This is it boys...

[Evander Boothe King]

This is war. What are we waiting for?
Why don't we break the rules already?

Skolen var knapt begyndt, da det første opslag rettet direkte imod medlemmer af The Hallows dukkede op på opslagstavlen. Der var intet ekstraordinært ved at ville samles tidligt for at drøfte sommerferiens hændelser, se hinanden an i nye roller og tale om strategien for det nye år, men en indkaldelse to dage inde i selve skoleåret var alligevel tidligt. Derfor var Evander bare en anelse spændt på om alle ville dukke op, eller om nogen ville finde lidt vel meget og bakke ud. De ville passe ham fint – at luge ud og stå tilbage med de seriøse – men han vidste også at han havde brug for andre mennesker, for at kunne føre sine planer ud i livet.

Han var selv kommet tidligere end der stod på planen, i følgeskab med Betrys som sædvanlig til møderne, men klokken nærmede sig nu stødt halv otte og døren burde snart gå op for at afsløre de andre medlemmer. Der stod ti stole i en cirkel midt i rummet og hans egen jakke hang på den ene. Selv travede han frem og tilbage, imens han fra tid til anden så skiftevis på døren, sit lommeur og den nyudnævnte, kvindelige præfekt. Der var meget at tale om og tage stilling til, selvom en stor del selvfølgelig mest handlede om at få den samlede politiske gruppe til at høre hvad han havde tænkt sig og bifalde.

Tag: Hallows ~ Wearing:

[/color] [/size]This ~ Listening to: This & This[/center][/blockquote]

[Shahzad Darzi Wilson]

The trench is dug within our hearts

[/size][/color]
TAG - IDK
WORDS - 271
OUTFIT[/center][/color]

Endelig var tiden kommet til et Hallowsmøde og Zad så frem til det efter at have haft en yderst lang og trættende dag. I hvert fald ifølge ham selv og han havde meget uhøfligt fået en pige til at græde i løbet af forsvar imod mørkets kræfter, fordi han havde eksperimenteret lidt for meget med besværgelserne og givet hende lange tænder. Den mørkhudede unge mand skubbede døren op med en hurtig bevægelse og smilede bredt ved synet af sine to venner, der tydeligvist ventede utålmodigt på resten af gruppen.”Hvad så? Har i nogle riddlers jeg kan bruge som boksebold? Jeg synes jeg er ude af træning efterhånden.” Spurgte han, uden at vente på de svarede og lod døren svinge i bag sig mens han lod sin taske dumpe ned ved den nærmeste stol. Derefter gik han hen og gav dem begge et klap på skulderen og blinkede venskabeligt til Betrys.
”Jeg tænker vi skal gå lige efter kernen, James Dean og Robert De Niro, ja ikke at i ved hvem de er, men i kan nok regne ud hvem jeg tænker på” Zad hævede øjenbrynene et par gange og grinede. Derefter drejede han en omgang rundt om sig selv og satte sig afslappet i den stol hvor han havde sat sin taske.

[Anessa Llewellyn Yates]

Those who think themselves to smart
to engage in politics, are punished by being governed
by those who are dumber

Tag: The Hallows - Outfit: Here

Anessa havde egentligt håbet at kunne bruge en af skoleårets første aftener på at forberede sig på udtagelsesprøven til Quidditchholdet. Hun var morderligt stolt og tilfreds med den nye titel hun kunne smykke sig med, også selvom det betød hun havde måtte give en anden fakkel videre, men det betød også mere arbejde til hende selv, som hun tog ganske alvorligt. Hendes engagement i Hallowsgruppen havde dog ikke været det allerstørste året før og i lyset af alt der var sket, havde hun for en gangs skyld dømt noget vigtigere end koste, Tromlere og Gyldne Lyn.

Hun fandt uden problemer det rigtige klasselokale og skubbede døren op for så at stoppe i døråbningen, bare for at sikre sig hun nu også var det rigtige sted. Synet af Evander og Betrys bekræftede hende, selvom hun et øjeblik havde forventet at se en rødhåret slange i stedet for Evander. Hun smilede skævt mens hun huskede sig selv på at der var sket visse skift, også for andre end hende selv ”Hej.” hilste hun afslappet henvendt til både Evander, Betrys og den jævnaldrende Grævling der havde talt da hun skubbede døren op ”Haft en god ferie?” fortsatte hun konverserende og forsatte frem til de opstillede stole, hvor hun lod sin taske glide på gulvet med et tungt bump og satte sig ved siden af Zad som hun så på med et let drillende smil ”James Dean, muggler-skuespiller, notorisk playboy der døde i en ulykke med de der biler mugglerne drøner rundt i. Der går en masse historier om at der var en forbandelse på den bil bagefter.” hun blottede tænderne i et skævt smil og trak på skuldrene ”Ham Denosi der har jeg ikke hørt om før. Hvem er han?” hun så nysgerrigt afventende på Zad, uden at antage mødet ville starte for alvor før der var mødt flere op end de var nu.

[James Maynard O'Connell]

Ind af døren trådte James Maynard O'Connel, som var blevet klippet i løbet af sommeren. Ikke overmeget, men nok til at hans udseende havde taget en drejning til det bedre. Hans hjerte sprang, af ren vane, et slag over da han så Anessa, men det lykkedes ham at bevare en eller anden form for stoisk ro. Han satte sig roligt på en stol, mens hans hjerte drønede fremad, som en vanvittig kanguro på crack. Digtet var en god idé ikke sandt der er intet galt med digtet ja ja hun er ikke skræmt hun hader dig ikke forhold dig blot i ro ja ingen panik sæt dig på stolen der er intet galt med stolen bare forhold dig i ro der er heller intet galt med det du sendte hende i dag. James kvalte den indre stemme, og en dyb ro sænkede sig over ham.

”Hej Anessa,” hørte han sig selv sige og det var slet ikke noget problem den dybe ro var alligevel bare en myte og det har aldrig skadet nogen at få et hjerteanfald foran folk de er dybt og hemmeligt forelskede i ingen panik hvorfor oh hvorfor og alting og intet og arhg og øh og nåh og ja og nej og politik.

Han trak vejret dybt.

Han sendte Evander et skeptisk blik. Ikke fjendtligt, men i den grad heller ikke overbevist. ”Hvad er planen så?” spurgte han, kort og kontant, og lidt mere distanceret end han egentlig havde tænkt sig. Han var ikke en ægte politiker, så at sige. Han var faktisk mest interesseret i filosofi frem for politik, men han følte ikke at han kunne stå og være passiv i år. De ville formodentlig ikke lade ham gå fri – mugglerfødt og alting. At Anessa også var med havde ingenting med noget at gøre overhovedet det var bare et tilfælde ja blot et tilfælde. James havde virkelig ikke nogen særligt struktureret eller kontrolleret dag i dag.

[Rhiannon Maddox]

I'm a put-on-a-show kind of girl
 don't like the backseat, gotta be first

[/size]

Tag: Hallows • Outfit: Here[/center][/size]

Rhiannon var klar over at hun var lige sent nok på den og hun bevægede sig ned af gangen med hastige skridt, med kursen sat mod korridoren hvor Hallows-mødet fandt sted. Da hun nåede døren og stadig kunne høre stemmer inde på den anden side, slappede hun dog igen af og trådte ind, netop som det resterende selskab så småt var begyndt at tage plads.

Hun kastede et hurtigt blik rundt, tog en beslutning og satte kursen mod stolen ved siden af Shazad, purrede en enkelt gang op i Anessas hår på vejen og dumpede ned i den, for som det første at læne sig frem og vippe en enkelt gang med øjenbrynene til veninden. Et evigt smil spillede over hendes læber og hun nikkede en enkelt gang til Zad, uden at ville bryde tavsheden der hurtigt havde sænket sig i lokalet. I stedet gled hun bare lidt længere ned i stolen, krydsede det ene ben over det andet og spidsede ører som Evander begyndte at tale.

[/justify]

[Evander Boothe King]

This is war. What are we waiting for?
Why don't we break the rules already?

Evander rankede sig lidt, da det efterhånden så ud som om at alle var inde i lokalet. Han sendte Betrys et enkelt, indforstået blik, før hun gav sig til at dele en simpel seddel ud, der indeholdt dagens program på et par få linjer. Det var ikke kompliceret, for det de skulle foretage sig var nemt nok, men gav et fint overblik for dem, der kunne finde ud af det. Et sikkert smil var at finde på hans læber, da han endelig satte sig ned i cirklen som en ligemand og ventede på at klassekammeraten gjorde det samme. Et møde var begyndt og hvis alt gik vel ville denne begyndelse betyde enden på noget, som de alle ønskede at bekæmpe. De næste femten minutter brugte den nyudnævnte leder i hvert fald på at opridse de essentielle problemer, uden at komme med løsninger. Han malede billedet, også for nye medlemmer af gruppen, og han redegjorde for hver en lille uretfærdighed – i grove træk.

Da kvarteret var gået, kvidrede det fra hans lomme, før han hev sit ur op og slukkede for det med et smil. ”Så er det efterhånden min tur til at tie lidt og jeres til at tale, som jeg ved flere af jer er ivrige efter at gøre. Vi tager vist en tur i rundkredsen, passer det ikke, Betrys?” Han drejede hovedet, stadig smilende, før han stak sin ene pegefinger op i luften og vippede med den. ”Jeg glemte selvfølgelig at ønske Betrys tillykke med pladsen som præfekt. Det er en position jeg håber vil tjene et endnu større formål end det hidtil har formået.” En dyb indånding, en nærmest undskyldende mine og han pegede på Shazad. ”Wilson. Hvad mener du er vejen frem i det nye skoleår?”

[Offgame: Vi kører naturligvis i samme rækkefølge som hele tiden, med den undtagelse at Betrys klemmer sig ind et sted. Forestil jer at jeres svar starter med, at i bliver stillet enten det ovenstående eller et andet kreativt spørgsmål om fremgangsmåde, virkemidler, etc. (skriv gerne spørgsmålet i kursiv som det første). Når vi har kørt en runde, følger jeg op med et nyt indspark og så ser vi hvordan det går. Dette for at undgå en stor, forvirret masse af overlappende samtaler. Desuden bliver det aktionfokuseret og fantastisk. Leg med!]

Tag: Hallows ~ Wearing:

[/color] [/size]This ~ Listening to: This & This[/center][/blockquote]

[Shahzad Darzi Wilson]

The trench is dug within our hearts

[/size][/color]
TAG - IDK
WORDS - 295
OUTFIT[/center][/color]

”Bare verdens bedste skuespiller der nogensinde har levet” Svarede Zad Anessa med et smil på læben, hvorefter han sendte et par venlige blikke mod dem der kom ind ad døren. Det var i den grad en fornøjelse at se at der var flere end ham der mente de burde møde op og det gav grævlingen blod på tanden. Det fornøjede ham derfor endnu mere da Evan valgte at spørge ham først, selvom hans svar ikke blev så formelt som løvens spørgsmål. ”Ja tillykke Betrys!” Sagde han højt med et glimt i øjet og gav sig i gang med at klappe, indtil han mente det var på tide at svare.
”Tryne the riddlers på alle tænkelige måder.” Han grinede flabet og forsatte: "Og jeg er villig til at snige mig rundt på skolen og tage billeder af alle deres ugerninger hvis det er det der skal til. Vi kan putte billederne i wizzen, dem der prøver at gå gennem det her skoleår neutral bliver nødt til at tage et valg. Jo flere medlemmer, desto bedre. Og hvis der bliver krig melder jeg mig som frivillig!” Udmeldte han mens han lagde hænderne bag hovedet og vippede på stolen. "Og nu videre til Nessie, som garanteret også har noget at sige om wizzens indhold!" Sagde han og sendte hende et kækt smil.

[Anessa Llewellyn Yates]

Those who think themselves to smart
to engage in politics, are punished by being governed
by those who are dumber

Tag: The Hallows - Outfit: Here

Anessa så nysgerrigt på Shahzad efter at have sat sig med et blik der klart opfordrede til, at han skulle uddybe nærmere på den omtalte skuespiller mens de ventede på mødet for alvor gik i gang. Hun løftede hovedet da døren gik op igen og smilede varmt til den jævnaldrende Ravn der gjorde sin entré og udså sig en af de ledige stole ”Hej James..” hun rynekde brynene lidt uden at holde op med at smile ”Det klæder dig..” hun nikkede mod ham og tilføjede forklarende ”..klipningen.” døren gik op igen og smilet på hendes læber blev tenderende smørret mens Rhiannon krydsede rummet og satte sig på den anden side af Shahzad efter at have ødelagt Anessas allerede ikke-eksisterende frisure. Hun skulede halvhjertet og vendte så opmærksomheden mod Evander der efter endnu nogle minutter tog ordet.

Hun lyttede opmærksomt og mumlede et ”Tillykke.” til den nyudnævnte præfekt som alle andre og vendte ansigtet mod sin sidekammerat der fik ordet som den første i flokken. Hun himlede svagt med øjnene over hans indledende kommentar, men ventede med selv at skyde ind, til stafetten blev givet videre til hende.

Hun rankede sig lidt i sædet og så rundt med et oplagt smil ”Mindre end før, Zad, men nu du bringer jeg det op vil jeg starte med at sige, at Rhi er ny redaktør på Wiz'en, selvom du og James allerede ved det.” hun gjorde en kort pause for at lade alle tygge på oplysningen et øjeblik og fortsatte så uddybende ”Udover det, ser I på Ravenclaws nye anfører, så derfor.” hun så tydeligt stolt ud, før hun drejede hovedet og så på Rhiannon ”Jeg tror vi er ret enige om at fortsætte hvor vi slap sidste år, er vi ikke?” hun så spørgende på veninden og inkluderede så resten af forsamlingen med blikket igen ”Alle kneb gælder, også med hensyn til ytringsfrihed.” hun skar en grimasse ”I hvert fald lige indtil nogen i toppen brokker sig, men der kan ligge mere mellem linierne end som så. Vi har en trumf i bladet. Det ville være dumt ikke at udnytte den.” hun tav og drejede hovedet mod James med et opfordrende blik ”Du plejer at have nogle slagfaste argumenter.” hun tjattede let til hans arm og gav ordet videre med et afventende blik.

[James Maynard O'Connell]

James' hjerte hoppede og sprang da Anessa ikke bare sagde hans navn, hun kommenterede også på hans frisure. I nogle få, bittersøde øjeblikke, var politik virkeligt, virkeligt ligegyldigt for James, der ikke kunne lade være med at smile. Han formåede dog at ryste sig løs, så han kunne fokuserer på først Evanders ord, som han rynkede sine bryn over, så Shahzad, hvis ord han kløede sig i håret over, og dernæst Anessa, hvis ord han ikke havde noget imod. Han mumlede et halvt tillykke til Betrys, men formåede faktisk at sige ”Tillykke,” til Anessa. Han vidste godt hun var blevet anfører.

Hans ansigtsudtryk var skeptisk, grænsende til hårdt. Han vejede hvert eneste ord på en indre vægt, og betragtede indgående hver eneste talende person. Han trak vejret dybt, da han fornemmede at Anessa var ved at være færdig med at tale.

”Jeg er naturligvis lige så fortørnet over forskelsbehandlingen af mugglerelever som enhver anden. Værende mugglerelev, selv,” tilføjede han ubevidst. ”Men jeg synes vi skal passe på, med at forhale os ud i situationer vi ikke kan styre. Vores mål er vel først og fremmest at sende et klart signal om at forskelsbehandling og favorisering er tåbeligt, ikke?” Han rømmede sig, og undlod at se nogen i øjnene.

”Vi kan skrive nogle debatindlæg og nogle argumenter i the Wiz – det føles lidt ekstremt at spionere,” sagde han, halvvejst henvendt til Shahzad. ”Jeg foretrækker åben, ærlig og gennemtænkt dialog. Og hvis ikke det, så straf i henhold til loven og reglerne,” tilføjede han, næsten som en eftertanke. Han så på Rhiannon og nikkede opmuntrende til hende. Herefter satte han sig ned, og indtog en reflekterende og stilfærdig positur.

[Rhiannon Maddox]

I'm a put-on-a-show kind of girl
 don't like the backseat, gotta be first

[/size]

Tag: Hallows • Outfit: Here[/center][/size]

Rhiannon gled længere ned at sidde i stolen, mens hendes blik strøg opmærksomt rundt på de tilstedeværende, uden selv at afbryde nogen af dem. Hun havde adskillige kommentarer og meninger, men ventede pænt til der var hul, før hun rettede sig op i stolen igen og krydsede det ene ben over det andet. Først da Nessie henvendte sig direkte til hende, nikkede hun, men afbrød ikke og lod James få ordet.

Så snart han igen tav, rømmede hun sig en enkelt gang og rankede ryggen. ”Som Anessa sagde, ville det være tåbeligt ikke at udnytte den mulighed vi har i bladet. Hvad der foregår, ikke bare blandt eleverne, men lige så vel i staben, er uhørt,” hun holdt en pause og så rundt på forsamlingen, før hun rejste sig. ”Ingen på slottet må være i tvivl om hvordan tingene står til. Der er de ting, vi åbent kan skrive for at provokere, men hvad endnu vigtigere er, de ting vi kan skrive i mellem linjerne. Det kan ikke fortsætte på den her måde,” hun slog indigneret ud med armene og rettede ryggen igen, stille i nogle sekunder. ”Jeg er villig til at gøre hvad end der skal til,” hun drejede hovedet kort mod James og fortsatte så afsluttende. ”Jeg er lige så meget magiker som nogen fuldblodselev og jeg nægter at blive sat i bås, blot fordi mine forældre aldrig har holdt en tryllestav.” Med de ord satte hun sig i stolen igen og lod blikket fare til Shazhad, i fælles forståelse.

[/justify]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Som sædvanlig var Betrys kommet tidligere sammen emd Evander for at klargøre lokalet til mødet. De havde ikke reserveret det, da det ikke var muligt, men de færreste benyttede sig af de tomme klasselokaler, så de var gået stærkt ud fra, at det ikke ville være noget problem at bruge det denne eftermiddag.

Da folk var ankommet og mødet gået i gang, tog Betrys endelig plads på skrivebordet. Evanders formelle lykønskning fik hende til at trække på smilebåndene, men først da Zad kom med sit udbrud blev det til et rigtigt smil. Hun nikkede let som tak, hvorefter Evander tog ordet igen og satte mødet i gang for alvor.

Da turen kom til Betrys, vidste hun knap, hvor hun skulle starte. Hun havde nikket bekræftende til Rhiannon, da hun udtrykte sine frustrationer om at blive sat i bås, og valgte derefter at slå ned der, hvor hun var mest uenig. "Med et ordentligt samarbejde kan vi klare selv de mest uoverskuelige situationer," sagde Betrys direkte henvendt til James. Det næste hun sagde var også en reaktion på hans ord, men hun henvendte sig til mængden. "Derudover synes jeg ikke det er spionage, så meget som blot at holde øje med, hvad de andre partier tager sig til. Det er kun fornuftigt at antage, at vi også bliver... spioneret på." Hun udtalte ordene en smule skeptisk, men var stadig venlig af fremtoning. Det var ikke hendes mening at nedgøre nogen, blot at udtrykke sin mening. "Med hensyn til skolebladet, så synes jeg det er en af de bedste ressourcer vi har. Men som Anessa påpegede, er der nok nogen, der vil brokke sig på et tidspunkt - også selvom bladet er elevstyret. Det repræsenterer på sin vis skolen, og jeg er ikke i tvivl om, at lærerne vil gøre, hvad de kan, for at gribe ind her, når nu de ikke kan røre ved de politiske grupper... Det vil sige, så længe grupperne ikke bryder nogen af skolens regler," tilføjede hun og kastede et blik på Evander for at se, om han havde noget at indskyde. "Og hvis vi ikke holder øje med de andre grupper... Hvordan skal vi så nogensinde vide, om de gør netop det?" spurgte hun retorisk.

the hallows • oufit

[Evander Boothe King]

This is war. What are we waiting for?
Why don't we break the rules already?

Evander lyttede til hver eneste stemme, der talte. Han havde ikke udnævnt en referent, men tog selv få, præcise noter, på den blok han havde foran sig. Imens regnede han med sine gruppemedlemmers eksemplariske evner for rent faktisk at lade ordet gå på tur hele cirklen rundt. De skuffede ham ikke, men plantede derimod et mindre, permanent smil på hans læber, der varede ved imens Betrys opsummerede. Han tog en dyb indånding, blev siddende, men rettede ryggen en anelse, lige før han tog ordet. ”Vores styrke har altid været, at vi er meget forskellige mennesker, men samlet om at vores menneskehed og plads i den magiske verden er en ret – og en vi vil kæmpe for om nødvendigt. Sidste år blev den ret første gang truet og i kan bide spids på at intet er forandret siden.”

Han så rundt med begge bryn hævet og lagde blokken fra sig, for at fokusere al sin opmærksomhed på cirklen og de samlede medlemmer i den. ”Vores problem er, og har hele tiden været, at vi ikke kan gå direkte efter ledelsen. Det er op til andre kræfter, der engang lagde deres arbejde lige her, at ændre på sammensætningen af skolens ledelse. Vi bliver nødt til at holde fokus på at gøre skolen til et trygt sted for mugglerfødte og halvblodsmagikere. Vores egne især, naturligvis, men også de, der endnu ikke har indset situationens alvor.” En alvorlig rynke formede sig på hans pande – og han var vitterligt bekymret for de omtalte. Det fremgik tydeligt. ”Når det så er sagt, så er jeg ikke overbevist om, at defensive tiltag er nok. Jeg mener også, som Shazad, at vi må være præventive og ikke nødvendigvis spille helt rent hele tiden. For at markere os over the Riddlers kan det til tider blive nødvendigt at spille deres eget spil. Der er både the Wiz og vores gode kontakter med både Burning Day og Status Quo en stor fordel, men det er ikke nødvendigvis nok. Viden er magt, venner, og i kan være helt sikre på at samtlige tre andre grupper indsamler viden om os og hinanden. Forskellen på os og dem er at vi har mulighed for at plastre vores viden op på skoleavisens sider – diskret, naturligvis.” Han smilede skævt og slog ud med den ene hånd. ”Men jeg sagde vist, at jeg ikke skulle snakke så meget, gjorde jeg ikke?” Blikket endte på Shazad igen og han kneb øjnene en smule sammen. ”Du taler om at tryne the Riddlers, uddyb hvordan?”

[Offgame: Vi prøver lidt anderledes, da der vist ikke rigtig var nogen, der forstod sidste model. Nedenfor er et spørgsmål til hver karakter fra Evander. I skal forestille jer at han stiller det efter karakteren før jer har talt ud, men ikke føle jer begrænsede til kun at skulle svare på det. Shazads spørgsmål står naturligvis ovenover her.

Anessa: ”Tillyke med anførerposten. Tænker du primært at kampen skal kæmpes på skrift, eller er der andre måder du kan forestille dig at vi kan markere os på?”

James: ”Velkommen til. Du foreslår at vi spiller med åbne kort og helt rent, men hvad så, når vores modstandere ikke gør det samme?”

Rhiannon: ”Tillykke med pladsen som redaktør. Vil du fortælle lidt om planerne for avisen – som et medie, der kan styrke os?”

Betrys: ”Du påpeger vores sammenhold som en vigtig faktor. Hvordan ser du det i forhold til de andre politiske grupper?”

Det er skide godt. Det bliver nu kun endnu bedre.]

Tag: Hallows ~ Wearing:

[/color] [/size]This[/center][/blockquote]

[Shahzad Darzi Wilson]

The trench is dug within our hearts

[/size][/color]
TAG - IDK
WORDS - 2283
OUTFIT[/center][/color]

Shahzad som ikke var den bedste til at koncentrere sig faldt lidt ud af ind mellem diskussionerne og opfangede kun enkelte dele ind i mellem, som han enten hujede af eller rynkede øjenbrynene over. Efter at have taget et par billeder til samlingen, da de skulle bevise hvor engagerede the hallows var overfor nye medlemmer, blev det hans tur og han lod Evanders spørgsmål ende i sidste del af sin ordstrøm. ”Jeg står ved det jeg sagde først og jeg er overbevist om at ’den anden side’ bruger alle de slags metoder de kan tænke sig til og selvom jeg er sikker på der er ting som de gør, som vi aldrig ville gøre – så mener jeg nu at spionage må være et af dem.” Sagde han og vippede på stolen, med det mest seriøse blik han kunne præstere.
”Og Evan, med at tryne mener jeg også at vi ikke bare skal skrive artikler – selvom det også er godt. Nej, vi må vise dem at vi ikke kun er en lille politisk gruppe der sidder og snakker over en kop te, vi handler! Og hvis de angriber nogen, så beskytter vi eller i bedste fald angriber tilbage – de skal ikke have lov til at slippe afsted med noget.” Forklarede han, mens han vippede et par gange frem og tilbage, mens han gestikulerede med kameraet.

[Anessa Llewellyn Yates]

Those who think themselves to smart
to engage in politics, are punished by being governed
by those who are dumber

Tag: The Hallows - Outfit: Here

Anessa lyttede opmærksomt og interesseret til både hvad alle andre havde at sige og ikke mindst til Evander da han igen tog ordet. Hun nikkede flere gange sin enighed til det sagte og betragtede Shahzad med en lille rynke i panden før hun selv fik ordet igen.

Hun smilede tydeligt stolt og nikkede til Evander ”Mange tak.” lagde hun ud og rystede så på hovedet ”Nej, det ville være utopi at tro hele kampen kunne udkæmpes på skrift, men jeg holder fast i min påstand om, at vi har et magtfuldt middel i skolebladet. Jeg siger ikke vi skal ud i en smædekampagne eller mudderkastning, det virker en smule under vores værdighed, men så længe Maverick ikke forbyder os det, kan vi sørge for at alle der læser Wiz'en, får at vide om også de mindre, men ikke mindre vigtige, uretfærdigheder.”

Hun skævede til Shahzad igen og smilede skævt ”Jeg er nok ikke helt enig med dig i at vi skal slå ned på den måde. Så er vi ikke en snus bedre end dem, er vi?” spurgte hun let retorisk og så tilbage på Evander ”Dermed ikke sagt at vi slet ikke skal slå fra os, men så længe vi ikke direkte provokerer til angreb, vil det være os der er de store, de fornuftige.” hun slog ud med den ene hånd ”Med det sagt, så lyder Zads tanke om at indhente oplysninger ad alternative veje interessant.” hun tav igen og så afventende på Evander.