A journey of a thousand miles...

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]
Det var en underlig splittet følelse Lily havde indvendig over at gå om bord på Hogwartsekspressen. Som altid var der spænding i luften over at skulle begynde på et nyt skoleår, men der var én ting der denne gang også gav hende lyst til at blive. Lily trak langsomt overkroppen ind af det åbne vindue igen, med et overvejende smil på læberne. Gennem ruden kunne hun endnu svagt skimte omridset af sin kæreste (forlovede, sagde hun til sig selv og så uvilkårligt ned mod sin hånd) og sin bedste veninde, de to personer hun vidste hun ville komme til at mangle mest i det kommende skoleår. Trods det var hun fast besluttet på ikke at tage sorgerne på forskud og træde ind i sit sidste skoleår med et smil på læben og positiv indstilling.

Lily hankede op i sin skuldertaske og vendte ryggen til vinduet der endnu var proppet med elever der forsøgte at få et sidste glimt af forældre og søskende, og påbegyndte sin søgen efter en ledig kupé - eller i hvert fald en med et kendt ansigt. Det var dog som sædvanligt ingen overraskelse at noget nær alle var fulde, hvilket var hvad der kom af at sikre sig en plads ved vinduet. Lily følte mildest talt at hun havde travet gennem hele toget før hun endelig fandt en overraskende tom en af slagsen. Hun kunne have brugt længere tid på at lede efter nogle af sine venner, såsom Alea eller Jason, men hun var ret sikker på at de var optagede af andre ting og Samuel var for længst forsvundet ud for at finde Julie. Derfor besluttede hun sig for at hun måske var heldig nok til at en af dem fandt hende og hun i mellemtiden kunne få noget arbejde fra hånden.

Med det i baghovedet gled hun på plads på sædet efter at have skubbet sin lille, kompakt (og magisk) pakkede kuffert på plads på hattehylden og åbnede skoletasken hun allerede havde gjort klar. Frem kom papir, pergament, bog og blæk og inden længe havde hun kastet sig over arbejdet.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt hankede op i den rygsæk han havde over den ene skulder, mens han med sin skolekappe over den anden arm, bevægede sig ned gennem toget som han havde gjort hvert år på denne tid de sidste seks år. Det var en underlig følelse at tænke på, at det denne gang var den sidste gang han steg på Hogwarts Expressen for at starte et nyt skoleår. Næste år ved denne tid ville Jessie stige på toget alene og han ville sikkert stå tilbage på perronnen sammen med deres forældre og vinke efter hende og alle de andre der var ombord.

Han havde mistet sin yngre søster til en flok af hendes venner og ledte nu selv efter en ledig plads at slå sig ned på. Han kastede et blik ind i de kupéer han kom forbi, men havde endnu ikke fundet nogle af sine egne venner i dem. Ikke før han nåede til en kupé hvor en enlig, lyshåret skikkelse, sad bøjet ind over det lille bord mellem sæderne, tilsyneladende opslugt af skrive på et stykke pergament. Et sjældent varmt smil trak op i hans mundvige.

Han stoppede foran døren og stod et øjeblik bare og så ind på Lily gennem det lille vindue i kupédøren før han tog fat i håndtaget og trak den op, samtidigt med at han bankede let på den. Han smilede prøvende og følte som altid en enlig sommerfugl tage en runde i sin mave når hun var i nærheden. Så tog han en dyb indånding og fik også tungen til at lystre "Sidder du alene af valg eller tilfældighed?" han skævede til det frie sæde overfor hende og fortsatte spørgende "Og har du lyst til selskab?" han tav igen og blev stående afventende i døren.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 336---
Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]
Lyden af fjerpennens spids imod pergamentet blev snildt overdøvet af den velkendte bumlen fra toget og lyden af stemmer fra de andre kupéer. Lily besluttede sig hurtigt for at hun kun ville bruge en halv time på papirerne foran hende og hvis skæbnen ikke havde villet det anderledes på det tidspunkt, ville hun gå ud for at finde noget bedre selskab en sidste års notater fra Burning Days møder. Eftertænksomt strøg hun det lyse hår om bag øret i den ene side og vendte kortvarigt blikket imod landskabet der endnu ikke var helt øde.

Netop som Lily havde håbet lød der da en lyd fra kupédøren, der fik hende til at dreje hovedet forventende i den retning. I samme øjeblik som hun genkendte den jævnaldrene slange faldt et varmt, stort smil på plads på hendes læber. "Matt." Konstaterede hun og tøvede ikke med at rejse sig langsomt og stryge roligt hen over gulvet for at give ham et kort kram. "Hvis selskabet er dit, så er svaret naturligvis ja," svarede hun da hun havde sluppet ham igen kort efter, endnu med et imødekommende smil. "Jeg tror jeg vil fortryde hvis min sidste togtur til Hogwarts efter sommeren bliver tilbragt i selskab med mine notater." Hun klukkede let og slog ud med hånden imod de nu tomme sæder, før hun selv vendte tilbage til pladsen hun havde siddet på for et øjeblik siden.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matts smil blev skævt og han slog blikket ned et kort sekund da Lily så op og fik øje på ham. Han nikkede kort da hans navn gled over hendes læber, ikke at der egentligt var noget at bekræfte. Han havde trods alt ikke glemt hvem han selv var over sommeren. Rettede sig op fra sin sidelænede stilling og strammede grebet umærkeligt om stroppen på sin rygsæt da hun fortsatte og trak endnu et lille smil fra ham "Det håbede jeg." han gjorde et lille kast med hovedet ud mod gangen "Der var ingen ledige pladser i de andre kupéer, så..." han gjorde ikke sætningen færdig, men gengældte i stedet lettere anspændt hendes kram.

Han rømmede sig med endnu et lille smil da hun trak sig tilbage igen og kløede sig hurtigt i nakken mens han nikkede kort til hendes fortsatte ord og diskret betragtede hende som hun satte sig tilbage hvor hun kom fra "Det er underligt at tænke på det er sidste gang, ikke?" han rynkede panden spekulativt og satte så endelig i bevægelse og lod sig synke ned på sædet overfor hende. Kappen lagde han ved siden af sig og tasken skubbede han ind under sædet. Hans blik flakkede kort mellem hende og landskabet der fløj forbi udenfor. Så rømmede han sig igen, mens han forsøgte at finde noget at tale om, som ikke involverede Benjamin Abbey og endnu mere Lilys forhold til ham. Han så på papirerne foran hende og nikkede let mod dem "Er du så klar til et nyt års politik?"

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 302---
Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]
Tanken om Hogwarts endnu et år virkede pludselig langt fra tvivlsomt, ved gensynet af en af hendes bedste venner og det var lige ved at hun i et øjeblik glemte hvorfor det var hun også gerne ville have været hjemme (men også kun næsten). Trods alt var slottet lige så meget et hjem for hende som huset derhjemme, og selvom hun aldrig ville sige det til sine forældre ville hun langt hellere være blandt andre magikere. I hvert fald i forhold til hjemmet hvor det eneste der foregik var at hendes far råbte af Samuel og hendes mor søgte langt væk når det skete. Lilys smil blev bredere og nåede helt op i øjnene da hun nærmede sig Matt. "Det forundrer mig blot at du stadig føler du behøver at spørge," pointerede hun og klukkede svagt, inden hun lukkede armene kortvarigt om hans nakke.

Lily fulgte ham med blikket så snart hun selv var tilbage på sædet igen uden at kunne stoppe med at smile. Hans ord fik hende til at nikke og se over imod vinduet. "Jo, virkelig underligt. Det er slet ikke til at forstå at vi rent faktisk er de ældste nu." Lily lænede sig tilbage i sædet og foldede det ene ben over det andet. Hendes ene hånd løftede sig for at skubbe håret om bag øret i den ene side, før hun vendte blikket mod Matt igen. Et moret fnys – der til forveksling mindede meget om dem Benjamin plejede at komme med – gled over hendes læber der trak sig lidt op i den ene side. "Så klar som jeg bliver, tror jeg. Hvad siger du, tror du det er Emrys og Evelynn der er blevet de nye Caroline og Fenella? Det virker mest sandsynligt efter min mening. Men man ved jo aldrig..."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt smilede let forlegen over Lilys ord mens hun kom nærmere og så gav ham et hurtigt kram. Selvom det langtfra var første gang det skete, så fandt han til stadighed sig selv værende ved siden af sig selv, hver gang hun var i nærheden. Hvor mange gange han havde tampet sig selv mentalt for ikke at gøre noget mens hun ikke var involveret med en anden havde han ikke tal på og han nægtede at erkende, at hendes forhold med Benjamin, så ud til at være mere seriøst end som så. Det efterlod ham kun med en følelse af at have forpasset sin chance, omend han stædigt blev ved at holde fast i et lille spinkelt håb. Den lille fornuftsstemme der pippede spagt om, at han burde vågne op og tage sig sammen, blev groft ignoreret, mens han forblev hængende i sit selvvalgte limbo.

Han gengældte hurtigt hendes kram og trak på skuldrene over hendes drillende ord, før han halvt fik mumlet et svar til den jævnaldrende Løvinde "Så er man på den sikre side. Høflighed har vel aldrig skadet nogen." han lod sig dumpe ned på sædet overfor hende og skævede mellem hende og landskabet, indtil hun talte igen og han alligevel smilede skævt "jeg føler mig ikke særlig meget ældre og slet ikke ældst." kommenterede han med sædvanlig tør humor og rystede let på hovedet, før emnet gled over på politik, dog ikke i ministeriet, men den der tog plads indenfor Hogwarts' mure.

Han rynkede brynene let ved hendes spørgsmål og trak så igen på skuldrene, mens han satte sig lidt bedre til rette på sædet "Hverken Emrys eller Evelynn kan bliver værre end de to furier sidste år." han skar en lille grimasse, men det trak alligevel lidt i hans mundvige over, at tre ud af fire nævnte personer, havde delte eller stadig delte, kollegie med ham selv "Hellere Emrys end Maverick-heksen i hvert fald... til hver en tid." han bed hårdt sammen et øjeblik, med alt for levende billeder af de få gange han havde været i skudlinien for hendes galde. Ikke at det var sket så tit, og det passede ham glimrende, men ingen mugglerfødte eller halvblods der havde base i Slytherin, kunne sige sig helt fri for at være sluppet. Han fnøs uden at tænke over det, da han alligevel kom i tanke om undtagelsen der bekræftede den regel han selv lige havde sat op mentalt.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 466---
Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]
Lily vippede en smule med foden og rettede lidt på kanten af sin kjole, blot for at holde hænderne beskæftiget, uden at tage blikket fra Matt. Hun smilede mildt og trak på skuldrene. "Det har du selvfølgelig som altid ret i. Men alligevel dog." Et mørkt øjenbryn hævede sig kortvarigt, men røg tilbage på plads så snart han havde sat sig til rette overfor hende. "Man har bare altid været vant til det der med at være… yngre. Selvom jeg dog alligevel føler mig en hel del mere moden end sidste år ved denne tid." Lily klukkede svagt for sig selv og mindedes med gru første halvdel af hendes sidste skoleår og vanvittige påfund som midnatsdrukture på de ældre drenges sovesal. Hvis der var noget der var sket med hende af at være sammen med Benjamin, så var det i hvert fald at hun var blevet mere voksen end barn. Og hun tvivlede også på at dette år ville blive med nær så mange natlige udflugter nu når Rachel ikke længere var der til at lokke hende i fordærv.

Derimod var der masser af politik til at se frem til, fik Matt hende hurtigt mindet på igen. Lily undertrykkede halvt en latter og nikkede bekræftende. "Helt enig. Selvom jeg nu ikke helt ved med Ivory… Det skulle ikke undre mig om hun er en tikkende bombe. Og hvis Emrys får posten er jeg næsten sikker på at han nok skal gøre Carolines arbejde ret, trods alt. Skønt jeg har hørt rygter om at hun bestemt ikke var glad for idéen om at række faklen videre til ham." Lily rynkede svagt på næsen i tydelig afsky. "Men vi kan da i hvert fald bare trøste os med at vi i det mindste ikke behøver bekymre os om Maverick længere."


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt smilede let forlegent og trak på skuldrene til Lilys ord "Jeg vile altså ikke love at du får mig til at stoppe med det." han lænede sig tilbage mod ryglænet uden at slappe helt af. Det gjorde han sjældent i hendes selskab. Ikke fordi han ikke holdt af det, nærmere fordi han holdt lidt for meget af det og aldrig helt vidste hvordan han skulle gebærde sig og noget sagde ham, at han aldrig fandt ud af det.

Han smilede skævt igen som hun fortsatte og hans tanker gled tilbage på de foregående seks år som han havde tilbragt sammen med hende og flere andre på det gamle slot i Skotland. Der havde været både gode og dårlige oplevelser, men i sidste ende havde de gode dog overvægt og sikkert var, at det var nogle år ingen af dem ville glemme igen. Han nikkede let, stadig med et lille smil "Du har nok ret.." han fnøs muntert "Så vi konkluderer om ikke andet, at vi i hvert fald er ældre end for seks år siden." hans blik spillede et kort øjeblik drilsk mod hende. Så rømmede han sig selvbevidst og slog det ned.

Han så op igen ved hendes muntre udbrud og kunne ikke lade være at smile varmt et øjeblik som instinktiv reaktion. Så trak han lidt på skuldrene "Ivory har gået op og ned af Maverick i flere år. Det skulle være underligt om der ikke er smittet noget af. Ligesom det sikkert også er tilfældet med Emrys og hende Abbey." han smilede skævt igen "Emrys taler i hvert fald nok for fem. Han kunen uden problemer lave en debatklub med sig selv." smilet svandt ind og hans blik blev et øjeblik hårdt og uforsoneligt. Så nikkede han en enkelt gang og sukkede tungt "Jeg kommer ikke til at savne lige hende, nej."

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 360---
Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]
Lily valgte blot at trække svagt på skuldrene over Matts ord og lade det ligge hvor det var. Det overraskede hende ikke som sådan at det ville være en vane han ikke sådan lige slap og hun mindede sig selv om at det var spild at tid at forsøge at lære en gammel hund nye tricks. Hun gjorde et slag med nakken for at kaste sit lyse hår om bag skulderen, før hun fjernede blikket fra vinduet og rettede det imod Matthew.

"Om ikke andet." svarede hun med et muntert nik. Der var ingen tvivl om rigtigheden i ordene, men samtidig var det alt for åbenlyst til at skulle analyseres videre og Lily fandt sig egentligt godt tilpas med at slå den fast der. Et lille smil krøllede sig frem på hendes læber, som en tanke faldt hende ind. "Selvom jeg indrømmer at jeg sommetider stadig føler mig som den lille elleveårige pige med mugglerforældre der ikke vidste hvad en hippogrif var og at enhjørninger ikke kun fandtes i mine vildeste fantasier." betroede hun ham før de slog over i et politisk aspekt.

Smilet der endnu hvilede fra tanken om uskyldige børnefantasier om eventyrvæsner svandt en anelse ind og lod et seriøst og eftertænksomt ansigtsudtryk blive tilbage. "Sandt nok. Men den slags kan jo altid overraske… Desværre. Ellers ville det være en del nemmere at vide hvor man havde dem!" Lily smilede skævt og sendte Matt et sigende blik. En blød latter røg kort over hendes læber om hans ord om Emrys og fik hende til at ryste på hovedet. "Igen har du ret, Matthew." smilet voksede og mere eller mindre ubevidst lod Lily Fenella ligge på en hylde aller bagerst i sine tanker.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt tog sig selv i nogle sekunder blot at se tavst på Lilys læber og det smil der igen blomstrede frem der. Så rømmede han sig forlegent og løftede hurtigt blikket til hendes igen da hun talte videre. Hendes ord fik ham til at le kort, mere en munter fnysen end en egentlig latter og han så på hende med let hævede øjenbryn "Du lærte hurtigt.." han strøg hurtigt den ene hånd over nakken og smilede skævt "Selv os der allerede vidste de fleste ting skulle synke et par ting eller to, så du er undskyldt, Lily."

Han smilede skævt igen og nøjedes med at trække let på skuldrene da de fortsatte på politiken. Han kunne ikke helt foregive, at det rent faktisk var et emne der interesserede ham. Noget gjorde det, men slet ikke på samme måde som Lily brændte for det. For ham var det blot et begreb ligesom mange andre "Men du slipper for både Abbey og Maverick i år. Det må da være bare en smule betryggende." han skar en lille grimasse og vendte så ansigtet mig ruden i kupéen.

Han sad lidt og så ud på landskabet der susede forbi. Så rømmede han sig selvbevidst og skævede til Lily igen, mens han forsøgte at komme på et nyt emne, der ikke havde noget med sommerferien at gøre og alligevel var det lige det emne, han blev ved at vende tilbage til i tankerne. Til sidst resignerede han med et lille suk og vendte ansigtet mod hende igen "Ellers haft en god sommer?"

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Words; 301---
Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]

Lily smilede varmt til Matt over hans beroligende ord. "Det kommer af at være en værre nysgerrigpind." Lily lænede afslappet ryggen imod sædet, mens hun endnu vippede svagt med den ene fod. "Desuden var det forvirringen værd i sidste ende." Hun lod hovedet falde lidt på skrå, mens hun betragtede Matt afslappet med et smil. Nogle gange prøvede hun at forestille sig hvordan hendes liv ville have udformet sig, hvis troldmanden aldrig var dukket op på deres dørtrin. Eller Samuels for den sags skyld. Alt ville med garanti være helt, helt anderledes.

Lily kunne godt fornemme at Matt ikke var videre interesseret, så hun valgte at lade emnet ligge for ikke at kede ham, skønt hun endnu havde masser at tilføje. "Helt bestemt." svarede hun med et nik og rystede svagt på hovedet, før hun skævede ned til buret ved siden af hende på sædet, hvor den karamelfarvede pygmæpuffel, Galileo, lå og slumrede.

Hun så op igen da Matt stillede et spørgsmål der ikke havde det fjerneste med politik at gøre, og straks voksede et bredt smil frem på Lilys læber. "En hel fantastisk sommer." Hun så automatisk ned imod sin hånd og mærkede kortvarigt et lille stik af længsel.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt grinede lydløst og trak lidt på skuldrene. Hans blik faldt et kort øjeblik til hendes vippende fod, før han løftede det til hendes ansigt igen da hun fortsatte. Så nikkede han let "Du har ret igen..." han smilede skævt uden helt at vide hvad han mere skulle føje til på emnet og endte med at rømme sig lidt og lade det ligge.

Et øjeblik så han undskyldende på Lily og følte et stik af dårlig samvittighed over så tydeligt at have vist at politik måske ikke var hans yndlings-samtaleemne. Han vidste hun brændte for det og alene af den grund ville han snakke om det derfra og til ugen efter hvis det skulle være. Alligevel lod han også det emne ligge i stedet for at tage det op igen, nu katten var ude af sækken.

Der var stilhed nogle øjeblikke før han alligevel stillede det spørgsmål han vidste med garanti ville bringe Benjamin Abbey på banen, men han slugte kamelen og spurte alligevel. Lilys spontane, brede smil smittede uvilkårligt og fik et varmt smil til at trække op i Matts egne mundvige, mens han så spørgende på hende "Åh?" startede han spørgende og fortsatte med det samme "Hvorfor fantastisk?" han skubbede sig helt op mod vinduet og lænede skulderen mod det.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]

Lily smilede lidt over Matt og de ord han kom med, der efterlod Lily uden trang til at tilføje mere til den sammenhæng. Der var meget at sige om det første år på Hogwarts, men det var en fortælling der var blevet fortalt så uendeligt mange gange at den ikke længere var ny.

Lily vejede for og imod for at fortælle Matt nøjagtigt hvor fantastisk hendes sommer havde været. På den ene side var hun godt klar over at hende og Benjamin var noget tidligt ude og at det som sådan ville være rart at holde lav profil året igennem så vidt muligt, men på den anden side var hun ved at sprænges for at fortælle nogen, der ikke var Rachel, om det. Hun tog en dyb indånding og bed ned på sin underlæbe, mens hun hurtigt besluttede sig for at det bestemt ikke kunne være nogen hemmelighed længere.

Lily rakte hånden frem imod Matt og strakte fingrene så den glinsende forlovelsesring skinnede svagt i lyset fra kupéen. Hendes tænder slap underlæben og før hun vidste af det brød et bredt, lykkeligt smil over hendes læber.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

All journeys have secret destinations
...of which the traveler is unaware...

Matt blev siddende hvor han sad uden at sige noget, efter at have spurgt ind til Lilys åbenbart fantastiske sommer. Da hun ikke svarede med det samme, men i stedet så ud til at brænde inde med noget. Han rynkede brynene og så spørgende på hende, uden at have nogen idé om, hvad der kunne havde været så fantastisk, at hun ikke engang kunne få det sagt.

Så faldt hans blik til hendes fremstrakte hånd og et par uforstående rynker i hans pande fulgte de allerede rynkede bryn. Han så forvirret op på hendes ansigt igen, for så at se ned på hånden og den glitrende ring der så ganske ny ud. Langsomt begyndte sammenhængen mellem ringen, Lilys alt for lykkelige smil og den fantastiske sommer at dæmre for ham og han følte sig et kort øjeblik næsten svimmel. Han sank hårdt og løftede langsomt blikket til Lilys ansigt igen, uden at kunne skjule sin overraskelse, der ikke ligefrem var spontan glæde på hendes vegne.

I stedet så han lettere vantro på hende og forsøgte at finde en grimasse der passede mens han rømmede sig og sparkede sig selv til at sige noget "I..." han gik i stå igen og rettede sig stift op på sædet før han fortsatte "Du og Ben?" han så spørgende på hende, og håbede lidt at hun ville begynde at grine og fortælle ham at det hele var en spøg.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Wearing; This
Tag; Lily Abott
Notes; ---

[Lily Abott]

must begin
with a single step

[/size]

tag:matt blythe outfit: here [/center]

Lily så nervøst fra sin egen hånd til Matt ansigt, spændt til bristepunktet over hans reaktion, som hun selvfølgelig håbede og nærmest regnede med ville være god. Smilet falmede lidt, men forsvandt langt fra helt, da hans tydelige overraskelse dog få øjeblikke skinnede igennem. Lily bevægede sig lidt på sædet og lod langsomt hånden falde ned på sit lår, efter Matt tilsyneladende havde fattet pointen.

Hendes tænder fangede nervøst underlæben og hun trak svagt på skuldrene. Så snart hun åbnede munden for at svare voksede smilet dog frem igen og hendes mave begyndte på ny at boble varmt og behageligt ved tanken om den ældre kæreste derhjemme. "Altså, jeg ved godt det er tidligt…" begyndte hun med blikket rettet tilfældigt ned mod sine ben, før hun fortsatte og så op med et blik der tydeligvis svømmede af lykke. "Han friede mens vi var på ferie." Lily måtte bide ned på sin underlæbe igen, for ikke at vride musklerne i ansigtet af led ved at smile så bredt.

[/blockquote][/justify]