|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 28, 2011 19:03:40 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITPå trods af en milliard tanker, der stormede i gennem Julies hoved, var hun faldet i søvn som en sten, lige så snart hun havde lagt sit hoved mod puden. Da hun vågnede afslørede lyset fra vinduet, at solen lige var stået op, og selvom hun var udmattet og kun havde sovet i alt for få timer, stod hun op. Der var trods alt større chance for, at hun kunne snige sig ind på sit værelse uset på denne tid af døgnet, end hvis hun valsede ind ved frokosttid - hvor hendes familie i øvrigt også ville have haft rigeligt med tid til at gå i panik over, at hun manglede. Op listetæer havde Julie sneget sig i gennem stuen, og synet af den sovende Eddie forsvandt bag de smaragdgrønne flammer. Hun måtte fange ham på et andet tidspunkt - hun havde simpelthen ikke nænnet at vække ham.
Julie holdt armene tæt ind til kroppen. Lige så snart hun befandt sig i ildstedet på første sal i sit hus, trådte hun ud af kaminen og satte i retning mod sit værelse. Hun havde en stilet i hver hånd og gik lydløst henover gulvet, overbevist om, at hun havde haft heldet med sig og slap at se nogen i øjnene lige nu. Godt nok måtte hendes ankomst have givet en brusende lyd fra sig, men Alex havde festet i gennem igår og sov sikkert dybt i sin seng - eller et andet sted. Desuden tvivlede hun på, at nogen overhovedet havde opdaget, at hun var væk, og dem der havde set hende forlade huset sammen med Eddie, havde nok misforstået situationen og ikke bekymret sig videre om hendes forsvinden.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on Apr 28, 2011 20:18:05 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Inden Julie trippede over gulvet, lød en ynkelig lyd ude fra badeværelset på hendes venstre hånd. Alexander havde endnu ikke skænket sin søster en tanke. Han var travlt optaget af den kvalme, der havde bragt ham ud af hans seng for et par minutter siden.
Da han endelig åbnede døren ud til stuen igen og trådte ud, med den ene hånd hævet til sin pande, fangede han dog en bevægelse i kanten af sit synsfelt og glemte i et øjeblik at have ondt af sig selv. Han drejede hovedet, for at se Julie på vej hen over gulvet imod sit værelse med stiletterne i hånden. Hun måtte have hørt døren gå bag hende og han ventede med rynkede bryn på at se hende standse op, inden han rømmede sig højlydt og skar ansigt over hans krops mindre end venlige reaktion. ”Hvor i alverden har du været henne?” Kom det, mere fortumlet og undrende end skarpt. Han greb fat i dørkarmen, da han svajede mærkbart, og tog sig til hovedet igen med et forpint ansigtsudtryk.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 28, 2011 21:25:52 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITJulie kunne ikke benægte det faktum, at søvn havde gjort hende godt. Hun var stadig ikke ok, men der skulle mere til, før hun satte sig ned og græd igen. En konfrontation med en af de involverede i gårsdagens hændelse ville måske gøre tricket - eller Al... Længere nåede hun ikke at tænke, før lyden af en dør, der lukkede, nåede hendes ører. I samme sekund drejede hun rundt på hælen og mødtes af et meget ynkeligt syn. Dog var hun for oprørt til at smide en flabet kommentar om de grimme underbukser lige nu, og hvis ikke hun havde været ligbleg i forvejen, så var hun blevet det nu. "Jeg... Det..." mumlede hun og lod blikket flakke hen et sted til venstre for Alexander. Hendes ansigtsudtryk var blankt og udtrykte ikke hendes følelser. Det slog hende, at hun var gået fra festen uden at fortælle nogen, hvor hun var. Og nu var hun lige gået fra Eddie uden at lade ham vide, at hun var ok. Et dybt suk forlod hendes læber, og stædig som hun var, tog hun sig sammen og mødte Alex' blik igen. "Det er lige meget." sagde hun betydeligt mere viljefast end før og lod stilletterne falde til gulvet med en stump lyd, så hun kunne krydse armene henover brystet på en beskyttende facon.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on Apr 28, 2011 21:50:12 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexanders fingre knyttedes lidt sammen om træet, inden han fik styr på sin svajende krop og rettede sit op. Han lukkede badeværelsesdøren bag sig og så afventende og stigende utålmodigt på sin lillesøster, som hun først famlede efter ordene. Det fremgik tydeligt, som hans blik gled ned over hende, at hun lige var dukket op. Han kunne overhovedet ikke se hvor hun skulle have været henne og hans tunge hoved havde svært ved at overskue at være den belærende storebror i øjeblikket.
Da hun svarede med sin stædige barnlighed og krydsede armene over brystet, så hun lignede sig selv som fireårig igen, himlede han blot sigende med øjnene. Han betalte for det med et kort ubehag, som han vaklede over imod sofagruppen og lod sig vælte ned i den ene af lænestolene der. Festens efterladenskaber flød stadig over det hele og bordet var dækket med tomme og halvfyldte flasker med øl, cider og forskellig spiritus. Marshall var utvivlsomt allerede i gang med at rydde op nedenunder og Alexander skænkede det ikke mange tanker, at deres forældre ville være hjemme engang i eftermiddag. I stedet løftede han blikket til Julie og rømmede sig igen. ”Det er jeg sikker på, at far og mor også vil mene,” bemærkede han tørt, inden han kørte begge hænder igennem sit uglede hår og reddede den løsslupne elastik ud af det.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 28, 2011 22:08:00 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITSelvom Julie var overbevist om, at hans trussel ikke holdt vand, gloede hun mistroisk på ham i et par sekunder, inden hun løsnede armene og bukkede sig ned for at samle sine sko op igen. "Tro hvad du vil." mumlede hun en smule bittert og satte i bevægelse mod sit værelse igen. Hun glædede sig til at blive genforenet med sin tryllestav, men hun havde også i sinde at finde noget pergament og blæk frem, inden hun gik i seng igen - hvis hun overhovedet kunne sove. Hendes hårde ydre var begyndt at smitte af på hendes humør, og hun følte sig kold som sten. Alligevel krakelerede alle facader, lige så snart hun åbnede døren til sit værelse og sin seng. Med et sæt stoppede hun op, og denne gang røg skoene ikke på gulvet med vilje. Nedtrykt bøjede hun hovedet forover, men som aftenen før pressede tårerne ikke på. Det betød dog ikke, at hun ikke havde det elendigt, og hun foldede beskyttende armene rundt om sin mave, der var begyndt at knuge igen. For anden gang på samme døgn tog hun en lynbeslutning, og hun vendte sig beslutsomt om og så Alex i øjnene. "Jeg er forelsket i Sam." sagde hun lavt men tydeligt nok til, at Alex burde forstå hvert et ord. "Samuel Abott." tilføjede hun lidt mere utydeligt, hvis hendes bror altså skulle være i tvivl om, hvem hun talte om, og hendes ansigtsudtryk afslørede, at hun ikke havde det særlig godt. Alligevel ville hun være den, der fortalte det til ham, så han ikke pludselig hørte mærkelige rygter rundt omkring på skolen. Selvfølgelig kunne han have hørt det fra Todd eller Donia aftenen inden, men det tvivlede hun på - hvis han havde, ville han nok have ladet hende vide, at han vidste det på dette tidspunkt.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on Apr 28, 2011 22:37:00 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexander sukkede dybt af Julie, da hun mumlede et eller andet surt og satte af mod sit værelse igen. Han lænede sig tilbage i lænestolen og tog sig ikke af, at rummet lignede et bombet lokum. Hvis ikke det havde været en umulighed for alle flaskerne, ville han have smækket de bare fødder op på sofabordet. I stedet lukkede han blot øjnene kortvarigt og overvejede om det var ved at være tid til en spand kaffe og noget der mindede om morgenmad.
Da Julies stemme klingede lavt ud i rummet igen og trængte ind gennem hans tunge hoved, rettede han sig op med et sæt og udtstødte en halvkvalt lyd. Han rejste sig brat op fra stolen og drejede sig om så han kunne stirre på lillesøsteren i døråbningen. ”Du er hvad?!” Han tog sig til hovedet igen og greb fat om stoleryggen, for ikke decideret at gå hen og ryste hende frem og tilbage. ”Det er dælme ikke sjovt,” sagde han, i et sidste håb om, at det var en dårlig joke. Han opgav grebet omkring stoleryggen og tog et par lange skridt hen imod hende, pegende med pegefingeren på højre hånd. ”Ikke Samuel. Det er bare... Nej Julie! Jeg sagde jo, at han var... Nej!” Han gestikulerede med begge arme, inden han måtte gribe ud og støtte sig til væggen, som svimmelheden vandt indpas igen.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Apr 28, 2011 22:50:52 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITJulie havde forventet en voldsom reaktion, men hun blev alligevel mere nedslukt af at se sin bror være så meget imod hendes følelser. Hun så på ham med et blik, der afslørede, hvor pinefuld hun fandt situationen, og da han pegede sin finger mod hende, bøjede hun ydmygt hovedet forover og kiggede ned i gulvet. "Jeg kan ikke gøre for det..." mumlede hun i munden på Alex, der kunne ytrede sig i ufærdige sætninger, og hun blev grebet af en enorm trang til at forsvare slangen, der var stukket afsted med hendes hjerte. Hun havde dog ikke styrken til det, og lige nu blev hun bare stående som skydeskive for sin bror. Da han endelig måtte ty til at støtte sig op ad væggen og lukke munden et øjeblik, tog hun modet til sig of fortsatte. "Vi - vi snakkede om at finde sammen. Jeg ved ikke helt om..." Hun vidste ikke, hvordan hun skulle forklare gårdsdagens hændelse kort og opgave. "Jeg vil gerne være sammen med ham." sagde hun og løftede igen blikket op sin bror. Hun havde ingen intentioner om at belære ham om, at han selv havde taget en masse dårlige beslutninger, når det kom til det modsatte køn, men ville bare være ærlig overfor ham. Inderst inde ønskede hun blot, at han ville acceptere hendes valg, men det kom nok ikke til at ske.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on Apr 29, 2011 19:15:53 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexander trådte helt tæt på Julie, uden at lade sig mærke med det faktum at ingen af dem lugtede særlig fantastisk efter gårsdagens festligheder. Han lænede den ene hånd fladt imod væggen ved siden af døren og sukkede tungt, da hun fortsatte og stadfæstede sin alvor med en sårbarhed, som han ikke helt kunne stå for. Vreden fordampede langsomt, som han så bekymret ned på hende, med en dyb rynke i panden. ”Du fortjener så meget bedre end den sæk lort, Julie,” sagde han alvorligt og med eftertryk. Ganske vist var der en gang, hvor han havde regnet Abott blandt sine venner, men det var dengang og dette var nu. Samuels måde at ødelægge liv på var dybt utiltalende og at hans søster overhovedet kunne overveje at finde sammen med en sådan charlatan både overraskede og skuffede ham. Han rystede langsomt på hovedet, men gjorde ikke flere vilde fagter for at understrege sin pointe. Kvalmen var ved at bevæge sig op igen og han fornemmede, at han var på lånt tid. ”Hvis du finder sammen med Abott, så... Ja jeg ved sgu ikke hvad jeg skal sige, dværg. Det er den dårligste idé du nogensinde har fået.” Han rynkede panden en anelse mere og blev stående et kort øjeblik, før han vendte sig om og traskede tilbage med retning imod badeværelset.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on May 2, 2011 18:36:54 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITPå trods af Alexanders noget venligere tonefald, tog Julie ikke hans ord særlig pænt. Hun klemte en såret lyd ud mellem sine tænder og så væk fra sin storebror. Selvom Alex ikke talte om Julie, så følte hun, at hendes der blev sat spørgsmål til hendes dømmekraft, hvilket ikke faldt i god jord hos hende. Det var selvfølgelig umuligt for hende at se, hvordan hendes passionerede følelser for slangen udviskede hendes evne til at være fornuftig, og hendes stædighed forhindrede hende i at lade andre få hende til at indse dette. Hun havde desuden gjort op med sig selv, at hvis Alex satte sig imod hende, ville hun være uenig. Julie stirrede ned i gulvet væk fra Alex med et hårdt blik og spændte kæben. Først da han var gået væk fra hende igen, kiggede hun op, og denne gang var hendes øjne blanke af tårer. "Og dine ideer er altid gode eller hvad?" udbrød hun grådkvalt og knyttede næverne så hårdt, at hendes negle gnavede sig ind i hendes håndflader. "Folk begår fejltagelser! Og nogle gange er det ikke alle andre, der ved, hvad der er bedst for en selv!" Hun løftede en pegefinger i retning mod Alexander. "Du er min bror! Du burde være ligeglad med, om jeg tager gode eller dårlige beslutninger, du skal bare være der for mig!" Ordene var ikke en anklage men snarere en bøn, der afspejlede det spinkle håb hun nærede efter støtte fra sin bror.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on May 2, 2011 19:39:13 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexanders skridt nåede ikke at bære ham mange skridt imod hans destination før Julies grådkvalte udbrud fik ham til at standse op og tøve. Hans verden sejlede stadig ubehageligt og svimmelheden blev fulgte op af kvalme, men han kæmpede impulserne ned og skubbede behovet for at befinde sig på badeværelset, under vand, i stilhed væk, for i stedet at blive stående. Han lukkede øjnene og sukkede dybt, uden at vende sig om. Hendes ord ramte lige i solar plexus og han rynkede panden dybt, imens han rakte ud og placerede sin ene håndflade imod væggen. ”Nej, Julie,” svarede han. ”Mine ideer er ganske ofte elendige, men det er sagen fuldstændig uvedkommende.” Han hævede sin ene hånd til panden og drejede sig halvfems grader, så han kunne læne hele sin tømmermandsramte krop imod væggen. ”Jeg er her,” sagde han træt, inden han lod sig glide ned at sidde på gulvet med sine lange ben strakt ud foran sig. ”... Men du forstår dælme at vælge et interessant tidspunkt at smide det i hovedet på mig,” bemærkede han.
Han hævede begge hænder og lod sine fingre glide igennem håret, inden han lænede sig lidt fremad med en halvkvalt lyd. ”Samuel Abott,” gentog han mørkt. ”Han ender med at såre dig.”
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on May 2, 2011 20:05:50 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITJulie rystede på hovedet uden grund og tog et par sekunder til at samle sig. Alex' ord havde en umiddelbar beroligende effekt, og hun tog en dyb indånding "Jeg ville bare ikke have, at du hørte det fra alle mulige andre. Det der skete igår..." hun færdiggjorde ikke sætningen men kiggede blot sigende på ham. Det var ikke uden grund, at hun var flygtet fra sit eget hus. "Jeg troede, at Todd ville komme mig i forkøbet." fortalte hun og krydsede armene henover brystet, fordi det var en smule køligt. Et tænksomt udtryk gled over hendes ansigt, og hun besluttede sig for, at hun ligeså godt kunne fortsætte med at fortælle, nu hvor hun var i gang. "Han har allerede såret mig." fortalte hun lige ud men nænnede ikke at blande Donia ind i samtalen lige nu. "Folk begår fejltagelser." tilføjede hun og trak på skuldrene - ikke fordi hun var ligeglad med, hvad Samuel havde gjort, men fordi un var magtesløs over for det faktum. Hvor gik grænsen? Hvornår kunne man tilgive folk? Var det selvisk at tilgive Samuel, fordi hun bare gerne ville være sammen med ham? Egentlig havde hun jo slet ikke forventet at kunne have ham for sig selv, men hun havde ikke overvejet, at folk, der betød noget for hende, ville blive rodet ind i det - og at Julie pludselig var medårsag til, at de blev såret.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on May 2, 2011 21:09:51 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexander gemte sit hoved i hænderne og sukkede dybt. Han stønnede halvkvalt over både situationen, Julies ord og den unægtelige svimmelhed, som hans ukritiske omgang med ildwhiskey bar en stor del af skylden for. En langtrukken og dybt ucharmerende ræben tvang sig op igennem hans hals og undslap ham inden Julie fortsatte og plantede en dyb rynke i panden på ham. ”Hvad har han gjort?” Kom det hurtigt, næsten inden hun havde afsluttet sin sætning.
Han drejede hovedet lidt, for at kunne se på sin lillesøster og magtede ikke engang at blive vred mere. I stedet sendte han hende blot et opgivende blik. ”Jeg er ligeglad med folk,” bemærkede han spidst, før han gentog sig selv. ”Hvad har Abott gjort og hvad i alverden har det at gøre med Todd?” Han rømmede sig , mærkede sin verden dreje lidt skævt igen og førte atter engang hænderne gennem håret, inden han lænede sit baghoved imod væggen.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on May 4, 2011 18:56:13 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITJulie vendte automatisk hovedet væk fra Alexander og rynkede på næsen, selvom hun stod for langt væk til at blive påvirket af andet end selve lyden. "Hvad tror du?" sukkede hun opgivende og fortrød straks, at hun havde valgt at indvie ham i gårdagens strabadser. "Han var en idiot!" bed hun og blev overrasket over sine egne ord. Hun havde brugt så meget af tiden siden hændelsen på at forsvare Sams handlinger overfor sig selv, men hun kunne i sidste ende ikke løbe fra, at alting kunne retfærdiggøres. "Han opførte sig... Ja, som jeg ved ikke hvad, og Todd overværede det. Jeg kunne ikke overskue det." forklarede hun ude af stand til at kunne se på Alex imens og stirrede derfor ufokuseret ned i gulvet. "Så jeg endte med at suse herfra." tilføjede hun lidt lavere og betydeligt mere fraværende. Med et tungt hjerte genovervejede hun, om Samuel rent faktisk havde følelser for hende eller bare var sprunget ud i det for sjov. Selvom de fleste ting talte for det sidstnævnte, så havde Julie svært ved at tro på det. Hun var naiv nok til at håbe på, at de små øjeblikke, de havde delt med hinanden den sidste tid, betød noget for dem begge, og hun havde taget ham på ordet, da han sagde, at de skulle være sammen.
TAG: ALEXANDER YOUNG
|
|
|
Post by austin on May 4, 2011 22:56:43 GMT 1
Tag: Julie Young Baby sisters ought to become nuns
Alexanders verden snurrede lidt rundt, selvom han var fuldstændig sikker på, at han sad helt stille. Han frøs, men kunne ikke overskue at gøre noget ved det. Julies ord burde sikkert stikke, men han mærkede ikke andet end dyb fortrydelse og en trang til både at strangulere Samuel og kramme lillesøsteren. Det blev dog ikke til andre aktive handlinger end endnu et strøg med begge hænder gennem hårer, inden han så lige frem for sig. At Todd havde overværet slangen være et røvhul, hvilket var nogenlunde hvad han fik ud af Julies ord, var en brugbar information, men han reagerede ikke på den. Han stirrede blot ud i luften og lod endnu en lavmælt lyd undslippe sig, før han drejede hovedet, noget bleg i ansigtet, og så på hende, med en dyb rynke i panden. Det var nu han burde spørge hende hvor hun suste hen, men i det øjeblik strømmede kvalmen tilbage for fuld styrke. Han rejste sig skyndsomt, sagde ikke et ord, men strøg hurtigt ind på badeværelset og smækkede døren efter sig, hvorefter en serie endnu mindre tiltalende lyde kom derudefra.
Det varede ikke længe, før det i stedet var lyden af rindende vand i badet, som lød, men det tog lang tid før Alexander igen kom ud derfra, med et håndklæde omkring livet, og trissede ind på sit eget værelse.
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on May 5, 2011 18:28:00 GMT 1
sometimes things that you ignoreARE ALL THE THINGS I'M LOOKING FOR
OUTFITJulie så ikke op, før endnu en frastødende lyd forlod hendes bror. Hun vidste ikke, hvad hun havde forventet af Alex, men det at han slet ikke reagerede virkede foruroligende. Enten sad han og planlagde et mord, eller også havde han for mange tømmermænd til at lade ordene bundfælde sig lige nu - og så skulle hun bare høre på et af hans hysteriske udbrud senere. Lettere mistroisk kneb hun øjnene sammen og forsøgte at læse hans ansigt. Hun havde svært ved at tro på, at han var helt uinteresseret i, hvor hun havde sovet i nat, men lige på det område passede det hende fint, at han var for bagstiv til at spørge ind til noget. Et dybt suk forlod hendes læber, da han rejste sig op, tydeligvis med badeværelset som mål. Hun drejede om på hælen, gik ind på sit værelse og smækkede døren bag sig. Det første hun gav sig til var at finde pergament og fjerpen.
OUT
|
|