|
Post by Annabel Baker on Feb 29, 2012 22:50:22 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel gik stå i et øjeblik, som hans arm gled omkring hendes liv og glemte fuldstændigt alt om at hun havde været ved at piske dejen sammen. Som altid var følelsen af hans varme krop op imod hendes en helt enorm distraktion og hun kunne ikke rigtigt abstrahere fra det, før han hældte mere op i skålen og trak hendes opmærksomhed tilbage. Hun smilede lidt over hans ord, men svarede ikke på dem med mere end det. I stedet genoptog hun piskningen lidt og så snart klumperne var væk, lænede hun hovedet lidt tilbage imod ham og vippede skålen så han kunne se. Da bekræftelsen i at det så ud som det skulle kom, trak det op i hendes mundvig igen og hun rettede nakken lidt op igen, for at se til mens han lettere besværet vippede lidt vanilie i også. Automatisk strøg hun det hele rundt med blide bevægelser igen, stadig uden rigtigt at være særligt fokuseret på hvad hun lavede. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 29, 2012 23:20:41 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt følte sig overraskende selvsikker da han lod den ene arm lægge sig omkring Annabels liv og han tøvede ikke, selvom hun et øjeblik stoppede op i tydelig reaktion på netop hans arms skiftende position. I stedet trak han hende umærkeligt lidt tættere ind til sig selv, da hun genoptog piskeriet og han selv bøjede hovedet lidt, for at lade kinden hvile mod hendes hår.
Stilheden mellem dem var behagelig, men alligevel anspændt. Ladet med en usynlig elektricitet der, selvom den ikke kunne ses, alligevel var til at tage og føle på. En brummende bekræftning var alt han fik frem da hun vippede skålen lidt så han kunne se indholdet, og et kort blik var alt skålen fik, før han rakte ud efter vaniljen og lod en passende mængde drysse ned i skålen.
I stedet for at sætte hånden mod bordkanten igen efter at have sat dåsen fra sig, lod han den følge den andens eksempel og lagde den om livet på hende mens han løftede hovedet igen. Sekundet efter slap han med den første arm, men kun lige længe nok til at løfte den og i en langsom bevægelse stryge hendes krøller over til den ene side, så fandt den tilbage omkring hende. Selvom det egentligt havde været en ren praktisk handling, kaldte synet af hendes blottede hals mentale billeder fra om morgenen tilbage for hans indre blik og selvom han stadig var ret så flov over hvad der var sket, fik det ham også til at følge den dominerende impuls der havde meldt sig. Han tøvede kun et øjeblik og bøjede så hovedet igen, blot for at plante et dvælende kys mod hendes varme hals, lige under øret.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 1, 2012 0:13:53 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var svagt klar over at det var fuldstændig urationelt så meget hun var gået hen og faldet for Matt, men samtidig havde hun virkelig ikke en eneste protest imod det, så længe hun stadig havde fornemmelsen af at det var gengældt. Annabel forsøgte at koncentrere sig om at piske dejen men da også Matts anden arm lagde sig omkring hende, blev det endnu sværere. Hendes bevægelser blev langsommere og gik helt i stå da han rakte op og strøg håret væk fra den ene side af hendes hals og nakke. En kuldegysning løb ned langs ryggen af hende og uden at tænke over det, satte hun skålen fladt på bordet igen, dog uden at slippe siderne på den med hænderne. Det gjorde hun dog derimod da hun få øjeblikke senere mærkede hans varme læber imod sin hals og hendes hænder endte med at ligge fladt imod bordpladen. Uden helt at være bevidst om det, undslap en lille lyd hende, der dog på ingen måde indikerede ubehag og endnu en kuldegysning løb ned langs ryggen af hende. Annas øjenlåg gled i og instinktivt vippede hun hovedet en lille bitte smule mod den ene side, for at give ham plads og havde nærmest allerede glemt hvad hun havde lavet for et øjeblik siden. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 1, 2012 0:55:36 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt havde sværere og sværere ved at koncentrere sig om de pandekager han var kommet til at love Annabel, da han først havde lagt den ene arm omkring hende. Den anden fulgte kort efter den første og han lod hænderne hvile fladt mod hendes sider et øjeblik før han slap hende for at stryge hendes hår over til den ene side. Da det først var gjort, var hans fulde opmærksomhed på hende og tanken om pandekager og dejen i skålen på bordet, var forsvundet som dug for solen.
Et øjeblik efter havde han bøjet hovedet og lod læberne møde hendes hals. Han løftede hovedet lidt over den lille lyd der kom fra hende og strammede instintivt grebet om hende en smule, mens de små hår i hans nakke rejste sig sitrende. Det trak svagt i hans ene mundvig over den opdagelse han lige havde gjort og han strøg næsetippen flygtigt over stedet hans læber lige havde været, før han gentog succesen og denne gang fortsatte ud mod hendes skulder, indtil den lyse, strikkede bluse naturligt stoppede ham. Han løftede igen hovedet lidt, blot for at gemme ansigtet mellem hendes hals og skulder og tage en dyb indånding, mens hans ene hånd helt på egen akkord gled lidt længere op på hendes mave udenpå blusen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 1, 2012 1:17:34 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] For Annabels vedkommende kunne pandekagedej i øjeblikket vældig meget få lov til at være pandekagedej og hun var langt mere optaget af den alt for behagelige følelse af Matts læber imod den sarte hud lige under hendes øre. Det var ubevidst og uden helt at kunne kontrollere det, at hun slap en lille lyd, men lod i stedet bare uden skrupler øjenlågene falde i. Anna sukkede lavmælt da hans næse strøg imod det sted på hendes hals han lige havde kysset og instinktivt lænede hun sig lidt mere ind imod ham. Hendes fingre krummede sig let imod bordpladen, som han fortsatte ned langs hendes hals og ud imod skulderen, og selvom hun forsøgende havde fanget sin egen underlæbe med fortænderne, lykkedes det ikke for hende at holde endnu et par lavmælte lyde tilbage. Følelsen af hans læber imod den følsomme ud var ulig noget andet hun havde prøvet før og hun kunne virkelig heller ikke rigtigt lade være med at reagere på det. Hendes fingre stoppede med at krumme sig sammen på bordpladen og i stedet flyttede hun den ene arm for at lægge hånden over den af Matts arme der lå længst nede omkring hendes liv, samtidig med at hun følte sig temmelig beruset bare af duften af ham tæt på og varmen fra ham. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 1, 2012 1:58:16 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt var midt i det hele ret bevidst om, at han aldrig rigtit havde været i en lignende situation nogensinde før. Tæt på, men alligevel ikke. Intet han lavede i Annabels selskab virkede til at kunne sammenlignes med noget som helst andet og selvom situationen, også for ham, var komplet uvant, fandt han, at han reagerede helt instinktivt og uden at behøve tænke over det. Han fulgte blot de signaler hans hjerne meget klart sendte ham og havde ikke det fjerneste imod at slippe den kontrol han ellers oftest forsøgte at holde fast i.
De tydelige reaktioner hans kærtegn trak fra Annabel, fik hals hjerte til at banke lidt hurtigere og sommerfuglene til at flakse omkring i hans mave endnu en gang før en kuldegysning fór ned over hans ryg over endnu en lille lyd fra hende. Han flyttede lidt på sin ene hånd og løftede hovedet nok til at kunne se på hendes ansigt fra siden. Det trak let i hans mundvige, før han krummede fingrene ind mod hendes mellemgulv, da hendes ene hånd lagde sig på hans anden arm.
Han spændte lidt i armene uden at tænke over det og bøjede hovedet for at lade læberne strejfe hendes hals flygtigt igen. Såbåde løftede han hovedet og rettede sig lidt op, stadig med duften af hende siddende i næsen. Han slækkede grebet om hende lidt og flyttede sine hænder, så han langsomt, men insisterende kunne dreje hende om mod sig selv. Da hun først stod med front mod ham, så han uudgrundeligt på hende et langt øjeblik, før han løftede den ene hånd og lagde den mod siden af hendes hals, under det mørke hår. På samme tid bøjede han uden yderligere omsvøb hovedet igen og pressede læberne insisterende mod hendes, mens han endnu en gang trak hende tættere på med hånden der stadig hvilede mod hendes ryg.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 1, 2012 9:56:53 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel havde svært ved at tænke igennem den alt for optagende følelse af hans kærtegn imod hendes hals og inden der var gået særligt lang tid, var hun også stoppet med alt andet og nød i stedet bare fornemmelsen med en stigende insisterende aktivitet fra sommerfuglene der havde taget residens i hendes mellemgulv. Af samme grund undslap endnu en lavmælt lyd hende uden hun var det mindste bevidst om det. Hun havde ikke slået øjenlågene op endnu da han kortvarigt løftede hovedet, og gjorde det heller ikke da hans fingre krummede sig let imod hendes mellemgulv og sendte endnu en kuldegysning ned langs hendes ryg på den bekostning. Hndes egne fingre lukkede sig lidt strammere omkring hans arm da hans læber endnu engang strejfede hendes hals. Anna løsnede dog sit tag igen da han slækkede grebet og åbnede øjnene, som han drejede hende omkring. Hun havde alt andet end protester imod det og i nogle øjeblikke knugede hendes mellemgulv sig sammen over udtrykket i hans blik, mens sommerfuglene baskede vildt med vingerne. Hun kunne have svoret at det i det øjeblik var adrenalin der løb igennem hendes krop, som han bøjede sig frem og uden tøven gengældte hun hans insisterende kys. Hendes ene hånd havde straks fundet vejen op og lukket sig omkring hans nakke, mens den anden krummede sig imod hans hofte, ubevidst langt væk fra siden, hvor hun havde lært han var kilden. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 1, 2012 12:24:38 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt havde ikke helt lyst til at stoppe igen da han først var begyndt og selvom han egentligt ikke anede hvor han var på vej hen, så vidste han at det var behageligt og at den følelse åbenbart var gensidig. De små reaktioner fra Annabel talte højere end ord nogensinde kunne gøre og fik de små hår på hans arme til at rejse sig, godt hjulpet på vej af hendes hånd der havde lagt sig på hans ene arm. En tanke om en kat der æltede med kløerne i velbehag strøg gennem hans hovede, komplet ude af kontekst, da han mærkede hendes fingre krumme sig om sin arm, men handlingen i sig selv ansporede ham kun til at blive ved og fortsætte ud af det spor de var endt på.
Det blev dog kun flygtigt han denne gang strøg læberne mod hendes hals for så at løsne sit tag om hende lidt og dreje hende om mod sig selv. Et øjeblik så han bare på hende, lidt uden at vide hvad han skulle gøre og på samme tid komplet klar over det. Sekundet efter havde han læberne presset mod hendes og blev belønnet med et gavmildt skud adrenalin, der hurtigt brusede gennem kroppen på ham, godt hjulpet på vej af hendes hånd der lagde sig bag hans nakke.
Det var så simpelt i alt sin kompleksitet. Bare at lade instinkterne råde og følge med uden at tænke. Han lod fingrene glide ind i hendes hår og øgede presset, både mod hendes læber og mod hendes ryg, mens han brød væk et kort sekund, hev luft ned i lungerne, og så fortsatte hvor han var sluppet, mens en lille tilfreds lyd forlod ham og han ubevidst lænede sig ind mod hende.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 1, 2012 16:39:53 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var ikke helt klar over hvordan de var kommet så brat væk fra det de egentlig havde været i gang med, men samtidig mente hun virkelig heller ikke at det var det mindste problem, stærkt påvirket af hans kærtegn. Hun kunne stadig mærke hans varme læber imod sin hals, da han drejede hende rundt og i nogle lange, dvælende sekunder så hun blot ind i hans blå øjne. Det føltes nærmest elektrisk da deres læber mødtes og Annabel trak vejret dybt en enkelt gang igennem næsen, mens hun uden bekymringer eller forbehold pressede læberne hårdere imod hans og fandt hans nakke med sin ene hånd. Der krummede fingrene sig let sammen og gled ind imellem de nederste af hans lyse hår. Følelsen af Matts hånd i hendes egen nakke fik endnu en kuldegysning til at løbe ned langs ryggen af hende og ubevidst strøg hendes fingre en lille smule ind under kanten af hans trøje lige over hoften, hvor den havde ligget før. Annas øjne var gledet i igen og ubevidst hævede hun sig en lille smule op på tåspidserne, lige dele for bedre at kunne nå ham og for at komme tættere på ham. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 1, 2012 21:00:04 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt følte sig en smule svimmel over den intense følelse der lå som en boble omkring den og pandekagerne var fuldkommen forsvundet fra hans tankebaner. Det eneste der fyldte hans hovede og alle hans sanser, var Annabel og et eller andet sted mellem hendes hånd der lagde sig bag hans nakke og hendes fingre mærkbart sneg sig ind under den yderste af hans trøjer, gav han helt slip og fulgte blot sine instinkter.
De var soleklare og følelsen af hendes villige gengældelse af både kys og kærtegn, fik kun hans puls til at stige yderligere. Mens mentale glimt fra tidligere på dagen igen meldte sig for hans indre blik, gled hans hånd på hendes ryg lidt ned, til den nåede sømmen på den blå top hun havde under det lyse strik. Der blev den liggende et øjeblik, men han igen tog en hurtig indånding og fortsatte derefter modigt ind under den og stoppede igen, da han havde hånden liggende direkte mod hendes varme ryg.
Han brød væk, tydeligt modvilligt, og med et åndedrag der var betydeligt hurtigere end normalt, men slap hende ikke, eller flyttede nogen af sine hænder. Han blev blot stående og så svagt spørgende på hendes ansigt. Han var fuldkommen klar over hvad der fyldte hans eget hovedet og rimelig sikker på køkkenet ikke var det perfekte sted at udforske lige den tanke nærmere, men alligevel kunne han ikke selv sparke sig selv til at tage beslutningen om at gøre noget andet end at stå hvor han stod.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 1, 2012 23:39:52 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel var fuldstændigt opslugt af hans varme læber imod hendes og hun mente tydeligt at kunne høre sin egen puls tromme bag ørerne i takt med hendes bankende hjerte. Hendes hoved føltes lettere omtåget af hans duft i hendes næsebor og ubevidst krummede hendes fingre sig lidt mere sammen både imod hans nakke og imod hans hofte. Noget der mindede om et lavmælt gisp gled over hendes læber, da hans hånd strøg ind under hendes trøjer, udelukkende af den grund at følelsen af hans hud imod hendes i det omfang, sendte adskillige kuldegysninger ned langs hendes ryg. Instinktivt skød hun overkroppen en anelse frem over det og tog en dyb indånding da han brød væk fra hendes læber. Alligevel var hun kun svagt bevidst om at hendes åndedræt var hurtigere end normalt og da hun endelig samlede sig nok til at slå øjnene op, mødte hun med det samme Matts blå blik. Det spørgende udtryk fik helt uvilkårligt hele sommerfuglefarmen til at sætte på vingerne på en gang. Instinktivt trak hendes ene mundvig en anelse op og med et meget sigende blik, slap hun grebet om hans nakke, for i stedet at placere den imod hans bryst og insisterende skubbe ham et skridt bagud i retning af trappen til etagen over. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 2, 2012 0:44:07 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt tænkte ikke komplet bevidst over det da han smøg den ene hånd ind på Annabels bare ryg og hendes overrumplede udbrud da det skete fik ham til endelig at bryde væk fra hendes bløde læber mere end bare et sekund eller to. Så snart han havde gjort det, var han tæt på at kræve dem igen, da den ganske utvetydige følelse af hende der lænede sig ind mod ham selv, var et ganske tydeligt svar på det spørgsmål der alligevel aldrig var blevet stillet med ord.
Han trak med vilje vejret dybt i et forsøg på at få kontrol over sin egen vejrtrækning igen og betragtede hendes ansigt med let udvidede pupiller, allerede inden hun åbnede øjnene igen og mødte hans blik. Han skiftede fokus mellem hendes øjne et par gange, mere i en ubevidst understregning af det i forvejen spørgende blik, som en egentlig usikker reaktion og hans mundvige fulgte synkront hendes op i et smil, mens det han læste i hendes brune øjne, fik det til at kildre hele vejen ned langs hans rygsøjle.
Han slækkede modvilligt grebet omkring hende da hun slab hans nakke og lod selv hånden bag hendes falde, men slap hende ikke helt mens han fulgte hendes skub og tog et skridt bagud. Han stoppede kort og så uudgrundeligt på hende, for så at lægge den nu frie arm omkring hende også og langsomt fortsætte med at gå baglæns mod trappen og først standse for foden af den. Der bøjede han hovedet og lod sine læber finde hendes igen, ude af stand til at holde sig fra dem ret længe ad gangen.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 2, 2012 1:16:22 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Det var ikke i protest at et svagt gisp undslap hende da hans hånd gled ind under hendes bluse, nærmere tværtimod. Hun trak vejret dybt ned i lungerne en enkelt gang, før hun slog blikket op og fandt Matts øjne. Udtrykket der fik helt automatisk et smil til at trække op, omend sommerfuglene baskede løs med vingerne i hendes mellemgulv og hendes hoved stadig snurrede let fra før. Det krævede dog ikke særligt lang betænkningstid før hun havde placeret en hånd imod hans brystkasse og mere eller mindre tvunget ham et skridt bagud og efterfølgende endnu et. Hun var klar over at hendes tanker var temmelig ensporede, men hun gjorde ikke det mindste for at tage sig af det, langt mere interesseret i Matt og en ukendt situation. Hendes blik hvilede på hans ansigt som de gik, stadig med efterdønningerne fra smilet at finde i de mørke øjne, der blot virkede mørkere end sædvanligt. Da de nåede foden af trappen, strakte hun villigt halsen og mødte hans læber på halvvejen, synkront med at nu begge hendes arme fandt op omkring hans nakke. Smilet trak lidt op på hendes læber igen da de ramte hans, før hendes kys blev mere insisterende og smilet langsomt gled væk igen. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 2, 2012 11:42:41 GMT 1
I am dominated by one thing ...an irresistible, burning attraction towards you... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt holdt hånden på Annabels ryg helt stille, selvom han egentligt allermest havde lyst til at lade den glide endnu længere op, eller ligefrem lade den anden hånd følge efter den første. Bare tanken, og den ene hånd der nu lå mod hendes varme ryg, var grænseoverskridende nok i sig selv, men uden ret stor betænkning, var det en grænse han ikke havde de store skrupler med at overskride.
Hendes hånd mod hans bryst og det skub hun gav ham, var en ganske klar opfordring og han fulgte den uden at tøve mens han fortsatte baglæns mod trappen til stueetagen, uden at slippe hendes blik mange sekunder ad gangen. Ved foden af trappen stoppede han dog igen og trak hende krævende helt tæt på sig selv igen, mens hans læber næsten på egen akkord fandt tilbage til hendes. Han var ikke længere i tvivl om, hvor de sikkert ville ende, eller hvilke tanker der gik igennem hovedet på dem begge to og alene det fik ham til at intensivere sit kys, noget Annabels arme bag hans nakke og villige gengældelse, opfordrede glimrende til.
Han brød væk med en både ærgerlig og utålmodig grimasse og hev tydeligt efter vejret et øjeblik, før han slap hende og i stedet greb hendes ene hånd, for så målrettet at tage trappen det lille stykke op og efterfølgende sætte kursen ligeså målrettet mod trappen til førstesalen, en smule uvillig til flere afbrydelser.
|
|
|
Post by Annabel Baker on Mar 2, 2012 15:10:01 GMT 1
go on, go on, come on leave me breathless
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Det var impulsivt at Annas hånd gled ned til Matts brystkasse og hun satte i gang i retning af trappen, men så snart hun havde taget det første skridt, fulgte de næste lige efter og det var hurtigt ikke ligefrem hende der egenhændigt sørgede for at de bevægede sig i den retning. Antydningen af et smil hvilede på hendes læber da han bøjede nakken ned imod hende og den tydelige enighed i mellem dem fik sommerfuglene til at flagre ekstatisk rundt. Det var helt egoistisk at hun pressede læberne hårdere imod hans og det sitrede svagt igennem hende endnu engang da han trak hende tæt på igen. Hurtigt var hun komplet opslugt igen og glemte snart at de havde været på vej videre. En lettere utilfreds lyd slap hende da han brød væk og hun trak vejret dybt ned i lungerne en enkelt gang, før hun mærkede hans hånd lukke sig omkring hendes. Uvilkårligt, og uden hun helt var klar over det, sitrede det afslørende i hendes ene mundvig igen og hun fulgte villigt med ham op af trappen med skridt der var noget hurtigere end hans, for at hendes kortere ben skulle kunne følge med. Det tog dog alligevel ikke lang tid at nå op for enden af køkkentrappen og videre hen til den næste trappe. Da de nåede foden af den bremsede hun kortvarigt op, for insisterende at hive ham ned til sig i et øjeblik og kræve hans læber i et enkelt kys, før hun lukkede hånden om hans igen og fortsatte op af trappen, der snart ville lede dem til hendes værelse. [/blockquote][/justify]
|
|