shopping for the new year

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit:here

Sommeren havde lagt sig over England, og det gav Eilionoir en undskyldning for at tage på iscafé. Hun var med sin familie i Diagonalstræde, men hun havde ikke lyst til at gå med sin mor i butikker. Så skulle hun bare se på tøj, og det magtede hun ikke i den her varme. Hendes far og brødre var smuttet i Tusmørkegyden, så de kom nok ikke forbi foreløbigt.

Hun gik ned af Diagonalstræde, og drejede af der, hvor Floridors iscafé lå. Der var et ledigt bord udenfor, som hun satte sig ned ved, mens hun kiggede rundt på de andre gæster. En del familier med småbørn, eller nogle skolekammerater, som hun hilste kort på. Eilionoir ventede på, at en af de unge servitricer ville komme hen til bordet og tage imod hendes bestilling. Indtil da, kunne hun se ud på den travle gade, der virkelig summede af liv.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

Vejret var næsten for skønt, efter Caelans mening, til at gøre indkøb til det kommende skoleår i Diagonalstrædets smalle gader, men dagen havde været aftalt flere uger før med hans mor og lillesøster, så der havde intet været at gøre ved det. Heden havde heller ikke været så slem da de ankom og indkøbene havde været klaret relativt hurtigt - til de var nået til sidste punkt på listen: nye uniformer til Marigold. Caelan havde kastet et blik på lillesøsteren og et på moderen, før han havde betakket sig fra at gå med dem ind. Ikke om han ville igennem det cirkus en gang til hvis han kunne blive fri.

Det kunne han og i stedet slentrede han ned af gaden, mens han så på vinduer og folk. En meget bedre måde at bruge tiden på. Han nåede ikke langt før et velkendt mørkt hoved fangede hans blik ved et bord udenfor Floridors iscafe og fik ham til at skifte retning i sine skridt, mens han så sig om efter hvem hun kunne være der i selskab med. Ingen efter hvad han kunne se. Heldigt. Han smilede skævt som han nærmede sig og nikkede let mod stolen overfor hende, som han nåede derhen. "Er der plads til en til?" Han mødte hendes blik og tilføjede så med et grin. "Og hej Eili! Har du haft en god sommer?"

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit:here

Efter nogle få minutters venten opdagede en af de travle servitricer, at Eilionoir endnu ikke havde afgivet en bestilling. Denne skyndte sig hurtigt hen til hende. Den unge kvinde tog en blok og en fjerpen frem fra sit forklæde, mens hun smilede bredt til den mørkhårede heks. "Hvad skulle det være?" Spurgte hun Eilionoir og så afventende på hende. Eilionoir tænkte sig om et øjeblik, inden hun besluttede sig. "En jordbær milkshake og en softice i bæger med groft chokoladedrys." Sagde hun med et svagt smil. Servitricen nikkede, og forvandt lige så hurtigt, som hun var dukket op.

Lige da servitricen havde forladt Eilionoirs bord, dukkede en velkendt stemme op i hendes ører. Hun drejede hovedet for kun at se direkte på Caelan. Hendes smil blev straks en anelse mere muntert. "Caelan! Selvfølgelig må du sidde ned.." Sagde hun og så til, mens han satte sig på stolen. Ved hans spørgsmål trak hun let på skuldrene. "Egentlig ikke. Men den er da ikke værre end de andre. Men hvad med dig? Og hvor er dine forældre?" Spurgte hun interesseret, og måske i håb om at dreje samtalen væk fra hende.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

"Det håbede jeg du ville sige." svarede Caelan med et lille skævt smil, som han tog opfordringen og førte den ud i livet ved at sætte sig på stolen overfor Eilionoir. Så flyttede han let på stolen, til han fandt en jævn placering for den på de bukkede brosten, mens han lyttede til hendes svar. "Oh?" Han hævede spørgende et øjenbryn af hende i en delvis tavs opfordring til at uddybe. Han vidste hendes forhold til familien var.. anstrengt, hvilket han ikke kunne fortænke hende med det han havde hørt om den og set gennem hendes bror, men det lød alligevel som om noget havde været anderledes denne sommer end de sidste.

Mere pressede han dog ikke end at han beredvilligt svarede på hendes modspørgsmål. "Ganske glimrende. Vi kom ikke ud at rejse i år, men jeg har tilgengæld fået set det meste af familie og alt for mange af mine forældres venner og bekendte.... plus børn." Ved det sidste skar han en lille grimassen. Heldigvis var sæsonen for havefester ved at være overstået nu og han havde fundet en vej uden om den sidste. Hans blik søgte kort ud over mængden, før han svarede på hendes sidste spørgsmål med påtaget lidelse i stemmen. "De ser på tøj. Eller rettere min mor og lillesøster gør - det er dem jeg er her med, men det stop fik jeg snakket mig udenom." Han gik ud fra hun var smuttet fra sin familie også og håbede stille der gik lidt tid, før de fandt hende. Højt stod han ikke på brødrenes hit-liste af passende bekendtskaber for søsterlil. "Har du bestilt?" spurgte han så, mens han så sig om efter en af de fortravlede servitricer.

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit: here

Eilionoir sendte ham et drillende smil, og rystede så efterfølgende på hovedet af ham. "Hvorfor skulle jeg have haft lyst til at sige, at du ikke måtte gøre mig selskab?" Spurgte hun drillende, inden hun satte sig bedre tilrette på stolen, og vendte fronten mod ham. Ved hans "oh", bed hun sig let i læben, ikke helt klar over, om hun skulle fortælle ham om de intentioner, hendes forældre havde med hende. Hun valgte dog at sige det. Men på en meget overskuds-agtig måde og som om at det aldrig kunne lade sig gøre. "Det er jo mit sidste år, som jeg skal starte på. Og når jeg er færdig så er jeg jo giftefærdig." Sagde hun og lod den så derefter blot hænge i luften, mens hun fik en bekymret rynken på panden.

"Familiebesøg? Hvor hyggeligt!" Udbrød hun, da hun vidste at besøgene for hans vedkommende var meget anderledes end hendes. Og hun kunne godt lide at høre om hans liv, og ikke om hendes eget. Hans var langt mere spændende. "Jeg fornemmer, at du ikke er den store fan af små børn? Jeg synes de er herlige! Så længe de opfører sig pænt og ikke er ulækre." Sagde Eilionoir og grinede let og ubekymret af sin egen kommentar. "Min mor gik også afsted for at se på tøj. Jeg fik lov til at gå rundt for mig selv. Og mine brødre og min far de gik... De er her et sted." Sagde hun, og ville helst ikke uddybe det. Hun syntes ikke rigtig man kunne blære sig med, at ens far ret tit var i Tusmørkegyden.

Hun nikkde som svar til hans spørgsmål, der blot blev bekræftet, da servitricen fra før kom ud med hendes bestilling. "Mange tak." Sagde hun venligt og sendte den arbejdende servitrice et svagt smil, inden hun tog en grådig tår af sin milkshake. Og mens servitricen vendte sig om mod Caelan for at tage imod hans bestilling, kunne Eilionoir ikke dy sig for lige at kigge rundt. Det ville ikke være så godt, hvis hun blev opdaget sammen med Caelan. Så vankede der bare ballade.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

Caelan sendte hende et mindst lige så drillende smil tilbage, skønt der var en smule alvor at finde i hans blik. "Det kunne jo have været din bror var gået hen og var blevet galant nok til at hente is til dig og stod til at komme tilbage hvert øjeblik det skulle være. Hans sæde ville jeg nødigt okkupere hvis det var så." Det var da bestemt en mulighed, dog ikke en sandsynlighed han fremlagde. Om ikke andet så at familien kunne have været nærmere end den tilsyneladende var nu.

Han lagde ikke yderligere pres på hende for at få noget at vide, men blev belønnet for sin tavshed med en lille smule mere fra hende. Ikke at der var noget nyt i det første, men det sidste fik ham til at stoppe op i den ubevidste trommen med fingrene mod sit lår. "De har præsenteret dig for en?" gættede han uden at fortrække en mine. Glimtet i hans øjne afslørede dog en modvilje mod ideen om Eilionoir med en tilfældig mand. Især en hun intet valg havde overfor. Det brød han sig slet ikke om.

"Ganske." svarede han samtykkende og det havde de også været. Det var ikke dem der havde fået ham til at længtes efter de åbne vidder uden et øje i sigte. Så smilede han hemmelighedsfuldt til hende og lænede sig med tydeligt behag tilbage på stolen og nød solen mod sit ansigt. "Der tager du fejl. Jeg har intet imod småbørn - nok også fordi så få er med - næh, det er mængden af jævnaldrende og en smule yngre piger, der tænder mit flugt-instinkt hver gang..." Han smilede til hende og kunne ikke undstå sig at inkludere hende i den optalte gruppe med sit smil og glimt i øjnene.Ikke at hun var det, men hendes reaktion var det værd at lade som om.

Før han fik svaret hende på det næste, kom en servitrice hen med Eilionoirs bestilling og tog imod hans, for hurtigt at forsvinde igen. Lige som det var bedst for sådan et sted. Caelan lænede sig frem tilbordet og sænkede så stemmen. "Så.... du er uden opsyn?" Der var en drillende tone i hans stemme, der ikke bar væk fra bordet og blev gengivet med det gavtyveglimt der var opstået i hans øjne. At sidde uden opsyn med en ikke-slægtning af modsat køn var no-go i begge deres klasser for pæne piger og han kunne ikke lade være med i al venskabelighed at spille på det.

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit: here

Eilionoir fnøs af Caelan, som om han lige havde sagt noget, der fornærmede hende dybt. "Min bror er da galant, når man altså gør, som han mener er rigtigt. Men jeg tror næppe, at han ville rejse sig og hente isen, når der er servitricer. De får trods alt penge for at tage imod bestillinger og servere." Sagde hun og trak let på skuldrene. Hun måtte dog beherske sig for ikke at bryde ud i latter, da Caelan sagde, at han nødigt vil slås om den stol han sad på med Eilionoirs tvillingebror. Det blev i stedet blot til en tøset fnisen. "Han er jo også ekstrem farlig!" Fnes hun og blinkede drillende til Caelan. Hun tog den ske, som var kommet med hendes softice, og så rørte hun rundt i den, så den blev ret så ukendelig.

Til Caelans spørgsmål, sank hun en klump i halsen, inden hun sendte ham et virkelig halvhjertet smil, der på ingen måde frembragte glæde i hendes øjne. "Nej, men de snakker om en. Vi skal vidst nok holde jul med hans familie. Han har to små børn.." Sagde hun og slog blikket ned, og koncentrerede sig meget om at røre rundt i den der softice.

Eilionoir smilede til ham, da snakken forlod hende, og i stedet for handlede om ham. "Har du så mødt nogle søde kusiner eller grandkusiner?" Spurgte hun drillende. I hendes familie var det bestemt ikke unormalt, at fætre og kusiner faldt sammen. Det var tværtimod ganske normalt, og næsten det familien forventede af en. Hun kiggede direkte på Caelan, kneb øjnene sammen og løftede det højre øjenbryn i vejret med et skeptisk ansigtsudtryk. "Jeg håber ikke for dig, at jeg hører til den sidst omtalte gruppe, for så kan du bare vente dig.." Sagde hun alvorligt, men kunne ikke holde masken ret længe, og snart smilede hun igen drillende til ham.

Hun var uden opsyn, ja. Det kunne han vel se? Hun rystede opgivende på hovedet af ham og tog en skefuld smeltet softice ind i munden. "Det er jeg bestemt. Jeg har ikke brug for nogen anstandsdame til at holde øje med mig. Jeg har jo dig, Caelan." Sagde hun i samme tonefald som ham, og lænede sig ligeledes ind over bordet, så det så ud som om, at de havde gang i noget intimt. Drillende lagde hun sin højre hånd ovenpå hans, mens hun vippede kroket med øjenvipperne.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

Caelan rystede let på hovedet, mens det drillende smil videde sig ud. "Meget muligt, men ikke relevant for sagen. Du spurgte til en grund til hvorfor jeg spurgte før jeg satte mig og jeg gav dig en - om end noget usandsynlig og måske en anelse unfair overfor isen.... men dog en grund!" Han løftede et bryn og skiftede med vilje væk fra hendes bror som emne, skønt denne øjeblikket efter dukkede op igen og fik ham til at le muntert, før han fortsatte afvæbnet. "Se det er jeg ikke i tvivl om..." Der var kommet mere alvor i hans stemme nu og også i hans blik. Lewis hørte til en gruppe af drenge han selv holdt sig på afstand af når det var muligt.

Så faldt smilet helt væk og en dyster stilhed sænkede sig ned over bordet, som hun afslørede hvor langt ude hendes families planer var. Til al held valgte servitrice det øjeblik til at komme med hans is og som han tog imod den med et nik og et lille formelt smil, fik han løsnet op og holde op med at bide sammen. I stedet tog han sin ske og rørte den rundt i isen. "Det lyder så... forkert, Eili." Han så alvorligt på hende uden helt at vide hvad han skulle tilføje. Det var svært at sige noget til andre traditioner og normer, når man selv var udenforstående, men lige det var så forkert at det skreg til himlen. Og så fik hun alligevel drejet den over til at falde på ham, noget han modtog med et dæmpet fnys, før han tog den første skefuld af sin is og så truede af hende med skeen."Nu skal du ikke komme for godt i gang, unge dame!" Han kunne dog ikke lade være med at smile til hende igen.

Smilet blev, som hun sendte ham lidt af et blik og han drillende gav igen hen over isen. "Du vil hellere høre til den første?" Han lod den hænge der, mens han gjorde et mindre indhug i isen og så sendte hende et først overrasket så muntert blik over den intime måde hun lagde sin hånd på hans. Det fik det drillende glimt i hans øjne til at stige, som han også lænede sig frem. "Oh? Jeg vil med glæde holde øje med dig, Eilionoir." Han blinkede til hende og begyndte for alvor på isen, før den smeltede helt til sjask.

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit: here

Eilionoir kunne ikke lade være med at smile af ham og rystede opgivende på hovedet af ham. Hans grund til at sætte sig var egentlig ikke særlig vigtig. Hun havde bare spurgt for sjov af en eller anden grund. Og så var det rart at kunne nedlægge emnet om hendes bror. Det gjorde hende i dårligt humør at snakke om ham. Han havde intet godt i sig, og han fik kun det værste frem i hende.

Dysterheden spredte sig fra Caelan og til Eilionoir over det, som hun havde sagt. Hvorfor havde hun altid en evne til at fjerne al morskab i en samtale og bringe det dårlige frem? Nok fordi hun var lidt af en sortseer. Hvis bare hun så i det mindste kun var en seer. "Jeg ved det. Men sådan er tingene altså." Sagde hun og begravede det emne. Han var derimod et langt mere spændende emne. "Unge dame? Så meget ældre end mig er du heller ikke!" Udbrød hun og spillede fornærmet, da hun lænede sig tilbage på stolen efter at have fjernet hånden fra hans. "Hvad er der nu gjaldt med en grandkusine eller kusine? Dem kender man da i det mindste." Eilionoir tog en bid af sin is, for måske lidt at trække sit skuepsil i langdrag.

Om hun hellere ville høre til den første gruppe? Overhovedet ikke. "Honey, jeg håber så inderligt, at jeg er udenfor kategori?" Hun så spørgende på ham, og lænede sig frem i stolen igen. Hun så direkte på ham, dog med et gavtyve blik i øjnene, mens hun vippede flirtende med øjenvipperne. "Caelan, det ved du godt er uanstændigt."

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

Caelan så undersøgende på Eilionoir hen over isen og nikkede så accepterende. Det gjorde ingen forskel at træde yderligere rundt i det og det var for god en dag til at ødelægge med den slags spekulationer. Emnet kunne hurtigt nok komme op igen når de startede på skolen og de kunne finde sammen mere ugenert. For selvom de sad alene i solen var han slet ikke i tvivl om at freden kunne blive ødelagt hvert øjeblik det skulle være.

Så brød hun den opståede anspændthed, som hun reagerede på hans lette drilleri og fik ham til at skjule et grin til fordel for en alvorlig mine. "Lidt har ret... og vil du heller have jeg kalder dig lille pige?" Han sendte hende et udfordrende blik under det stadig hævede bryn, før han lidt for nonchalante tog en skefuld is. Udtrykket ændrede sig ikke som hun forsatte beskydning eller trak sin hånd til sig. Kun glimtet i hans øjne blev mere fremtrædende. "Gør man deeet? Men ærlig talt magen til tomhjernede høns skal man altså lede længe efter end de piger jeg blev præsenteret for i sidste uge. Nok er afstamning god, meen der må gerne være lidt modspil i foretagendet." Han kunne ikke lade være med at smile skælmsk hen over bordet som han sagde det.

"Du er helt din egen, Bunnylove, og vil altid være det for mig." Han gav en glimrende efterligning af en forelsket ungersvend fra poesien, som han tog hendes hånd i sin og plantede et enkelt, florlet kys på ryggen af den. Så ødelagde han det helt, som latteren blev synlig i hans blik og han lod blikket glide drillende ned over hende og op igen. "Det kunne være meget mere uanstændigt end det...." Han mødte hendes blik ved det sidste og smilede bare til hende uden at slippe hendes hånd igen, mens han lod sit blik give det sidste af antydningen der havde ligget i ordene. Han nød at de var så tætte at de kunne køre det spil og at ingen af dem tænkte dybere over det. Isen var dog også god.

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit: here

Eilionoir var glad for, at han ikke valgte at kommentere yderligere på emnet. Mest fordi hun vidste, at de måske kun havde få sekunder, eller minutter. Chancen for at det ville vare timer før hendes bror og far kom tilbage var ikke så stor. Så hun ville hellere have at samtalen drejede sig om gode ting. Så som det nye skoleår, og hvordan det ville forløbe. "Hvad glæder du dig mest af alt til, når det nye skoleår starter?" Spurgte hun og tog en tår af sin milkshake. Hun var ikke udpræget sund lige nu, det vidste hun godt, og hun nød det i fulde drag.

Hun skulle lige til at stikke ham en på skrinet, i venskabens ånd, men hun gad ikke rejse sig op. I stedet nøjedes hun med at række tunge af ham, til trods for at det nok var en smule barnligt. Men det var lige det bedste angreb hun kunne finde på i den givne stund. "Caelan.. Jeg er jo en lille, sød og uskyldig pige, som har brug for sin sugardaddy til at passe på sig." Sagde hun og vippede uskyldigt med øjenvipperne. "Jeg kender i hvert mine. Sådan da. Mere eller mindre. Og nogle af mine fætre er da søde. Hvis man sammenligner dem med mine brødre i hvert fald. Men der skal heller ikke særlig meget til." Sagde Eilionoir og slog en munter latter op. "Hvis det ikke var fordi, at du var halvblods, og så mange andre ting, så havde jeg inviteret dig med hjem her i sommerferien. Men, sådan hænger verden desværre ikke sammen." Hun sukkede dramatisk og vidste godt, at Caelan ikke ville tage det ilde op, at hun havde kaldt ham en halvblods. Hun var trods alt ret ligeglad med, hvad for noget blod man havde i kroppen, bare man ikke var som hendes brødre, så var man helt okay.

De ord der kom ud af Caelans mund havde hun været helt uforberedt på, til trods for de ting de lige havde sagt til hinanden. Og i et øjeblik blev un næsten mundlam. Men også kun næsten. "Og den vil du have, at jeg skal tro på? Jeg har skam øjne i hovedet, og jeg er ikke den eneste pige der render rundt efter dig." Sagde hun og kunne godt se, at ordvalget måske ikke var helt som hun havde ønsket det. For hun rendte jo ikke rundt efter Caelan som en lille hundehvalp. Hun sendte ham et skeptisk blik, og lænede sig udfordrende tilbage i stolen, mens hun fjernede sig hand fra hans, efter håndkysset og lagde armene overkors. "Åh, så det kan det? Det vil jeg se, før jeg tror det. Jeg synes allerede nu, at her er frygtelig lummert." Sagde hun og overdramatiserede, mens hun med store armbevægelser forsøgte at vifte den varme luft væk fra hende.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

Caelan stoppede op midt i en bevægelse, som Eilionoir skiftede emne uden mindste varsel og stille ham et meget direkte spørgsmål. Han lod blikket hvile afslappet på hende, mens han fortsatte sin bevægelse og spiste sin skefuld, før han svarede. "Se folk igen, tror jeg. Se hvilken betydning denne ferie har haft... du?" Hvert år forandrede mange sig i løbet af sommerferien på den ene eller den anden måde. Voksede, skiftede synspunkter eller blev klarere omkring selv samme, skiftede interesser eller fået nyt til allerede eksisterende.

Han holdt masken, som hun gav ham den mest barnlige reaktion på hans ord hun kunne klare på afstand og som passede så perfekt til det sagte. Så kom han alligevel til at grine og sendte hende et gennemført muntert blik. "Se det troede jeg du havde nok til... Min opgave har altid været at lede dig i værst tænkeligt fordærv!" Ikke at han havde gjort det store i den retning - ud over at eksistere, hvilket for hendes "beskyttere" var mere end nok. "Pitt-bulls er søde sammenlignet med dine brødre..." konstaterede Caelan tørt og hævede så muntert et øjenbryn af hende ved det næste. "Hankøn for eksempel?" Han havde ingen problemer med at blive kaldt halvblod. Det var trods alt blot en katagorisering, der mere fortalte om hans familie end om ham - og egentlig intet fortalte.

Som isen smeltede i varmen og valgte at løbe en smule ned af siden på bægeret, bemærkede Caelan ikke Eilionoirs reaktion på hans drillende ord. Han fangede isen med en finger, suttede den af og tørte fingrene af i servietten, før han så på hende igen med et overrasket hævet øjenbryn. "Men det er du da? Eller den eneste der render rundt sammen med mig..." Han rynkede kort brynene, før han slog hendes ord helt hen. Han havde det fint med ikke at blive rendt efter. Sådan som flere af pigerne på hans årgang og mere specifikt hans kollegium legede med og kasserede drenge kunne han godt undvære deres opmærksomhed. Noget det også var lykkedes ham til nu.

Så fik hun ham til at le dæmpet igen, som hun træk sin hånd til sig som havde hun brændt sig, mens hun tog til genmæle. "Du har ret. Det var lummert antydet.. kan du nogensinde tilgive mig?" Han virkede dog ikke særlig brødebetynget, som spiste videre af sin is.

[Eilionoir Murdoch]

a paradise untouched
TO WORLDS, ONE FAMILY

tag: cael gairden outfit: here

Eilionoir lagde ikke mærke til, at Caelan stoppede midt i, at tage en bid af den smeltende is, som stod foran ham. Hun var travlt optaget af sin egen is, der egentlig var blevet til softice nu. "Godt jeg ikke bestilte softice, så var den da smeltet nu.." Mumlede hun for sig selv, og tog efterfølgende en tår af sin milkshake, inden hun ville svare på det spørgsmål hun lige selv havde stillet ham. Hun havde brug for at tænke sig lidt om. "Quidditch-turneringen, at få lidt luft under vingerne og forhåbentligt finde ud af hvad jeg vil bagefter." Sagde hun og vidste godt, at hendes tid bagefter skolen var meget tåget. Men hun ville kæmpe med næb og klør, hvis det kunne gøre en forskel.

Hun kunne ikke lade være med at le sammen med ham. Hun vidste godt, at hun havde opført sig yderst barnligt, men det var nogle gange det bedste angreb, for det kunne få enhver til at grine. "Jeg har kun en sugardaddy, og det er dig." Sagde hun og pegede på ham med sin isske. "Og sikke dejligt det er at blive ledt i fordærv, det rusker ligesom op i folk." Hun smilede til ham, og tog endnu en skefuld smeltet is. Den var snart ikke særlig lækker at spise mere. Men så kunne hun jo bare bestille en mere. Da Caelan nævnte Pitt-Bulls, så hun forvirret på ham. Hun havde ingen anelse om, hvad han mente. "Pitt-Bulls? Er det en familie man burde kende?" Spurgte hun, uvidende om, at det rent faktisk var en slags hunde. Nu var fuldblodsfamilier som udgangspunkt kattemennesker, og hunde havde aldrig sagt Eilionoir særlig meget. De forstod ikke deres ejere som katte gjorde. Dog nikkede hun til hans ord om, at det var fordi han også var hankøn, at han ikke kom med hjem til hende. "Se, hvis du havde været en yndig lille pige med krøller og blå øjne, og total indavlet, så ville min mor ikke give slip på dig igen." Hun grinede lidt ved det indre billede af Caelan som pige.

Eilionoir måtte virkelig tage en dyb indånding for ikke at sukke tungt og irriteret over, at Caelan nogle gange havde brug for et vink med en vognstang. Men sådan var mænd vel egentlig i teorien? Hun havde i hvert fald ikke oplevet andet. "Godt så. Jeg render sammen med dig. Men du har du virkelig ikke lagt mærke til de blikke som vores jævnaldrende klassekammerater sender dig?" Spurgte hun og løftede skeptisk det ene øjenbryn. Hun havde nemlig lagt mærke til det, og de gjorde hende en anelse småirriteret. Det var jo trods alt hendes Caelan, som de gloede på, som om han kunne spises. Det var lidt ulækkert.

Hun rystede svagt på hovedet, og lod som om hun virkelig tænkte over, hvad hun skulle svare. "Åh nej, så let slipper du ikke honey. Du skal komme til at bøde for at have ledt mig ud i lummerhedens fordærv." Sagde hun og blinkede drillende til ham, inden hun tog den sidste bid af den smeltede is. Så skubbede hun skålen lidt til siden, så en af servitricerne kunne tage den med sig, når de kom forbi bordet.

[Caelan Gairden]

Before a new year can start, the old has to end
And in between
All that was known and safe can forever change

~ Eilionoir Murdoch ~ Outfit ~

"Lyder også gode ting at håbe på," samtykkede Caelan med et lille nik, før han reddede endnu en skefuld af sin is fra at lide videre under heden ved at spise den. Det var ved at være op over at få det sidste spist skulle isen ikke ende helt i sjap. "Har du nogle håb for Quidditch sæsonen? Ud over at skulle have bank af os igen..." Han lod smilet vokse lige så stille frem ved det sidste, så det tydeligt kunne ses, selvom han tog en mundfuld mere af isen og klogeligt rykkede sig tilbage på stolen.

Så hævede han et øjenbryn spottende, skønt latteren stadig var frit synlig i hans blik, og fnøs let af hende. Så lænede han sig frem og ind over bordet, hvorved han kom i rimelig afstand af hende til at kunne række ud og rode op i hendes hår. "Jeg er sikker på andre vil have en anden mening om det - og jeg havde sådan set ikke tænkt mig at betale for din is - før nu!" Han blinkede drillende til hende, som han drejede sandheden mere end en anelse, for han havde haft tænkt sig at betale. Andet føltes forkert. Så sendte han hende et smil, der tydeligt viste hans enighed. Det hang ved, som hun udtrykte sin forvirring over hans sammenligning og også som han forklarede den. "Pitt-bulls er en hunde-race der oprindeligt er avlet til kamp. En aggressiv race der dog kan opdrages til ikke at angribe alt..."

Han sendte hende et skævt smil, før han træk ligegyldigt på skuldrene. Han var hvad han var og var fint tilfreds med at være det. At hendes familie var så snævertsynede som de var kunne han ikke tage personligt. Han havde trods alt en del familie med lige så snævert et syn. Forskellen lå blot i hvem de så ned på. "Men så havde jeg heler ikke været nær så sjov for dig at rende rundt med." Han kunne ikke holde munterheden ude af sin stemme. Den forsvandt dog som Eilionoir lettere irriteret fortsatte i emnet og i en lidt anden retning end han havde forudset. "Af foragt og nedladenhed? Ganske bestemt, men det er der jo ikke noget nyt eller noget værd at bemærke." Han så undersøgende på hende og tilføjede så med sjælden usikkerhed. "Ellers så nej, så har jeg ikke bemærket specielle sendte blikke i min retning...." Han havde set dem mod de drenge han gik med og havde altid tilskrevet dem blikkene.

Han tog den sidste mundfuld af sin is, satte skålen fra sig og bukkede så drillende for hende stadig siddende. "Jeg vil se frem til dit gensvar, Bunnylove... må det leve op til stemningen..." Han blinkede til hende, før han signalerede til servitricen at han gerne ville betale. Hun kom hurtigt og fik det klaret, før Eilionoir fik mulighed for at komme med protester. Han sendte veninden et smil, som han rejste sig op, tog hendes hånd og kyssede hendes håndryg endnu engang. "Til vi ses igen, Eili, pas på dig selv." Han slap hendes hånd med et lille klem, men ikke før han havde set op og fanget et glimt af en velkendt skikkelse på vej imod dem. Hurtigt fik han sluppet hende og mumlet "Incoming", før han trak sig tilbage og med en vinken forsvandt ind i mængden.

OUT