Run faster than my bullet

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Almindeligvis var det Betrys' fars moster, Morgan, der syede tøjet til Betrys og hendes bror, men Betrys nænnede ikke at sætte hende til noget så simpelt som skolekapper. Det var ikke, fordi Betrys var vokset fra de kapper hun købte sidste sommer, men hun brød sig ikke om syningen ved kraven og havde derfor besluttet sig for at skifte dem ud - der var trods alt et helt år til, at hun kunne smide dem og udelukkende bære de mere moderigtige kapper med Griffiths våbenskjold på venstre side af brystet.

Efter at have målt den nye kappe op gjorde sy-madammen en gestus mod omkædningsrummene. "Du kan bruge det ved siden af Frøken Delaney," fortalte hun venligt. Der var træthed at spore i hendes stemme, men selvom hun havde haft en lang arbejdsdag, lod hun det ikke gå ud over sin service. Betrys følte sig derimod alt andet end venligt, da hun hørte hvilken type, der havde valgt at besøge butikken. Et hurtigt blik ind ad sprækken mellem forhænget og væggen til det optagede omklædningsrum og Betrys fik øje på Aisling, den forrædiske porcelænsdukke. Synet af hende fik Betrys til at handle impulsivt, og hun henvendte sig til madammen igen. "Jeg ville høre.... Har du et satinbånd i pastelbrun? To meter burde række." Betrys smilede mildt, men er var noget grumt over hendes ansigtsudtryk. Madammen registrerede tydeligvis dette, for hun så lettere forvirret ud, da hun mødte hendes blik. "Øjeblik, så skal jeg se efter," sagde hun lette befippet og tog et par skridt mod prøverummet, hvor Aisling befandt sig. "Bare efterlad kappen på skranken, når du er færdig, kære," instruerede hun Aisling og undskyldte sig derefter for at forsvinde ind på lageret.

Pastelbrun var den grimmeste, mest umoderne farve Betrys kunne fremtænke på stående fod, og hun gik stærkt ud fra, at den lå gemt et sted bagerst på lageret - hvis den overhovedet fandtes. Tilfreds med at have narret ekspedienten væk fra butikken, trak Betrys sin tryllestav. Med et lille sving fik hun låst butiksdøren, og endnu et sving mod den dør, som madammen var forsvundet ind ad, sørgede for, at eventuelt hævede stemmer ikke ville blive hørt omme bag på lageret. Så fortsatte Betrys sin færd om bag forhænget, hvor hun i stedet for at klæde om smed den nye skolekappe med nåle og kridtstreger fra sig på gulvet og ventede.

aisling delaney • oufit

[Aisling Ériaan Delaney]

Forgive your enemies
But never forget their names

[/size][/i]
TAG - BETRYS
WORDS - 333
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling havde haft travlt med at købe nye klæder og ting hele dagen, hun havde egentlig været ude en gang før for at købe ind, men hendes søster havde været med og de havde derfor fokuseret på hende. Caera havde fået alle sine ting, men det havde Ais ikke og slet ikke sit tøj. Hun gik meget op i det og det skulle se helt perfekt ud når hun startede på det nye skoleår, hvis hun skulle stå imod Gio og det meste af The Hallows klanen, som altid havde hadet hende, havde hun brug for at være fejlfri. Blondinen svarede ikke ekspeditricen. Hun sukkede tænksomt, kiggede sig i spejlet mens hun rettede på sit hår, bemærkede hvor træt hun så ud og sank lidt sammen. Teodor ville komme hjem i aften og spise med, hun ville helt klart få en lang tale om hvordan hun skulle huske at opføre sig.
Til sidst tog tøsen sig dog sammen og vendte sig mod forhænget, som hun hurtigt trak til side, for så at se de bekendte rækker med klæder. Hun trådte et skridt ud for at kigge efter ekspeditricen, men hun var ingen steder at se, så i stedet for at gå videre stod hun et øjeblik og kiggede sig omkring. Hun bed sig forsigtig i læben, mens hun løftede en hånd for at stryge håret bag ørene og skulle derefter til at tage et skridt videre ind i butikken.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Der gik ikke længe, før lyden af et forhæng, der blev trukket til side, nåede Betrys' ører. Det grumme smil nåede ubevidst hendes læber igen, - nærmest usynligt - spillende i hendes mundvige, og hun vejede kort den unaturligt tunge tryllestav i sin hånd, før hun trådte frem mod det klæde, der skjulte hende fra den uvidende slange, og skubbede det til side med en naturlig og rolig bevægelse. "Goddag," hilste hun nonchalant uden at vente på Aislings reaktion på det selskab hun pludselig befandt sig i, "ude for at friske garderoben op, er vi?" fortsatte løven konverserende, tilsyneladende fuldstændig ignorant over for det faktum, at de ikke var på talefod.

Betrys gjorde ikke et forsøg på at skjule tryllestaven i sin hånd, tværtimod. Selvom hun havde indledt situationen med nogle tilsyneladende venlige ord, så var både hun og Aisling klar over, at Betrys ikke var der for at flette hår og kramme. Løvens smil talte kun yderligere for dette faktum, for selvom det nåede hendes øjne, havde det en mørk, uimødekommende karakter, der også skinnede i gennem i hendes blik. Opildnet af den situation, hun befandt sig i, strammede Betrys grebet om sin tryllestav, selvom objektet for hendes opmærksomhed ikke havde sin fremme og ikke ville være tilnærmelsesvis hurtig nok til at trække sin, før Betrys havde gjort kort proces med en besværgelse eller to.

aisling delaney • oufit

[Aisling Ériaan Delaney]

Forgive your enemies
But never forget their names

[/size][/i]
TAG - BETRYS
WORDS - 278
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling blev overrasket over at høre Betrys’ stemme, men lod det ikke vise sig. I stedet vendte hun sig mod hende med det samme og sendte hende et hårdt blik.
”Tydeligvis” Snerrede hun og strammede grebet om den kappe hun holdt i den ene hånd. Hun havde vitterlig ingen ide om hvad Betrys ville opnå med denne forestilling, men blev stående et par sekunder, inden hun valgte at bevæge sig hen mod kassen. Blondinen lagde kappen derpå og betragtede løven og hendes tryllestav.
”Du er sørme modig, sådan at lægge sig i baghold når fjenden mindst venter det” Bemærkede hun og hævede det ene øjenbryn let. At de to tøser ikke havde meget til overs for hinanden var ikke nogen overraskelse, de havde kørt på hinanden det meste af deres skoleliv og det var ikke holdt op efter Teodor var gået ud. Aisling kunne desuden ikke klare Betrys og hendes dobbeltmoralske holdninger, samt hendes hengivenhed overfor Evan der gav blondinen lyst til at kaste op. I bund og grund nok mest fordi hun fandt dem begge tåbelige. Hun havde egentlig mest lyst til at gå, men var ikke sikker på om Betrys ville finde på at skyde en besværgelse i ryggen på hende.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Det glædede Betrys at se, at slangens første reaktion var at snerre af hende - det måtte jo betyde, at hun havde ramt den rigtige nerve en gang eller to. Det omvendte var i hvert fald tilfældet, og Betrys havde en torn i siden på klassekammeraten på grund af mere end blot hendes efternavn. Slangen var jo erklæret Riddler, og i hendes øjne havde hun aldrig taget afstand fra sin ældre bror, der virkelig tog prisen for at være et afskum.

Aislings tale om baghold interesserede ikke det mindste. "Når nu vi har konstateret det åbenlyse," talte Betrys, så den anden knap nåede at blive færdig med sin sætning, "kan vi lige så godt lade være med at gå om den varme grød, synes du ikke?" Betrys satte hånden, der var knyttet om staven, i siden, og lagde vægten over på det ene ben. "Du er ikke velkommen på Hogwarts," fortsatte hun koldt, uden at give Aisling en chance for at indskyde noget.

aisling delaney • oufit

[Aisling Ériaan Delaney]

Forgive your enemies
But never forget their names

[/size][/i]
TAG - BETRYS
WORDS - 213
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling betragtede hende afventende og overvejede hvad den varme grød bestod af og da hun fik det at vide, gik der et par sekunder før det sank ordentligt ind. Betrys havde altså tænkt sig at forhindre hende at komme i skole. Fantastisk. Hun prøvede håbløst på at holde et smil tilbage, men fejlede stort. Blondinens tænder blottede sig en smule, da hun til sidst svarede Løvinden: ”Så du vil forhindre mig i at gå i skole? Det må jeg sige, det er flot gjort, er sikker på dig og Evan snusken har siddet længe for at få det planlagt.”
Aisling havde virkelig ikke tid eller lyst til Betrys små julelege og i stedet for at vente på hun svarede, drejede hun om og gik hen mod døren. Hun bevægede sig ret langsomt, men stoppede kort op på halvvejen og sendte Betrys et kort blik inden hun forsatte.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Glæden forsvandt fra Betrys ansigt, og hun fnøs fornærmet. "Du skal passe på med, hvem du lægger dig ud med," sagde Betrys koldt, men hun var stærkt indigneret over at Aisling gik ud fra, at det kun handlede om hende. "Hogwarts er mit territorie, og lige så snart du sætter din fod på det... Dig og dit Riddler-pak skal ikke pakke kufferterne ud for hurtigt." fortsatte hun.

Betrys var dybt frustreret over, at hun ikke kunne gøre netop det, som slangen foreslog, fordi det ville ikke kunne gå opdaget hen et sted som dette - og det ville sætte The Hallows' planer over styr, hvis Betrys handlede så egoistisk, og det nyttede desuden ikke at forhindre en enkelt person i at komme i skole, selvom det sikkert ville kunne arrangeres, hvis de forenede deres styrker. Hun lod dog ikke frustrationen påvirke hendes temperament, og staven hvilede roligt i hendes hånd under indflydelse af hendes stadigt rolige væsen.

aisling delaney • oufit

[Aisling Ériaan Delaney]

Forgive your enemies
But never forget their names

[/size][/i]
TAG - BETRYS
WORDS - 374
OUTFIT[/center] [/color]

Da Aisling var nået over til døren, mens Betrys snakkede bag hendes ryg, håbede hun at hun kunne komme derfra uden de største problemer. Første forhindring var dog at døren åbenbart var låst og hun gad egentlig ikke prøve på om Alohomora virkede, for hun havde på fornemmelsen at det ikke ville. I stedet vendte hun sig om mod Betrys og knyttede sine næver og kastede irriteret sine hænder ned mod hofterne.

”Hvad gør du så hva?” Spurgte hun hvæsende og forsatte: ”Måske det var på tide at få dit kloge hoved til at mestre en plan mod dem der har bukserne på og det er ikke mig!” Hun var irriteret over hvor dum pigen var, at hun ikke kunne se at ”Dig og dit Riddler-pak” ikke eksisterede mere, men at det var ”Gio og hans disciple” hvor hun ikke var inde i varmen længere, på grund af Matthew Blythe som så valgte at løbe af sted med den nærmeste dulle og havde glemt alt om hvad hun havde ofret. Irriteret sparkede hun til døren, hvorefter hun til sidst prøvede med alohomora af bar desperation.

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys viste tydeligt sin forargelse, da Aisling prøvede at skubbe ansvaret fra sig - hvor var det typisk, at hun ikke kunne stå ved sine egne meninger. Et eller andet sted var det også meget uoriginalt, for det syntes at kendetegne de fleste af gruppens medlemmer udover ravnene, som syntes at have grebet om gruppen for tiden. Et eller andet sted respekterede hun dem for det - for hun kunne genkende sig selv i dem, mere end hun åbent ville indrømme over for nogen. "Og alligevel gemmer du dig i deres skygge," hvislede Betys og sendte hende et mørkt blik, "eller har du måske brudt alliancen med dem? Kommet på bedre tanker? Vil du tilgives og blive taget ind i varmen? " Betrys talte hurtigt men med en ro, hun ikke engang selv vidste, hvordan hun kunne mønstre i den givne situation. Med en hurtig bevægelse pegede hun staven mod slangen, da hun sparkede til døren, for at vise, at hun skulle blive lige der, hvor hun var. "Du glemmer bare én ting - du har spyttet mange mennesker i ansigtet med dit tilhørsforhold, og det er ikke noget, der bliver glemt eller tilgivet," fortsatte hun uden at give Aisling en chance for at tale, "du er udstødt af dine egne, og jeg skal gøre alt, hvad der står i min magt for, at du aldrig vil være en del af et fællesskab igen." Med disse ord gjorde hun et skarpt svirp med staven - ikke mod slangen men mod døren, der åbnedes pludseligt, som om den var blevet sparket op, hvad Aisling tidligere havde forsøgt.

aisling delaney • oufit

[Aisling Ériaan Delaney]

Forgive your enemies
But never forget their names

[/size][/i]
TAG - BETRYS
WORDS - 225
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling vendte sig om fra døren og kiggede på hende, uden at være sikker på hvad hun skulle stille op. Klart, som om Gio ville gemme hende under sin skygge. Det ville han jo helt sikkert finde på, stakkels lille frk. Delaney, jeg hjælper dig. Hun kiggede blot koldt på hende og himlede opgivende med øjnene da hun begyndte at plapre om ting hun ikke vidste noget om. Da hun fandt hende for irriterende, og gik i gang med at lade sine frustrationer gå ud over døren, holdt hun sig ikke særlig meget tilbage da Betrys pegede sin tryllestav mod hende. Hun holdt stille et øjeblik, lyttede til hvad hun sagde og lagde hovedet let på skrå.
”Mange tak! Det har jeg klaret glimrende selv helt på egen hånd! Og jeg gider ikke have noget at gøre med jer” Med disse ord marcherede hun ud af døren med næsen i sky uden at se sig tilbage.

CLOSED

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Til Betrys' overraskelse indrømmede Aisling åbent, hvilken situation hun stod i. Det vakte ikke nogen sympati hos hende, men det fik blot Betrys til at spekulere på, om hun måske var forberedt på sin skæbne frem for at stille op til kamp ganske nyttesløst, som resten af Riddlerne gjorde.

Det høje smæld var uden tvivl blevet hørt ude på lageret, men fordi Aisling valgte forlade stedet, ganske som Betrys have opfordret hende til, ville der ikke opstå nogen komplikationer. Betrys sænkede ikke staven, før døren var lukket bag Aisling igen, og næsten umærkeligt forsvandt hendes tryllestav ind under hendes gevandter med en diskret bevægelse, idet ekspedienten kom tilbage i lokalet. Med et venligt smil, som om intet havde hændt, trådte Betrys frem til skranken for høfligt at afvise det hæslige bånd.

out