|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 21, 2012 23:20:45 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Huset i Banchory var fredfyldt. Selvom det var vinterferie var tvillingernes forældre begge på arbejde og eftersom Scott var ude, var der kun Simon og Mary tilbage. Det passede Simon godt. De mange spørgsmål var stilnet af i løbet af de første dage, men han kunne alligevel ikke ryste følelsen af, at han havde skuffet sin far og mor, af sig. Sammen med Mary behøvede han ikke bekymre sig om den slags. Han kunne faktisk bare slappe af og være sig selv, hvilket var præcis hvad han gjorde, imens han sad på sin kontorstol med guitaren i armene og hovedet bøjet. Ganske vist var netop kæresten ikke tilstede i det sekund, men det var kun et spørgsmål om få øjeblikke før hun indfandt sig igen. I mellemtiden var han optaget af sit instrument og sad fordybet med rynket pande og spillede. Det krævede ikke noder, selvom de ganske vidst lå og rodede et eller andet sted på værelset, det krævede blot koncentration, noget han hjertens gerne hældte ind i det.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 21, 2012 23:46:57 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Mary lænede sig lidt frem imod spejlet for at tjekke efter eventuelle klatter i øjenkrogene, før hun hev den sædvanlige elastik af håndleddet og samlede sine røde lokker i en sjusket knold bag på hovedet, uden at gide forsøge på at få pandehåret til at nå med derom. Med et lille tilfreds smil til sig selv i spejlet gik hun de få skridt over til døren, låste den op og satte kursen mod Simons værelse igen. Som hun nærmede sig den åbne dør nåede lyden af akustisk musik hendes ører og hun satte automatisk farten lidt ned og nærmede sig døråbningen næsten lydløst. Der gik hun i stå og lagde den ene hånd imod dørkarmen mens hun betragtede ham i kontorstolen. Helt uvilkårligt trak antydningen af et smil op på hendes læber og hun kunne ikke lade være med at se lettere forgabt på ham. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 22, 2012 21:52:15 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon var fordybet i sin musik, men anede alligevel en bevægelse ud af øjenkrogen og løftede hovedet. Hans blik faldt på Mary nogenlunde samtidig med at et vagt smil hev i hans mundvige og han lod den sidste akkord klinge ud. ”Hej...” Begge hans øjenbryn røg en anelse op, som han betragtede hende i døråbningen.
Han rettede sig op hvor han sad, uden at sætte guitaren fra sig. ”Hvad så, smukke?” Smilet trak en anelse mere overbevisende op på hans læber, før han atter engang lod fingrene finde strengene og slog melodien til ”itsy bitsy spider” an i en halv joke, der naturligvis faldt til jorden overfor fuldblodsheksen. Så snart han indså det, fandt han nogenlunde naturligt tilbage til hvor han var kommet fra og spillede videre, denne gang med blikket på den rødhårede og et lille smil hvilende i sin ene mundvig.
Det var ham overhovedet ikke uvant at sidde og klimpre på den gamle guitar og han var ikke ligefrem sceneskræk af natur. Tværtimod var han ret tilfreds med at kunne sidde og underholde hende uden at skulle sige eller gøre det store og svært glad for hendes opmærksomhed og tilsyneladende beundring i det hele taget. Han nikkede over imod den redte seng, som for at byde hende at slå sig ned igen, men bøjede derpå hovedet lidt i koncentration igen og rynkede panden en anelse.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 25, 2012 17:17:55 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Mary blev stående og betragtede Simon som han klimprede på instrumentet, med antydningen af et smil på sine egne læber. Hun havde ikke hørt ham spille på den før og hun fandt at han så ganske uimodståelig ud når han gjorde. Hun var ikke klar over hvad det var der gjorde lige netop det, men at det passede var hun ikke i tvivl om. Hun slap dørkarmen og trådte afslappet ind i værelset igen da han fik øje på hende og trådte kortvarigt hen til ham for at kræve et hurtigt kys. "Hej," svarede hun og smilede lidt, før hun trådte væk igen og dumpede ned på sengen han hentydede til, siddende på sin ene hofte med benene trukket op. "Jeg stod bare lige og lyttede," svarede hun lidt forsinket og tav da han begyndte igen, mens hun blot sad og nød både synet og musikken han kreerede. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 26, 2012 19:49:54 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon rettede ryggen en anelse og mødte Marys læber med sine egne, en anelse utilfreds, da hun trak sig tilbage igen. Alligevel trak et svagt, skævt smil op i hans mundvige, som han fandt strengene med sine fingre igen og gav sig til at spille videre. Han var tydeligvis ikke nær så koncentreret om musikken som før og formåede da også at ramme en anelse forkert flere gange, men i det store og hele gjorde han et hæderligt stykke arbejde, alt imens han betragtede Mary halvt ud af øjenkrogen.
Det var behageligt at sidde der på kontorstolen med hende som publikum. Faktisk var det så behageligt at han i flere minutter nærmest glemte hvor han var og nummeret han spillede begyndte at gå i ring uden at han rigtig tænkte over det. Da han indså at det var sket afsluttede han med en lille munter lyd. Hans blik fandt hende igen, som han rejste sig op og slæbte guitaren med sig hen i sengen, som han dumpede ned på ved siden af hende. Frem for at give sig til at klimpre videre satte han en anelse skødesløst instrumentet fra sig i holderen ved siden af sengen og vendte derpå hovedet imod Mary med et utilsløret forelsket smil. Han tøvede i et øjeblik før han løftede sin ene hånd og strøg en hårtot om bag hendes øre. ”Du er virkelig smuk, det ved du godt, ikke?”
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Feb 29, 2012 9:24:17 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Det var instinktivt at hun slog forbi ham for at plante et enkelt kys imod hans læber, før hun satte kursen imod hans seng og dumpede ned i den. Hun vippede skoene af, så hun kunne trække benene med op til sig i sengen og endte med nærmest at side i havfruestilling på den. Mary betragtede ham tavst mens han klimprede løs og som det naturligste i verden, hvilede et svagt smil over hendes læber. Hun havde ikke det mindste imod at sidde og høre og se på ham spille. Ikke desto mindre, beklagede hun sig heller ikke da han stoppede for at komme over til hende og uvilkårligt trak smilet lidt tydeligere op på hendes læber. Da han strøg en hårlok om bag hendes øre lod hun halvt ubevidst sin egen hånd hvile lige over hans knæ. Mary slog blikket ned et kort øjeblik over hans kompliment. Hun blottede lidt af de hvide tænder da hun så op igen. "Jeg begynder at tro på det, sådan som du bliver ved med at fortælle mig det." Hun smilede lidt bredere med et drillende glimt i de lyse øjne, før hun lænede sig lidt frem og plantede endnu et flygtigt kys mod hans læber. "Ikke at jeg har det mindste imod det."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 29, 2012 22:06:21 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon var ligeglad hvor tåbeligt betaget han kom at fremstå. I modsætning til i de sidste par lange, mørke uger på Hogwarts følte han sig glad her i ferien. Mere end glad måske... Ekstatisk, overstrømmende forelsket og samtidig temmelig styret af andet end bare varme følelser for Marys personlighed og væsen. Han lagde sin egen hånd oven på hendes og smilede drenget med let hævede øjenbryn. Inden han kom frem til et svar på hendes nærmest ydmyge ord havde hun lænet sig frem og han lukkede øjnene for en kort bemærkning som hendes lidt for fristende læber var imod hans i endnu et alt, alt for småt øjeblik.
Han rystede antydningsvist på hovedet, som han atter åbnede øjnene og så ind i hendes med et underfundigt smil hvilende i sine mundvige. ”Det burde du virkelig heller ikke,” konstaterede han, inden han denne gang lænede sig frem og kyssede hende blidt. ”Det er helt velment.” Han løftede sin hånd og fandt hendes hals, strygende fingrene hen over huden der og om i hendes nakke. ”Smuk og dejlig,” fortsatte han lavmælt, inden han atter krydsede den begrænsede afstand imellem dem, lagde en anelse pres bag hendes nakke og fangede hendes læber en hel del mere insisterende end før. Hans frie hånd endte som støtte i madrassen og blev der, da han brød bare en anelse stakåndet fri og klarede halsen med et svagt men smørret smil. ”Du har slet ingen anelse om hvor glad jeg er for at du kom med mig hjem,” bemærkede han i en halv mumlen, før han sænkede blikket til hendes læber, halvt overvejende at gøre kort proces med snakken og indkræve dem igen.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 5, 2012 11:12:20 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] På en eller anden måde var det komplet ukendt vand for Mary rent faktisk at være i noget der kunne betegnes som et forhold og først havde hun slet ikke kunnet forholde sig til tanken om at skulle med Simon hjem i ferien, nærmest med milde panikanfald ved tanken om at skulle møde hans forældre. Det var dog gået overraskende nemt alligevel og som hun i det øjeblik sad i hans seng, kunne hun ikke rigtigt huske hvorfor hun havde tøvet lidt. Marys første ord var mest af alt sagt i spøg, åbenlyst fordi det virkede til at Simon brugte enhver lejlighed til at forsikre hende om at han synes hun var smuk. Hun gav ham dog ingen chance for at svare før hun havde lænet sig frem for at placere et hurtigt kys imod hans læber. Hans svar på hendes næste ord fik hendes ene mundvig til at trække sig afslørende op igen og det kildede let under hendes hud, da hans fingre gled over hendes nakke og hals og hun lod øjenlågene glide i et øjeblik før han lænede sig frem og fangede hendes læber igen. Ubevidst strammede hendes hånd sig lidt omkring hans lår og hun smilede lidt ind imod hans læber, uden at have travlt med at trække sig væk igen og uden egentlig at tænke over det, fulgte hun ham lidt da han trak sig væk, før hun blev bevidst om det og i stedet kom til at blotte tænderne i et smil. Hendes blik flakkede let over hans ansigt og hun lod hovedet falde lidt på skrå, som hun betragtede ham kort. "Jeg er glad for at du ville have mig med," kommenterede hun og slap hans ben, for i stedet at lade hånden lande imod siden af hans hals. Hun gled lidt mere om på hoften at sidde for bedre at kunne nå, som hun lænede sig frem og krævede hans læber igen. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 7, 2012 21:52:55 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon smilede yderst tilfredst og smørret, da han endelig trak sig minimalt væk fra Mary og hun kortvarigt fulgte en anelse med. Han slog øjnene op og så ind i hendes grå lige ud for hans egne, som han kom med en enkelt bemærkning. Der var ikke nogen tvivl om at han mente den og det hev en anelse i hans mundvige, da hun svarede ham. Hendes varme hånd imod hans hals fik atter engang hans blik til at flakke lidt ned imod hendes læber og han protesterede ikke ligefrem over kontakten, som hun lænede sig frem igen. I stedet fulgte han selv eksemplet og mødte hende på halvvejen.
Hans ene hånd var stadig placeret imod madrassen, imens den anden lå i hendes nakke og udøvede et let pres imod hende. Kemien imellem dem havde været til at tage og føle på lige siden dengang han første gang stjal et kys fra hende til Halloween og han havde set temmelig utålmodigt frem til ferien af andre grunde end for at kunne flette fingre med hende i timevis. Naturligvis havde han ikke inviteret hende hjem i ferien alene for at lægge hende ned, men det havde været én af bagtankerne og han kunne ikke ligefrem betegnes som skuffet eller tyk bag ørerne længere. I stedet var han tåbeligt forelsket, aldeles betaget og lige nu komplet opslugt. Han hev luft lettere anstrengt ned i lungerne, plantede et blidt kys på hendes kind og standsede således, endnu med lukkede øjne og sin egen kind hvilende nær hendes, før han tog en dyb indånding og klarede halsen diskret. ”Du leder mig i fordærv,” mumlede han tæt ved hendes øre, nogenlunde samtidig med at han åbnede øjnene og så ud i luften. Han smilede skævt, bøjede hovedet og kyssede hende på halsen, hvor den duft, der var lige præcis hende, fremgik allertydeligst.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 13, 2012 13:42:17 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Marys fingre strøg let imod hans hals i små mønstre, uden hun egentlig tænkte over det på nogen måde og havde ikke tænkt sig at give slip på hans læber særligt længe ad gangen. Hans insisterende greb om hendes nakke fik hende uvilkårligt til at smile antydningsvist ind imod hans læber. Mary kunne ikke huske hvornår hun sidst havde været så tilfreds med alting og at følelsen af at alt var lige som det skulle være dominerede grundigt. Hendes fingre krummede sig let imod hans hals før han brød væk igen og hun havde endnu ikke åbnet øjnene da han placerede et kys imod hendes kind i stedet. Hendes egen hånd faldt da han lænede sig længere ind imod hende og hun sukkede velbehageligt da han placerede et kys imod hendes hals, blot for dernæst at lade armene glide omkring ham og stryge let op over hans ryg. Et skævt smil trak op på hendes læber, selvom han ikke kunne se det. "Har du oprigtigt noget imod det?" spurgte hun lavmælt og retorisk, før hun selv bøjede nakken lidt og pressede læberne en enkelt gang imod huden lige ved siden af kraven på hans trøje. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 13, 2012 22:46:38 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon lod sig indhylde af den entydigt behagelige duft, der var Marys. Han lagde bånd på sig selv for ikke decideret at tvinge hende stille og roligt tilbage imod madrassen og nøjedes i stedet med at svælge i følelsen af hendes fingre, som de krummede sig let imod ham. Hendes hud var blød og varm under både hans hænder og hans læber, da de fandt først hendes kind og senere hendes hals.
Han brummede benægtende til hendes lavmælte ord, kyssede hende igen og gøs, da hun efterlignede hans handling. ”Absolut ikke det mindste,” konkluderede han unødvendigt, før han løftede hovedet og fandt hendes læber igen, ganske insisterende og uden nogen planer om at slippe hende lige foreløbig. Den stilling han befandt sig i, med den ene hånd – der efterhånden snart sov – placeret i madrassen, var dog ikke videre genial. Af samme grund rettede han sig helt op, da luftmangel tvang ham til at bryde fri, trak sin hånd i hendes nakke til sig og rullede med skuldrene med et lille anstrengt smil.
Hans mådehold varede dog ikke længe og efter få sekunder havde han atter vendt sig imod hende og lod denne gang sine ret højtråbende instinkter styre, som han lænede sig frem og både kyssede og pressede hende bagud, ganske afslappet, men temmelig insisterende.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 14, 2012 14:23:27 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Mary var temmelig god til at lade sig opsluge af Simons nærvær og hun indåndede diskret hans duft, da hun bøjede nakken for at presse læberne imod den bløde hud på hans skulder. Hendes arme gled lidt tættere omkring ham, så godt som det var muligt, før hun løftede nakken igen. Hun blottede tænderne i et sekund over hans ord og lænede sig så frem for at møde hans læber igen. En lille, utilfreds lyd undslap hende uden hun helt var bevidst om det, da han trak sig væk og endnu engang fulgte hun ham en anelse. Da hun blev klar over det, rettede hun sig dog lidt op igen og betragtede ham i de få sekunder der gik, før han igen lænede sig imod hende. Marys arme der for en kort bemærkning var faldet fra hans sider igen, fandt hurtigt tilbage og hun lod sig uden protester skubbe tilbage imod madrassen indtil ryggen fandt hvile der. Hun løftede dog nakken lidt op imod ham og kyssede ham mere krævende end hun havde gjort for et øjeblik siden, med hænderne hvilende imod hans ryg. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 14, 2012 21:33:37 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
En forfærdeligt fantastisk følelse af lige dele magt og begær brusede igennem Simon, som han skubbede Mary tilbage imod madrassen og selv fandt en plads med et ben på hver side af hende, uden at bryde væk fra de fristende læber alt for længe af gangen. Han plantede først en hånd på hver side af hendes ansigt, men endte så med at glide ned på den ene albue, imens hånden der fandt ind i hendes bløde hår og krummede sig let omkring hendes nakke. Verden rundt gjorde andre teenagere, præcis som de to, ham nummeret efter, men for Simon var det noget relativt nyt og spændende, at han stod med muligheden for i den grad at beslaglægge et andet menneskes fulde opmærksomhed.
Han sugede oplevelsen til sig og løftede kun hovedet for at plante et enkelt, drillende kys på Marys næse, før han så ned på hende i et øjeblik. Hans smil var varmt og gløden i hans øjne lige dele begærlig og betaget, men han var flere sekunder om at finde ord for situationen, som var værd at bryde stilheden med. ”Jeg elsker dig, det ved du godt, ikke?” Han smilede prøvende, hævede begge øjenbryn en anelse og så søgende ned på hende, en anelse nervøs for reaktionen, selvom han ikke helt ville være ved det.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 16, 2012 19:13:31 GMT 1
love is what makes the ride worthwhile
[/size] Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center] Mary strittede ikke imod som Simon skubbede hende tilbage imod madrassen, men havde i stedet løftet den ene hånd for at lukke den omkring hans nakke, i et forsøg på at hindre ham i et trække sig alt for langt væk. Hun gav sig den mindste smule for at gøre plads til hans hånd da den gled om bag hendes egen nakke og en enkelt kuldegysning løb ned langs hendes ryg over følelsen. Hendes fingre krummede sig i et øjeblik tættere imod hans nakke da han trak hovedet tilbage, men endte så alligevel med at løsne sit greb lidt og lade ham gøre det. Hun lod hovedet synke ned imod puden og smilede afslørende da han plantede et kys imod hendes næse. Helt uvilkårligt røg hendes øjenbryn dog op over hans ord og det knugede sig hårdt sammen i hendes mellemgulv på en ikke ensidigt ubehagelig måde. I nogle lange øjeblikke så hun bare tavst på ham, mens hun prøvede på at forholde sig til situationen. Det var så langt ude på ukendt vand at Mary ikke anede hvordan hun skulle reagere. På trods af sin unge alder havde hun været igennem nok til at have visse forbehold og det krævede al det mod der i sin tid havde fået hende placeret på Gryffindor, før hun oprigtigt fik svaret: "Jeg tror også, jeg elsker dig."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Mar 17, 2012 15:44:29 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul Where is that glory now?
Simon krummede sig en anelse sammen, for at nå Marys læber, uden at ende med at ligge al sin vægt imod hende. Han havde på ingen måde lyst til at standse sit forehavende, men trak alligevel hovedet lidt tilbage, da en insisterende tanke pressede sig på i hans baghoved. Reaktionen – Marys kortvarige strammende greb omkring ham, trak et skævt smil op på hans læber. Det blev kun mere prominent efter han havde plantet et kys på hendes næse, men svandt så ind til en svag skygge af sig selv. Hans blik på hendes ansigt var opmærksomt og hans mave slog kolbøtter, imen han afventede hendes reaktion på det helt nye spørgmål. Det var første gang han spurgte nogen om lige præcis det og han var spændt, nervøs og håbefuld, på trods af verdens nye tendens til at røvrende ham i alt han gjorde.
Mary var det eneste virkelig gode tilbage og sommerfuglene lettede eksplosivt, som hun gengælde hans ord. At de kom ud med en antydning af forbehold rørte ham ikke rigtig. Han afslørede sine tænder i et bredt smil og tog en dyb, lettet indånding, før han pressede sine læber krævende imod hendes igen, uden at have nogen videre brugbare ord for situationen – for en gangs skyld. Først adskillige behagelige og summende øjeblikke efter brød han fri, kun for atter engang at finde hendes hals og give sig til at plante flere, overfladiske kys op langs den.
Tag: Mary ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click ● ● ● Sound:[/size] Here
[/center][/blockquote]
|
|