Sports is human life in microcosm

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Solen skinnede ned igennem et hul i de puffede skyer, med former som drager, flyvemaskiner, ugler og krokodiller. Den skinnede også ind igennem vinduerne på den lille, gamle bil, der tøffede hen af landevejen fra Upper Killay imod Swansea. Solens stråler ramte lige ind i ansigtet på den femtenårige pige, der sad og bredte sig ud på bagsædet, men noget så simpelt som lys i øjnene kunne ikke tage glæden fra hende. Slet ikke i dag.

I dag var en fantastisk dag. Swansea Uplands fc, bedre kendt som the Ospreys, skulle spille på hjemmebane og som sædvanlig havde Quentin Blythe sikret sig billetter til både sig selv, sin søn Matthew og sin datter Jessalyn. Sidstnævnte klemte øjnene lidt mere sammen bag sine solbriller og hoppede lidt i sædet, da den lokale radiokanal, som kørte i bilen, skiftede fra nyheder til sport og speakeren nævnte den forestående kamp. ”... Og så er det naurligvis i dag, at Swanseas fiskeørnene møder Newports drager til en venskabelig kamp på hjemmebane i the Liberty Stadium! Vi stiller om til Mike Baker ved kampen om en halvanden times tid, men fans, der er på vej derhen, kan se frem til en overskyet dag med lidt sol og muligvis enkelte sporadiske byger. Det var nyhederne sporten og vejrudsigten...” Speakerens stemme blev overdøvet af et lille energisk hvin omme bagfra, som Jessie lænede sig helt frem imod passagersædet og ruskede lidt i sin storebrors skulder. ”Det bliver så godt det her!” Proklamerede hun overgearet. ”Det er næsten altid dem der vinder venskabskampene, der også vinder de rigtige kampe og Ospreys har ikke tabt til Dragons i de sidste fire år!”

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt hev lidt ud i selen mens han så ud af forruden på det velkendte landskab der susede forbi udenfor den gamle bil, og betragtede det med et lille, permanent smil på læberne i ren forventning om, hvor de var på vej hen. Hans fokus skiftede til radioen, da emnet skiftede og hans smil voksede lidt over speakerens ord, mens han vekslede et hurtigt blik med sin far, der sad bag rattet og udadtil afspejlede sin søn glimrende i stoisk ro, selvom ingen i bilen var i tvivl om, at de var lige spændte på kampen de var på vej til.

Matt udstødte en lille fortørnet lyd, da Jessies hænder tog fat om hans skuldre bagfra og ruskede lidt. Så smilede han endnu bredere og drejede hovedet om mod hende og bagsædet, i et forsøg på at fange hendes blik "Jess, du ender med at få et slagtilfælde inden vi når frem. Dybe indåndinger..." han demonstrerede med et overdrevet dybt åndedrag, mens han så drillende på lillesøsteren og rystede så alligevel ivrigt på hovedet "Niks, og de får tæsk igen i dag! Collins er i topform igen. Det kan bare ikke gå galt!"

Han drejede sig lidt mere i sædet og så med et bredt grin på sin søster, mens han komplet overså det lille, underholdte smil der lurede på deres fars læber, selvom han forblev tavs og koncentrerede sig om vejen foran dem. I stedet fortsatte han ufortrødent til Jessie uden at lægge det mindste skjul på sin iver "Vi vinder Magner's igen i år! Intet mindre kan gøre det!" han løftede den ene hånd og holdt den fladt frem mod sin søster, i en klar opfordring til en high-five.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 327---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jessie ignorerede fuldstændig enhver protesterende lyd fra sin storebror, som hun ruskede hans skulder, fuld af energi og spænding omkring dagen og ikke det mindste bange for at vise det. Hun fnøs muntert af de belærende ord, men tog ikke en snus af dem til sig, som hun fortsatte direkte ud i en overgearet og overflødig forklaring på lige præcis hvorfor denne dag ville blive ende med at faren gav en sejrs-sodavand på vej tilbage i bilen. Intet af det hun sagde var nyheder for nogen i bilen, men det var heller ikke så meget information, som det var entusiasme, præcis som det svar Matt leverede. ”MMH!” svarede hun, med et strålende smil, uden at sanse deres fars tavse morskab. ”Det eneste der kunne gå galt er at Austen får et raserianfald igen, men så skal jeg nok personligt lamme ham!” Hun gjorde bevægelsen med sin tomme hånd og så nærmest triumferende ud, før hun hvinede overgearet igen og hoppede lidt i sædet. Eftersom hun aldrig var hjemme når holdet rent faktisk spillede de vigtige kampe, betragtede hun venskabskampene som næsten det samme og behandlede dem med en lige så stor som iver som hvis de havde været det.

Matts sikre erklæring fik et langt mindre piget, ”yeearh!” ud af hende, før hun storsmilende smækkede sin egen håndflade imod storebroderens med et glimrende smæld. ”Vi vinder det hele!” Erklærede hun.

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt kunne umuligt andet end at smile over sin yngre søsters mere end tydelige iver og entusiasme. Ikke at han ikke delte den med hende, han viste det bare ikke så tydeligt, som den glimrende imitation af en hoppebold, der i øjeblikket indtog bagsædet i bilen. Lige i dag slap han dog sin sædvanlige, let overlegne attitude og tillod sig selv bare at slappe af og hygge sig, med to af de mennesker der betød mest for ham. Skolen og det daglige liv der, virkede stadig uendeligt langt væk efter en lang ferie, og selvom skolestarten var lige om hjørnet, så var det ikke engang delvist det, der optog hans tanker i øjeblikket.

Han smilede skævt over Jessies strålende smil, der ikke kunne andet end at smitte og trak lidt ud i selen igen, så det blev lettere at sidde halvt drejet om mod bagenden af bilen og dermed hende "Det kunne være underholdende, men du må indrømme at han var i sin gode ret sidst." han fnøs ved tanken og rystede lidt på hovedet mens han fortsatte "Den dommer var både blind og døv. Komplet inkompetent. De skulle have kastet ham mellem stængerne i stedet for bolden, så havde han da i det mindste været nyttig." ved siden af drejede Quentin Blythe hovedet og så hurtigt fra sin søn til sin datter med et sigende blik og Matt skar en lille, svagt skyldig grimasse, mens han slog ud med den ene hånd "Okay, så ikke rundt om stolpen, men helt ærligt far! Austen blev snig-tacklet lige foran snuden på ham, og han så ikke en flyvende fis!" deres far smilede kort, nikkede så let og vendte blikket mod vejen igen "Sandt, men derfor er der ikke grund til den slags sprog." Matt skar endnu en grimasse, himlede med øjnene og vendte så ansigtet mod Jessie igen, med et sigende blik og et diskret nik mod deres far.

Han rømmede sig hurtigt, valgte at ignorere sin fars vage irettesættelse og smilede i stedet bredt og oplagt, som han løftede hånden mod Jessie, og så ganske tilfreds ud, da hun klaskede sin egen hånd imod hans "Rub og stub!" han rakte op og rettede lidt på kasketten han havde på hovedet "Og i næste uge, så gør Caerphilly det samme til liga-finalerne!" han så så ud til at komme i tanke om noget, hvorpå han så på Jessie med et ivrigt blik "Læste du Profettidende i morges forresten?" han blev siddende halvt drejet i sædet og så afventende på hende.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 493---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jessie vippede en flad hånd lidt fra side til side, før hun trak på skuldrene. ”Det er stadig ikke god sportsånd at råbe ham halvt døv, selvom han var en retarderet lille... Mandsling,” kommenterede hun med et skævt smil. Hun nåede lige netop at få bidt et noget grimmere ord i sig, som hun skævede til sin far i førersædet og selv blev bevidst om at hendes sædvanlige sprogbrug ikke blev tolereret fra netop den kant. Hans belærende ord til Matthew fik hende til gengæld til at grine lydløst og hvis det ikke havde været for bakspejlet, ville hun have levet op til sin position som irriterende lillesøster og forvredet sit ansigt i en imponerende grimasse. Som det var, stak hun ham blot en high-five og lænede hun sig bagud imod sædet med et bredt smil.

Der var ingen tvivl om at de alle tre glædede sig til kampen. Det var en hel familietradition og især efter begge unger var kommet på Hogwarts var det blevet noget nærmest helligt i sommermånederne. Hun ville ikke undvære deres ture for hele verden og det fremgik tydeligt af hendes overvældende entusiasme både i bilen og hele morgenen op til de var taget af sted. Matts forsikrende ord om, at også Caerphilly ville klare sig strålende, fik hende til at nikke ivrigt. ”Klart!” Udbrød hun, helt enig, imens hun hoppede lidt i sædet igen.

Modsat jublende erklæringer om at de ville vinde alting, stoppede hun op ved hans spørgsmål og hævede begge øjenbryn. ”Hvad tror du selv?” Spurgte hun flabet, før hun ignorerede bakspejlet, gjorde sig selv skeløjet og rakte tunge. Grimassen holdt dog ikke længe, ligesom hendes tålmodighed og hun lænede sig hurtigt frem og så interesseret ud. ”... Hvad stod der da?”

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt fnøs og himlede åbenlyst med øjnene over Jessies vippende hånd, og skævede et øjeblik til deres far igen før han kastede hænderne frustreret i luften. På samme tid kunne han ikke lade være at grine smørret over Jessies meget diplomatiske svar, som han slet ikek var i tvivl om, udsprang alene til ære for deres fars tilstedeværelse. Han skulede til hende et kort øjeblik over det svagt hoverende grin, gav så op og klappede sin håndflade mod hendes med et nyt smil.

Som emnet skiftede vendte iveren og forventningen også tilbage til hans blik. Quidditch-liga finalerne havde altid ligget sidst på sommeren og de var, efter hans mening, den ultimative måde, at afslutte ferien på. Mest af alt fordi det gav ham virkelig kvalitetstid med sin familie, men også fordi man altid rendte på flere af sine skolekammerater og tilbage på skolen, havde finalerne tendens til at være det store samtaleemne de første uger. Ydermere lå både hans, og familiens yndlingshold særdeles godt i målingerne og havde i år en mere end regulær chance for at løbe med pokalen.

Han betragtede med et hævet øjenbryn og endnu et smørret grin sin søster, mens hun igen hoppede i sædet som en anden kænguru. SÅ himlede han med øjnene igen og smækkede misbilligende med tungen over hendes flabede svar "Og derfor ved jeg som regel tingene før du gør. Nysgerrig?" han sendte hende et på én gang drillende og provokerende blik, før han alligevel fortsatte og fortalte hendes hvad han havde læst "Eddie Llewellyn.." begyndte han, uden at behøve uddybe yderligere hvem personen var "Caerphilly har snuppet ham lige fra Hogwarts. Han sidder på reservebænken når vi kommer til Cornwall i næste uge." han smilede bredt og lod ikke til at have nogen indvendinger mod, at den omtalte person var hans tidligere modstander i skolesammenhænge. I stedet lod han til at mene, at det var en positiv ting, rent faktisk at kende en person på deres yndlingshold, om ikke andet perifert. Han

Han gav Jessie en chance for at reagere, før han med et alt for uskyldigt smil så på hende igen og fortsatte "Nå, ja... De har valgt Collins afløser som angriber også. Der ér skrevet kontrakt." han tav igen og trak med vilje tiden "Kan du gætte hvem? Initialer K.O..." han hævede brynene og så sigende på søsteren med et bredt smil.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 461---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jessie smilede sukkersødt, før hun rakte tunge af Matt igen, uden at se ud som om hans belærende ord trængte den mindste smule ind. ”Og derfor ved jeg altid at jeg kan spørge dig om alt og få svaret,” bemærkede hun, næsten snusfornuftigt. Hun var lige ved at række hånden frem og stjæle hans kasket, men styrede sine impulser for at få svaret på det spørgsmål, som han selv havde fået hende til at fiske efter.

Det velkendte navn efterlod hende dog i et par sekunder temmelig skuffet. Hun hævede begge øjenbryn uimponeret, før han uddybede og hun spærrede begge brune glugger lidt op. Et bredt smil gjorde i et øjeblik hendes tænder synlige, før hun hoppede lidt i sædet igen og fik hele den gamle bil til at gynge en anelse. ”Ih! Hvor er det fedt! Eddie Llewellyn, har du hørt det far?! Han spillede for Gryffindor sidste år! Han var sååå sej en basker!” Hendes øjne strålede en anelse, som hun gentog ordene. ”Reservespiller for Caerphilly... Det må bare være det aller fedeste.” Hun så lettere drømmende frem for sig og det krævede ikke just en doktorgrad i psykologi at regne ud hvor hendes tanker havde bevæget sig hen.

Først da Matt fortsatte i samme spor, rev hun sig fri fra sine egne fantasier om fremtiden og så interesseret på ham. Hun tyggede spændt på sin egen underlæbe, men rynkede så panden over den noget kryptiske henvisning. ”K.O?”gentog hun undrende. ”En angriber?” I et øjeblik vred hun sin hjerne, men hun kom tydeligvis ikke rigtig frem til noget. ”Hvem?”

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt himlede med øjnene igen da Jessies tunge kort blev synlig mellem hendes grinende læber og han daskede halvhjertet ud efter hende, uden dog at ramme. Alligevel indkasserede han et hurtigt sideblik fra Quentin, som mere end klart sagde, at de begge kunne blive sat af lige der og gå resten af vejen, hvis de startede på nogle af deres sædvanlige kampe. Han rettede dog hurtigt blikket mod vejen igen, mens det alligevel trak afslørende i hans ene mundvig over hans poders snak ved siden af.

Matt resignerede med et suk og koncentrerede sig i stedet om at fortælle sin søster, hvad det helt præcist var, han havde læst i troldmandsavisen samme morgen. Han smilede bredt og nikkede ivrigt på hendes reaktion til deres tidligere skolekammerats begyndende karriere på deres fælles favorit-hold "Mhm! Det bliver spændende at se om han får spiltid i finalerne. Og om han virkelig har hvad der skal til for at gå professionelt." han hævede et øjenbryn da Jessie tav med et lettere fjernt blik og så sigende på hende med et smørret grin før han fortsatte til den anden ting han havde læst, der ligeledes omhandlede det walisiske Quidditch-hold.

Han slog påtaget opgivende ud med armene og sukkede dybt, før han med samme smørrede grin så på hende igen "C'mon, Jess... du har sukket over ham ligesom alle andre tøser. Tidligere Løve, anfører, irsk, Kenmare lige efter Hogwarts..." han så insisterende på hende, nu med begge øjenbryn hævet, mens han ventede på hun fik sat brikkerne sammen og begyndte imens halvt provokerende, at nynne kendingsmelodien fra et kendt quiz-show i tv.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 305---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jessie undertrykte endnu en munter lyd, som Matt atter engang tydeligvis blev sat på plads med farens sædvanlige og ganske effektive tavshed. Hun havde dog hurtigt glemt alt om at more sig på sin storebrors bekostning, som hun ivrede og pippede om om Eddie Llewellyn. Hendes øjne strålede lidt, som hun nikkede. ”Vildt spændende,” stemte hun i, med et drømmende smil.

Det drømmende og såmænd også smilet forsvandt dog fuldstændig, da hun først vred sin hjerne og siden blot så afventende på Matt. Hans ord fik hende til at spærre både øjne og mund op i et øjeblik og hun så forurettet på ham. ”Luk dog lige røven!” Hun langede ud med den ene hånd og sigtede efter hans nakke med flad hånd. ”Jeg har aldeles ikke sukket over nogen som helst... Quidditchspiller,” informerede hun ham, imens hendes kinder antog en rødlig kulør, der ikke havde det fjerneste at gøre med det hun lige havde kaldt sin bror. Det havde derimod alt at gøre med hendes lille bitte fortalelse – som samtidig var en vældig stor løgn. Alle Matts oplysninger druknede i hendes tydelige irritation, ligesom pointen med at gætte hvem den omtalte.

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt undlod at se på sin far igen, og fnøs i stedet underholdt over sin søsters reaktion på oplysningen om den ældre Llewellyn, der nu skulle spille på walisisk grund. Han nikkede dog istemmende da hun satte flere ord på sin iver og smilede skævt igen "Om et år, så måske..." musede han lidt, før han skubbede fremtidstanker fra sig og i stedet fortsatte sin drillende uddybning til Jessie.

Smilet blev dog lynhurtigt afløst af endnu en omgang himmelvendte øjne, og en grimasse da hun ikke fandt hans drillende kommentarer, ligeså morsomme som han åbenbart selv havde gjort. Hendes forurettede og ikke særligt pæne ord, fik ham til at skule og han åbnede prompte munden for at sende et skarpt svar retur, men inden han nåede så langt, blev han afbrudt af deres fars alt for rolige og alt for bestemte stemme "Jessalyn! Pænt sprogbrug gælder ikke kun din bror, det gælder i høj grad også dig." han drejede hovedet kort og sendte hende et advarende blik, meget lig det han få minutter forinden havde sendt Matt og rettede så endnu en gang blikket mod vejen "Det skal være min mindste kunst at vende rundt og køre hjem igen, hvis I to insisterer på at mundhugges hele dagen." han tav et øjeblik for effekt så derefter hurtigt fra den ene til den anden igen. Så kort på Matt og fangede Jessies blik i bakspejlet "Er vi enige?" Matt skar en lille, diskret grimasse og nikkede så, før han drejede sig i sædet igen og rettede blikket ud på vejen foran i stedet for at se på sin søster.

Quinten nikkede tilfreds efter at begge hans børn havde reageret "Det glæder mig. Og lad os så koncentrere os om det der var vigtigt." han så igen kort på Matt "Fortæl så din søster uden flere omveje hvem der gemmer sig bag de famøse K.O." Matt himlede let med øjnene og resignerede så med et suk, selvom han ikke længere havde den mindste lyst til at fortælle nyheden til kænguruen på bagsædet "Kevin O'Hare..." han tav igen og holdt blikket rettet ud af sideruden.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 405---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jessie indså fejlen i de ord, der fløj ud af munden på hende, så snart hun havde rablet sin irritation helt ud. Det var knap så nemt at huske på at styre sin sprogbrug i nærheden af forældrene når man var vandt til de relativt frie tøjler på Hogwarts, men hun havde alligevel forudset reaktionen sekunder før den kom. Trods det, kunne hun ikke lade være med at se lettere indigneret på sin far, da han drejede hovedet imod hende. Hun nåede at få et enkelt frustreret; ”Jamen det var Matt der drillede,” ud, men tav så brat, da der blev skåret igennem. Truslen om at vende tilbage var ikke til at overhøre og hun nøjedes med at smide sig tilbage imod ryglænet og krydse armene over hinanden med en fornærmet lyd.

Som hendes fars blik borede sig ind i hende i bakspejlet, skulede hun irriteret, men nikkede alligevel. På få sekunder havde stemningen vendt fuldstændig og hun var egentlig pisse hamrende ligeglad med hvem K.O. var. Alt hun var optaget af var at komme ud af bilen eller at stikke Matt et solidt nakkedrag. Hun var ikke præcis klar over hvordan det var gået galt, men hun spekulerede omvendt heller ikke rigtig over det. Det eneste hun gjorde var at stirre indædt ud af vinduet og ignorere både sin far og sin storebror. Navnet Kevin O'Hare fik ikke engang en reaktion ud af hende, på trods af at hun ikke kunne lade være med at spidse ører.

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt havde allerede sat sig demonstrativt tilbage i sædet og med et lettere sammenbidt udtryk på ansigtet mens deres far fortsatte med at tale. Jessies svage protest til irettesættelsen fik ham til at fnyse hånligt, før han overhovedet nåede at tænke over det. Quintens blik havnede prompte på ham og den alt for rolige stemme fortsatte "Noget at tilføje, Matthew?" Matts blik flakkede et kort sekund før han rystede på hovedet og forblev tavs. Havde faren ikke været der, var hele situationen sikkert end med nogle få skarpe kommentarer frem og tilbage og endt der, men nu blev det i stedet til en bebrejdende tavshed.

Stilheden i bilen var markant da først Quinten også tav og lyden fra motoren var det eneste der hørtes. Matt flyttede nogle gange på sig i sædet uden at sige noget, før han rakte ud og skruede lidt op for radioen igen, bare for at gøre et eller andet. "Den internationale Rugbyturnering RBS 6 Nations afholder i denne sæson 3 af deres kampe på Twickenham Rugby Stadium i London. Den 12. oktober er det England mod Italien. Vil du opleve denne kamp live, så er det nu du skal ud af starthullerne. Vi udlodder fire billetter til en heldig lytter, som..."

Matt lyttede opmærksomt og rakte så op og vippede solskærmen ned så han kunne fange et glimt af sin surmulende lillesøster på bagsædet. Andre dage ville han måske have planlagt at give igen senere, eller om ikke andet have givet hende den kolde skulder resten af dage. Lige i dag gad han ikke, inderst inde stadig opsat på at få en god dag med både hende og deres far "Hvad vædder vi forresten om i dag, Roo?" de havde så længe han kunne huske altid væddet om hvem der kom tættest på kampenes slutresultat, med indsatser der kunne være alt fra overtagelse af pligter til en is hos Floridors, og han mente ikke at der skulle gøres en undtagelse i dag over en bagatel.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 372---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jess sad tavs på bagsædet og udviste en helt ufattelig evne til hverken at hoppe, hvine eller i det hele taget sige den mindste lyd. Hendes arme forblev krydset demonstrativt over brystet imens hun stirrede indædt ud af vinduet og nægtede at bryde stilheden. Hun lyttede til radioen, men lod fuldstændig som om absolut intet trængte ind til hende. Da Matt på forsædet slog solskærmen ned, sendte hun ham et enkelt skulende blik i det lille spejl og gjorde en grimasse, før hun så væk igen og lænede hovedet imod bildørens bagerste fremspring. Hun var et dystert syn, på trods af tidligere entusiasme og overvejede kraftigt helt at ignorere sin storebror, som han brød den larmende stilhed med et enkelt spørgsmål.

I stedet tog hun dog en dyb indånding og trak lidt på skuldrene. Hun så stadig ud af vinduet, men glattede i det mindste sin rynkede pande lidt ud imens hun overvejede sit svar med uvant grundighed. ”At... Du hjælper mig med at træne eller låner mig din kost inden vi tager af sted til Skotland i år.” Hendes blik fandt spejlbilledet af hans, før hun hævede begge øjenbryn en anelse. Et svagt smil hev lidt i hendes mundvige, som hun så spørgende på ham, velvidende at hun var den eneste i bilen, der synes det var en god idé at hun blev optaget på Gryffindors quidditch-hold.

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here

[Matt Taylor Blythe]

Having a sister is like having a best friend you can't get rid of
...you know whatever you do, they'll still be there...

Matt himlede med øjnene endnu en gang, da han fangede Jessies blik i spejlet i solskærmen. Ikke at han havde forventet andet end den halvbarnlige, forurettede reaktion fra sin yngre søster, og hans egen reaktion var ligeså barnlig og kom uden omtanke. Han forblev tavs nogle minutter endnu mens han lyttede til radioen og så brød den anspændte tavshed i bilen.

Det trak lidt i hans ene mundvig da også Jessie kapitulerede delvist og svarede ham uden skarpe kommentarer. Alligevel fik hendes ord ham øjeblikket efter, til at skære en lille grimasse og han sendte sin far et hurtigt sideblik før han svarede sin søster "Den sidste mulighed kan du godt glemme." han drejede hovedet og sendte hende et hurtigt, sigende blik over den ene skulder mens han fortsatte "Den anden kan vi diskutere. Jeg skal med glæde træne dig i armbøjninger." han smilede skævt og slog solskærmen op igen, men han fik en lille tænksom rynke mellem brynene og bed adskillige kommentarer om Jessie og Quidditch i sig og i stedet forsøgte at komme på noget at vædde om, som ikke havde noget at gøre med troldmandssporten. Det var, og havde længe været, et lettere ømt emne i mellem dem og var endnu en ting han ikke havde lyst til at rippe op i lige i øjeblikket.

Han sad spekulativ lidt før han igen drejede hovedet og så på sin søster "Desuden må ingen af os bruge den kost før vi havner i Skotland igen, Jess." han skar en lille grimasse der godt kunne have været undskyldende og vedblev igen at sidde drejet om mod hende "Andre forslag?" han så afventende på hende med antydningen af et smil i den ene mundvig.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 329---
Wearing; This
Tag; Jessie Blythe
Notes; ---

[Jessie Taylor Blythe]

... The highlight of my childhood
was making my brother laugh so hard
that food came out his nose...

Jess kneb øjnene lidt sammen over Matts første reaktion, selvom den ikke var den mindste smule uventet. Den dag han frivilligt lod hende låne kosten ville være den dag grise fik vinger eller helvede frøs over. Hun huskede stadig levende den dag hun havde indset det og i ren trods havde taget den ud på en enkelt, kort flyvetur. Mindet om både hans og deres fars efterfølgende reaktion var nok til at hun ikke sagde noget til den kontante afvisning, men blot blev ved med at kigge tavst ud af bilruden.

Hans opfølgende ord tvang dog et lavmælt fnys fra hende, før hun himlede med øjnene. Et ufrivilligt smil hev lidt op i hendes mundvige, som hun undertrykte impulsen til at række frem og stikke ham et nakkedrag. ”Du ved udmærket godt hvad jeg mente,” pointerede hun lavmælt, før hun sukkede lidt og overvejede hvornår de to på forsædet ville stoppe deres bavl og støtte hendes behov for at spille quidditch.

Det indre spørgsmål forblev dog uudtalt, som Matt fortsatte og fik hende til at se decideret irriteret på ham igen. Hun bed tænderne lidt sammen omkring det ord hun havde lyst til at kalde ham og tog en enkelt, dyb indånding. ”Det er jo løgn, Matt,” bemærkede hun, mere skuffet end vred. Hun slap ham med blikket og så igen ud på landskabet, der begyndte at ændre sig, som de nærmede sig deres destination.

Tag: Matthew Blythe ● Outfit: here