|
|
Post by Zac Prince Gallagher on Jun 28, 2012 12:23:05 GMT 1
Yes, my love, oh we,are magicians you and I --------------------------------------tag: eilionoir | outfit: click
Det var med tydelig frustration, at Zac bevægede sig op af trapperne til anden etage af den enorme boghandel - der måtte være flere millioner bøger her! Hvordan i alverden var det lige, at han skulle finde lige præcis dén ene bog, som hans mor ville elske? Hendes fødselsdag var lige på trapperne, og han havde besluttet sig for, at nu skulle hun fandme have noget ordentligt. Og siden hun elskede at høre ham fortælle om den magiske verden og spionere i hans skolebøger, selvom hun var muggler, havde han besluttet sig for at forære hende sin helt egen bog. Godt nok ikke en fagbog, men der fandtes vel også fiktion i den magiske verden? Og hvis der gjorde, hvad for nogle bøger var så overhovedet gode?
Det var dér han fandt på, at få fat på Eilionoir - han kendte ingen, som gik mere op i bøger end hende. Hun var perfekt. Han havde forklaret sin 'mission' for hende, og heldigvis for ham havde hun sagt ja til at møde ham her denne eftermiddag, selvom det kun var få dage siden de havde forladt Hogwarts for at holde sommerferie. Godt nok var han ankommet til Flourish & Blotts lidt senere end det aftalte tidspunkt, så han kunne bære over med, at hun ikke ventede på ham ude foran - men eftersom et hurtigt kig rundt på den nederste etage heller ikke havde afsløret hendes tilstedeværelse, var han nu mere eller mindre nået frem til den konklusion, at hun gemte sig for ham med vilje, fordi hun vidste hvor totalt lost han ville være i en boghandel.
Han stoppede op, og kastede endnu et uoverskueligt blik rundt, inden strøg en hånd hen over sit kortklippede hår. Der var bogreoler helt op til loftet, så selvom han var høj, kunne han ikke bare nemt kigge rundt og orientere sig. Det viste sig at være en forfærdelig labyrint, som ikke syntes at have nogen ende - det var måske fordi han fandt sig selv ved sektionen med Gør-Det-Selv-bøger tre-fire gange, uden at opdage det. Han kunne næsten se overskrifterne for sig; Ung mand faret vild i boghandel. Fundet død efter seks dage. Det skulle lige passe. Han kløede sig i øjenbrynet, inden han så totalt tilfældigt fik øje på en dame med en stor rullevogn læsset med bøger, hun var ved at sætte på de rigtige hylder - nye bøger, tilsyneladende, for de kom i én stor pakke med plastik.
"Undskyld, jeg leder efter.." begyndte han i et toneleje, han selv syntes var helt normalt, men damen kiggede på ham over sine halvbriller med et blik der fik ham til at bakke et par skridt væk. "Skønlitteratur?" spurgte han noget lavere, med et prøvende smil, og hun pegede i én retning. Han fulgte hendes tavse anvisning, for så kort efter næsten at falde over Eilionior - og en hel masse bøger. "Jeez, jeg troede jeg skulle dø herinde!" brokkede han sig, dog med et skævt smil, inden han bøjede sig ned og plantede et taknemmeligt kys på hendes kind. "Tak fordi du gad være her."
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Jun 30, 2012 13:33:31 GMT 1
that if i were truly to be myselfI WOULD BREAK MY FAMILY'S HEARTtag: zac prince gallagher - - - outfit: here
Når nu sommerferien var kommet, så bød den normalt på afslapning for de fleste af eleverne på Hogwarts. Men der var enkelte familier, mest de gammeldags fuldblodsfamilier, der mente, at sommerferien skulle bruges på god gammeldags opdragelse. Uheldigvis havde Eilionoir sådan en familie. Og hun gjorde alt for at slippe ud af huset, helst uden at have et følge med. Hun syntes selv, at hun var den mest normale i familien, fordi hun ikke tog sig af politiske holdninger, og egentlig ikke gad koncentrere sig om dem. Derfor havde hun spurgt sin mor for et par dage siden, om hun ikke måtte tage til Diagonalstræde for at kigge på tøj. Hvis hun havde sagt sandheden, så havde hun været sikker på, at hun ikke kom af sted, og så havde hun helt sikkert også fået stuearrest oveni. Og i det gode sommervejr, så gad hun ikke sidde indenfor og glo på en eller anden væg, som havde været der i tohundrede år. Til hendes store overraskelse, så havde hendes mor sagt ja til, at hun måtte tage til Diagonalstræde, alene. Uden en bror til at følge hende. Eilionoir var lige ved at klappe i hænderne, indtil hendes mor sagde: Husk at købe en pæn kjole til festbrug. Hun brød sig ikke om at shoppe tøj, og nu var hun tvunget til det. På den anden side, hun havde en hel dag til at gøre det i. Og samtidig kunne hun hjælpe Zac.
Dagen efter tog den unge heks til Diagonalstræde, godt nok lidt tidligere end de egentlig havde aftalt. Hun kunne godt lide at være i god tid, og så havde hun tid til at kigge lidt efter det, som hendes mor havde bedt hende om. Det var lidt svært at koncentrere sig om, at kigge på alle de store vinduesudstillnger med pænt tøj til hekse, når man hellere ville skynde sig hen til Flourish & Blotts. Hun valgte at droppe sin jagt efter en kjole, og skyndte sig hen til butikken med de mange bøger. Da hun stod i døren, tog hun en dyb indåring og kiggede rundt imens. Den lugt der mødte hende var rar og gammel. Et svagt smil kom frem på hendes læber, mens hun bevægede sig indenfor. Hun kunne ikke få øje på Zac, og gik ud fra, at han nok ville være lidt forsinket. Som han plejede. Eilionoir besluttede sig for, at hun ville gå i gang med at kigge på bøger, både tilsig selv, men også til hans mor. Hun havde dog nok allerede på forhånd bestemt sig for, hvilken bog hans mor skulle have.
Hun gik direkte op til den gang hvor man kunne finde skønlitteratur. Det var et sted hun godt kunne lide at kigge, men gangen med bøger om drager var langt mere spændende. Men hun syntes ikke, at Zacs mor skulle have sådan en bog. Hun havde brug for at lære de historier, som de fleste magiske børn var vokset op med. Hun fik øje med den med det samme, men blev afbrudt i sin tanke, da lyden af Zacs stemme lød lidt væk fra hende. Hun skulle lige til at dreje rundt om boghylden, da Zac stod foran hende. "Du er for sent på den." Påpegede hun med et løftet øjenbryn og kommenterede ikke hans kommentar lige før. Som om man kunne dø herinde. Hun ville i hvert fald ikke dø her i butikken. "Det er da ingenting. Så kunne jeg også slippe lidt ud af huset. Der dog et lille problem.." Sagde hun, mens hun modtog kindkysset fra Zac og gav ham et tilbage. "Jeg løj for min mor. Jeg sagde til hende, at jeg ville shoppe noget tøj. Og nu kræver hun, at jeg kommer tilbage med en pæn kjole til festbrug." Eilionoir sukkede dramatisk og slog opgivende ud med hænderne.
|
|
|
|
Post by Zac Prince Gallagher on Jun 30, 2012 15:56:39 GMT 1
Yes, my love, oh we,are magicians you and I --------------------------------------tag: eilionoir | outfit: click
"Ikke ret meget," svarede Zac med et afslappet skuldertræk, og flashede et uskyldigt smil i hendes retning, da hun informerede ham om, at han kom for sent. Det vidste han godt selv, men det drejede sig ikke om ret lang tid, så hvis hun absolut krævede en undskyldning, ville den blive serveret med et flabet smil. Den næste bemærkning fik ham til at ryste en smule opgivende på hovedet, inden han så på hende med et kækt glimt i de grønne øjne. "Er familien allerede begyndt at minde dig om, hvordan du bør opføre dig, og hvilke typer du ikke skal omgås?" spurgte han useriøst. Et lettere flabet smil spillede omkring hans læber, eftersom han var helt klar over, at han selv hørte til sidstnævnte kategori i hendes families øjne. Derfor var spørgsmålet om, hvorvidt hun havde fortalt sin mor at hun skulle mødes med ham, helt unødvendigt.
I stedet kunne han springe direkte videre til at bide sig i underlæben for at undertrykke et spontant grin, hvilket ikke lykkedes specielt godt. "Det er helt vildt, så meget du ser ud at glæde dig. Jeg troede alle piger var vilde med at købe nyt tøj," pointerede han smådrillende, men han kunne uden problemer kunne forstå hendes opgivende attitude, selvom de nok ikke havde den samme begrundelse for den manglende entusiasme ved udsigten til at shoppe. Zac havde altid syntes at troldmandstøj var helt utroligt konservativt, umoderne og kedeligt. Fjollet, var også et ord der passede helt fint. Han tvivlede på at festkjoler til hekse var meget mere spændende at se på, i hvert fald ikke i forhold til det, mugglerpiger havde på, når de gik ud. I det samme rullede bibliotekaren forbi med vognen med bøger ude på selve 'hovedgangen', og huskede ham på, hvorfor de egentlig var her. Jo hurtigere de fandt den bog, jo hurtigere kunne de komme ud herfra.
Han flyttede blikket tilbage mod de mange bogreoler, og strøg sig en smule opgivende over nakken. "Har du nogen idéer?" spurgte han så, inden han lod blikket glide over hylderne de stod ved, som var overfyldt med bøger i i forskellige farver; hvordan hun holdt styr på hvad der var hvad, og hvad hun skulle bruge anede han virkelig ikke. "Jeg fandt på at give hende en bog, fordi hun elsker at høre om den magiske verden.. Men det skal ikke bare være en hvilken som helst bog, du ved.." begyndte han, og håbede at hun kunne bruge det til ét eller andet. Han var på bar bund - Eli var hans eneste håb. "Jeg mener, hun elsker havearbejde, men har aldrig tid til den slags, så én om planter ville være udelukket.. Hun kan også godt lide at lave mad, men jeg tror heller ikke, at en kogebog ville være en særlig god gave," tænkte han højt, og lod tænksomt de hvide fortænder strejfe sin underlæbe. Hvis han kendte Eli ret, så havde hun allerede en masse forslag på tungen, eller måske endda allerede bestemt sig til, hvilken bog han skulle købe, så hans forsøg på at give hende et fingerpeg om, hvad hun skulle lede efter, kunne meget vel være totalt overflødigt.
|
|
|
|
Post by Eilionoir Murdoch on Jul 17, 2012 10:30:21 GMT 1
that if i were truly to be myselfI WOULD BREAK MY FAMILY'S HEARTtag: zac prince gallagheroutfit: herelyrics: mulan - disney
Eilionoir løftede skeptisk det højre øjenbryn og så sigende på ham, hun var slet ikke blødgjort endnu, selv om han sendte hende et utrolig uskyldigt smil. "Lidt har altså også ret, honey." Sagde hun med et skuldertræk, og valgte så at lade diskussionen ligge ved den sidste kommentar. Hun så godt det kække smil i hans øjne, og det fik hende til at himle med øjnene, han vidste godt, hvor meget hun hadede at få undervisning i, hvordan man opførte sig, og hvad man sagde. Så det var overhovedet ikke morsomt, især ikke hvis man spurgte den unge heks, der var udsat for det. "Ikke kun det. Der er et år til, jeg er færdig på Hogwarts og er myndig. For ikke at sige, giftefærdig." Det sidste blev sagt meget forarget, og hun skjulte slet ikke sin mening om den sag. Hun skulle i hvert fald ikke giftes, ikke lige nu da. Og slet ikke med en mand, hun ikke selv havde valgt. "Jeg ville ønske, at jeg kunne få en familie, som var bare nogenlunde normal. Lige som din. Jeg ville gerne have din mor." Det måtte kun være rart ikke at have en mor, der bestemte det hele.
Eilionoir kunne ikke dy sig for at daske ham blidt på den højre skulder, fordi han kom med en drillende kommentar. Hun rakte barnligt tunge af ham. "Jeg elsker lige så meget at kigge på kjoler, som du gør. Og når du nu synes det er så sjovt, så synes jeg du skal gå med." Hun sendte ham et drillende grin. Bibliotekaren ude på gangen sendte de to unge et misbilligende blik, og den unge heks trak blot på skuldrene af det blik, hun var en flittig kunde, så hun mente, at hun godt kunne tage sig nogle friheder. Og hun valgte at tale i et normalt toneleje.
Endnu engang løftede hun det højre øjenbryn, denne gang var det dog for at indikere, at hun bestemt ikke var tabt bag en kost. Om hun havde nogle idéer? Hun havde masser! Men hun følte sig ret sikker på, at hun ikkede behøvede at bruge nogle af dem, for hun havde besluttet sig for, hvilken bog Zac skulle købe til sin mor. "Hun skal have 'Tales of Beedle the Bard', det er en samling historier, som små troldmænd og hekse får læst op, når de skal sove. Jeg tror faktisk godt, at din mor ville kunne lide den, nok mere end magiske børn i hvert fald. Jeg fik tit læst op af den bog, da jeg var lille. Min barnepige gjorde det næsten hver aften." Det lød så ekstravagant i hendes ører, at sige hun havde en barnepige som lille, der læste historier op for hende, når hun skulle sove. Det havde almindelige mennesker jo egentlig ikke.
|
|
