|
Post by Sarah Bones on Sept 6, 2012 20:56:38 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah sloges stadig med et instinkt, der påbød hende at slå hele emnet hen, kysse ham, gå sin vej, grine eller foreslå at de nøjedes med at være venner, men et eller andet holdt hende nogenlunde på sporet igennem hele hendes egen og hele Aerons lange tale. Hun skiftevis smilede, flyttede uroligt på sig og stirrede ud i luften, uden rigtig at kunne finde ud af hvad hun selv ville, på trods af at hun forlangte at han kunne. Da han bevægede sig ud i hypotesen om et... forhold... spidsede hun dog ører. En enkelt rynke formede sig på hendes pande, men hun lyttede koncentreret efter og endte med et tænksomt udtryk, der hang ved i endnu et par sekunder.
Hun tog en dyb indånding og så alvorligt på ham. ”Hvad hvis jeg så gerne vil være din... kæreste... Men ikke kan leve op til de krav? Jeg kan godt lade være med at kysse på andre drenge, sådan. Men piger – til fester? Og jeg kan ikke lade være med at flirte, men jeg kan prøve at tone det ned, især når du er i nærheden. Desuden... Det er dig jeg gerne vil... Altså jeg har ikke lyst til andre, men det er bare noget, der griber mig. Jeg tænker ikke rigtig over det, men dig...” Hun smilede tøset og rømmede sig lidt, imens hun så ned. ”Det er bare noget andet. Du gør mig helt underlig og usammenhængende og nervøs og... Jeg gider ikke snakke en masse alvorligt, fordi jeg synes det er spild af tid, når vi slet ikke er særlig langt og der er rigeligt alvor i tilværelsen i forvejen. Jeg ville bare gerne kysse dig og jeg troede vi var enige om at holde det hemmeligt lidt tid. Hvis du vil ud og skrige ud af døren at jeg lod dig komme til anden base i Atlanterhavet, så gør det. Jeg er her stadig bagefter.” Hun tog en dyb indånding og havde talt sig varm. Med røde kinder og antydningen af et smil så hun afventende på ham, uden at flytte på sig.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 6, 2012 21:52:49 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron rynkede brynene lidt ved Sarahs indledende spørgsmål, uden egentligt at synes han havde stillet nogen krav der var dybt urimelige. Han forblev dog tavs, sikker på hun ikke var færdig og bød først selv ind da hun rømmede sig "Så tager jeg chancen alligevel." han smilede skævt og slappede betydeligt af uden selv at lægge mærke til det alene ved den forsikring hun lige havde givet ham "Jeg vil ikke lave om på dig.." gentog han og var stadig ikke holdt op med at smile "Men jeg vil godt have en fordel.. eller to.." hans tanker cirklede momentært om hendes specielle gener og den arv hun havde derfra og han rynkede brynene mens han overvejede hvorvidt de simpelthen gjorde at hun vitterligt ikke kunne styre det han tog som en selvfølge.
Han skød tanken fra sig igen og så hende i øjnene mens hun fortsatte, med et smil der langsomt, men sikkert, krøb længere og længere op indtil hans fortænder var til frit skue. Han rystede på hovedet da hun tav og så på hende med et glimt i de brune øjne "Vi ér enige og nej, det er ikke nødvendigt." med fornyet mod drejede han sig lidt, rakte op og fangede en krølle rundt pegefingeren "Jeg ville bare vide at jeg havde muligheden for det." han så overvejende på hende et sekund endnu, for så resolut at tage fat om livet på hende, lade sig dumpe helt ned på sengen og tage hende med sig "Hvis du er her, så gider jeg virkelig ikke være derude, vel?" spurgte han retorisk og lod fingrene glide ind mellem hendes mørke krøller, mens han, stadigt smilende og ganske tilfreds, pressede læberne mod hendes. Denne gang uden hverken tøven eller forbehold.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 6, 2012 22:24:12 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarahs smil voksede langsomt men sikkert frem, som Aeron selv fremviste sine hvide fortænder og fangede en hårtot mellem fingrene. Hun var netop ved at nikke langsomt som eneste svar på hans konstatering, da han greb fat om hende og vippede hende bagover på sengen med en munter lyd fra hende til følge. Der var ingen fortrydelse at spore i hendes blik, som hun så op på ham med ryggen imod hans sengetæppe og spillende, grå øjne. Tværtimod var hun langt mere tilfreds med den udvikling tingene lige havde taget, end hun var med alvorlige samtaler om diffuse emner og underlige bebrejdelser, som hun ikke helt forstod.
Hun kneb øjnene lidt sammen, imens hans fingre gled ind i hendes hår, og lukkede dem derpå helt i det øjeblik han lænede sig frem. Der var noget stadig yderst spændende ved at snige sig rundt, hvad end han brød sig om det eller ej, og bestemt også ved at ligge midt på en af drengenes sovesale, hvor der hvert øjeblik kunne komme en fredsforstyrrer ind. Det tiltalte hende temmelig meget og lagde kraft bag hendes villige besvarelse af hans kys, som hun selv lod den ene hånd stryge igennem hans korte hår. Hun var stakåndet, da først de brød væk fra hinanden, men også rødkindet og med et smørret smil, der blottede hendes overbid og gav hende et udtryk, som var både en lille smule barnligt og temmelig voksent. ”Nævnte jeg at du er pisse lækker og slet ikke så kedelig og betænksom som jeg troede?”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 7, 2012 9:07:00 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron mente stadig ikke det var så kompliceret som det åbenbart så ud fra Sarahs synspunkt, men det var ikke så vigtigt at køre i længere, da hun først direkte havde slået fast, at han rent faktisk havde fordele. I bund og grund var det, det eneste han havde brug for at vide og det var uden tøven han lagde den ene arm om livet på hende, og vippede hende ned at ligge på sengen.
Den insisterende fornemmelse af flaksende vinger i mellemgulvet havde meldt sig igen uden at blive lagt mærke til. Den havde være mere eller mindre konstant de sidste uger og han var hverken træt af den eller havde fået nok af Sarahs bløde læber, som han igen krævede mens han selv lænede sig ind over hende. Han krummede fingrene i hendes hår med en tilfreds brummen og brød først væk da det var absolut tvingende nødvendigt.
Han følte sig varm i hele kroppen da han trak hovedet lidt væk, hivende efter vejret og med et bredt smil på ansigtet der kun blev større over synet af Sarahs røde kinder. At hans egne ører uden tvivl var nogenlunde samme nuance tænkte han ikke over før han impulsivt slap en mindre latter over hendes konstatering "Kedelig og betænksom? Hvor kom de fra?" han rynkede brynene lidt uden at holde op med at smile og gav sig i stedet til at lege med en af hendes krøller igen "Ikke at betænksom er det værste jeg kunne forestille mig, men.." han lod blikket glide inspicerende ned over hendes ansigt og fulgte alle linierne, dvælede lidt længere ved hendes læber og vendte så tilbage til hendes grå øjne.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 7, 2012 16:51:27 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarahs fingre strøg kærtegnende igennem Aerons mørke hår, imens hun så op på hans ansigt med et drillende glimt i øjnene. En munter lyd forlod hende over hans lettere pudsige udtryk og den latter, der fulgte, og hun hævede begge øjenbryn en smule sigende. ”Ja, det kunne du lide at vide,” svarede hun hemmelighedsfuldt, uden at smilet forlod hendes læber.
Hun trak lidt på det, hævede sig op for at plante et enkelt blidt kys på hans læber og klarede så halsen lidt, som hun overgav sig. ”Vi kom måske til at snakke om dig og Tim før Bakers fest.” Hendes fingre gled ud af hans hår og hun trak ham i stedet let i hans ene øreflip med et skævt træk i mundvigene. ”Du blev dømt blid og betænksom... Er du det?” Hun trykkede læberne sammen med et muntert glimt i øjnene og en rødlig ansigtsfarve, som hun ikke helt kunne løbe fra. Det var dog klart den lette forlegenhed værd at levere bemærkningen, eftersom hun selv fandt den ret morsom. I mellemtiden havde hun faktisk glemt hvordan hun brød sammen af grin overfor Aeron til selvsamme fest – netop på grund af samtalen med Aisling.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 7, 2012 19:14:25 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Endnu en kuldegysning gled ned over Aerons ryg simultant med Sarahs fingre der gled gennem hans hår "Mhmm.." brummede han og så afventende ned på hendes, stadig med latteren spillende i sit blik og med fingerspidser der strøg blidt over de små hår i hendes nakke.
Han bøjede helt automatisk hovedet lidt mod hende da hun løftede sig og rynkede panden en smule overrasket, da hendes læber forlod hans og blev erstattet af en indrømmelse "Om mig og Tim?" gentog han, ikke helt sikker på hvad han skulle mene om lige det, men uden at lægge noget særligt i det. Han skar en lille grimasse da hun trak ham i øret og flyttede hånden fra hendes nakke ned til hendes side som han stak fingrene let imod.
Så slap han et muntert fnys og trak på skuldrene "Det kan vi godt sige, bare lad være at spørge Tim, Henry eller de gamle om de er enige. Det kunne ske at ødelægge illusionen." han lagde hånden fladt mod hendes side udenpå den tynde skjorte og nød for sig selv fornemmelsen af hendes varme hud gennem den "Vil jeg vide hvad Tim blev dømt?" han hævede brynene spørgende og smilede lettere flabet ned til hende.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 7, 2012 19:57:45 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah bed lidt ned i sin egen underlæbe og nikkede som svar på hans spørgsmål, uden at uddybe. Hun fnes, som han stak hende i siden, og gav sig en anelse, uden at se ud som om hun fortrød det mindste. Tværtimod smilede hun temmelig skævt og så uudgrundeligt op på ham. ”Lækker,” svarede hun simpelt. ”Aisling er vist ret vild med ham. Jeg kan bedre lide hans lillebror.” Den lille hvide løgn virkede tilgivelig i situationen, fordi det trods alt passede nu, selvom det ikke havde gjort det på omtalte tidspunkt. Hun havde en ret stærk fornemmelse af at Aeron ikke ville sætte pris på at vide at hun havde savlet over Tim for kun to måneder siden.
Atter engang hævede hun sin hånd, denne gang for at lukke fingrene blidt omkring hans nakke og hive ham tilbage ned til sig selv. Hun fangede hans læber insisterende og forsøgte at formidle præcis hvor meget hun hellere ville ligge der med ham end med en anden. I processen glemte hun en lille smule at der kunne komme nogen ind hvert øjeblik det skulle være og at hendes særprægede evner til tider kunne rive sig løs, når der var noget hun særligt gerne ville have. Således kom hun til at præge ham mere end rent fysisk og glemte sig selv en anelse. Hendes fingre gled op over hans ryg, før hun tog en enkelt hastig indånding, fugtede sine læber og trykkede dem imod hans igen.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 7, 2012 22:35:21 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aerons hånd strøg lidt op over Sarahs side mens han ventede på et svar og tog så turen tilbage igen, før den stoppede på hendes hofte og blev liggende der. Han rynkede brynene lidt over det ene ord, mens holdt ikke op med at smile. Han vidste udemærket hvordan hvilken effekt storebroderen havde på det meste af kvindekønnet. Det generede ham normalt ikke, men alligevel smilede han en smule for tilfreds som Sarah fortsatte "Han klager ikke.." begyndte han og nåede så ikke længere, før hendes fingre strammede sig omkring hans nakke.
Han smilede smørret mens han krummede fingrene fastere sammen om hendes hofte og bøjede hovedet for at øge presset mod hendes læber så hendes nakke igen endte mod sengetæppet. Han overvejede kort at trække forhænget omkring sengen for og satte den frie hånd i madrassen for at gøre det. Han var dog ikke helt villig til at trække sig væk fra hende for at gøre det og havde svært ved at holde fast i tanken og selvom han prøvede, gled den fra ham.
I stedet lænede han sig lidt mere ind over hende og hev som hende luft ned i lungerne, nåede at se begærligt på hende og fulgte så hendes initiativ uden nogen protester. En lavmælt, tilfreds lyd undslap ham og hans hånd på hendes hofte gled igen lidt opefter. Den skubbede skjorten med sig og hans fingerspidser endte med følelsen af varm hud før de stoppede igen selvom han ikke stoppede ellers, komplet opslugt af øjeblikket og kun med øje for hende.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 7, 2012 22:51:16 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah tænkte virkelig ikke over at noget var anderledes. Hun var opslugt af Aerons kys og hendes egen villige gengældelse, af hans hånd, der bevægede sig op over hendes hofte og af hele den varme krop, der lå over hende.
Hendes fingre sneg sig ind under kanten på hans t-shirt og hun gav sig umærkeligt, imens hun åndede tungt imod hans læber. Lige pludselig blev det for meget. Hun lagde ikke mærke til at de havde nærmet sig grænsen, før den var overskredet og hun trak begge hænder til sig, kun for at lægge dem fladt imod hans brystkasse med en protesterende lyd. ”Stop,” kommanderede hun med et panisk anstrøg, imens det, der føltes som en elastik, blev hevet direkte tilbage hvor det burde være.
Det var kun med magt hun tvang sig selv til ikke at skubbe ham brat til siden og selv rejse sig op. I stedet trak hun vejret hastigt med store øjne og stirrede op på ham. Et enkelt beklemt ”undskyld,” røg over hendes læber og hun tog begge hænder op foran sit eget ansigt, imens hendes brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 8, 2012 1:13:33 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aerons hånd gled helt ind under Sarahs skjorte næsten simultant med hendes fingre der ramte hans ryg under t-shirten. Han slap endnu en ret utvetydig lyd mod hendes læber og øgede presset, mens han var komplet fokuseret på hende, og kun hende, og hans egen puls der var steget betydeligt.
Han strammede grebet om hende et sekund eller to da hun trak sig væk, så meget det nu kunne lade sig gøre og brummede utilfredst da hun samtidigt satte hænderne mod hans brystkasse. Der gik et øjeblik endnu før hendes ene ord trængte igennem og på samme tid føltes det som om en usynlig snor blev klippet over. Han spærrede øjnene lidt op, trak begge hænder til sig og satte sig op i en brat bevægelse med et både skamfuldt og forvirret blik, der dog ikke forlod hende.
Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen uden at vide hvad. Hun blev igen den første til at sige noget og fik i samme ombæring givet Aeron selv et mentalt skub og han rystede hektisk på hovedet mens brikkerne faldt på plads "Sarah, nej.. undskyld." han skar en lille grimasse, der alligevel kom tæt på et smil og lænede sig lidt til siden igen uden at lægge sig helt ned "Jeg skulle ikke.." han bed sig selv af og så uudgrundeligt på hende for så at række op og blidt, men bestemt fjerne hendes ene hånd så han kunne se på hende "Du bliver en udfordring, gør du ikke?" han smilede varmt og så afventende ned på hende mens han rømmede sig lidt og slap hendes hånd igen.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 8, 2012 10:48:09 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarahs hjerte bankede af sted, da først hun havde skubbet Aeron væk og han satte sig op. Hun gjorde ikke selv det samme, men blev liggende på ryggen og gemte sit ansigt i hænderne, tydeligt flov. Hendes eget navn og hans undskyldning, der samtidig indikerede at det måske ikke kun var hendes fejl fik hende ikke til at flytte hænderne, men hun lod ham alligevel tage fat i sit håndled og så brødbetynget op på ham med flere rynker i panden.
Det smil hun fandt på hans læber fik det uværgerligt til at trække i hendes egne mundvige og hun rømmede sig lidt, imens hun forsøgte at bide det i sig. ”Måske lidt,” indrømmede hun. ”Men mine forældre siger, at man bliver immun med tiden. Desuden vil jeg gerne... Alt det der... På et tidspunkt. Bare ikke her eller nu.” Hun smilede skævt og rakte frem efter hans hånd, for så at spænde i mavemusklerne og komme op og sidde.
Efter at have plantet et enkelt, blidt kys på hans læber rejste hun sig fra sengen og trak lidt i ham, for at få ham med. ”Vil du med ud og gøre krav på mig i offentligheden, eller skal du sidde her og kukkelure resten af aftenen?” Hun så drillende på ham med et afventende blik og tog en enkelt dyb indånding.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Sept 8, 2012 14:55:11 GMT 1
Come pick me up, take me outwith a smile on your faceso I could make up my mindTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron tog adskillige dybe indåndinger i forsøget på at få sin puls ned igen efte at have sat sig op på kanten af sin seng. Selvom han havde en klar fornemmelse af, at hendes specielle evner spillede en ret stor del af hvorfor han selv havde ladet sig rive så meget med som han havde, kom undskyldningen fra ham selv ærligt.
Han kunne dog ikke lade være at smile alligevel, stadig med smagen af hende på læberne og følelsen af hendes varme hud på sin hånd. Han slap en lille munter lyd da hun svarede ham efter at han havde sørget for at kunne se hendes ansigt igen "Jeg har ikke noget imod en udfordring." fortsatte han og skar en lille grimasse, mens sommerfuglene i hans mave igen rørte på sig over det halve løfte der lå i hendes ord. Så nikkede han, smilede varmt og satte sig op igen mens han rakte hende hånden "Jeg har ikke andet end tid." svarede han mens han spændte i armen et øjeblik og hjalp hende op at sidde.
Han smilede svagt da hun plantede et alt for flygtigt kys på hans læber og sukkede så påtaget opgivende, rejste sig og vippede hovedet lidt fra side til side som om han meget nøje overvejede svaret på hendes spørgsmål "Jeg hávde nogen lektier jeg prøvede på at få lavet, før nogen kom og distraherede mig." han sendte hende et flabet smil og lænede sig til siden for at snuppe bogen med den ene frie hånd "Måske jeg skulle give det et forsøg mere." han lænede sig frem og tilsneg sig et hurtigt kys mere "Du er velkommen til at gøre mig selskab dog." han trak sig lidt væk igen, uden at slippe hendes hånd og tog et opfordrende skridt mod døren.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Sept 9, 2012 15:09:51 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah smilede skævt, som hun hev Aeron med sig op fra sengen, uden at tage sig af hans opgivende suk. I stedet stillede hun ham blot et enkelt, drillende spørgsmål, fnøs muntert over hans svar og tog uden protester imod det kys han plantede på hendes læber.
Ikke alting behøvede at være dødsensalvorligt og selvom de vist stadig ikke var helt enige om alting, så kunne hun ikke se problemet i at holde op med at lade som om de kun var klassekammerater, hvis det generede ham så meget.
Af samme grund trak hun ikke sin hånd til sig, men gav hans et lille klem. ”Hvis du får lavet nogen lektier overhovedet, når jeg gør dig selskab,” bemærkede hun drillende, imens hun fulgte med ham ud af sovesalen, uden at kunne tvære det smørrede smil af sine læber.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|