|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 3:40:28 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron havde forladt opholdsstuen som om der var ild i noget og forsatte med hidsige skridt ned ad gangen mod sin sovesal. Billedligt talt kunne det måske også retfærdiggøres at sige der var ild i noget, hans eget temperament som det første, eller nærmere hans tålmodighed som var blevet sat en smule på prøve bare på de to dage der indtil nu var gået af det nye skoleår.
Han skubbede døren til sovesalen op og trampede direkte hen til sin seng, smed sine bøger fra sig ovenpå det quiltede tæppe holdt i gult og sort, der dækkede sengen og fulgte selv efter med en frustreret lyd. Han lå på ryggen nogle minutter og stirrede op i himmelsengens loft mens hans irritation hurtigt fordampede og usikkerheden sneg sig ind i stedet. Han rynkede brynene og vendte sig om på maven i stedet blot for at stirre ind i sengegærdet i stedet med armene krydset under hagen. Han var kommet tilbage til skolen med i højt humør, havde glædet sig, især efter sine to møder med Sarah over ferien, men allerede på toget havde han fået en klar fornemmelse af, at de ikke helt var på samme bølgelængde.
Han trak sin pude til sig i en hurtig bevægelse og begravede ansigtet i den med endnu et frustreret udbrud, uden helt at kunne abstrahere fra grunden til han havde forladt opholdsstuen så hurtigt som han havde. Han prøvede stædigt alligevel og satte sig halvt op, greb sin bog fra fodenden og slog den op foran sig for igen at prøve at få læst de kapitler han havde fået for til dagen efter.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 13:34:58 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah drejede hovedet lidt, da hun så en af sine klassekammerater forsvinde ned imod drengenes sovesale i en vældig fart. Hun havde ikke optaget at han trommede mere og mere indædt med sin blyant eller tilkastede Johnson blikke som om han havde lyst til at slå ham. I stedet havde hun været optaget af en sommerferiehistorie fra selvsamme og smilede stadig skævt, som hun rejste sig op med en ligegyldig søforklaring om at skulle låne en bog.
Hun så sit snit til at følge efter Aeron, løsnede tørklædet omkring sin hals og knappede et par knapper op i den gennemsigtige skjorte, før hun åbnede døren til de ældste drenges sal og kiggede ind med et underfundigt smil. Så snart hun havde sikret sig at der kun var de to, lukkede hun efter sig igen med en kriblen i mellemgulvet og samlede hænderne bag ryggen. ”Kommer du ikke lige herhen?” Hun lagde hovedet på skrå og havde tydeligvis overhovedet ikke fanget at han var andet end med på deres... Ordning.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 14:15:12 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron vidste ikke hvor mange gange han var endt med at læse de samme linier, men han vidste at det irriterede ham grænseløst at han ikke kunne koncentrere sig om at få læst bare en side og gerne flere. Han så ikke op ved lyden af skridt ude på gangen, de var der hele tiden, som en konstant baggrundsstøj man meget hurtigt vænnede sig til.
Han møvede sig til at ligge bedre og rynkede så alligevel brynene da han hørte den umiskendelige lyd af en dør der lukkede i. Han løftede hovedet og drejede det let for så at rynkede panden sammen med brynene da han fik øje på Sarah. Hendes smil og den tydelige invitation i hendes ord gjorde ham mere forvirret end han allerede var og han så ned i bogen igen med et halvhjertet tag om sin egen rygrad "Hvorfor? Jeg prøver at få læst det her." svarede han selvom han vidste han endnu mindre fik læst noget når hun var der. Mentalt havde han allerede været på vej ud af sengen og hen til hende, men han holdt sig selv fra at gøre alvor af det, en smule trodsig over tilsyneladende godt at kunne bruges når de var alene, men ikke når der var andre tilstede.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 15:04:53 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah forventede at Aeron ville gøre som hun bad om, fordi hun spurgte pænt og fordi han virkede som om han lige så godt kunne lide deres stjålne øjeblikke. Desuden så hun godt ud og vidste det. Alt i alt var argumenterne overvældende og hun så undrende og en anelse betuttet ud, da han afviste hende. En enkelt rynke formede sig på hendes pande, som hun kom med et noget forbløffet ”nå...” Hun trak lidt ned i sin skjorte og skød den tanke fra sig, at der var noget i vejen. Så ville han jo sige det.
Af samme grund fandt hun øjeblikket efter det skæve smil frem igen og krydsede gulvet med et enkelt blik bagud imod døren, for at sikre sig at der ikke lige var nogen på vej ind. Hun standsede ved hans seng og sank ned på knæ, så de var i øjenhøjde. ”Du kan læse færdig bagefter,” konkluderede hun drillende, som hun hævede sin ene hånd og strøg den igennem hans hår. ”Her er ikke nogen. Kys mig lige...”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 15:33:32 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron fik en mindre knude i maven over Sarahs ansigtsudtryk da han ikke rejste sig om kom hen til hende som hun tydeligvis havde regnet med. Han bed hårdt sammen og rettede blikket ned i bogen igen, mens usikkerheden igen krøb ind og fik ham til at flytte uroligt på sig. Han havde adskillige forklaringer på tungen, men ingen af dem ville videre derfra og jo mere han tænkte over det, jo mindre vidste han hvordan han lige skulle sige det.
Før han kom til en konklusion kunne han høre hende fortsætte tættere på og han skævede til hende ud af øjenkrogen uden reelt at dreje hovedet og se på hende før hun satte sig på knæ ved siden af sengen og det blev umuligt at ignorere hende. At han heller ikke havde lyst til at gøre det var en del af frustrationen lige nu og han mærkede sit blik flakke alt for tydeligt da han først havde øjenkontakt med hende.
Han sank diskret og lukkede øjnene et sekund over fornemmelsen af hendes fingre i sit hår, der fik en kuldegysning til at vandre hele vejen fra hans nakke og ned til de slumrende sommerfugle i hans mave, der rørte insisterende på sig. Hans blik flakkede igen, men fristelsen var alligevel lidt for stor og han lænede sig lidt til siden, for at presse læberne mod hendes et øjeblik. Det var stadig lige berusende, men hans blik var alvorligt da han trak hovedet tilbage igen "Og hvad så hvis der var nogen?" spurgte han lavmælt og tav et øjeblik før han fortsatte "Ville det gøre noget?"
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 15:51:11 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah smilede tilfreds imod Aerons læber, før hun besvarede kysset, der alt for hurtigt var overstået og efterlod hende med et ønske om mere. Inden hun havde krummet fingrene omkring hans nakke og trukket ham tilbage igen havde han dog åbnet munden og hans spørgsmål fik hende til at standse op.
Hun trak hånden til sig med nye rynker i panden og lænede sig bagud uden at slippe ham med blikket. ”Så ville jeg ikke gøre noget i hvert fald,” sagde hun direkte. ”Det kommer ikke andre ved hvad vi går og laver. Har du et problem med det?” Hendes mine var en smule forundret, men også lettere forsvarsberedt, fordi han virkede så... Afvisende.
Hun brød sig ikke om de undertoner, der lå i det han sagde, selvom hun ikke helt havde gennemskuet hvor han var på vej hen. De havde det sjovt sammen og han gjorde hende en smule svag i knæene, men hun havde det på alle måder glimrende med at ikke alle og enhver kendte til deres ændrede relation og han forblev hendes lille hemmelighed.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 16:14:52 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron slap et lille, tilfreds suk ind mod Sarahs læber uden selv at lægge mærke til det og antydningen af et smil lurede i hans mundvige da han trak hovedet lidt væk igen. Det forsvandt dog sammen med de spørgende ord. Hans blik fulgte ærgreligt hendes hånd der forlod hans nakke og han havde mere end lyst til bare at læne sig frem og drukne spørgsmålet i endnu et kys. Han gjorde det dog ikke velvidende at han så bare ville blive ved at gå og tænke på det.
Hans blik flakkede igen over svaret han fik og han rynkede brynene let igen "Okay.." startede han uden at kunne se bare et mindstemål af ligeglad ud. Han rystede langsomt på hovedet da hun fortsatte "Nej, og ja.." han tav igen og så indgående på hende et øjeblik før han fik sparket sig selv i gang igen "Det kommer ikke andre ved, nej, men jeg har ikke lyst til at gå og gemme mig i krogene." han møflede sig om på siden at ligge og løftede sig op på den ene albue, mens hans anden hånd pillede beklemt ved en fold i sengetæppet "Jeg kan skide godt lide dig, Sarah, men hvorfor er det kun i orden når der ikke er andre der kan se det?" han havde virkelig lyst til at række den frie hånd ud og stryge fingrene gennem hendes hår, men gjorde det ikke, usikker på reaktionen denne gang.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 17:50:24 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah var ukarakteristisk alvorlig og tavs. Hun overvejede flere gange imens han talte at rejse sig op og gå sin vej, fordi han tydeligvis ikke var i det rigtige humør, men blev alligevel siddende imens rynkerne i hendes pande blev mere og mere prominente.
Til sidst rejste hun sig op, trak på skuldrene og krydsede armene over hinanden. ”Fordi...” Hun stod i et langt øjeblik og stirrede lidt ud i luften, før hun sukkede. ”Skal der være en grund? Jeg vil bare gerne have, at det bliver imellem os. Så er der heller ikke nogen, der kan beskylde mig for favorisering, hvis du kan finde ud af at spille quidditch og så slipper vi for at skulle høre på alt muligt, hvis...” Hun skar ansigt og slog lidt ud med armene.
”Desuden er vi jo ikke... Kærester... Vel? Vi har det bare sjovt, altså ud over at det her ikke er særlig sjovt overhovedet.” I et øjeblik så hun nærmest anklagende på ham, men så gav hun sig blot til at knappe sin skjorte op igen og tyggede usikkert på sin egen underlæbe i mangel af bedre at tage sig til.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 19:59:37 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron satte sig automatisk op og svingede benene ud over sengekanten da Sarah rejste sig. Hun stod stadig højest og han måtte lægge nakken tilbage for at se på hendes ansigt. Han lukkede fingrene om sengekanten mens han så afventende på hende, stadig med en nervøs knude i maven og en klar fornemmelse af, at de absolut ikke så ens på tingene.
Han smilede skævt uden at det helt nåede han øjne og rystede let på hovedet "Hvornår er du begyndt at tage dig af hvad andre mener?" han slog ud med den ene hånd og fortsatte svagt opgivende "Men hvis det er et stort problem, så lader jeg være at prøve. Det vælter ikke hele verden." han tog en dyb indånding igen og så undersøgende på hende.
Sim hun fortsatte voksede knuden i hans mave lidt og han havde det lidt som om hun lige havde hældt et glas isvand ned ad ryggen på ham. Alligevel rystede han på hovedet og slog samtidigt blikket ned "Nej.. det er vi vel ikke." han stirrede ned i gulvet ved hendes fødder i flere sekunder før han løftede hovedet med et hurtigt ryk og så hende i øjnene igen "Jeg troede bare.." han skar en grimasse og bed sig selv af for så at skifte indfaldsvinkel "Skal jeg være ærlig, så synes jeg bare det sjove går lidt af det, når den pige jeg egentligt er vild med, godt vil kysse på mig når ingen ser det, men så er jeg luft når der er en anden at sende øjne efter." han så en smule modløst på hende, men tvang sig selv til at fortsætte "Det tror jeg ikke jeg kan. Så vil jeg hellere.." han gik i stå igen og så ned, uden at have lyst til at gøre sætningen færdig og tænkte som en gal over en løsning der ville virke.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 20:18:50 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah gnavede på sin egen underlæbe og endte med at stå fuldstændig forvirret og se ned på Aeron. Han sagde en ting, men det var tydeligt at han ikke mente det. Så fulgte en hel ordstrøm, som hun ikke forstod fuldstændig, men alligevel var nok ud af til at hun rynkede panden dybt igen. Hun kørte en hånd igennem de mørke krøller med et suk og rettede blikket imod loftet igen for en kort bemærkning, før hun tog en beslutning – om ikke at udvandre og begynde forfra på et andet tidspunkt – og satte sig ned ved siden af ham.
Med en beslutning om at ville være direkte og en klart, nervøs følelse i hele kroppen, lænede hun sig hen over sine egne lange ben og drejede hovedet for at se på ham med komplet alvor. ”Så hvad vil du have?” Hun hævede begge øjenbryn, så afventende på ham og overvejede om han overhovedet ville kunne besvare det spørgsmål reelt, uden at forfalde til nemme løsninger.
Det var allerede alt for alvorligt, hele det her, og hun var utilfreds med udviklingen af noget, der ellers havde været yderst ukompliceret. At han ikke var tilfreds med at være en utrolig fin lille hemmelighed kom ærlig talt lidt bag på hende, fordi hun var så tilfreds med at kunne kysse på ham i fred, uden at behøve at ændre på sin egen adfærd.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 20:39:33 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aerons skuldre sank en smule fra deres anspændte position da Sarah satte sig ned ved siden af ham i stedet for at gå som han egentligt havde frygtet. Han drejede hovedet og mødte hendes blik. Så flakkede hans eget igen ved hendes spørgsmål og han skar en lille grimasse mens han så ned på sin hånd der stadig var lukket om sengekanten mellem dem "Dig.." lagde han ærligt ud og tvang så soig selv til at se op igen med en dybindånding "Uden at jeg skal gå og holde det hemmeligt for alle andre, eller dele dig med tre andre." han skiftede fokus mellem hendes grå øjne et par gange "Før eller siden er der nogen der opdager det alligevel, og hvad så?" skød han ind og skød trangen til at læne sig frem og kysse hende væk igen.
"Jeg vil ikke bare have det sjovt, eller, det vil jeg også.." han smilede skævt og rømmede sig hurtigt før han fortsatte "..men jeg vil have alt det andet også." han tav ige net øjeblik og så anspændt på hende "Jeg er ikke interesseret i ti andre piger, men i en pige." han så ned igen og slap på samme tid et lille fnys "Jeg havde lyst til at vippe Johnson af stolen lige før." han nikkede mod døren og dermed opholdsstuen før han igen så på hende med et lille, tøvende smil på læberne.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 4, 2012 21:28:03 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah havde forventet det enlige ord og var tæt på at protestere over det alt, alt for oversimplificerede i det svar, da Aeron netop gav sig til at uddybe. Hendes bryn krøb længere ned og hun betragtede ham tavst og overvejende, uden i øvrigt at svare på hans tilsyneladende retoriske spørgsmål. I stedet gav hun sig til at bearbejde at det han sagde med en ubehagelig, insisterende flagren i mellemgulvet, der ikke aftog ved hans indrømmelse, selvom hun trak lidt på smilebåndet.
Hun rettede sig lidt op og strøg håret om bag sine ører, imens hun klarede halsen. ”Så det du siger er, at du gerne vil være... Sammen. Officielt. Og at det på en eller anden måde udelukker at snakke med Johnson.” Hendes pande var stadig rynket i alvor og hun havde tydeligvis mere at sige. ”Men hvad med hvad jeg vil? Altså du er vældig sød og du kysser enormt godt og jeg er måske også sådan en lille smule vild med dig, men hvis det at være sammen med dig betyder, at jeg ikke kan være mig selv, så ved jeg ikke om jeg kan...” Hun var ærlig og det burde naturligvis føles godt på en eller anden måde. I stedet efterlod det hende dog med en ubehagelig knugen, hvor der før havde været sommerfugle, og hun så en smule anspændt ud, som hun gav sig til at rette formålsløst på sin skjorte igen.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 4, 2012 22:14:46 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron holdt blikket på Sarahs ansigt og nikkede bekræftende, for så at smile svagt og ryste på hovedet i stedet "Nej, bare at.. at jeg ikke har lyst til at føle jeg bare er tidsfordriv i pausen." smilet blegnede lidt før han stilfærdigt tilføjede "Enten eller.."
Han tav igen og lod hende tale uden at afbryde, mens hans blik diskret gled over hendes ansigt. Hendes ord fik ham dog et øjeblik til at smile spontant og sommerfuglene gjorde opmærksomme på sig selv igen for en kort bemærkning. Det var dog stadig knuden der var dominerende og han endte med at se på hende med en rynke i panden og et undersøgende blik "Og hvad er "mig selv" helt nøjagtigt? Skær det ud i pap for mig." det trak let i hans mundvige igen.
"Jeg vil ikke have du laver om på dig selv." fortsatte han efter nogle tavse øjeblikke og mærkede sit blik flakke igen "Jeg er faldet for hele pakken der er Sarah, men.." han skar en lille grimasse "..men jeg er skide egoistisk og vil være den eneste der kysser på dig. Hvis vi skal gå videre end det her." han lavede en sigende bevægelse med den ene hånd mellem dem og tav så afventende.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 5, 2012 19:52:35 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah betragtede sine egne hænder lidt og rynkede panden. Hun tumlede ret meget med hvorvidt det var værd at have deres nuværende samtale, frem for at meddele ham at det var alt for alvorligt til hende, men lyttede alligevel på det han sagde, blot for at sidde tavs i flere øjeblikke efter og se ud i luften i stedet for på ham. Da hun endelig tog en dyb indånding, var det kun for at sukke. Hun kørte en hånd igennem håret igen og rømmede sig lavmælt. ”Jeg har ikke kysset med nogen andre siden Wilderness, men jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle kunne det, hvis der ikke er noget i det – eller hvorfor du ikke skulle kunne det. Jeg ejer dig ikke, bare fordi vi har været ude sammen to gange og jeg er ikke interesseret i at sætte grænser op for dig.” Hun holdt en finger op, som for at indikere at han ikke skulle begynde at fable videre, imens hun holdt en kort pause, kun for at fortsætte hvor hun slap.
Hendes mine var dybt alvorlig, men hun kunne alligevel ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet. ”Hvis det er fordi du vil være kærester med mig, så må du sige det i stedet for at blive pigefornærmet over at jeg snakker med Johnson og ikke med dig. Jeg er da hamrende ligeglad med drengen. Han hjælper mig med mine lektier i forsvar og jeg griner af hans vittigheder, men det er ikke ham, der giver mig sommerfugle i maven og som jeg går og håber vil invitere mig med på den første Hogsmeade-weekend. Helt ærligt, så synes jeg du skulle tage at sige hvad det er du forventer af mig og hvorfor, i stedet for at regne med at jeg kan regne det ud.” Hun tog endnu en hørlig indånding og betragtede Aeron med begge øjenbryn hævet. Nu var det nemlig hans tur.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 6, 2012 0:14:49 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron holdt blikket nervøst afventende på Sarah indtil hun tog ordet igen og allerede med sine første ord, fik ham til at slå blikket ned med et flovt udtryk, mens et lavmælt "Oh.." gled over hans læber. Han rynkede panden igen, men afbrød hende ikke, selvom han ikke helt var enig i alt hvad hun sagde. Så snart hun tav løftede han hovedet med med en dyb indånding som tilløb til at sige mere, men gik i stå med let adskilte læber og så flakkende på hendes løftede finger, før han tav igen.
Han sænkede ikke blikket igen, selvom det var tæt på adskillige gange mens hun fik den kriblende fornemmelse i hans mellemgulv til at vokse betydeligt mens hun talte. Da hun tav for anden gang og med sine hævede bryn gjorde det klart at han måtte tale, tog han en dyb indånding igen og smilede skævt "Det kunne jeg også.. hvis jeg ville." lagde han ud og startede fra en ende af "Men jeg har ikke lyst til at kysse på andre, det er bare.." han gik i stå og rynkede brynene lidt mere, mens han ledte efter de rigtige ord "Det er ikke nogen grænse for mig. Ikke en jeg ikke selv ønsker så i hvert fald. Jeg ville føle jeg overhovedet ikke mente det seriøst, hvis jeg gjorde det den ene dag og så flirtede med en anden den næste dag." han smilede skævt og prøvende "Kald mig gammeldags, men sådan fungerer jeg ikke."
Han rømmede sig og kløede sig nervøst på låret mens han ledte efter flere ord der effektivt dækkede det han prøvedet at sige og nikkede let til en start "Ja, jeg vil være kærester med dig, Killing.." svarede han så ærligt og uden at tænke synderligt over at bruge det kælenavn hun egentligt ikke var så tilfreds med "..jeg troede bare det lå ret implicit i alt det her, men det er så min fejl." fortsatte han uden skyggen af anklage i hendes retning. At de tænkte virkelig forskelligt på emnet var dog efterhånden slået fast med syvtommersøm "Jeg forventer ikke noget af dig, men jeg havde håbet at du ville med til Hogsmeade, bare for at nævne én ting.." han gjorde en kort pause og smilede svagt "Og håbet at du havde tænkt i de samme baner efter ferien." han betragtede hende tavs i flere sekunder for så alligevel at opsummere det hele ganske kort "Hvis vi var kærester.." han gjorde et lille stop igen, alene fordi ordet føltes underligt opstyltet i hans hovede "..så ville jeg forvente at det også indebar ikke at kysse på andre, eller flirte åbenlyst med andre. At det var okay rent faktisk at vise dig at jeg er vild med dig, også selvom der er andre i rummet." han så indtrængende på hende og tilføjede så lavmælt "Jeg er ikke ude på at binde dig eller sidde lårene af dig.. jeg vil bare gerne vide hvor jeg selv står i forhold til dig i alt det her. Vi er tydeligvis ikke bare venner, men heller ikke rigtigt noget andet."
|
|