They that love must speak least

[Meredith Abbey]

love is what makes
the ride worthwhile

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary kunne ikke helt hindre den gnavende fornemmelse af tvivl over sit eget valg om at bekendtgøre lige den følelse overfor Simon. Ikke fordi der ikke var sandhed i den, men det var samtidig et sårbart område.

Tankerne summede svagt i hendes hoved, selv da han pressede sine læber imod hendes igen. Der var en del af hende der længtes efter at give helt slip på forbeholdene, men når hun endelig gjorde, følte hun sig ubehageligt sårbar. Nu, var et af de tidspunkter og for at skærme sig selv, trykkede hun læberne mere krævende imod Simons.

Da han brød væk foldede hendes ene arm sig i stedet omkring hans overkrop, mens den anden hånds fingre gravede sig ind i hans nakkehår. En lavmælt lyd undslap hende da hans læber bevægede sig op langs hendes hals og uden at tænke over det, krummede hendes fingre sig lidt sammen.

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?

Simon var lykkeligt uvidende om Marys tvivl og forbehold. Hun havde sagt, at hun elskede ham, det var nogenlunde alt, der var trængt ind i hans hoved. Ingen havde sagt de ord til ham tidligere – ikke rigtigt – og han havde da heller aldrig følt for nogen præcis som han følte for hende. Han påkrævede sig hendes læber uden mulighed for afvisning, fandt hendes hals og kyssede salt hud, imens hans ene hånd gled fra hendes nakke og ned over hendes side.

Verden omkring ham var ligegyldig. Verden var faktisk noget værre lort, men Mary var en anden sag. Hun var varm, hendes hud blød under hans hænder, da han forsigtigt listede en enkelt hånd ind under hendes top og lod fingrene glide over hendes side i drillende, forsigtige kærtegn. Han løftede hovedet, så forgabt ned på hende og fangede hendes læber igen, som om han aldrig kunne blive træt af dem.

Status: Out ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]