Adam Shaw
Sept 3, 2012 23:22:30 GMT 1
Post by Adam Shaw on Sept 3, 2012 23:22:30 GMT 1
| [atrb=width,420,true][bg=181818][atrb=border,0,true][atrb=cellspacing,2,true][atrb=cellpadding,0,true] ADAM SHAW |
| [bg=181818] SYVENDE ÅRGANG • RAVENCLAW • HALVBLOD/OTTENDEDEL KÆMPE |
 NATIONALITET Britisk, født og opvokset i udkanten af London. LOYALITET Status Quo. |
| [bg=181818] KUFFERT |
TRYLLESTAV Adam har arvet sin morfars tryllestav. Den er 12 tommer sort ibenholt uden nogen form for dekoration eller håndtag. Kernen er en fønixfjer. Modsat visse nedarvede tryllestave, har Adams stav selv valgt ham, og derfor hæmmer den ikke hans magibrug. Fremstillet af Ollivander. KÆLEDYR Adam har et magisk akvarium i hvilket han avler forskellige fisk og vandplanter indtil det næsten er blevet et fuldkommet selvforsynende økosystem. KOST - |
| [bg=181818] UDSEENDE |
FACECLAIM Tristan Wilds UDSEENDE Det første man bemærker ved Adam er at han er stor. Ikke nok med at han er unormalt høj (2,17 m), han formår også at være bred og muskuløs nok til ikke at virke ranglet, tvært imod ligner han en ret overbevisende personifikation af det sorte skaktårn. Det mest af tiden bringer det ham dog kun besvær, med døråbninger der er lidt for lave, stole der er lidt for smalle og borde der ikke helt har plads til hans ben. Derfor ser man ofte Adam i færd med at prøve at fylde minde end han gør, med sammenkrummet ryg og albuerne helt inde. Adam selv virker dog ofte glad og smiler imødekommende når han taler med en, men det sker at det ikke når hans mørke øjne, der sjældent står stille. Hans tøjstil er ret intetsigende, typisk uniform selv i weekenderne og ellers bare t-shirts og jeans. |
| [bg=181818] PERSONLIGHED |
INTERESSER Sit akvarium, mennesker, bøger, filosofi, skak, poker. YNDLINGSFAG Magiens Historie, Botanik, MDP&P PATRONUS En brun bjørn. Det er sjældent at Adam kan lave en fuldt legemsgjort patronus, men når han gør tænker han på første gang hans lillesøster sagde hans navn. DEMENTOR På andet år havde Adam været på vej til time da han kom til at støde ind i nogle ældre drenge. Tilsyneladende havde de nogen aggressioner og havde bare ventet på en chance for at slippe af med dem, fordi snart fandt Adam sig trukket ind i en mørk korridor og syndertæsket. Heldigvis havde en ven set det ske og kom ham til undsætning, men hele den meningsløse, uintelligente absurditet ved situation og den afmagt han følte efterlod et mærke på ham. BOGGART I starten kan Adam aldrig se præcis hvad boggarten forestiller, fordi den monstrøsitet den konfrontere ham, ligner mest af alt en vargorilla, og det er første efter to sekunder at Adam genkender sig selv – med hænderne lukket solidt rundt om halsen på en ukendt person, ansigtet forvrænget i dyrisk vrede. DRØMMESPEJL Når Adam ser i drømmespejlet bliver dets overflade til et akvariums glas, igennem hvilke han ser den perfekte dyre- og plantebestand der lever i harmoni sammen, hver enkelt rolle fuldkommen komplimenterende til de andres, i et logisk system lige akkurat for kompliceret til at han kan forstå det eller bruge det til noget. VERITASERUM Adams største hemmelig er nok hvor ofte han føler sig bare en smule fristet til at udnytte sin størrelse overfor andre, eller gøre et eller andet voldeligt. PERSONLIGHED Man kunne sagtens beskrive Adam som en stoicist, men sagen er den at hans væremåde er sammenflækket af en del forskellige -ismer. Helt grundlæggende er Adam en meget privat person og har meget private motivationer. Han ønsker at leve et liv fri for ubehag, styret af sin fornuft og med en sund respekt for sine omgivelser. Han har fra sin fars side arvet hele mugglersamfundets liberalisme og koncept om ligestilling og det blandes så med hans mors lidt mere moderate idealer og magikersamfundets realitet i en lidt selvmodsigende kombination. Personligt synes Adam at mugglerfødte, halvblods og blodsforrædere har lige så stor ret til at lære magi som alle andre men der hvor han adskiller de fleste, mener han også at folk er fuldkommen berettiget til at synes det modsatte. Intellektuel og juridisk ligestilling fordi uden den ene kan han ikke rigtig se den anden give mening. Naturligvis vil Adam reservere retten til at konfrontere folk med en række fakta og forsøge at overbevise dem (og de må gøre det samme med ham), men hvis intet kompromis kan opnås er man nødt til at respektere den menneskelige diversitet. Folk skal have lov til at leve deres liv lige som de vil, så længe det ikke går ud over andre. Naturligvis ved Adam at der er nogle fejl i hans ideal, og at det kan ses som et kujonisk forsøg på ikke at tage stilling, men han er ligeglad, fordi folk skal have ret til at kritisere ham. Er der en ting han ikke kan tage, så er det magtmisbrug, især når det kommer til fysisk magt og magisk magt, hvor man bevist ignorere menneskets verbale færdighed og kommunikerer gennem vold. I praksis gør Adams overbevisning ham til en person der ikke rigtig blander sig i andres liv, primært fordi han håber at det modsatte er gældende. Han er ganske venlig, social og hjælpsom men har få nære venner som han reelt stoler på. Alligevel er han ret fascineret af mennesker og deres motiver og bruger en god del af sin tid på at iagttage folk omkring sig. Adam er på mange måder en begavet dreng, men det faktum bliver vejet ned af en dybsiddende mangel på ambition i livet. |
| [bg=181818] BAGGRUND |
FAMILIE Far: Curtis Shawn, 44, Muggler, Café-ejer. Mor: Linda Shawn (née Morgan), 41, Kvart Kæmpe, Fuser, Servitrice. Lillesøster: Annie Shawn, 10, Mugglerfødt, skoleelev HJEMBY London. HISTORIE Adam kom til verden på en ikke særlig spændende dag i Marts. Det havde regnet lidt tidligere men der var ikke rigtig det stormvejr Curtis Shawn altid havde forventet i sine skrækscenarier. Naturligvis skød Lindas øjne nok lyn til at tilfredsstille hans egentlig ikke særlig veludviklede behov for spænding. Han holdt bare hendes hånd og sagde ikke et ord før han så sin søn første gang og måtte holde et hulk tilbage. Linda lå udmattet i hospitalssengen og betragtede med en vis stolthed sin mand holde lidt akavet om deres barn. Og da hun endelig fik sit nyfødte barn i armene havde hun svært ved at tro at hun i flere år havde overvejet at begå selvmord, overbevist om at hendes liv aldrig kunne blive godt igen. Hun var en af de sjældne hekse og troldmænd der burde kunne magi.. burde.. Bare ikke i praksis. Hun var en fuser og hele hendes liv havde været præget af det, hendes forældres skam, de jævnaldrendes dømmende blikke. Heldigvis var Curtis fuldblodsmuggler, havde aldrig hørt om troldmandssamfundet og kendte kun fusere som dem man ikke skulle gå tilbage til på nytårs aften. Hendes kære, lille, mørke muggler. Nogle gange var det påfaldende hvor meget hendes valg af ægtemand var stik modsat af sin afdøde far. Lav hvor han havde været enorm, mørk hvor han havde været lys, kærlig hvor han havde været distancerende. Adam voksede op i et kærligt om end lidt distræt hjem. Hans forældre kunne have ret travlt, med Curtis’ begyndende café og Lindas job som sekretær i ministeriet for magi, men heldigvis viste Adam sig hurtigt at være en dreng der ikke behøvede konstant overvågning. Han var et stille barn, der kunne fordybe sig i timevis i en bog, med at tegne eller bare se ud af vinduet. Det første klare minde Adam kan huske var den dag hans mor kom grædende hjem fra arbejde, fordi det også var den dag at han fandt ud at hans mor var en heks. Tilsyneladende havde der for nyligt sket nogle ændringer i ministeriets magtbalance, der resulterede i at man ikke længere ville have en fuser ansat. Nu brød Linda sammen og fortalte sin mand alting, og hvor Curtis reagerede som man enhver normalt muggler ville, med en vis skepticisme, lykkedes det hende til sidst at få ham overtalt til at tro på det. Adam overhørte det hele, og hans første indtryk af troldmandssamfundet var derfor som et der ikke ville have hans mor. Heldigvis havde Curtis’ café haft en god sæson, så han kunne ansætte sin hustru som servitrice og således fortsatte deres liv. Alting var godt, og blev kun bedre da Linda blev gravid med deres andet barn. Senere på året kom lille Annie til verden og pludselig mærkede Adam hvordan jordens centrum synes at flyttes indtil hele verden drejede om hans nyfødte søster. Han elskede hende over alt og hun forgudede ham igen. Men Adam voksede sig støt større, som børn har en tendens til, og folk kommenterede på hvor meget han lignede Curtis, kunne Linda ikke lade være med at bemærke visse træk mellem ham og sin far og hun begyndte at få en skidt forudanelse der snart blev bekræftet. Dyr begyndte at følge Adam hjem, først katte og hunde men så også snart duer, ænder, pindsvin, ræve og en enkelt, forvirret papegøje. Det blev ikke bedre af at planterne i deres stue begyndte at nynne sange for Annie når Adam havde været i rummet, og hvis Curtis nogensinde havde betvivlet Lindas historie, gjorde han det ikke længere – det var tydeligt at Adam var en troldmand. Brevet fra Hogwarts kom, og Adam havde egentlig ikke lyst til at forlade sin familie, men hans mor forklarede om ukontrolleret magi og hvorfor han var nødt til det. De tog til diagonalstræde og fik købt ind, der var ikke råd til en ugle men Adam fik en fisk i stedet. En tårefyldt afsked på platform 9 ¾ senere og han var ombord på Hogwarts expressen. Allerede efter at have talt med nogle ældre elever, fik han bekræftet hvor forskellig troldmandssamfundet var fra hvad han var vant til og han besluttede sig for at få det her Hogwarts overstået hurtigst muligt. Ud fra hvad han havde hørt, var Hufflepuff kollegiet det bedste hvis han ville undgå problemer, men uanset hvor meget han tryglede satte fordelingshatten ham alligevel på Ravenclaw. Der var ikke så meget at gøre, de nye elever blev ført op til Ravenclaw tårnet og Adam satte sit lille, runde akvarium på bordet ved siden af sengen og stirrede på sin ene guldfisk svømme rundt og rundt i timevis før han faldt i søvn. I de følgende dage, uger, måneder lærte Adam så småt at holde af Hogwarts. Der var en helt speciel logik ved magi der appellerede en hel del til ham. Fagene var næsten alle sammen spændende, selv hvis nogle af lærerne så ned på ham for hans slægt. Hver eneste morgen når han stod op og hver eneste aften før han gik i seng, fodrede han sin fisk – som han i mellemtiden havde kaldt Mortimer. Og da han næste sommer vendte hjem fandt han mod alt forventning at han savnede skolen. Ferien sluttede kort efter og Adam vendte tilbage til Hogwarts. I toget delte han kupé med en førsteårselev, Shaun, der viste sig at dele en del interesseret og blev Adams første nære ven. Snart begyndte Adam at få en kærlighed til botanikfaget og det var også derfor at han valgte at tilføje en række vandplanter til sit akvarium, så Mortimer havde noget at gemme sig i. Derudover holdt han relativt lav profil, talte med Shaun, læste nogle bøger og således gik tiden let. Desværre hændte det også at han blev mindet om hvorfor han gjorde alt hvad han kunne for ikke at blive bemærket, der var folk der bare ikke kunne lide hans slags og var villige til at gøre drastiske ting. Heldigvis var det sjældent et problem når bare han holdt lav profil, og som altid klarede Adam sig. Han fik Magiske Dyrs Pasning og Pleje og Talmagi, og med de nye fag havde han pludselig langt mere travlt. Derfor skete fra tid til anden at han glemte at fodre sin fisk og til sidst endte Mortimer med at dø. Nu havde Adam dog holdt så meget af sit akvarium at han besluttede sig for at prøve igen. Han fandt undervandsplanter med frugt og fremavlede i løbet af de følgende måneder det ideelt nærende bær. Nu skulle der bare fisk i akvariet og Adam fik udklækket en hel flok, men denne gang fodrede ham dem slet ikke. Det var ikke sadisme der drev ham, så meget som nødvendighed. Kun de fisk der kunne finde ud af at spise bærerne kunne overleve, for deres egne børns skyld. Snart var der kun 3 fisk tilbage, men i den næste generation spiste alle bærerne. Over de følgende år udvidede hans akvarium sig eksponentielt. Det fik en gyroskopisk effekt så det kunne håndtere at blive væltet, og Adam tilføjede fisk til at holde plantebestanden nede og – som en eftertanke – planter til at holde fiskebestanden nede. Der var fisk der rensede glasset, eremitkrebs i gamle fingerbøl der rensede sten på bunden. Naturligvis var der stadig brug for at Adam justerede ph-værdien eller fødekæden endda, men det begyndte så småt at blive selvforsynende. Femte år ankom og med det UGL’erne. Som de fleste andre blev Adam nødt til at studere sin røv i laser men som resultat lykkedes det ham at score lige præcis de UGL’er han ville have – med lige akkurat den karakter der var nødvendig for at fortsætte, alt andet var bare blær. Han kunne nok have gjort det bedre, men Adam havde intet decideret ønske om stå ud fra mængden. Han ville bare blive færdig på Hogwarts og åbne en plante- og dyrebutik på diagonalstræde, og så var det jo egentlig lidt ligegyldigt om han fik Fremragende eller bare Over Forventet i Botanik. Imens den unge ravenclaw rendte rundt på Hogwarts voksede hans fars café og Adam brugte sine ferier på at hjælpe med at bygge til og slæbe brædder. Hans lillesøster var blevet en køn men bestemt ung dame der ikke lod til at udvise nogen træk på magi, men det var måske meget godt. I løbet af de sidste år var Hogwarts nemlig blevet til et værre og værre sted at være. Gnister fløj hvor politiske poler mødtes og selv folk så dybt uinteresserede som Adam kunne mærke at der var en storm på vej. Derfor meldte han sig ind i Status Quo, ikke fordi han ville være politisk aktiv men i et håb om at holde konflikten tilbage længe nok til at han kunne nå at gå ud. Han skulle ikke have noget at gøre med deres åndssvage konflikt. I mellemtiden havde hans akvarium nået en næsten perfekt tilstand hvor han kun behøvede justere saltbalancen engang imellem, men der var nogle små snegle han havde kigget på.. Det var gået op for Adam at troldmandssamfundet ikke ville blive kønnere forløbig og hans drøm havde ændret sig til en akvariebutik i Muggler-London. Ærlig talt var Adam træt. Han følte sig som en gammel mand, og ville bare bo fredeligt, men så skete det.. Da han vendte hjem sommeren før syvende år fik han en nyhed der fyldte ham med gru: Hans søster havde udvist magiske træk. Hun ville sikkert blive optaget på skolen næste år. Hans søde, lille, uskyldige Annie skulle til at gå på skolen som eleverne kastede sig ud i blodig borgerkrig.. |
| [bg=181818] OUT OF CHARACTER |
C-BOX NAVN Conflux ALDER 21 KONTAKT PM eller MSN (som man PM’er om) HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Jeg har både læst og forstået reglerne. |
