Music is a moral law...

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Wearing: This

Aeron sneg sig til at kigge ud i gangen der husede trappen op til husets to øvrige etager, spejdende efter vennen som han vidste måtte være lige på trapperne. Den eneste han fandt var den forretningsmand der lige denne uge overnattede på pubben, der kom prustende ned fra førstesalen med hele sit massive korpus. Godt rødmosset nåede han bunden af trappen, trak et lommetørklæde op fra overlommen i den nussede jakke og bestilte med et venligt smil en pint ale så snart han fik øje på Aeron.

Han nikkede med et skævt smil og fulgte med manden ind i selve pubben igen, med et sidste hurtigt blik op ad trappen, før han gik efter et rent glas som han fyldte fra den rette hane på tappeanlægget og dernæst gik ned til den rette modtager med det. Han rystede lidt på hovedet for sig selv med et smørret smil som han gik tilbage bag disken, men kunne ikke helt påstå hans tanker var særlig meget ved det han lavede. Derimod blev de ved med at kredse omkring en krølhåret brunette som han ikke hverken kunne, eller ville, slå ud af hovedet.

Han gav sig fraværende til at sætte en bakke glas på plads, mens han samtidigt holdt øje med om nogen af de få gæster påkaldte sig hans opmærksomhed. Det var en stille eftermiddag, men erfaring sagde ham, at der ville komme en del flere mennesker i løbet af et par timer. Heldigvis havde han selv fået fri, netop fordi han ventede besøg.

[Brand Andrew Lowry]

Brand havde haft en temmelig hård sommerferie. Hans mor havde ikke været nem – heller ikke i år, kunne man måske sige. Og med de tilspidsede situationer i England og omverden omkring de mugglerfødte og den slags, var hun endnu mere på kanten end sædvanligt. Brands far, Andrew, havde stort set ikke været hjemme, og Brand mistænkte ham for at blive lidt mere væk, end selv hans travle job ville have betydet. Så i desperation over sin plagede situation havde Brand fået far i Aeron, og aftalt at møde op et par dage før skolen begyndte.

Der var flere fordele ved denne anordning. Aeron boede på en pub, og hvis der var noget Brand ikke fik lov til derhjemme, så var det at gå på pub. Nummer to, på pubber var der øl. Nummer tre, Brand var begyndt at spille guitar, for få måneder siden, og Aeron, værende Brands musikalske ven, skulle i den grad rekrutteres til Brands spritnye projekt!

Brand tænkte alle disse tanker, mens han fraværende greb susepulveret fra hylden. Hans mor sad til møde, og Brand havde ikke tænkt sig at forstyrre. Overhovedet. Han smed en smule af pulveret i kaminen, og udtalte højt og tydeligt: ”Griffin Pub, Whitney, Oxfordshire,” og trådte selvsikkert ind i den grønne ild. Få sekunder efter trådte han ud af kaminen. Værelset var tomt, men Brand kendte godt vejen. Så han vadede ned af trappen med et smøret smil, og sod ud over det hele. Til lejligheden havde han fundet sit muglertøj frem. Uheldigvis var Brand lidt mere fuldblodsmagiker end godt var, så den høje hat han havde på, passede overhovedet ikke til hans ellers meget afdæmpede jeans-og-t-shirt-look.

”Aeron!” udbrød han, og krammede kortvarigt sin ven og kollegiekammerat. ”Hvordan går det? Er du stadig i live? Jeg tror praktisk talt jeg ville dø, hvis jeg skulle have brugt et minut længere hjemme!”

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron satte et fyldt glas fra sig på disken foran en lokal stamgæst, netop som han hørte trin på trappen og sekundet efter så Brands velkendte ansigt, under en høj hat, komme til syne i døren. Han smilede smørret og tog imod betaling før han med hævede øjenbryn og tydeligt underholdt gik de få skridt hen til den anden og gengældte den korte omfavnelse med et tilhørende skulderklap "Så slemt?" spurgte han, stadig smilende og tørrede hurtigt hænderne i forklædet han stadig havde på før han med et nik opfordrede Brand til at følge med om bag baren.

Han trak på skuldrene mens han tog to rene glas mere "Fint.. far har lige landet en aftale med et destilleri i Skotland han er helt oppe at køre over, mor er her.." han så sig omkring mens han fortsatte hen til tappehanerne "..et eller andet sted. Henry er hos en veninde og Tim render rundt ovre på bryggeriet." han smilede skævt og holdt det første glas under en af hanerne for at fylde det "Alt ved det gamle." hans blik blev spørgende "Det samme som du plejer, eller vil du prøve noget nyt i dag?" han nikkede mod hanerne og fortsatte med at fylde det første mens han ventede på et svar.

[Brand Andrew Lowry]

Brand fulgte øjeblikkeligt med, og kastede sig taknemmeligt ned på en lille skammel bag baren. ”De er virkeligt upraktiske, de her hatte,” beklagede han sig kortvarigt over den høje hat. ”Well, nej, så slemt er det nok ikke,” medgav han, efter kort betænkningstid. ”Men det føles sådan, jeg glæder mig usigeligt til at komme tilbage til Hogw-... Eh, skole igen,” ændrede han sine ord i sidste øjeblik. Brand glemte altid at Aerons mor var muggler, og at pubben egentlig også var muggler-territorium. han var lige fascineret og fortabt hver gang han besøgte ham. Han nikkede interesseret – Owen-familien havde altid behandlet ham både høfligt og åbent, og gik det dem godt var han kun glad på deres vegne.

”Og du er sikker på at ingenting er sket? Come on, du bor på en pub!” udbrød den dreadlockede knægt, og så opgivende på sin kammerat, med et smørret smil, der strålede ud gennem hans øjne. ”Du bestemmer kammerat – jeg er bare lykkelig for muligheden for at drikke noget med humle og sprit i. Ingen alkohol-forbuddet på Hog-, eh, skolen er alt for meget!” brokkede han sig klagende, og stirrede grådigt på øllen. Han så en kende skuffet ud ved beskeden om Henriettes manglende tilstedeværelse. Ikke at han lod sig mærke med det. Det ville han være en kende ubehageligt overfor Aeron.

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron slap en munter lyd og skævede til Brand over den ene skulder mens han fyldte det første glas "Og måske lidt for meget til anledningen, selvom jeg føler mig vældig smigret." han smilede smørret og skævede hurtigt mod døren til køkkenet, velvidende at ingen af hans forældre ville mene det var helt acceptabelt, at han åbenlyst skænkede til sig selv og en ven i pubben.

Han valgte dog at tage chancen da ingen af dem var der og antallet af gæster var begrænset "Mere end ellers? Hvad sker der lige hjemme hos dig?" han rynkede brynene lidt og skævede igen til kammeraten "Går det helt galt?" han satte det første glas fra sig og tog det andet i hånden mens han slap endnu en munter lyd "Det er sgu ikke ensbetydende med at her sker en masse. Med mindre du vil høre om ham den rejsende sælger der brækkede sig i en af mors blomsterkrukker ude i gårdhaven." han grublede kort og fortsatte så "Jo, forresten. Der var en familie herinde i sidste uge, turister. De skulle ikke selv have noget andet end sodavand, men deres hund fik en halv pint." han rystede grinende på hovedet "Det var et syn for guder. Far tog billeder af det, sammen med alle andre der havde et kamera i nærheden."

Han nikkede og stak det sidste glas under hanen for at fylde det. Han trippede mentalt for at fortælle hvad han selv havde lavet i sidste del af ferien, men ville alligevel vente, til de ikke stod så offentligt som nu. Da først begge glas var fyldte, kastede han et hurtigt blik mod køkkenet igen og bandt sit forklæde op "To sekunder.." sagde han henvendt til vennen og stak hovedet ud i køkkenet for en kort bemærkning "Mor. Brand er her. Vi går ud på terrassen." han fik et mumlende svar et sted derude fra og lukkede døren igen, rakte Brand det ene glas og nikkede mod døren bagerst i rummet der førte ud i gårdhaven "Kom.. før hun tager os på fersk gerning." han blinkede konspiratorisk og førte an ud i gårdhaven der hørte til pubben, fortsatte til venstre og gennem porten i hegnet der adskilte familiens private terrasse fra gårdhaven, for så at dumpe ned ved havebordet og læne sig tilbage med et tilfreds suk "Jeg søger den ledige plads som Basker når vi kommer tilbage." væltede det impulsivt ud af ham, før han tav igen og så afventende på vennen.

[Brand Andrew Lowry]

Brand tog hastigt hatten af, og sendte Aeron et bebrejdende blik. ”Det er meningen at du skal sige til mig når jeg gør den slags ting!” halv-hviskede han, lidt irriteret, lidt fornøjet. Brand forstod hurtigt at øl-udskænkningen stadig var tys-tys, så han holdt lav profil. ”Well, min mor er stadig sur over at jeg ikke er på... ” Han så sig usikkert omkring. ”Du ved, hendes kollegium. Hun ville sikkert også være sur, hvis hun vidste at jeg var her. Du ved, med din familie. Det føles helt ærligt som om hun nægter at forstå noget som helst,” sagde han, en vis bitterhed havde sneget sig ind i hans stemme. Han opgav hurtigt. ”Men jeg er ikke dukket op heroppe, for at forklare dig hvor træls min mor er,” afsluttede han, og smilede.

Han både grinede og smilede af Aerons historie, men hans ansigt blev eftertænksomt cirka halvvejs inde. Han lænede sig forover, og hviskede: ”Sodavand? Hvad er en sodavand?” med hævede øjenbryn. Han tog imod sin øl, og råbte ind huset. ”Hej Mrs. Owens!” i almindelig høflighed. Hurtigt sneg han sig efter Aeron ud i gårdhaven. Han mere eller mindre kastede sig ned, og tog et ordentligt drag af pinten. Han fik tåre i øjnene af brusen, men den klare smag mere end gjorde op for det. Han sukkede, og udstødte en dæmpet bøvs. Han lænede sig tilbage, og sagde: ”Mugglere er et mærkeligt og fascinerende folkeslag. Men de laver bedre sprut end vi nogensinde kommer til,”. Han satte ølglasset fra sig, og lyste totalt op, da Aeron delte nyheden om hans potentielle Quidditch-karrierer med ham. ”High-fives! Sindssygt fedt! Wicked cold!” (Brand var ikke helt og aldeles velbevandret i Mugglerslang, men han prøvede ihærdigt,) ”Det bliver jo for vildt! Det er den bedste idé du har fået i, og jeg siger det her som en nær ven, meget lang tid! Vi kommer til at lægge resten af skolen ned!”

Brand havde ikke set dette komme, og hans begejstring og entusiasme var åbenlyst ægte. Han rækte ud efter sit glas igen, og slog det sammen med Aerons. ”Skål din slyngel!” Så drak han dybt og grådigt.

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron fnøs muntert og så igen på Brand med hævede øjenbryn "Jeg kunne sgu da ikke vide du havde tænkt dig at lege galla bare for at komme herop, vel." smilet svandt betydeligt ind da vennen fortsatte og han endte med at skære en lille grimasse. Brands families holdninger var ingen nyhed, heller ikke for Aeron og han smilede opmuntrende da Brand slog det hen "Det er okay. Du læsser bare af. Jeg kan klare det." han fortsatte med opfyldningen af de to glas og på et noget lettere emne "Du ved, det der søde, boblende noget i flasker med en kapsel på. Du har fået det før."

Han smilede skævt over den råbende hilsen til sin mor og nåede lige at høre hende gengælde den, før han fortsatte ud på terrassen og plantede sig mageligt ved havebordet. Det var stadig lunt i vejret og han gik klart ind for at udnytte det mens chancen var der. Brands konstatering efter at have taget fat på indholdet i glasset var et lille grin og en lille skuldertrækning "Nu er bryggeri-delen af forehavendet jo ikke særlig mugglersk." begyndte han og hentydede til selve bryggeriet, der havde været i magikerhænder i hans fars familie i generationer "Men det gør det forholdsvis nemt at sidde solidt på markedet.. mener min far." han trak på skuldrene igen og skiftede så emnet fuldstændigt.

Han kunne ikke lade være at smile bredt over den reaktion han fik fra vennen og undlod for en gangs skyld at rette på hans forsøg med muggler-slang. I stedet nikkede han så drillende hen over bordet "Nogen skal jo holde øje med du ikke smadrer det hele, ikke." han smilede smørret igen og tilføjede lettere henkastet "Bones havde heller ikke set den komme tvivler jeg på." han så sigende på Brand før han fulgte opfordringen og lod sit glas støde let imod det andet "Skål.. selvom jeg ikke aner om jeg får den plads endnu." han drak og krydsede mentalt fingre for at han kom lige det.

[Brand Andrew Lowry]

Brand skar ansigt, og puffede til hatten der lå på bordet. ”Jeg har sgu da ikke festgevandter på, din orm!” udbrød han, og stak Aeron et (blidt) skulderslag. ”Og hvor i al verden skulle jeg vide hvordan I går klædt?! Jeres skikke er fuldstændigt uforståelige under alle omstændigheder,” sluttede han af, og begyndte at grine. Så blev han alvorlig. ”Hun er en sæk, helt ærligt. Hele det der fuldblodshalløj giver mig gåsehud. Det føles så... Gammeldags og inhumant. Du ved, samtlige gange hvor fuldblodshystaderne har fået deres vilje, har det magiske samfund ligget i ruiner og frygt. Det er det samme med de der, hvad er det nu de hedder, dem fra Tyskland, Bassister? Dem med Hilter og sådan, det er dybt åndssvagt,” rasede han, og så bitter ud. Han lyste betydeligt op, da Aeron forklarede hvad sodavand var, og nikkede entusiastisk. Det smagte ret godt, så vidt han huskede.

Han stirrede på Aeron, men lod så til at forstå. ”Jaer, men hos os er det vildeste at få, Ingefærøl, og det bliver man hurtigt træt af. Og resten af vores måde af brygge på har vist ikke ændret sig siden Grindelwalt,” gav han igen, og drak igen af den kolde, brusende nektar. ”Undertiden forstår jeg ikke hvordan magikersamfundet overhovedet overlever. Der er mange flere mugglere, I har alle mulige smarte ting og sager, I er dybt opfindsomme,” sagde han, med en vis forundring i stemmen. Så indså han tilsyneladende hvad han havde sagt, og tilføjede; ”Eh, de, vi, jer, os, dem. Det var ikke for at være arrogant,” og tav, tilsydeladende en smule pinligt berørt.

Han skubbede igen kammeratligt til Aeron. ”Smadre det hele? Jeg er urørlig på en kost!” Han stillede sig op på bordet og lavede Johnny Bravo-pose, med et enormt, smørret grin, formodentligt ironisk (må man håbe). Han satte sig ned igen. ”Arj seriøst, du er da oplagt på holdet! Jeg kan lige smide et godt ord ind for dig hos Bone... Vent, hva' sagde du? Var I ikke på festival sammen, eller sådan noget?” Brand fik et, om muligt, endnu større, smørret smil om hovedet. ”Fortæl, mester, jeg vil have alle slibrige detaljer!”

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron bed et grin i sig og så på Brand med et sigende blik "Nej, kun hatten." kommenterede han roligt og ømmede sig, mest for et syns skyld, da han blev tildelt et halvhjertet slag "Hallo! Ingen grund til vold, mand!" han lyttede tavs og lod kammeraten få luft mens han fyldte øl i glassene og førte an udenfor hvor de slog sig ned ved havebordet. Han tog en mundfuld af sin øl før han kneb øjnene lidt sammen "Det er heller ikke blevet meget bedre på skolen efter Abott og to gange Lithgow blev smidt ud." han skar en grimasse og satte glasset fra sig "Så længe Maverick sidder og troner i toppen, så skal jeg ikke nyde noget af at træde ved siden af." han trommede med fingrene i bordet nogle sekunder før det drillende glimt vendte tilbage til hans blik "Og de hed nazister. Selvom det ville være fedt hvis Hitler havde fået al den magt ved at spille sig til den." han vippede med øjenbrynene et par gange og løftede sit glas til læberne igen.

Han havde ingen protester over at skifte til et mindre tungt emne og rystede på hovedet med en afværgende håndbevægelse, over Brands flove udtryk "Det er okay, jeg ved hvad du mener." han lænede sig lidt tilbage i stolen igen "Og jeg er enig. Magi er skide fedt, det er slet ikke det, men bare se noget så praktisk som telefoner. De stikker altså ugler til hver en tid og der er ingen af de der geniale troldmænd eller hekse der har opfundet noget lignende." han trak på skuldrene igen med et let spekulativt udtryk.

Det holdt dog kun lige indtil han blev puffet til og revnede i endnu et smørret smil, for så at lægge nakken tilbage og grine højt, da vennen sprang op på bordet "Ja, ja, bare blær dig lidt mere med sidste år." svarede han igen, uden at kunne mønstre nogen reel anklage eller utilfredshed med hvordan skoleturneringen var endt, også selvom pokalen kun halvt var tilfaldet dem. Hans blik spillede stadig af indestængt latter mens Brand fortsatte. Så nikkede han med et lidt for bredt smil, der afslørede en hel del allerede før han havde sagt noget "Yup.. Wilderness sidste weekend." han så stadig ganske selvtilfreds ud og trak let på skuldrene "Hun er sød.. vi hyggede os." han drejede glasset nogle omgange mod bordpladen "Og jeg har en aftale med hende igen i den her weekend."

[Brand Andrew Lowry]

Brand drak sit krus ud, og den unge magiker kunne egentlig godt mærke den halve liter øl gøre sin virkning. Ikke ekstremt, men humøret steg lige et par grader højere, på Brand-skalaen. ”Seriøst mand, kom ind i kampen! Hvis du skal være basker må du vende dig til at få nogle knubs,” drillede han og grinede labanagtigt. ”Ham Slytherinoverhovedet er et stort fjols hvis du spørger mig. Ikke at du har gjort det, men nu får du min mening alligevel!” svarede han, og satte hatten på Aerons hoved. ”Så! Nu kan du være karl smart!” mente han, og grinede. Han fortsatte ivrigt: ”Hey, skal du så ikke med til Burning Day-møder i år? Jeg har også en herregod idé, angående det! Jeg begyndte at spille guitar her for nyligt, og vi kunne lave et band, ikke? Vi kunne skrive politiske tekster, ligesom mugglerne gør, og spille til Burning Day-festerne!”. Hans øjne lyste ved tanken, og det var klart at Brand virkelig var begejstret over idéen.

Han så perpleks ud, da Aeron begyndte at snakke om telefoner. ”Tele-hvadfornoget?” spurgte han interesseret. Brand var faktisk ret interesseret i Mugglerstudier. Han var bare rigtig, rigtig dårlig til dem. Han var fuldblodsmagiker med stort F og M (og alle de andre bogstaver, for den sags skyld), og det skinnede tydeligt igennem i hans viden. ”Nogen gange synes jeg næsten at Pinkstone-typerne har fat i noget,” filosoferede han, halvt i spøg. Han fik et glimt i øjet, da samtalen faldt på Quidditch. ”Selvfølgelig skal jeg blære mig! Jeg var awesome, right? Kun én, eneste snoldet kamp gik det galt i – jeg håber virkeligt at jeg kan leve op til det igen i år,” sagde han, og en snert af seriøst bekymring sneg sig ind i hans stemme.

Brand lyttede med stor interesse til Aerons beretning om ham og Sarah. Da Aeron var færdig så han dybt vantro ud. ”Dude. Det er nok de kedeligste ”slibrige” detaljer jeg har hørt i mit liv. Seriøst. Jeg tror Emmerich har mere spændende kærlighedshistorier at fortælle,” mente han anklagende. ”Eh, i øvrigt, spiller din søster egentlig Quidditch?” spurgte han, så non-chalant som han overhovedet formåede. Det lød næsten uinteresseret. Næsten.

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron havde stadig mindst et halvt glas tilbage og hævede brynene lidt, uden at sige noget til lige det. I stedet fnøs han over opfordringen der fulgte og himlede med øjnene "Bare kom an. Jeg kan klare det." han fortsatte nikkende og skar en grimasse mens han helt af vane så sig hurtigt omkring, da snakken faldt på Slytherins overhovede. Så huskede han sig selv på, at de ikke var på Hogwarts og der ikke var nysgerrige ører rundt om alle hjørner og slappede lidt af igen "Han er en arrogant idiot.." konstanterede han tørt.

Han trak på skuldrene igen uden nogensinde helt at have taget stilling til skolens politiske grupper, ud over at han vidste hvad hans egen mening var "Måske.." lagde han drævende ud og rynkede brynene da den høje hat havnede på hans hovede. Han tog den ikke af, men sætte den lidt på sned mens Brand fortsatte "Hvad fik dig til at hoppe på den vogn?" at han selv brændte dybt for musik var ingen nyhed og han lænede sig frem over bordet med et både ivrigt og nysgerrigt blik der dog blev fulgt op af et skeptisk mine "Jeg tror ikke lige politiske slagsange er min stil." han tog en mundfuld øl mere og slap en munter lyd før han stak hånden i lommen og trak sin egen mobiltelefon frem "Du ved.. de her dimser mugglere bruger til at kommunikere med." han lagde det lille apparat på bordet uden at gide at putte det i lommen igen.

Han smilede skævt "Deres grundtanke er ikke helt ved siden af, jeg tror bare det er lettere utopisk at det nogensinde sker." han blottede tænder i et bredt smil igen, men kommeterede ikke mere på Quidditch-emnet. Sarah var meget mere interessant selvom han ikke rigtigt sagde noget fyldestgørende og sekundet efter blev taget i det. Han skar en lille grimasse uden at kunne se rigtig utilfreds ud og slog ud med den ene hånd "Jamen, der skete ingenting slibrigt, okay. Vi kyssede, det er vist det vildeste jeg kan give dig, for nu." han smilede smørret og stadig alt for tilfredst "Ikke at det var ubehageligt eller noget. Tværtimod faktisk." han så undrende på Brand da han nævnte Henrietta og rystede så lidt på hovedet "Hvis du har overset hende så skal du sgu have nye briller." han tømte sit glas og satte det fra sig igen før han fortsatte "Men ja, den ene af Løvernes angribere. Har du kun Lynet i hovedet når I spiller eller hvad?"

[Brand Andrew Lowry]

Brand nikkede til Aerons udlægning af situationen på Hogwarts, og skar ansigt. Han skar endnu yderligere ansigt da Aeron tøvede og trak ud omkring Burning Day. ”Aeron, for fanden, du kan da ikke mene at du er imod Emmerich og de der fjolser, men ikke vil tage del i en eller anden form for modstand? Vi kan jo ikke bare alle sammen stå på sidelinjen og tænke vores. Man må gøre et og andet!” fastslog Brand, som aldrig rigtigt havde forstået at Aeron ikke var så tændt på idéen som han selv. Ikke at det tog noget i høj grad fra deres venskab, det var ikke rigtigt det de var fælles om. Han lyste op da Aeron viste interesse for hans guitarspil. ”Altså, jeg har hørt en masse mugglermusik, ikke? Også hørte jeg noget fra Amerika der lød rimeligt nemt at komme i gang med. Min far gav mig guitaren, og siden har jeg øvet mig et par timer om dagen. Det eneste problem er mine fingre,” klagede den dreadlockede Hufflepuffelev, og fremviste sine fingerspidser på venstre hånd, der var rød og hævet; typiske træk for en begyndende guitarist. ”Hvornår holder det op med at gøre ondt?” spurgte han fortvivlet sin kammerat.

Han løftede skeptisk det ene øjenbryn, og kunne ikke rigtigt lade være med at smile af Aeron. ”Nej, Aeron, det ligger slet ikke til den slags musik du ellers spiller, at handle om politik,” jokede han, og sendte vennen et stort grin. ”Irer har altid mest skrevet om blomster og den slags. Ingen politik, no sir. Slet ikke oprørssange om undertrykkende overmagter,” ironiserede han, og så uskyldig ud. ”Nåh, men hvis du har så meget imod at vi ikke skriver om hvor køn Sarah er, så kan vi da bare skrive om det, no problem. Jeg synes bare det kunne være fedt!” mente han afsluttende. Han rakte interesseret ud efter Aerons mobil, og trykkede prøvende på et par taster. ”Klokken er 16:34!” sagde moblien med mekanisk stemme og Brand fik den meget hurtigt lagt ned på bordet igen. Han gjorde store øjne. Han lod ikke til at ville tale mere om den, og havde tilsyneladende brug for at komme sig.

Han svarede: ”Ja, selvfølgelig. Det er to verdener der næsten ikke kan forenes, men jeg synes bare en hel masse troldmænd, har et helt vildt arrogant synspunkt. Du ved, vi er næsten vigtigere end dem. Kan du huske de der gange hvor Mørketilhængere har dræbt en masse mugglere, og Troldmandssamfundet overhovedet ikke har ænset dem? Muggleraviserne skriver i det mindste om døde troldmænd. Det er næsten apartheid,” filosoferede Brand, og brugte for en gangs skyld et mugglerord korrekt. Han sendte Aeron et smørret grin. ”Ubehageligt?! Jeg skulle da håbe det ikke var ubehageligt! Du er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men jeg skulle da håbe du formåede at gøre det behageligt!” Han rømmede sig. ”Men er det så, officielt eller sådan noget? Nu ikke noget med at ødelægge hendes, eller din egen, koncentration på Quidditch-holdet. I år, Aeron, i år! Da vinder vi,” mente Brand, bundalvorligt. Han så igen uinteresseret ud. Sandheden var den, at Brand da udmærket viste hvem Henriette var, og hvad hun lavede. Men han vidste ikke lige hvor meget han havde lyst til at debattere hende med Aeron. På den måde, i hvert fald. Altså, hende som pige og selvstændig person. ”Nårhja, det er da rigtigt,” afsluttede han den del af samtalen, før den blev for mærkelig. Dårligt valg at snakke om.

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron slog blikket ned med et skævt smil og endnu en skuldertrækning "Det er da gået vældig godt indtil nu." forsvarede han sig halvhjertet og så op på Brand igen med hovedet lidt på skrå "Så længe jeg ikke selv er i søgelyset, eller nogen af jer.." fortsatte han og favnede hele sin vennekreds og sine søskende med en simpel håndbevægelse "..hvorfor skulle jeg så råbe op og netop gøre opmærksom på mig selv?" at det lød en smule kujon-agtig var han godt klar over, men en kujon vidste han også han ikke var. Han foretrak bare at passe sit eget og ikke tiltrække unødig opmærksomhed fra ekstremisterne.

Desuden var der adskillige andre ting han hellere ville bruge sin fritid på og han lyste interesseret op igen, da Brand netop tog et af dem op. Han nikkede opmærksomt mens den anden fortalte og revnede så i et smørret grin ved synet af vennens fingerspidser "Når du får hård hud nok." svarede han tørt, løftede sin egen hånd og fremviste eksemplet "Det skal gøre ondt før det lyder godt." spøgte han i let fordrejning af ordsproget og lænede sin frem over havebordet.

Han himlede med øjnene og fnøs indigneret uden at kunne lægge særlig meget overbevisning i det "Hold dog kæft.." langede han verbalt ud, og daskede samtidigt ud efter Brand hen over bordet "Jeg kunne sgu da sagtens skrive dem, men hvem gider lige lytte til dem?" han var fuldkommen sikker på at hans ører blev en smule røde da Sarah blev bragt op, men vidste også af erfaring at han ligeså godt kunne opgive at forsøge at forhindre det "Hun er ikke bare køn.." mumlede han og skævede til mobiltelefonen der havnede på bordet igen "Hun er skide lækker.. og skide sød." han smilede skævt og kunne ikke helt lade være bare ved tanken om det krølhårede pigebarn.

Han nøjedes med at nikke sin enighed da Brand fortsatte og kunne levende huske sin bedstefars historier om, hvordan bryggeriet var blevet udsat for adskillige angreb tilbage i dødsgardisternes storhedstid. Så slog han blikket ned igen med en lille grimasse og vippede hovedet ubeslutsomt fra side til side "Jeg.. aner det ikke." svarede han ærligt og så op igen "Hun bad mig da ikke skrubbe ad helvede til og hun sagde ja til at mødes igen her i weekenden. På stranden i Brighton." han kommenterede ikke mere på sin søster og tænkte ikke noget videre over om der var en grund til hun var blevet bragt op, ensporet som han måtte indrømme at være.

[Brand Andrew Lowry]

Brand sendte Aeron et vantro blik. ”Fordi du ikke er i søgelyset? Med andre ord er du lig-,” Brand stoppede sig selv med en tanke. Han lavende en fejende bevægelse med hånden. ”Ved du hvad, jeg kom ikke herop for at vi skulle være uvenner. Jeg synes det er en forkert beslutning, og i øvrigt er Sarah med i Burning Day, men lad os bare lade det ligge,” afsluttede han deres politiske kandestøberi og lagde fuldstændigt emnet fra sig.

Han så vantro på Aeron. ”Hård hud nok?” klagede han frustreret. Han så endnu mere vantro på sine fingre og viste dem igen til Aeron. Han ansigtsudtryk antydede at Aeron måtte være skingrende sindssyg. ”Arhg, man må satme lide for kunsten i disse dage. Jeg skulle have lært at spille blokfløjte,” surmulede han, og mente det overhovedet ikke. Han vendte sig halvt om og greb en af de andre stole ved bordet, som han placerede på en sådan vis, at han kunne have sine fødder op på det. Han lænede sig veltilfreds tilbage. ”Men hey, jeg lider gerne. Piger kan lide musikere, ikke? Og hvis vi kan få lidt mere gang i dansegulvet og folks hovedet, så er det jo bare dobbeltfedt!” mente han entusiastisk, tilsyneladende fuldstændigt ligeglad med Aerons tøven omkring politisk musik.

Brand undveg slaget med et stort grin. Han var blevet hurtig af at være søger, hurtig og opmærksom. Han greb en lille kvist på jorden, og lagde an til en mindre fægtekamp med sin kammerat. ”En garde, monsiour!” udfordrede han Aeron, og fortsatte samtalen mens de fægtede. ”Ah, parade! Mon ikke Sarah gider at høre dem? Ellers har du sgu da aldrig kunne få nok af de egen sangstemme! Du kan da bare skrive dem – stød! - for egen fornøjelse, ikke?” sagde han, og havde svært ved både at fægte, tale og lade være med at grine. ”Men jaer, hun ser faktisk ret godt ud, den giver jeg dig. Sikke et mirakel hun gad tale med dig! Forsvar dig selv, din tølper!” afsluttede den temmelig fjollede gentlemanfægter, og slog hatten af Aeron.

Han faldt udmattet men sejrsrig tilbage på sin stol. Han blev øjeblikkeligt alvorlig da Aeron talte om Sarah, nu noget mere sårbar, øjensynligt. Han nikkede eftertænksomt. ”Hvis I skal mødes igen er det et godt tegn. Ellers er hun virkelig hjerteløs og kold af dimensioner, og hvis man skal dømme efter de lyserøde, hjerteformede lys i dine øjne, så er det ikke tilfældet. Plus, hun er skideflink på Quidditchholdet,” opmuntrede Brand. ”Men fedt med en strand. Trist det er en her i Storbrittanien,” mente Brand skeptisk. Han smilede derefter venskabeligt.

[Aeron Owens]

It gives soul to the universe
wings to the mind, flight to the imagination
charm and gaiety to life and to everything


Tagged: Brand Lowry -- Dressed like: This

Aeron begyndte at ryste på hovedet allerede før Brand bed sig selv af og begravede emnet. Han var på ingen måde ligeglad, men han opgav denne gang at forklare det yderligere, ikke synderligt interesseret i hele den politiske diskussion om igen. De havde haft den adskillige gange og det ville med garanti også ske igen. Han smilede dog alligevel skævt over det halvhjertede argument og hævede brynene lidt "Så jeg skal blive aktiv på grund af en pige. Det lyder virkelig også seriøst." grinede han og lagde selv emnet på hylden med en hovedrysten.

Han nikkede bekræftende uden at kunne lade være at more sig lidt over vennens tydelige frustration og holdt sin egen hånd frem, der vidnede tydeligt om mange timer brugt på strenge og andre instrumenter "Altid, ligesom for skønhed, men siden vi trak nitten der, så må vi forsøge at vinde på andre områder, ikke." han blinkede drilsk og rettede lidt på hatten han stadig havde på hovede mens han så overvejende på Brand "Hvad havde du tænkt dig med de sange der?" spurgte han tøvende, men nysgerrigt og lænede sig lidt frem over bordet igen.

Han havde ikke regnet med at ramme da han slog ud efter kammeraten, men han havde heller ikke forventet sekundet efter at blive udfordret af en alternativ musketer. Han så et øjeblik en smule overrasket ud, før han kom til at le og så sig om efter et passende våben at forsvare sig med. Det blev en tang fra grillen lige indenfor rækkevidde der kom til at tjene til formålet og han sprang villigt med på spøgen hen over terrassen "Hold da kæft. Hun ville sgu da dø af grin hvis jeg gav mig til at stå udenfor vinduet og synge serenader." han gjorde et halvhjertet udfald med tangen og nikkede med et lidt for smørret grin "Du er sgu da bare misundelig!" fik han ud, lige før den høje hat blev slået af hovedet på ham og han stadig grinende løftede begge arme i overgivelse og satte sig ned igen.

En smule alvor fandt tilbage og fik hans blik til at flakke et sekund. Så trak han på skuldrene igen, mens han i en lettere nervøs gestus greb fat om sit tomme glas og drejede det nogle omgange på bordet "Måske, ja.." han skar en grimasse og så tvivlende på den anden "Du kan sgu selv havde hjerteformede lys i øjnene." han himlede med øjnene og fnøs så muntert "Jeg havde ikke lige råd til en smuttur til Thailand eller Spanien. Hun må nøjes med Brighton."