|
Post by Matt Taylor Blythe on Sept 23, 2011 15:47:08 GMT 1
All journeys have secret destinations ...of which the traveler is unaware... Matts blik fulgte anspændt Lilys hånd da hun lod den faldetil sit lår og hang nogle lange sekunder lettere paralyseret ved ringen på hendes finger. Som om han kunne få den til at forsvinde alene ved at stirre indædt på den. Da det ikke skete løftede han langsomt blikket til hendes ansigt igen, og følte etubehageligt stik i mellemgulvet over den tydelige glæde i hendes ansigt. Den stod omkring hende som en aura og han følte sig på én gang umådeligt besejret og luset over ikke at kunne dele hendes glæde med hende.
Han nikkede stift da hun talte igen, og kun gjorde knuden i hans mave større. Han kløede sig på armen, rømmede sig så og fremtvang et halvhjertet smil, uden helt at kunne møde hendes blik mere end et par sekunder ad gangen "Skønt.." fik han frem og rømmede sig igen mens han holdt det anstrengte smil fast "Jeg er.. glad på dine vegne." han så ned igen og begyndte i let panik at overveje hvordan han kunne undskylde sig uden at det virkede alt for påfaldende eller afvisende. ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This Tag; Lily Abott Notes; ---
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Sept 28, 2011 7:36:47 GMT 1
must begin with a single step
[/size] tag:matt blythe outfit: here [/center] Lilys brede smil svandt ind, men lurede stadig i mundvigene, som hendes blik hvilede på sin egen hånd. Den ikke ligefrem overvældende glæde fra Matts side, lagde en dæmper på hendes egen og en svag rynke hvilede mellem hendes øjenbryn, lettere forvirret over vennens atypiske og tilbagetrukne adfærd. Lily løftede hånden og strøg håret i den ene side om bag ved øret, mens hun svagt nippede til sin underlæbe med fortænderne. "Tak," sagde hun oprigtigt og kalkulerede svagt Matts reaktion. Hun var ikke blind, men undrede sig over hvorfor det pludselig var svært at fange hans blik. Rynken mellem øjenbrynene forsvandt og hun lod i stedet hovedet falde lidt på skrå og lod blikket glide en enkelt gang op og ned af ham. "Matt, er der noget galt?" spurgte hun og gav ham en lille smil, med et lettere bekymret og forvirret blik. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Sept 28, 2011 17:32:27 GMT 1
All journeys have secret destinations ...of which the traveler is unaware... Matt bankede sig selv mentalt mens han tydeligt så Lilys lykkelige smil svinde ind og forvirring og skuffelse blive tydelig på hendes kønne ansigt. Han skar en lille grimasse og bøjede hovedet for blot at fokusere hårdnakket på sit eget lår "Det var så lidt... jeg håber.." han rynkede panden kort og så op mens han fremtvang endnu et smil "At I bliver..." han smilede skævt og mærkede sit blik flakke lidt "..glade og alting.."
Han kunne alt for tydeligt mærke hendes blik hvile på sig og hendes spørgsmål slog kun det faktum mere fast. Han skar en grimasse igen og så op igen med en hovedrysten der kom påfaldende hurtigt "Nej nej... ingenting, jeg.." han brød hjernen for en grund til at fortrække uden at det virkede helt åndsvagt og fortsatte uden at nå at tænke alligeve ".. kom bare i tanke om, at jeg lovede Jess at komme med noget af hendes, som røg i min taske da vi pakkede." han flyttede uroligt på sig i sædet og mødte ikke hendes blik mere end sekunder ad gangen før han undveg "Søstre, du ved.. hun bliver utålelig hvis jeg ikke indfinder mig inden vi når Skotland." han rejste sig og så med rynkede bryn ned på Lily der stadig sad i sædet overfor. Han stod helt urørlig nogle øjeblikke, så tog han et skridt nærmere, bøjede sig ned og gav hende et flygtigt klem "Undskyld.. vi.. vi ses på skolen, ikke?" hans blik flakkede igen, før han hurtigt greb sin taske og forlod kupéen uden at se sig tilbage og hadede sig selv for at gøre præcis det. ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This Tag; Lily Abott Notes; O U T
|
|
Lily Abott
Dimittend
her colours comes and goes; it trembles to a lily, it wavers to a rose
|
Post by Lily Abott on Sept 28, 2011 20:47:18 GMT 1
must begin with a single step
[/size] tag:matt blythe outfit: here [/center] Lilys øjenbryn trak sig længere sammen og hun købte ikke en meter af hvad Matt sagde. Hun forstod dog ikke hvad der var gået galt og hvorfor han pludselig havde forfærdeligt travlt med at komme af sted, og Lily kunne ikke lade være med at føle sig både ramt og såret. Matt var den første person fra skolen hun havde delt nyheden med og hans reaktion gav hende lyst til at krympe sig, på trods af at hun forblev siddende så rank som hun hele tiden havde gjort. Det fjernede dog trangen til at fortælle det til andre af sine venner. Lily nåede ikke få et ord indført før kupédøren røg i og hun sad mutters alene tilbage og stirrede på døren, som om hun forventede at Matt ville komme tilbage om et øjeblik og fortælle hende at det hele bare var for sjov. Lily drejede blikket ned mod hånden og sank sammen med albuerne på lårene og skjulte sit ansigt, ved at gnide det let med hænderne. Pludselig savnede hun Benjamin. Rigtigt meget. closed
[/size][/center] [/blockquote][/justify]
|
|