|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 0:18:24 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah nægtede for sig selv at være nervøs igen, men kunne alligevel ikke rigtig løbe fra at hun havde brugt lidt over en time på at finde ud af om hendes hår skulle være oppe eller nede, om det nu også var den rigtige kjole og om vandfast makeup var en god eller en dårlig idé. Da hun endelig var relativt tilfreds med sit eget udseende forlod hun hjemmet med samme tamme undskyldning om at skulle besøge en veninde, som hun havde brugt så mange gange før. Hendes forældre købte den naturligvis og der gik ikke mange øjeblikke før hun var forsvundet med sin strandtaske dinglende fra den ene arm og et skarpt smæld.
Hun dukkede op et uforstyrret sted i klitterne, der førte ned til den relativt enorme strand, så sig rundt og rynkede lidt på næsen over det uoverskuelige projekt at finde ”klippen, der rager ud i vandet,” som Aeron havde beskrevet den. Nu var Brighton ikke det sted hun tilbragte mest tid, men hun kunne da se at der ikke var nogen... Og så alligevel. Da hun kneb øjnene sammen gik det op for hende at han ikke var helt dum. Faktisk slet ikke. Hun smilede for sig selv, før hun gav sig til at gå ned imod vandet. Her fulgte hun strandkanten, som det langsomt tyndede ud i menneskeflokken længere væk fra byen, og begyndte at spejde efter et velkendt ansigt.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 2:55:41 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron tog tæppet han havde haft med hjemmefra, bredte det ud med et hurtigt slag og lod det lande på sandet hvor han stod for så at tage en runde omkring det for at brede det ordentligt ud. Han kastede hele tiden søgende blikke ned ad stranden mod den mere befolkede del selvom han med fuldt overlæg, havde valgt en plet længere væk derfra.
Han dømte at være tilfreds med tæppet og lod sig dumpe ned at sidde på det, uden at kunne skubbe den spændte, nervøse følelse i mellemgulvet fra sig. Med turen til Cornbury i frisk erindring havde han håbet Sarah ville sige ja til at se ham igen, men man kunne aldrig være sikker, trods alt, men det var netop hende han nu sad og ventede utålmodigt på.
Han nåede ikke at sidde længe, før han fik øje på en skikkelse der nærmede sig og efter nogle sekunder blev sikker på var hende. Han smilede spontant og kom hurtigt på benene for at gå hende i møde med hænderne i lommerne på de løse bukser og et smil der voksede tydeligt da han kom tæt nok på til at få øjenkontakt med hende "Du fandt det.." startede han lettere åbenlyst ud og trak den ene hånd op fra lommen for, uden den store tøven, at give hende et kort, men varmt kram. Mere end det dristede han sig dog ikke til lige med det samme, men så i stedet på hende for at lure stemningen.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 12:00:10 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah havde fisket sandalerne af begge fødder og dinglede dem fra den ene hånd, imens den anden trommede lidt på siden af hendes strandtaske. Hun så ikke Aeron før han gik hende i møde, men revnede da til gengæld i et impulsivt smil, der afslørede hendes tænder. ”Mmh,” bekræftede hun unødigt, inden hun besvarede hans kram.
Det var umuligt ikke at lægge mærke til den lette tøven efterfølgende, men hun lagde ikke selv op til mere. Ikke lige nu og her. I stedet kastede hun blot et blik ud imod vandet og tog en hurtig indånding. ”Fedt vejr.” Hun smilede skævt, så sig lidt rundt og endte med at dreje sig imod Aeron igen. ”Hvor sidder vi?” Hankende op i sin strandtaske så hun sigende på ham, uden at kunne forhindre et par sommerfugles blafren rundt i hendes mellemgulv.
Da først han havde peget i den rigtige retning smuttede hun rundt om en enkelt families lille lejr i sandet, gik direkte imod tæppet og dumpede både sandaler og strandtaske ned ved siden af det. Hun kastede et blik på kurven, der stod en lille meter væk, og hævede begge øjenbryn en smule med en svagt munter mine. ”Hold da op,” kommenterede hun. ”Skal du brødføde en hel hær, Owens?” Det drillende blik, da hun vendte hovedet imod ham, var ikke rigtig til at tage fejl af, men hun smilede igen og der var ingen rigtig bebrejdelse nogen steder.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 15:01:10 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Sommerfuglene i Aerons mellemgulv rørte kun endnu mere på sig da duften af Sarahs hår for en kort bemærkning sneg sig ind i hans næsebor og han tog en diskret indånding, før han trådte et skridt tilbage og slap hende igen. Trods sin momentære, afventende tøven, lod det ikke til at slå ham ud af kurs. I stedet stak han hånden i lommen igen, men beholdt blikket på hende mens hendes gled ud over omgivelserne "Mhmm.." brummede han bekræftende, mens hans blik diskret gled ned over hende og vendte tilbage til hendes ansigt da hun stille et direkte spørgsmål.
Han trak den ene hånd fri af lommen igen og vendte sig halvt for at pege i retning af tæppet han havde bredt ud lidt derfra "Lige der." han så smilende på hende og fulgte så med hen til selvsamme. Han skubbede selv sine sandaler af og lod dem blive stående ved siden af tæppet før han satte sig i skrædderstilling på det for så at se spørgende op på Sarah over det lille udbrud. De rynkede bryn veg dog hurtigt for et skævt smil, mens han selv skævede til kurven og trak på skuldrene "Det tror min mor åbenbart i hvert fald." han rystede lidt på hovede og lagde så hovedet lidt på skrå "Hvis du har tænkt dig at så der og se pæn ud hele dagen, kan du så ikke lige gå to skridt til siden og skygge for solen for mig?" han forsøgte at se uskyldigt på hende, men hans blik spillede drillende allerede før han kom til at smile igen og slog opfordrende ud mod den ledige plads på tæppet ved siden af sig "Og tak for sidst forresten."
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 15:34:08 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah fnøs muntert og rystede lidt på hovedet af Aerons mor. Hun satte hænderne i siderne og stod netop og overvejede hvorvidt hun skulle sætte sig ned eller bevæge sig direkte ud til vandet, da han kommenterede på nogenlunde det.
Begge hendes øjenbryn røg en anelse op, som hun vendte hovedet imod ham med endnu et smil og et lettere advarende blik. ”Pas du bare på at du ikke ender i sandet,” svarede hun uden i øvrigt at sætte sig ned. ”Jeg ville ned og stikke tæerne i vandet.”
Hun rakte op med begge hænder, snoede det løse hår en enkelt gang rundt og lod det falde ned i den ene side, før hun slog lidt med hovedet i retning af havet. ”Skal du med, eller er du allerede træt i benene gamle mand?” Hun så drillende på ham, men ventede ikke på at få svar, før hun selv gik igennem sandet. Tre skridt fremme drejede hun dog alligevel hovedet, for at se om han fulgte med eller ej.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 15:57:56 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron betragtede Sarah ret ugenert efter at have sat sig, selvom hun mest var en mørk silhuet med solen lige i ryggen. Han blottede tænderne i et smørret smil da hun gav ham igen og hævede begge bryn udfordrende "Meeeow.." spøgte han flabet og imiterede kløer med den ene hånd, før han fortsatte i samme spor"Hvem skulle få mig til at ende der måske?" spurgte han ledende og så så i retning af vandkanten med et lille nik.
Hans blik fulgte dog igen hendes bevægelser da hun strøg håret til side før han fnøs indigneret, uden at holde op med at smile "Så gammel er jeg ikke endnu." han rejste sig i en glidende bevægelse og og fulgte efter hende på bare tæer gennem det varme sand uden at ligne en der havde travlt. Han stoppede nogle skridt fra vandet og bøjede sig forover for så at smøge sine bukser op over knæet på begge ben, og se op på hende med let sammenknebne øjne i mens.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 16:28:38 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah himlede åbenlyst med øjnene og viftede sin ene hånd afvisende i Aerons retning. Det var tydeligt hvem hun mente, men hun undlod at svare og nøjedes med at gestikulere imod havet, før hun selv satte den ene fod foran den anden og gik igennem sandet derned.
Hun smilede skævt, som han kom op på siden af hende. Til gengæld ventede hun ikke, men drejede sig om da hun nåede vandkanten og trådte bagud med et gys og blikket på Aeron.
Vandet var køligt, men luften var varm og han var både sød og underholdende. ”Jeg kan også nøjes med at vælte dig i vandet,” musede hun med hovedet lidt på skrå, før hun drejede hele vejen rundt om sig selv og holdt lidt op i sin kjole, for ikke at få kanterne våde.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 17:15:02 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aerons øjenbryn krøb lidt længere op mod hans pande over Sarahs viftende hånd og en munter lyd undslap ham mens han rejste sig og uden de store problemer indhentede hende. Han gengældte hendes skæve smil og stoppede, modsat hende, for at smøge sine bukser op, før han fortsatte ud i vandet til det nåede ham til midt på skinnebenene "Du kommer hverken til at sulte eller tørste. Det tør jeg godt love." fortsatte han på et tidligere emne, mest for at sige et eller andet og ikke ryge i den stadig lurende akavethed.
Han tog endnu et skridt bagud og nød den kølige fornemmelse omkring sine fødder og ankler, mens han igen lagde hovedet på sned og så drillende på hende "Du kan prøve..." udfordrede han uden blusel og slog dovent ud med begge hænder, mens hans blik ganske kort vandrede ned over kjolen igen, før han trak det op til hendes ansigt med et underfundigt blik "..Killing.." tilføjede han fra en spontan indskydelse og blottede igen tænderne i et bredere smil.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 19:51:45 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah smilede smørret over udfordringen og overvejede i et øjeblik bare at gøre som han halvvejs opfordrede til med sine udslåede arme og flabede attitude. Det ville uden tvivl være sjovt at se hvad han ville gøre, hvis han lige pludselig lå og blafrede i overfladen med alt sit tøj på. Uanset hvad ville han nok blive en smule overrasket, for hun tvivlede ærlig talt på at han troede hun ville kunne finde på at gøre det.
Inden hun nåede til at komme frem til om hun så rent faktisk ville gøre alvor af sine trusler eller ej havde Aeron dog føjet et enkelt ord til, der fik hende til at standse op og dreje hele kroppen imod ham. Hun hævede begge øjenbryn og så undrende på ham. ”Killing? Afhvad?” Rystende på hovedet, som om han måtte have røget noget lidt for sjovt tidligere på dagen, droppede hun ideen om at vælte ham – i det mindste for nu. Hun nøjedes med at placere en hånd på hver hofte og betragtede ham afventende, uden at kunne finde ud af hvad hun lige mente om dét kælenavn. Umiddelbart var hun virkelig ikke vild med det, men det kunne lige så nemt være fordi hun ikke synes han burde kalde hende andet end hendes navn, eftersom de jo ikke var... Noget som helst. Endnu. Var de?
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 21:47:42 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron troede ikke Sarah ville følge op på udfordringen, men alligevel holdt han sig klar til en eller anden form for udfald, uden helt at kunne påstå han ville have noget imod det hvis det kom. Han var ikke i tvivl om hun vejede for og imod og var halvt klar til at stikke af, da han impulsivt føjede et enkelt ord på de andre og fik hende til at reagere næsten prompte.
Han lagde hovedet lidt på sned igen og nikkede til hendes undrende tone "Mhm.." hans blik spillede drilsk imod hende endnu engang mens han fortsatte "Du ved.. den ser helt uskyldig og vældig nuttet ud, men man skal ikke undervurdere kløerne." han løftede brynene lidt og så afventende på hende, mens han løftede den ene fod og lod den glide gennem det kølige vand.
Han op igen, og blev først der opmærksom på, at han havde sænket blikket. Han rynkede brynene lidt igen uden at kunne lade være at smile drillende "Jeg har en følelse af jeg lige har gjort mig fortjent til den tackling?" på trods af formodningen blev han roligt stående og betragtede hende med samme beundrende blik der havde domineret det meste af deres sidste møde.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 30, 2012 22:21:57 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah forventede helt tydeligt en forklaring, men vidste ikke lige hvad hun skulle sige til den hun fik. ”Nuttet?” Lagde hun temmelig tvivlende ud, før hun nøjedes med at skære en grimasse og ryste afvisende på hovedet. Hun trådte op fra vandet igen, som første svar på hans halve spørgsmål og trak lidt på skuldrene. Selvom hun ikke sagde noget gjorde den måde han så på hende på hende en anelse underligt tilpas og hun kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor. Hun var vandt til at drenge betragtede hende som om de var i gang med at klæde hende af med blikket, men der var noget helt andet ved Aerons blikke. Som om hun bare var... Helt rigtig. Det var ikke noget hun havde oplevet før og hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det, andet end at skyde det fra sig og lave sjov.
Som sagt så gjort. Hun smilede skævt, imens hun gik bagud i sandet og strøg håret om bag begge sine ører. ”Tacklingen kommer når du mindst venter den,” lovede hun drillende, før hun vendte sig om imod tæppet. Hun var knapt nået derhen, før hun i et snuptag lod solbrillerne dumpe ned i tasken, bøjede sig en anelse forover og fik fat i kanten på den sorte kjole. På et øjeblik havde hun hevet den over hovedet og vendte sig imod Aeron. ”Sidst med hovedet under er en blævreorm,” sagde hun, en anelse for højlydt, men med et bredt smil, der kunne retfærdiggøre det meste.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 30, 2012 23:57:36 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron smilede skævt igen, men tog ikke blikket fra hende da han nikkede "Mhm.. en hel del." han morede sig lidt over hendes tydelige skepsis og fulgte hende med blikket nogle skridt, uden selv at være klar over nøjagtigt hvordan han så på hende og hvilken reaktion det skabte hos hende. Mest af alt var han bare ganske tilfreds med at have hende på tomandshånd, for anden gang indenfor et par uger og prøvede ikke at tænke alt for meget på muligheden for måske at få lejlighed til at kysse hende igen.
Han skubbede derfor tanken til side og fulgte efter hende op af vandet med dovne skridt, uden rigtigt at tage blikket af hende på noget tidspunkt. Han grinede lydløst over hendes trussel, uden at tage den rigtigt alvorligt og stoppede så op, da hun gjorde kort proces med den sorte kjole. Han havde haft et flabet svar lige på tungen der nu blev glemt mens han i stedet så åbenlyst beundrende på hende og først fik blikket trukket til sig da hun talte igen.
Hans tænder blev igen synlige da han smilede bredt og han satte igen i gang op mod tæppet og hende, hurtigere end før "Udfordring accepteret." gav han igen og trak uden tøven den hvide t-shirt over hovedet mens han gik. Den landede på tæppet før han gjorde kort proces med de lysebrune bukser, afslørede et par sorte badebukser og med et drenget smil satte i løb tilbage mod vandet.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 31, 2012 13:08:23 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah kunne ikke forholde sig til at være nuttet, men var nærmere vandt til at blive beskrevet med adjektiver i stil med flabet, fræk, udfordrende og tøjteagtig. Primært de tre første var hun fint i stand til at identificere sig med. Aeron virkede dog overbevist og hun undlod at argumentere imod og nøjedes med at rynke på næsen, før hun forlod vandet.
Da hun kort efter trak sin kjole over hovedet var hendes blik tilbage på den jævnaldrende dreng og hun smilede skævt, meget mere komfortabel med at blive betragtet med en svag måben fordi hun så godt ud i bikini, end hun var med så meget andet af det han præsenterede hende for i sin generelle forgabelse. Hun blev dog ikke stående, efter at have hævet stemmen. I stedet grinede hun af hans hastige afklædning og løb selv i selviscenesat slowmotion mod vandet. Nogenlunde da hun nåede kanten blev hun indhentet og satte, som hun hørte ham bag ved sig, selv i reelt løb ud i vandmasserne med en munter lyd. Konkurrencemennesket i hende overdøvede det faktum at det var rimelig koldt og hun spånede af sted indtil hun kunne kaste sig på hovedet og dykke ned med sammenklemte øjne.
Da hun dukkede op igen var det med hår, der dryppede af saltvand, missende øjne, som hun tørrede hurtigt og et bredt smil. Hun drejede sig rundt for at finde Aeron og så på ham med begejstring, før hun hævede sin ene hånd og pegede på ham. ”Et nul,” erklærede hun ufortrydeligt, inden hun dykkede ned igen og hendes fødder et øjeblik efter stak op af vandet, som hun gik på hænder på havbunden.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 31, 2012 15:36:15 GMT 1
Under the boardwalkdown by the sea, on a blanketwith my baby, that's were I'll beTagged: Sarah Bones -- Wearing: This Aeron kunne på stående fod komme op med mindst ti adjektiver mere, som han mente passede perfekt på Sarah, men han holdt dem for sig selv. Han kunne dog ikke lade være både at more og undre sig over hendes reaktion på den drillende kompliment han havde givet hende og han blev stående nogle sekunder med et lille rynke mellem brynene og så efter hende da hun gik op mod tæppet igen.
Han lagde ikke skjul på at betragte hende mere end nødvendigt, da hun først havde smidt kjolen, men kunne ikke mønstre nogen fortrydelse heller, som han selv trak sin t-shirt over hovedet, lod bukserne følge og fulgte efter hende i løb hen over sandet mod vandet. Han sendte hende et oplagt smil da han indhentede hende og betragtede hende grinende indtil hun forsvandt ned under vandet og han selv stoppede med vand til livet.
Han holdt stadig blikket på Sarah der kort efter kom til syne igen med et smil han villigt lod sig smitte af og gengældte. Han fnøs muntert i påtaget indignation og lagde armene over kors da hun pegede på ham "Kun fordi nogen tyvstarter." han lavede længere ud mod hende uden at lade sig mærke med vandets temperatur, som hans krop alligevel hurtigt vænnede sig til. Han rystede lidt på hovedet da hun igen forsvandt under vandet og hans blik spillede muntert over hendes ben der kort efter var hvor hendes ansigt lige havde været. Med et par flabede kommentarer på tungen lod han sig selv glide ned i vandet og tog et par dovne svømmetag forbi hende mens han ventede på igen var til at komme i kontakt med og uden selv at have haft hovedet under bølgerne endnu.
|
|
|
Post by Sarah Bones on Aug 31, 2012 21:46:20 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do with your one wild and precious life?
Sarah gispede teatralsk og slog sig for munden, da Aeron anklagede hende for at tyvstarte. ”Aldeles ikke,” afviste hun blankt. ”Jeg nægter at høre på disse falske udsagn.” Således med et bredt smil hoppede hun i bølgerne igen og demonstrerede sin uvilje til at lytte ganske eftertrykkeligt ved at give sig til at gå i modsat retning af ham på hænderne under vandet. Det kunne selvfølgelig også bare være fordi hun ikke helt var sikker på koordinationen med lukkede øjne.
Uanset hvordan og hvorledes dukkede hun op et ret lille minut senere og tørrede sine øjne igen, imens hun så sig rundt efter Aeron. Hun smilede til ham, som hun trippede lidt på sandbunden, og gøs over temperaturen. ”Det er lidt noget andet end en Græsk strand i hedeperioden, ikke? Man bliver nødt til at bevæge sig for at holde varmen.” Med håret dryppende saltvand og små, hurtige bevægelser med fødderne, var hun hurtigt kommet tæt på ham. Det var måske nok lidt mere åbenlyst end hun kunne have ønsket sig, men hun gik alligevel til den, da hun sprang op af vandet og kastede sig imod ham i præcis den tackling hun havde lovet tidligere.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote]
|
|