There would be no passion...

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Selvom det var sommer, var lyset på himlen over Skotland allerede så småt begyndt at forsvinde over i en mere grå og dunkel kulør. Det var efterhånden blevet aften, men det betød ikke at det endnu var blevet tid til aftenhygge og afslapning på den store herregård. Tværtimod var Annabel og Jess travlt optaget af at gøre klar til festen for alle tre årgange den efterfølgende dag, med stor hjælp fra Matt og husalfen Djali. Annabels bedstemor havde også været hjemme til at starte med, men var blevet kaldt ud til en hasteopgave og efter at være blevet forsikret om adskillige gange, at de nok skulle kunne klare sig og vidste hvordan de skulle få fat i hende den efterfølgende dag, var hun taget afsted med forventning om først at være hjemme igen efter weekenden.

Den kommende fest havde helt klart fyldt meget over de sidste par uger og togturen hjem havde da også mest af alt foregået med at Anna og Jess havde lagt en plan for hvordan de skulle ordne det hele, så de kunne nå det inden den næste aften. En stor del af den liste var efterhånden klaret og krydset af, men der manglede stadig en masse småting, mange af dem hvor de to piger var nødt til enten at ty til Matt, som myndig magiker, eller Djali. Det var lettere problematisk at ingen af dem endnu var gamle nok til at udføre magi, men de klarede sig alligevel på bedste vis.

Med hastige, småløbende skridt bevægede Annabel sig ned af en af de snørklede gange, med retning imod underetagen. I hænderne bar hun en tung kasse, fyldt med stearinlys som på magisk vis skulle fortrylles til at kunne svæve over haven udenfor, der også var blevet gjort klar til festen i forhåbning om godt vejr. Det var en pine, ikke bare at kunne løfte den ved hjælp af magi, men hun bed bitterheden over at blive sytten lige om lidt, i sig og hankede besværet op, mens hun lettere stakåndet bevægede sig videre. Netop som hun nåede ned af trappen, dukkede Matt op fra et af de andre rum og begyndte at sige et eller andet. "Ikke lige nu, skat. Jeg er lige nødt til at have det her klaret og ordne noget med Jess," undskyldte hun sig med et hurtigt smil til ham, før hun allerede var videre, stadig med småløbende skridt og hår der hvirvlede efter sig.
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt havde brugt det meste af en halv time på at forsøge at lokalisere Annabel, der virkede til at være sunket i jorden, eller forsvundet permanent et sted i vestfløjen på den ganske store, skotske herregård. Selvom han havde været der før, tog størrelsen og stedet i sig selv, lidt pusten fra ham, når det uundgåeligt blev mentalt sammenlignet med parcelhuset hjemme i Wales.

Han var endelig krøbet til korset og havde spurgt husalfen om den havde set Annabel og var blevet peget i retning af trappen til overetagen med nogle portugisiske gloser, han kun forstod enkelte ord af. Den udstukne retning var dog ikke til at tage fejl af, og han smilede spontant da han fik øje på netop Annabel på vej ned ad trappen med en kasse i hænderne "Anna, jeg tænkte.." begyndte han som hun nåede bunden af trappen og fortsatte forbi ham uden at stoppe op.

Han stod et sekund eller to med let adskilte læber og glemte hvad han egentligt havde villet spørge om, mens han så hende forsvinde ned ad gangen, noget han havde set adskillige gange siden han var ankommet til herregården sammen med både Annabel og sin søster tidligere på dagen. Han bed hårdt sammen og sukkede dybt mens han slog frustreret ud med begge arme "Ja, vi ses tilbage på skolen til september, hvis ikke før." mumlede han irriteret og lettere sammenbidt, før han fortsatte ind i en af de mindre stuer. Her havde han tidligere på dagen efterladt den bog han var i gang med at læse, men var blevet afbrudt i, da pigerne for guderne måtte vide det hvilken gang, havde brug for magisk hjælp til et eller andet. Han smed sig ikke særlig elegant i den lænestol han havde siddet i før og greb bogen igen, uden at kunne koncentrere sig om rent faktisk at læse videre.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel tænkte ikke synderligt over det, da hun afbrød Matt og hurtigt var videre i teksten. Kassen hun bar på den ene hofte var tung og ikke en hun havde tænkt sig at blive ved med at bære rundt på længere end nødvendigt og af samme grund var et ophold ikke lige hvad hun havde tid til. At det heller ikke var den første af dem hun havde hentet, hjalp heller ikke synderligt. Med et hurtigt smil til ham på vejen, havde hun allerede næsten glemt det igen, ikke med vilje, men fordi der var en hel del ting hun samtidig forsøgte at holde styr på.

Nogen tid senere, var det med Djalis hjælp, lykkedes at få stearinlysene til at svæve over haven udenfor med flammer der både kunne modstå vind og vejr og Anna tog sig et øjeblik til at betragte resultatet, før hende og Jess allerede igen var videre med det næste, der denne gang involverede at rydde den store spisestue for møbler, så den kunne kobles sammen med festsalen til et stort lokale. Da de kom til det store, tunge spisebord de umuligt ville kunne løfte selv, var Djali forsvundet for at ordne noget i køkkenet og af samme grund var Annabel smuttet ud for at lede efter Matt, hun ved nærmere eftertanke ikke havde set i et stykke tid.

Det tog lidt tid, men endelig lokaliserede hun den rigtige stue og smilede varmt. "Matthew, vil du hjælpe os lige et øjeblik?" spurgte hun og forventede egentlig at han ville sige ja. Hun lænede sig lidt ind mod dørkarmen. "Spisebordet er for tungt til at vi kan løfte det og jeg tænkte det ville være nemmere, hvis du kunne skrumpe det," forklarede hun og rettede sig op igen, mens hun trak fingrene en enkelt gang igennem krøllerne, der var en anelse tykkere og mere ustyrlige end normalt over den hektiske aktivitet og den samtidige varme i luften.
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt havde brugt en del mere tid på at stirre tænksomt ud i luften end han havde brugt på rent faktisk at læse noget han ville kunne huske igen. Det endda selvom det han havde fået læst, ofte var blevet læst to eller tre gange, fordi han ikke kunne koncentrere sig.

Tilsidst endte ham med at sidde og stirre ud af det nærmeste vindue med bogen liggende opslået på lårene. Havde han været i bedre humør, ville han have sat pris på en faktisk meget smuk, skotsk solnedgang. Han lagde dog ikke helt mærke til den nu og drejede hovedet hurtigt, da han hørte skridt på gangen udenfor og kort efter fik øjenkontakt med Annabel i døren.

En svag rynke trak ind på hans pande ved hendes spørgsmål, på trods af det varme smil hun sendte ham, som ellers plejede at give ham en varm fornemmelse i hele kroppen. Før han nåede at sige noget var hun fortsat og han rynkede brynene endnu mere, mens han så væk "Er Djali ikke mere praktisk hvis I mangler en husalf?" spurgte han sarkastisk og skar en lille grimasse over sine impulsive ord, allerede sekundet efter de var gledet over hans læber.

Han kunne dog ikke trække dem tilbage og bed i stedet hårdt sammen, mens han holdt blikket rettet stift ud af vinduet, uden egentligt at se på noget bestemt. At se Annabel i øjnene igen kunne han ikke, og det var derfor også lige det, han koncentrerede sig hårdnakket om ikke at gøre.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Det tog lidt tid for Annabel at lokalisere Matt og da hun endelig fandt ham, tænkte hun ikke over at hans humør virkede anderledes end normalt. Det havde dog også nok noget at gøre med at han sad med ryggen halvt til hende. Et smil trak op på hendes læber da han så på hende og hun uden at tænke over det, gik lige til sagen. Hun rynkede dog lidt undrende på panden da han bare så væk igen. Den efterfølgende, sarkastiske kommentar der kom fra ham, havde hun dog på ingen måde set komme og af samme grund gik hun i nogle øjeblikke helt i stå.

Annabel så uforstående på Matt i nogle øjeblikke, uden at vide hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle reagere på fjendtligheden i hans stemme. Hun rynkede lidt mere på panden. "Fint..." svarede hun tonløst, mens hun stadig så uforstående på ham. "Så spørger jeg Djali. Du må meget undskylde, jeg bad om din hjælp," kom det tilbage fra hende, i et tonefald der var næsten lige så sarkastisk som det Matt havde talt i. Med et sidste uforstående og tenderende såret blik på ham, drejede hun sig for at gå igen.
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt bed endnu hårdere sammen da Annabel efter en kort, men særdeles anspændt tavshed, reagerede på hans skarpe kommentar. Han sank ubevidst lidt længere ned i lænestolen i et halvt bevidst forsøg på at forsvinde helt ud af syne "Fint!" mumlede han halvhøjt og krydsede defensivt armene over brystet, stadig uden at have set på hende.

Hendes næste ord fik en skyldig fornemmelse til at skylle ind over ham, men pustede på samme tid også til den frustration, der havde bygget sig op over de sidste uger. Han drejede hovedet en smule anklagende på hendes ryg "Vi ses engang til efteråret når du rent faktisk har fem minutter, der ikke handler om at jeg er praktisk at have i nærheden når I skal have flyttet et eller andet." han vendte sig væk igen og borede sig godt ned i stolen med et forurettet ansigtsudtryk "Jeg sidder her nok endnu til den tid og har slået rod."

Han kunne have sparket sig selv, men de indignerede ord blev bare ved at strømme ud af munden på ham, uden at han nåede at tænke over dem før det var for sent at tage dem tilbage. Det fik kun skyldfølelsen til at vokse og han rømmede sig lidt for selvbevidst, uden at turde dreje hovedet og se på hende igen.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel spærrede øjnene lidt op over den skarpe respons fra Matt på hendes eget ord og hun så fortsat uforstående på ham, med en dominerende følelse af at være gået glip af et eller andet vigtigt. Hendes blik faldt til hans overkrydsede arme, mens hun ubevidst spændte lidt i kæben og gengældte hans sarkastiske kommentar, ud af ren frustration over ikke at vide hvad det var hun havde gjort galt, der åbenbart fortjente hans humør.

Hun havde halvt vendt sig for at gå, af mangel på bedre, da Matt talte igen. En forurettet lyd undslap hende og hun vendte sig igen, mens hun instinktivt foldede armene over brystet, nøjagtigt lige som han havde gjort. "Hvorfor opfører du dig sådan her?" kom det tilbage fra hende i tydelig frustration. "Hvis du ikke har opdaget det, har vi faktisk temmelig meget at se til. Det er ikke os alle sammen, der har tid til bare at sidde og stirre ud i luften," kom det indigneret fra hende.

Allerede som hun sagde det, fortrød hun det. Et opgivende suk undslap hende og hun bed hårdt ned i sin underlæbe i et øjeblik. "Det mente jeg ikke," tilføjede hun efter et øjebliks tøven, i et lige så opgivende tonefald. "Jeg forstår bare ikke, hvorfor du er sur på mig." Hun så fortabt og forvirret på ham. Hun brød sig bestemt ikke om det og slet ikke om ikke at vide hvorfor. Langsomt lod hun armene falde igen og holdt blikket på ham i stolen, med let sammentrukne bryn og et forvirret ansigtsudtryk.
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt krympede sig over den lyd der undslap Annabel som indledende reaktion på de anklagende gloser der allerede havde forladt ham selv. Han bøjede hagen så langt ned mod brystet som han kunne, uden at den rent faktisk rørte og hans kæbe spændtes endnu hårdere end før. Delvist af ren irritation, men ligeså meget for ikke bare igen at plapre ud med det første der faldt ham ind. Hendes ord sved og ramte hans dårlige samvittighed, men han blev siddende et øjeblik endnu, mens stilheden igen herskede.

Et sekund troede han hun var gået, men et suk fra døren afkræftede den formodning, og han drejede hovedet en lille smule, for at kunne skæve diskret i Annabels retning. Hans blik flakkede da hun fortsatte og hans skuldre sank fra deres anspændte position, mens han flovt sænkede blikket til lænestolens ene armlæn "Jeg har bare knap nok haft fem minutter sammen med dig de sidste par uger." mumlede han lavmælt, uden at kunne få sig selv til at se op igen. I stedet trak han på skuldrene og pillede beklemt lidt ved en søm i armlænet "Alting har været Jess det her og Jess det der og den åndssvage fest."

Han tvang sig selv til at se op, uden at kunne forhindre sit blik i at flakke brødebetynget over de anklager han kort forinden havde slynget efter hende. Så slog han blikket ned igen og rømmede sig selvbevidst. Det meste af irritationen var fordampet, men han følte sig stadig overset og skubbet i anden række, og en minimal smule jaloux på sin søster, en følelse han, uanset hvor barnlig han vidste den var, ikke brød sig om.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel blev ved med at stå med blikket vendt mod Matt, også selvom han ikke så på hende - noget der kun fyrede yderligere op under irritationen og frustrationen der meldte sig. En række skarpe ord undslap hende, som hun allerede igen fortrød øjeblikket efter og efter kort tids tøven, tog i sig igen. Det var ikke hendes mening at blive sur på ham, men det var svært at undgå, når man følte sig en anelse uretfærdigt behandlet uden overhovedet at vide hvad man havde gjort galt.

Hendes skuldre faldt lidt i takt med hun satte ord på sin undren i stedet for at bide af ham og det forvirrede udtryk veg først da Matt begyndte at tale igen. I stedet så hun overrasket på ham. Det skiftede hurtigt fra, at være hende der følte sig uretfærdigt behandlet, til hun fik dårlig samvittighed over ubevidst at have gjort det den anden vej rundt og i et øjeblik gnavede hun ned på sin underlæbe, uden helt at vide hvad hun skulle gøre eller sige.

Til sidst endte hun med at følge den mest fremtrædende impuls og langsomt krydse afstanden til lænestolen hvor han sad. Anna lod sig glide ned at sidde på det yderste af armlænet, hvor hans arm ikke hvilede, med benene ind mod hans. "Undskyld," kom det lavmælt fra hende og hun lod hovedet falde lidt på skrå, i et forsøg på at få ham til at kigge op på hende. "Jeg ved godt vi har brugt meget tid på det her..." indrømmede hun og smilede prøvende til ham. "Men jeg har altså ikke glemt dig." Forsøgende rakte hun ned ved siden af sig på armlænet og gav hans hånd et klem. "Og det var ikke meningen at du skulle føle det. Jeg er muligvis synsk, men alligevel ikke tankelæser," smilet trak stadig prøvende lidt længere op på hendes læber. "Jeg har glædet mig til at vi kunne være sammen i ferien. Bare dig og mig. Og vi har masser af tid til det."
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Hvis Matt havde haft lyst til at krybe i et musehul før, fik han det kun endnu mere. da han så reaktionen på sin egen mumlende forklaring i Annabels ansigt. Den fik ham til hurtigt at se væk igen, mens han fortsatte med at pille nervøst ved en samling i lænestolens armlæn med en negl.

Selvom han ikke så op, var han fuldkommen bevidst om, at hun kom nærmere og flyttede sin hånd på armlænet lidt bagud da hun satte sig på det. Han smilede skævt ved hendes undskyldning, selvom den ikke fik ham til hverken at se op eller føle sig bedre tilpas. Han nikkede og vendte instinktivt sin hånd da hun gav hans et klem, blot for at lukke fingrene om hendes noget mindre hånd og forhindre hende i at trække den til sig igen "Det ved jeg godt." han sukkede let og skar en grimasse "Og jeg sagde heller ikke noget, så hvordan skulle du vide det. Det er bare.." han tog en dyb indånding igen og løftede så endelig hovedet og mødte flakkende hendes blik "Du var helt oppe og køre over det. Jeg ville ikke ødelægge det."

Det trak lidt i hans mundvige og han slog blikket flovt ned et øjeblik igen "Det har jeg også.. meget.." indrømmede han uden tøven og så så op med endnu et lille skævt smil "Min lillesøster var bare ikke en del af den plan. Selvom det kun er for et par dage." uanset hvor meget han holdt af selvsamme søster, så var der uvægerligt tidspunkter han foretrak hun ikke var der. Besøg hos sin kæreste som han ikke havde været rigtig alene med siden påsken, var et af de tidspunkter.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel punkterede lidt efterhånden og endte derfor med at krydse afstanden over til ham og forsigtigt lade sig glide ned at sidde på armlænet ved siden af ham. Instinktivt rakte hun ned og lukkede sine fingre omkring hans, for så at smile lidt tydeligere da han drejede sin og lukkede fingrene om hendes også. Hendes blik var rettet imod ham, som hun talte, for at være sikker på at han forstod hun virkelig mente hvad hun sagde. En lille rynke hvilede stadig mellem hendes øjenbryn, da han fortsatte og endnu engang meldte den dårlige samvittighed over ikke selv at have tænkt over det, sig igen.

Hun gav hans hånd et lille klem. "Jeg glæder mig også," svarede hun ærligt. "Men det er stadig ikke så vigtigt, at du skal føle dig tilsidesat over det," fortsatte hun derefter. "Du er meget vigtigere for mig end festen. Det ved du godt, ikke?" Hun så undersøgende på ham og strøg tommelfingeren over hans hånd. Det trak op i hendes læber igen, som hun fortsatte og satte ord på, at hun ganske rigtigt havde glædet sig til at tilbringe ferien i selskab med ham.

Da han sagde det samme, trak smilet lidt længere op på hendes læber og hun nikkede en enkelt gang til hans fortsættelse. Hun så beklagende på ham, uden at smilet veg fra hendes læber. "Jeg kan ikke rigtigt bede hende om at sove udenfor," pointerede hun svagt drillende, men forstod dog udemærket hvad Matt mente. Selv ville hun da også hellere end gerne have al den tid alene med Matt som hun kunne få og vidste også at det ville komme inden længe. Hun lænede sig lidt frem og plantede et kys mod hans pande. "Men resten af sommeren. Så meget vi kan slippe afsted med." Anna rettede sig lidt op igen og så på ham med et varmt blik og et smil der matchede. "Og hun har trods alt, udset sig et værelse helt ovre i østfløjen."
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matt kunne ikke lade være at føle sig en smule lettet da Annabel krydsede rummet og satte sig på armlænet, frem for at gå igen, hvilket, på trods af hans egne tvære ord, var det sidste han havde ønsket hun skulle. Han lukkede derfor også villigt fingrene om hendes hånd mens hun fortsatte og han selv svarede.

Han forblev tavs og lyttede, stadig med blikket i hendes, men flyttede lidt på sin hånd, så han kunne lade fingrene glide ind mellem hendes, uden at han helt var bevidst om at han gjorde det. Han rynkede brynene lidt og nikkede mens han slog blikket en smule flovt ned "Jo.." svarede han lavmælt og skar en lille brødebetynget grimasse "Det føltes bare ikke sådan lige nu." han sukkede dybt og løftede blikket til hendes brune øjne igen "Undskyld."

Et reelt smil trak hans mundvige opefter da hun spøgende fortsatte og hans øjenbryn strøg lidt i vejret "Jeg kan godt.." lagde han ud og fnøs så kort "Men jeg skal nok lade være." lovede han og nikkede igen til hendes næste anskuelser "Minus de to uger der vi skal til Australien." han så et øjeblik lidt opgivende ud "Jeg håber altså de har ugler dernede, ellers går jeg i hundene." han så sigende op på hende og greb så impulsivt fat omkring hende med den frie arm og trak hende ned på skødet af sig selv i den massive lænestol "Fem minutter.. så får du lov at slippe og jeg skal nok skrumpe alle de borde I vil have." lovede han og trak hende godt ind til sig selv uden nogen fortrydelse over, at forsinke tidsplanen en smule.

[Annabel Baker]

in this world if we didn't have to
fight for what we love

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Det kom ret naturligt at krydse afstanden i mellem dem og række ud efter hans hånd, så snart hun sad på armlænet. Da han kort efter flettede fingrene ind i mellem hendes, smilede hun varmt til ham, dog stadig med antydningen af en rynke mellem øjenbrynene. Et undskyldende glimt sneg sig igen ind i hendes øjne da han fortsatte. "Du skal ikke undskylde," forsikrede hun ham. "Hvis der er nogen der skal, er det vist mig," tilføjede hun med et svagt smil og gav hans hånd endnu et klem. "Jeg vil helst ikke have, du har det på den måde."

Hans svar på hendes spøgende ord, trak en munter lyd fra hende. "Det ville vel næsten heller ikke lykkedes alligevel," pointerede hun inden hun impulsivt lænede sig frem og plantede et kys mod hans pande. Tanken om sommeren var behagelig og hun lod helt bevidst være med at tænke på at der efter den, ville være et halvt år før hun så ham igen. Hun rynkede lidt på panden over hans fortsættelse, men kom så impulsivt til at smile, da hans arm lukkede sig omkring hende og hun få øjeblikke efter landede på hans lår.

Uden protester, puttede hun sig ind imod ham og lod den ene arm glide bag om hans nakke og den anden indover hans kraveben, så hun kunne samle sine hænder mod hans skulder. "Jeg kan altid sende Ambrosio ned til dig," svarede hun. At de ikke havde været to uger fra hinanden, siden de var begyndt at komme sammen, var hun fuldt ud klar over, men på et eller andet plan var hun også klar over, at det sikkert var sundt nok. "Men det håber jeg også. Nu hvor jeg skal undvære dig så længe," kom det lavmælt fra hende, samtidig med at hun gav hans arm et svagt klem. Hans næste ord trak smilet op på hendes læber igen og hun slap en svagt utilfreds lyd. "Ti minutter. Mindst," erklærede hun og lænede sig lidt mere ind imod ham, for at plante et kys mod hans hals og efterfølgende smile ind imod den.
[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

Every day ain't gonna be a picnic
...love ain't a walk in the park...
all you can do is make the best of it now


Tag; Annabel Baker ~ Wearing; This

Matts blik flakkede brødebetynget igen og han trak vagt på skuldrene, uden helt at vide hvad han ellers skulle gøre "Det er også ret overvurderet.." han smilede skævt og kløede sig fraværende på låret "Og åndssvagt og barnligt.." smilet vandt lidt mere kraft som den spøgende tone sneg sig ind mellem dem og langsomt, men sikkert eliminerede den foregående irritation og frustration.

Han skar ansigt og rystede på hovedet "Naah.. det er lidt ligesom et stykke hæfteplaster man ikke kan få til at give slip." spøgte han selv videre, og lukkede øjnene et sekund da hendes læber ramte hans pande. Da hun trak sig tilbage igen, hvilede et ganske tilfreds smil på hans læber og han rakte impulsivt ud og trak hende ned på skødet med nogle forsikrende ord.

Han lukkede øjnene igen og lænede kinden mod hendes hår, da hun lagde armene om halsen på ham og tydeligvis ingen protester havde. En lille munter lyd undslap ham uden at han lukkede øjnene op igen "Dilemma. Ferie uden breve, eller ferie med skrammer fra det næb." han løftede hovedet lidt og så både drillende og varmt på hende "Vi klarer det.. tror du ikke?" han blottede tænderne lidt da hun fordoblede hans tidsinterval og gøs svagt over hendes læber mod sin hals "15.. eller vi ser hvor længe der går før Jess finder os." han drejede hovedet lidt og lod sine læber møde hendes, med et alt for tilfreds smil og uden at kunne huske hvorfor han egentligt havde været så misfornøjet.

[Jessie Taylor Blythe]

My summer anthem;
live life, not tomorrow or yesterday

Jess var tumlet om i en sofa, imens hun ventede på at Annabel ville komme tilbage, så de kunne få flyttet det sørens bord. Der gik dog ikke ligefrem år og dage før det gik hen og blev kedeligt at trille tommelfingre og så snart hun ikke gad mere, rejste hun sig konsekvent op og gik på jagt efter Matthews kæreste.

Det tog hende noget tid, sådan at eliminere muligheder for hvor hun kunne være, men da hun endelig lokaliserede den rigtige stue, ved ganske simpelt at smække døren op alle steder hun kunne komme til, var synet, der mødte hende, ikke ligefrem af en, der var i gang med at skaffe hjælp til spisebordet. ”Helt ærligt,” udbrød hun indigneret, så fornærmet som hun ellers kunne få sig selv til at lyde. Hun satte endda hænderne i siderne og himlede teatralsk med øjnene. ”Her slider jeg røven i laser for at få alting klar efter at du forkastede idéen om chipsskåle på gulvet, og så sidder du bare og hænger på bogormen, som om vi har al tid i verden? Var det ikke meningen, at du skulle få ham til at lette røven og hjælpe os? Det er sgu da intet under, at Slytherin aldrig inder pokalen, hvis i alle sammen er så dovne.” Hun hævede begge øjenbryn og så fra den ene til den anden med en lige dele opfordrende og udfordrende mine. ”Kom nu. Vi har ikke dagen. Eller det har vi faktisk, men vi har også meget at nå. I kan snave senere!” Med en bevægelse med den ene arm forsøgte hun tydeligvis at anspore dem til at gøre som hun sagde og 'lette røven.' Hun hoppede en anelse hvor hun stod og havde en hel del mere energi end nogen af de to andre virkede som om de havde – og det på trods af at hun rent faktisk skulle forestille at have hjertesorg – ifølge skolens sidste sladder.

Tag: Lovebirds ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]