Grimme, grimme statuer

[Brand Andrew Lowry]

Brand Andrew Lowry stod på gangen og så skeptisk ud. Grunden til hans skepsis var en usandsynlig grim statue af en eller anden Quidditch-vinder for 60 år siden. På en lille plade foran statuen stod, med grimme bogstaver, det grimme navn: ”Herbert Mongshore, Anfører for Gryffindor, Vinder af pokalen 2034”. Brand satte sig funderende på en belejligt placeret bænk, tværs overfor den (altså, virkeligt) grimme statue. Hans taske var fyldt med bøger for alle de mange, mange timer han følte han havde været til. Grunden til at sætte sig overfor den grimme statue, stod egentlig ikke klart for Brand, som mest af alt bare have brug for en pause. Han var glad for at være tilbage på Hogwarts, men alligevel var den første dag næsten overvældende. Han kunne ikke se sig fri for en lille nagende bagtanke ved alting. Alle de her mugglerfødte der blev trådt på, Maverick, ministeriet, alting.

Han sukkede dybt, et atypisk træk for ham, og greb et stykke papir og en fjerpen fra sin taske, for at forsøge at skrive nogle idéer ned, til når han og Aeron skulle til at skrive noget musik. ”Retfærdighed,” mumlede han for sig selv. ”Hvad rimer på retfærdighed?” Han konkluderede at ”Maverick er helt vidt led”, på trods af dets gennemslagskraft, ikke rigtigt var en god idé. Ved et uheld tabte han en pergamentrulle på gulvet, og den rullede fra ham, hen til en rødhåret pige. ”Hey,” sagde Brand. ”Kan du ikke lige række mig den pergamentrulle der?” Lidet anede han at pigen var...

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Gab, gab, gab... Endnu et skoleår var startet og selvom det i Jessies tilfælde betød markant færre timer, så var hun blevet sat på den strikte mission rent faktisk at lave de bunker af lektier, der allerede tårnede sig op, hvis hun ville have noget håb om at få julegaver i den tid hun boede hjemme. Det havde naturligvis haft sin egen indvirkning på hendes ellers pletfrie humør, men nu, efter en lang, velfortjent frokost, var hun atter engang ikke til at skyde igennem.

Hun kom vadende igennem gangen på vej imod trapperne, da hun blev anråbt af en sær gut i Hufflepuffs farver. At det var selvsamme kollegies quidditchhold var hun såmænd ikke i tvivl om – den satan havde snuppet lynet fra Meghan som om det var slik fra et barn – men hvad havde han lige sagt? Hun sænkede blikket til den rulle papir hun havde været centimeter fra at træde ovenpå og bøjede sit adræt ned, før hun kastede det til ham med et underhåndskast. ”Lowry,” hilste hun med let sammenknebne øjne og et skævt smil. ”... Er du på holdet i år?”

Tag: Ildebrand ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Brand Andrew Lowry]

… Jessie. Brand smilede et labanagtigt smil. Jessie var fra gryffindor, quidditchspiller og faktisk ret sej, hvis Brand skulle være helt ærlig. Det forhindrede ham naturligvis ikke i at være flabet. ”Harj Blythe. Hvorfor? Håber I at få nogle flere sejre i år?” spurgte han, halvt provokerende. Han og Jessies møder indtil nu kunne kort summes op. 1, Quidditchkampe, og 2, sneboldkampe. Kamp var et buzzword i denne sammenhæng, med andre ord. ”Men ja,” indrømmede han, og tog imod pergamentrullen. ”Det er jeg nemlig!” Han smilede stort.

Han lænede sig afslappet tilbage. ”Regner du med at I stiller nogen reel modstand op i år?” fortsatte han sit drilleri, og var vist ikke helt klar over hvornår nok var nok. Brand var bundarrogant omkrings hans hidtidige evner som søger, og han var ikke ked af at snakke om dem. Han var også dygtig. Spørgsmålet var om han var så dygtig.

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jess himlede med øjnene uden at smilet forlod hendes læber. Hun krydsede stak hænderne i lommerne og så udfordrende på ham, imens han fortsatte i samme rille, som hun grundlæggende havde svært ved at tage særlig alvorligt. ”Pas du bare på at dit hoved ikke eksploderer,” svarede hun ham roligt – store ord fra et af skolens største egoer.

Bag den rolige facade gemte der sig dog en glød, som hun lindede en anelse for, da hun åbnede munden igen. ”Vi vandt forrige år – uden at skulle dele pokalen med Ravenclaw og vi glæder os til at se den tilbage hvor den hører til på et enkelt kollegium, der er i stand til at klare sig selv uden at anføreren behøver lave underhåndsaftaler og slikke en Ivory et vist sted.” Hun smilede sødt og hævede begge øjenbryn en anelse, selvom hun lige havde tilsvinet intet mindre end to af de gamle afgangselever.

Tag: Ildebrand ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Brand Andrew Lowry]

Brands smil havde efterhånden vokset sig ret stort. Vidste man ikke bedre, kunne man faktisk godt forledes til at tro at hans hoved ville eksplodere af bar flabethed. ”Kan tænkes det eksploderer, men først når jeg står med pokalen, Jessiebaby!” udbrød knægten, rejste sig, og lavede en kort sejrsdans, mens han så drillende på Jessie.

Brand var upåvirket af Jessies kommentar. Ihverfald til at starte med. Så blev hans drilagtighed en smule pillet ved. ”What, hvad har du så ondt i røven over? Vi var bedre end jer, square and fair. Det er okay du er træt af det, men du kan da godt have lidt respekt for det?” mente han, og formåede at bevare et smil, selvom hans stemme havde fået en alvorlig klang. ”Eric er en fin og ærlig fyr,” slog han loyalt fast. ”Du kan bare ikke tåle at tabe.” Hans kropsholdning var næsten i kamposition, parat til næste angreb. ”Men hey, Blythe? Er alle jeres spillere fra forrige år ligesom ikke gået ud?” afsluttede han, for at lave en eller anden slags modangreb.

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jessie himlede atter engang med øjnene, men smilede samtidig lige dele skævt og overlegent. Hun stak hænderne i lommerne på de sorte bukser og betragtede den jævnaldrende drengs minespil med nærmest stoisk ro. Selvfølgelig ville hun vinde og det skulle de også nok klare uden problemer, nu hvor holdet var blevet styrket. Hvis ikke de gjorde det i år ville det – endnu engang – udelukkende være deres elendige søgers skyld og så havde hun en hemmelig plan om at hejse netop Megan Llewellyns trusser op i nordtårnet til offentligt skue.

Hans mavesure bemærkning fik endnu engang – man skulle tro de en dag ville sidde fast – den rødhårede angrebsspiller til at himle teatralsk med øjnene. Hun forfalskede et gab til hans ære og smilede derpå sødt, imens hun stak højre hånds pegefinger op i højde med sit eget hoved. ”Hey, Lowry,” efterabede hun skamløst. ”Det er det, der plejer at ske på en skole, ikke, brainiac? At folk går ud. Du sviner mit hold, jeg sviner jeres evighedsstuderende eks-kaptajn. Og hvem er det nu? Billige Bones, der har mere travlt med at se efter drenge end at spille quidditch? I kommer til at falde helt igennem, så nøjes du bare med at bekymre dig om dit eget hold. Mit er i fa'me i bedre form end nogensinde.” En lille munter lyd forlod hende, som hun lagde hovedet på skrå, overvejende hvor længe grævlingen havde tænkt sig at køre med.

Tag: Ildebrand ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Brand Andrew Lowry]

I et ganske kort øjeblik blev Brand helt vildt fornærmet over Jess der himlede med øjnene. Han sprang ned fra bænken, og skulle lige til at puste sig op. Han gik lige hen til Jess, parat til at give hende tilbage af samme skuffe. Men så vandt hans ukuelige humør alligevel til sidst. ”Du har det hele i munden, Blythe! Jeg skal se jer vinde noget som helst før jeg overhovedet overvejer at tage dig alvorligt,” sagde han, og smilede over hele ansigtet. ”Og ærlig talt, så ville det da være sjovt hvis jeres hold var i bedre form i år end sidste år? Eller I har måske ikke lavet andet end at øve indtil nu?” drillede han.

Han fik et djævelsk ansigtsudtryk. ”Hvis du spørger mig pænt kan jeg måske overveje at vise jeres søger nogle tricks?” sagde han, og var lige ved at række tunge. Han tog sig i det. Med nød og næppe. ”Du kan selvfølgelig også få en lektion! I kunne alle have brug for det – bare for at gøre det hele lidt mere spændende, ikke sandt?” Brands logik hang ikke helt sammen. Det lod ikke til at gøre ham helt vildt meget.

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jess fnøs, men hendes hånlige smil nåede ikke de brune øjne. Hun gentog den fine gestus med sin langfinger, imens Brand plaprede løs, men afbrød ham i det mindste ikke. I stedet stod hun og overvejede præcis hvor nemt det ville være at vippe ham over skulderen og give ham en god gammeldags gang buksevand, sådan som hun havde læst man gjorde i sine børnebøger dengang hun var mindre.

Det mentale billede hjalp hende med ikke at overfuse grævlingen, men vente på at han holdt sin kæft i mere end et halvt sekund af gangen. Da de endelig skete – efter omtrent et par år eller to i Jessies tidsregning – tog hun en dyb indånding. ”På et eller andet tidspunkt får du en lektion i hvornår man skal lukke røven,” konstaterede hun nogenlunde roligt, selvom hun var en anelse rød i kinderne. ”Og apropos kropsåbninger, så tror jeg lige at du skal passe på med at udtale dig om hvad jeg har i munden. Det kunne ende med at bide dig forsvarligt et vist sted.”

Tag: Ildebrand ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Brand Andrew Lowry]

Brands smil var efterhånden blev meget konkurrencepræget, og han kneb ubevidst øjnene sammen. Han fløjtede ironisk at Jessies advarsel. ”Hah, Blythe, jeg får en advarsel om hvornår jeg skal klappe i? Pas på du ikke falder over bjerget af dobbeltmoral du har stablet op foran dig,” sagde han, og følte sig ganske stolt af den metafor.

Han opdagede det ikke selv, men også han var efterhånden ved at blive forholdsvis rød om ørerne. Ikke at det kunne ses gennem alt håret, men ikke desto mindre var det et faktum. ”Jeg trak hundrede procent min vægt hjem sidste år, hvad er mere end man kan sige om jeres hele hold, så du kan råbe nok så højt – ingen er overbevist før i beviser det,” sluttede han fortrydeligt af.

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jessie lavede en fiks bevægelse i luften med tommelfingeren og resten samlet, der tydeligt indikerede hvad hun mente om Brands plapren. Hun standsede dog brat ved hans anklage og så skarpt på ham. ”Du ved jo udmærket at det er løgn, det pis der,” brød hun ind, nu tydeligt mere end bare lidt irriteret.

Hendes pegefinger var rettet direkte imod den jævnaldrende quidditchmodstander. ”Vi havde et skide dygtigt angrebsteam, en bragende god målmand og et par fucking fantastiske baskere og hvis du havde brugt bare et sekund på at se ud over din egen massive næse havde du sikkert også været bedre til at komme med en ordentlig vurdering, frem for en eller anden gang mavesurt opstød.” Hun glemte tilsyneladende belejligt at hun selv havde været præcis lige så nedladende, arrogant og trynende i sin omtale af Brands hold og kaptajn, fordi det naturligvis ikke var den samme sag.

Tag: Ildebrand ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Brand Andrew Lowry]

Brand var lige ved at skubbe ud efter Jess, da hun lavede den provokerende håndbevægelse. Han lod være, med nogen selvkontrol. Hans ansigtsudtryk antog en stædig, hård facon. ”Sgu da ikke mere løgn end det dragemøg du lukker ud, kvindemenneske,” næsten hvislede han vredt. Han sendte hende et brændende blik.

”Slap dog af, mand! Man kan sgu nemt se at du føler dig trådt på, Jessalyn. Det er sgu næsten ubehageligt så lidt vilje du har til at se noget som helst i øjnene. Merlins skæg, altså,” sagde han, og hans stemme var næsten ærgerlig. ”Jeg gider ikke engang mere,” afsluttede han irriteret, tog sin taske, og begyndte at gå.

Det var ikke lige sådan han havde tænkt sig at dagen skulle slutte.

/out

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jess havde en hel del mere på hjerte, men hævede først blot øjenbrynene, da Brand vendte sig væk og gik. Hun råbte et ”tøsedreng,” efter ham, lettere aggresiv efter hans brug af hendes fulde fornavn. Alligevel fulgte hun ikke efter ham, men rettede selv på sin skoletaske og udvandrede i den modsatte retning.

Som sædvanlig overvejede hun ikke om han måske havde ret i noget af det han sagde, men fortsatte videre på dagen som om intet var hændt. Et kvarter efter konfrontationen havde hun næsten glemt alt om den og om ham.

Tag: Ildebrand ● ● ● Status:

[/color][/size] CLOSED
[/center][/blockquote]