under vejen til træet. Heldigvis var det ikke tilfældet, og hun kom om bag træet, hvor der ikke gik mange sekunder inden, hun trådte frem som sig selv igen. "Sagde du noget, honeylove? Er denne her skikkelse god nok til deres højhed?" Spurgte hun drillende og drejede rundt om sig selv, så der kom luft under nederdelen.

[Caelan Gairden]

Here we go again
A new year has started, but is all the same?

¤ Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Det træk let i Caelans mundvige ved det blik han modtog fra et par store, sorte og blanke øjne, da han satte Eilionoir ned på bænken ved siden af sig og endnu værre holdt op med at nusse hende mellem ørerne. Når veninden var i det humør havde han bare at levere nus og det skulle ikke stoppe efter så kort tid som han havde givet hende i dag. Der havde dog været noget ved måden og stedet han havde fundet hende på, der fik ham til at holde på sit og hæve et øjenbryn opfordrende af hende, mens han ignorerede hendes fornærmede mine. Hver ting til sin tid og de kunne altid tage det andet senere i en dyb lænestol foran en blussende pejs.

Han lænede sig let tilbage mod husmuren og vendte blikket op i træets krone, der gik ind over bænken og forhindrede mere end nogle få vildfarne solstråler i at ned til ham. Sneharens puslen ignorerede stoisk, som han havde gjort så ofte før, når han ønskede noget bestemt af hende og hun ikke rigtig havde lyst. Hans tålmodighed var dog langt større end hendes, hvilket hun beviste som hun hoppede væk efter at have puffet forsøgsvis til ham. Han skævede svagt smilende i hendes retning, men så kun en hvid hale forsvinde om bag træet. Så trådte Eilionoir frem og hans smil videde sig en smule ud.

"Du er skøn i begge, men en smule nemmere at snakke med nu... en smule..." svarede han fornøjet igen og lod, som opfordret til, blikket glide langsomt ned over hende. Smilet gled over og blev skævt, som han mødte hendes blik igen med muntert spillende øjne og så klappede opfordrende på pladsen ved siden af sig. "Kom nu og sæt dig ned... eller du vil måske helst sidde på skødet?" Skønt hans stemme var let og skæmtende, sneg en gnist af alvor sig tilbage ind i hans blik og smilet vendte tilbage til kun at være en antydning, som han øjeblikket efter fortsatte. "Du undveg mit spørgsmål..." Antydningen var synlig for dem der kendte ham godt, men ellers var smilet så godt som væk fra hans læber.

[Eilionoir Murdoch]

you do something to me baby
IN WAYS I CAN'T DEFINE

tag: caelan gairden outfit:here

Af en eller anden grund, så blev Eilionoir stående ved træet, mens hendes mørkegrønne øjne hvilede på Caelan. Blikket blev ved med at hænge ved hans ansigt, mens han drejede det og kiggede hen på hende. Med solen i baggrunden, og buskene og træerne i den lille have, var de ret alene. Hun kunne i hvert fald ikke høre andre end dem. Hun opdagede, at hun trak vejret i små og hurtigere vejrtrækninger. Det fik hende til at rynke panden, og gjorde hende lidt eftertænksom.

Da Caelan åbnede munden og der kom ord ud af den, opfattede hun dem alle sammen. Hendes tanker hang dog længere fast i ordet skøn og hendes blik blev et øjeblik lidt fjernt. Så rettede hun ryggen stolt op, fik et beslutsomt blik i øjnene, fandt det flabede smil frem og begyndte flirtende at rulle en hårtot rundt om den højre pegefinger. Hun løftede skeptisk det ene øjenbryn og begyndte at gå hen imod ham. Hun vidste godt, hvor forbudt det her rent faktisk var. Hun burde have en veninde med, eller sin bror. Men hun ville helst være alene med Caelan, når hun havde chancen.

Efter nogle ganske få skridt, var hun henne ved bænken. "Jeg ville egentlig have sat mig på bænken, ved siden af dig. Men når nu du ligefrem tilbyder mig at sidde på dit skød, så kan jeg ikke gøre andet end at tage imod det." Sagde hun og sendte ham et drillende luftkys. Eilionoir gjorde alvor af sine ord og satte sig på skødet af ham, hun havde dog ikke tænkt sig at sidde der hele tiden. Det ville være for mærkeligt. "Det gjorde jeg ikke bevidst, honeylove. Men ja, det har været en lang dag. Mest de sidste to timer. Jeg havde botanik med min kære bror, som absolut bare skulle være min makker i dag." Sagde hun og fnøs irriteret. Hun brød sig ikke om timerne, som Gryffindor havde med Slytherin. Hun ville hellere have dem med Hufflepuf.

[Caelan Gairden]

Here we go again
A new year has started, but is all the same?

¤ Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Glimtet i Caelans øjne ændrede sig ikke, som Eilionoir blev stående under træet i en solstråle og ej heller gjorde hans skæve smil, der var kommet frem ved hendes opfordring til at beundre hende. Hun var flot, det ville han gerne indrømme, men mest af alt var hun Eili - en nær og kær ven. Noget hun understregede ved at finde sit vante flabede smil frem, som hun fandt sin vej tilbage imod ham. Det smil og det hævede øjenbryn fik det til at glimte muntert i bunden af hans blik, men det var hendes uventede tagen ham på ordet, der fik hans øjenbryn til at skyde i vejret.

Han så et øjeblik overrasket på hende, før han med en dæmpet latter, lukkede armene om hende og træk hende ind mod sig. "Så det kunne du ikke?" svarede han sagte, mens han møjsommeligt glattede hendes skørt ud, før han lod sin hånd finde til hvile ved hendes knæ. Højere og det ville være alt for upassende - som om armen om hendes liv ikke allerede var det. "Jeg føler med dig. Han er ikke en jeg ville ønske at skulle tilbringe to timer tæt med." Han gav hendes knæ et forsikrende klem, før et smil brød frem igen og han lagde ansigtet let på skrå for bedre at kunne se hende. "Betyder det jeg skal se efter en hvid pelsklump hver mandag eftermiddag?" Det ville han ikke have noget imod.

Så lod han blikket glide ud over gårdspladsen, før han gav Eilionoir et venligt klap bagi for at få hende af sit skød igen. "Så smukke, du må hellere hoppe ned før førnævnte ser os. Han ville bare misforstå det og lave en scene...." Han blinkede til hende som han sagde det og rømmede sig så lidt. Hun var også lidt for tydeligt pige, når hun sad der og det forvirrede ham en smule at det pludselig var noget han tænkte over.

[Eilionoir Murdoch]

you do something to me baby
IN WAYS I CAN'T DEFINE

tag: caelan gairden outfit:here

Eilionoir kiggede stadigvæk på ham med det ene øjenbryn hævet, mens hun sad på hans skød. Hun lagde armene om halsen på ham og ville tænkte over et svar til ham. "Du er simpelthen for lækker til, at jeg kan lade være. Jeg kan jo slet ikke holde fingrene fra dig." Sagde hun og lå ganske let bagefter. Der var et strejf af sandhed i hendes ord, men så heller ikke mere. Hun drejede hovedet og så ned på ham, hun var blevet lidt højere ved at sidde på hans skød.

Hun trak lidt på skuldrene og lænede sig tilbage i armene på ham. "Jeg har levet med ham i sytten år, men jeg bryder mig ikke om botanik i forvejen, og sammen med ham er det bare helvede." Sagde hun og prustede, som om hun havde et virkelig hårdt liv. "Hvordan var dine sidste timer? Hvor mange har du egentlig i år?" Spurgte hun, igen havde hun en tendens til at dreje emnet over på ham, når det handlede om hendes familie. "Du elsker at se mig som en hvid pelsklump." Sagde hun og prikkede ham i brystkassen.

Da han gav hende et klap i måsen lod hun som om, at hun blev yderst fornærmet over klappet. Hun kiggede rystet ned på ham og satte sig på bænken ved siden af ham. Hun rettede på nederdelen, så den kom ned over hendes knæ. "Eller Gio, eller Jack. Gio er begyndt at holde et vågent øje med mig." Sagde hun og lød yderst vrissen over det.

[Caelan Gairden]

Here we go again
A new year has started, but is all the same?

¤ Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Caelan så en smule opgivende på Eilionoir, som hun lagde armene om halsen på ham og fortsatte den lette række af drillerier. Han bemærkede ikke hvordan hendes tone fik undertoner af andet end hvad der havde været før, og besvarede ganske enkelt hendes ord med en hovedrysten og endnu en dæmpet latter. Det var svært at tage noget af det alvorligt, når det var et spil de havde kørt i så lang tid som de havde uden at nogensinde havde haft anden betydning end leg med ord.

Han nikkede let til hendes ord, der ikke som nogen nyhed for ham og lod hende så uden protester skifte emne, selvom valget det faldt på fik ham til at skære en lille grimasse. Så vild var han heller ikke med at tale om sig selv at han satte pris på altid at være hendes afledning i deres snak. "Besværgelser med jer, så ganske glimrende. Den opgave vi skal skrive satte tanker igang, så jeg nåede også omkring biblioteket, før jeg fandt dig." Det andet spørgsmål gled han let hen over at svare på. Det var lykkedes ham at få endnu flere timer i år end sidste år med tilvalg af spøgelses-studier samt spektral transferens kurset og to mere af de små studiekreds lignende. Så lo han dæmpet. "Det får du mig ikke til at benægte, Bunnylove."

Han hævede sigende et øjenbryn over hendes påtagede fornærmethed og betragtede hende så alvorligt, som hun svarede ham irriteret. "Måske du ikke skulle give ham så meget grund til det?" spurgte han tøvende. Han ville hade at miste hendes selskab og endnu mere venskabet, men at se hende kuet til at opføre sig passende, som hun havde været efter nogle somre hjemme var endnu værre. "Selvom det nok ikke gør den store forskel længere hvad du gør... med mindre du altså ligefrem har tænkt dig at gøre alvor af at skifte parti..." Han smilede svagt til hende, klar over hvor mange konsekvenser et sådan skift kunne have for hende.

[Eilionoir Murdoch]

you do something to me baby
IN WAYS I CAN'T DEFINE

tag: caelan gairden outfit:here

Eilionoir var selv blevet lidt forundret, at hun havde turde sige sådan noget om Caelan. Godt nok kunne de drille hinanden med at flirte, men sådan noget blev dog aldrig sagt imellem dem. Ordene var også bare fløjet ud af hendes mund, uden at hun havde tænkt videre over det. Hun var glad for, at han ikke kommenterede det yderligere, og lod den ligge ved sine egne ord. Der var ingen grund til at fortsætte i den bane.

"Åh, ja. Det er rigtigt. Det var en hyggelig time, men det er besværgelser jo altid. Jeg startede ud med Magiske Dyrs Pasning og Plejning. Det var herligt!" Sagde hun ivrigt, og tog sig ikke af, at han ikke svarede på hendes andet spørgsmål. Hun vidste jo godt, at han tog næsten alle fag. Han var trods alt tidsvender elev. Det havde hun fået lokket ud af ham første gang han var det. Hun havde aldrig været det, mest fordi hun ikke vidste, hvilke andre fag hun skulle tage, men også fordi hun ikke følte et behov for at have flere lektier. "Vi lagde ud med drager. Jeg skal skrive en rapport om hvordan man passer en drage, det bliver min bedste rapport til dato!" Eilionoir elskede drager. Hun drømte om en dag at blive dragepasser og dressere dem, så de ikke var sådan nogle store og farlige dyr.

Hun krummede tær, da samtalen igen landede på Lewis. Han havde gået og været mistænksom hele sommerferien. Endnu havde hun formået kun at tilbringe tid sammen med Caelan, når Lewis ikke var der, og tvillingerebroderen havde da heller ikke set det endnu. Heller ikke Gio og Jack. Men rygterne var der. Ingen tvivl om det. "Jeg skal lige være klar mentalt til at tage konsekvenserne. Både her på skolen og derhjemme. Husk jeg går på kollegium med Nina. Jeg har ikke lyst til at have både Booth, Gifith, Jack, Lewis og Gio efter mig på en gang. Jeg tager dem i små doser ad gangen." Hun vidste godt, at der ville ske noget dramatisk, når tiden kom. Og den kom. Hun skulle bare have afklaret en masse ting inden.

[Caelan Gairden]

Here we go again
A new year has started, but is all the same?

¤ Eilionoir Murdoch ¤ Outfit ¤

Caelan lænede sig lidt tilbage på bænken, mens et afslappet, skønt tydeligt skævt smil krøb frem på hans læber, som han lyttede til Eilionoirs ivrige stemme. Det var et emne hun brændte for og altid havde gjort det, så intet nyt i det. Hvad der fik ham til at smile var en lille detalje han ikke kunne undlade at pointere overfor hende med et hævet øjenbryn. "Det ved jeg. Vi har timerne sammen - husker du nok..." Det glimtede umiskendeligt i hans øjne, som han rakte ud og uglede hendes hår. "Og jeg regner med til en afveksling af plukke dit kønne hoved for guldkorn til den rapport!" Ikke at han regnede med at den ville blive så svær igen, men det var rart at sidde og lave rapporter med nogen - og især en der gik op i emnet med liv og sjæl.

Så faldt smilet væk og han nikkede alvorligt. Hendes dilemma var ham ikke ukendt og ingen løsninger på det ville blive uden smerte af den ene eller den anden slags. "Fuldt forståeligt. Ingen har lyst til det! Jeg kan kun sætte pris på de ikke finder mig ulejligheden værd at chikanere..." Han sukkede og lod den hænge imellem de et øjeblik før han stille fortsatte. "...og for dig må det - og de - være endnu værre..." Det til trods kunne han ikke lade være med at rykke sig en smule på bænken, så han stadig sad lænet tilbage, men nu gjorde det så han kunne se lige på hende. "Var det egentlig din mor jeg så komme mod Floridors da jeg gik?" tanken havde spøgt hos ham om han havde fået givet hende problemer ved sin romantiknovelliske optræden.