|
|
Post by Sarah Bones on May 29, 2012 11:12:35 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Forårssolen skinnede over Hogsmeade og gjorde årets sidste tur til landsbyen til en endnu større fornøjelse end forventet. Sarah var i højt humør og nynnede veloplagt imens hun ventede på at kunne bestille ved baren på ”de tre koste”.
Da hun endelig havde bedt om en enkelt ingefærøl – kold i dagens anledning – og betalt for selvsamme, kunne hun trisse smilende udenfor. Hun var alene, så alene som hun nogensinde blev, og så sig derfor rundt efter et bekendt ansigt ved pladserne, der stod placeret langs kroens ene ydervæg.
Uden at skænke det en tanke, at knægten ved det måske sad alene for en grund, slog hun sig ned ved et ellers tomt bord til fire. ”Hej Kevin,” hilste hun venligt med et skævt smil på læberne. ”Fantastisk vejr, ikke? Det har nærmest ikke været så godt siden sidste Quidditch-kamp. Så du den, forresten?” Hun så spørgende på ham med et lettere drillende træk i sine mundvige, selvom hun ikke havde sagt noget om hans kollegies holds præstation ved selvsamme. Endnu.
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Kevin Allaire on May 30, 2012 22:50:07 GMT 1
i never once took you
for being the least bit shy Efter at have brugt de tidlige timer af morgenen på at læse op på diverse lektier, og et par timer på at komme til bunds i de resterende opgaver han havde liggende, havde han budt sig selv på en velfortjent, opvarmet smørøl til at nyde i eget selskab. Kevin havde derfor slået kurs mod Hogsmeade sammen med en lille gruppe af elever fra andre årgange og kollegium. Han havde holdt sig en smule i baggrunden, til dels fordi han havde nydt gåturen og havde taget sin tid, men også fordi han havde brugt meget tid i selskab med diverse samarbejdspartnere og nu havde brug for lidt tid med hans egne tanker.
Kevin havde stille listet sig ind på De Tre Koste, havde bestilt hans drikkevarer i baren og havde trasket ud igen for at nyde den friske luft. Han havde kun nået at nyde en enkelt tår, der til og med havde efterladt sig et pænt, tyndt overskæg fra skummet, da Sarah trådte ud af døren og hurtigt havde vendt opmærksomheden mod ham. Det sendte en form for tick igennem ham hver gang de var i samme selskab, især fordi han altid frygtede hvad der kom ud af det. Han fik dog taget sig sammen til at skrue et smil på, hjulpet godt på vej af det skummede overskæg. "Sarah!" Han flyttede lidt på sig i hans sæde og gjorde tegn til at hun kunne sætte sig. "Usandsynlig godt, men nu har denne måned kun tegnet godt." Altså lige bort set fra den Quidditch kamp Slytherin havde spillet imod Ravenclaw. Han var ikke den største fan af hans eget kollegium, men han havde alligevel håbet på en sejr - ligesom alle de andre kollegier gjorde for deres eget. "Og ja, jeg så den, men der er vidst ikke meget at være stolt over på den front," kommenterede han med et eftergivende nik og tog endnu en tår af smørøllen, der fornyede det lag af skum der stadig lå over hans læbe. |
|
|
|
Post by Sarah Bones on May 31, 2012 21:02:22 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah var allerede i gang med at sætte sig, da Kevin gjorde tegn til at det var i orden. Hun smilede uforstyrret og temmelig skævt af det nydelige hvide overskæg han havde sig og trak på skuldrene af hans vejranalyse. Egentlig var hun ret ligeglad – selvom hun selvfølgelig var ganske tilfreds med solskinnet. Hvad hun derimod ikke var ligeglad med var Quidditch og et tydeligt drillende glimt meldte sig i hendes øjne ved hans underdrivelse.
Hun lænede sig lidt ind over bordet med let hævede øjenbryn og rystede på hovedet i enighed. ”Nej det er vist ikke i luften at i præsterer mest imponerende i disse dage,” medgav hun med en hvis grad af morskab. ”Men hvor så?” Hun løftede på sig rakte frem med en enkelt finger hævet og fangede en lille klat af det hvide skum over hans læbe. Derpå prikkede hun ham let på næsen, før hun satte sig tilbage på sin stol og stak selvsamme finger i munden for at blive fri for den sidste rest.
Uden fortrydelse betragtede hun ham med begge øjenbryn let hævet i en uudtalt udfordring. Det sitrede afslørende i hendes mundvige og hun kunne da heller ikke helt lade være med ubevidst at have skruet bare en lille smule op for den medfødte charme, der var en del af arven fra hendes mormor. Alligevel mente hun egentlig ikke noget alvorligt med det og endte med at fnyse muntert af både sig selv og Kevin, før hun tog en tår af sin iskolde ingefærøl.
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Kevin Allaire on Jun 3, 2012 22:26:46 GMT 1
i never once took you
for being the least bit shy Kevin havde aldrig været stor fan af hans eget kollegium, til dels fordi han selv skillede sig en del ud. Han kunne ikke fordrage synet af slanger, og selv de seks år hvor han havde båret rundt på emblemet havde ikke hjulpet. De fleste Riddlers syntes at holde til i kælderen, og den tiltagende foragt for mugglerfødte groede også dernede, som mug på dampe vægge. Der var ikke meget imponerende ved hans kollegium, i hvert fald ikke ifølge Kevin, men han kunne ikke komme udenom at Slytherin præsterede at finde elever med sans for at komme frem i livet. Det kunne til dels skyldes de mange rigmandsbørn der endte i de grønne farver, men de var ikke alle sammen tabt bag en ladvogn - det var vidst kun Kevin.
"Flest bortviste elever på et år - se dér ligger vi vidst i toppen!" Kevin havde aldrig været stor fan af hans kollegie-overhoved. For det første var drengen mugglerfødt og derfor selvskreven i Mavericks sorte bog, og det gjorde det ikke lettere at hans yndlingsfag blev undervist af selv samme person. Kevins drøm var at blive animagus, men chancen var meget lille så længe det var under Mavericks opsyn. En mugglerfødt dreng som ham var ikke værdig en titel som animagus.
Det gav et tydeligt spjæt i Kevin da Sarah fjernede det lille skum-skæg han havde vokset sig. Han havde ikke været klar over hans lille forseelse før en finger strøg over hans overlæbe. Kevin havde ingen chance for at tilbageholde den rødmen der spredte sig til det meste af hans ansigt, og der var ingen chance for at give vejret skylden denne gang. Han rømmede sig derfor kort og slog selv en hånd op til munden, hvor for sent det end måtte være. Kevin var langt fra tilpas ved situationen, hvilket let kunne læses på den måde han flyttede sig i hans sæde, ude af stand til at sidde stille. Han rømmede sig endnu en gang for at fremtvinge en respons "Tak... Øh, tak for det." Han prøvede at gemme sig bag glasset da han tog endnu en mundfuld, denne gang med henblik på skummet.
"Såeh, hvad bragte dig herud? Udover muligheden for at nyde lidt af mit fantastiske selskab?" Efter hvad der føltes som flere minutters stilhed havde Kevin prøvet sig med et lille come-back, der dog ikke var helt vellykket. Han gjorde sit bedste for at få skuldrene til at falde ned igen og lænede sig en smule ind over bordet med smørøllen i begge hænder. Det næste smil der dukkede op på hans læber hældte mere til at være oprigtigt end det første. |
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 5, 2012 16:49:33 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah hævede begge øjenbryn lidt, uden at trække på smilebåndet over lige netop kommentaren om de bortviste elever. I stedet nikkede hun lidt, klemte øjnene en anelse sammen og virkede i det mindste i et kort øjeblik til at være alvorlig. Det varede dog ikke særlig længe og relativt kort tid efter stilheden havde lagt sig imellem dem, blev hun den første til at gøre noget aktivt. Hun rejste sig op, rakte sin ene finger frem og dumpede øjeblikket efter tilbage på sin stol, suttende den sidste rest ølskum i sig med et temmelig afslørende træk i den ene mundvig. Kevin var tydeligvis forfjamsket og det morede hende åbenlyst, som hun betragtede ham med et drillende glimt i de grå øjne og et skævt smil på læberne.
Hans røde kinder, usikre tak og klare kropssprog fik hende til at vrikkede lidt med øjenbrynene og selvom det hele kun var en leg, så kunne hun ingenlunde lade være med at tage det til sig præcis hvor nemt det var at gøre ham forlegen og konkludere, at han var præcis som langt størstedelen af knægtene på årgangen. Det var dog ikke ud af ondskabsfuldhed at hun drillede ham, men nærmere fordi hun var nysgerrig og da han rent faktisk fik munden på gled, smilede hun resignerende og lænede sig lidt tilbage med sin egen gang saftevandslignende ingefær-drik. ”Vejret, naturligvis,” svarede hun simpelt, før hun tog en tår og uddybede. ”Nogen gange skal man gøre noget nyt og ikke bare hænge sammen med den samme flok som altid. Du så ud som om du manglede en at snakke med. Så hvorfor sidder du selv her helt alene?” Hun drejede glasset lidt imellem sine fingre og så spørgende på ham.
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Kevin Allaire on Jun 13, 2012 16:06:10 GMT 1
i never once took you
for being the least bit shy Kevin tog en dyb indånding og holdte den i brystet for et øjeblik før han langsomt lukkede luften ud igen. Han havde altid været glad for hans intimitetsboble og at den blev brudt krænkede ham en smule. Han fandt dog hurtigt et smil frem og prøvede at bibeholde det under de få sekunders stilhed der havde opstået efter hans kommentar om de afviste elever. Kevin vidste godt at det havde været lavt, og han havde bestemt ikke støttet Mavericks handlinger, men de havde selv bedt om det. I Kevins øjne var det en opførsel der hørte til yngre børn, og de måtte begge have været klar over konsekvenserne. Et forkert blik i Mavericks nærvær og man fandt sig selv til eftersidning.
Vejret havde nok haft størstedelen af indflydelse på de mange elever der havde begivet sig udenfor i dag, og Kevin havde været en af disse.
"Helt enig," kommenterede han med et nik."Der intet som glæden ved et nyt bekendtskab." Kevin havde givet sig til at lege med væsken der nu kørte rundt i hans glas, men stoppede for at besvare Sarahs næste spørgsmål. "Havde brug for lidt frisk luft, og hvad der først var planlagt som en tur rundt om skolen blev pludselig til en tur til Hogsmeade. Mine fødder havde båret mig halvvejs før det gik op for mig." Og da han alligevel var endt ude foran De Tre Koste kunne han lige så godt slå sig ned. "Og det var ikke helt spildt." Efter Kevins mening så lærte man kun sine venner at kende efter at have set dem udenfor skolens områder. Når man ikke følte at alle øjne var rettet mod én så var det lettere at slå sig ud. Dét, og så under fester, hvor alle følelser altid syntes at blive båret på ydersiden af det fine tøj, grebet af stemningen og med lidt alkohol i blodet parat til at lade alle sandheder komme ud. |
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 14, 2012 11:23:28 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah hævede begge øjenbryn en smule med et glimt af morskab i de lyse øjne, men kommenterede ikke på Kevins ord om nye bekendtskaber, som man nok næppe helt kunne kalde dem efter 6 år på samme årgang.. Hun var vandt til at være på toppen i en samtale med en af det modsatte køn og intet var anderledes i denne omgang. Lyttende til hans svar med hovedet tiltet en smule til den ene side smilede hun stadig skævt. Hun tog endnu en tår af den kølige, stærke drik og trak på skuldrene. ”Heldigt at det var på den ene dag, hvor det er tilladt,” bemærkede hun let og luftigt. ”Og lidt af en tur bare at vandre for sjovs skyld. Gør du tit det? Bare går uden at tænke over det?” Denne gang uden bagtanker eller insinueringer gemt i sine ord, lænede hun sig lidt tilbage og betragtede ham, tenderende nysgerrigt.
Emnet i sig selv var måske ikke det mest ophidsende, men der var alligevel noget sjovt i hvad der fik folk til at glemme sig selv og vandre ud i det blå. ”Tankeflugt,” kommenterede hun overvejende. ”Tror du det er sundt? De siger jo, at der er folk, som vil skade de mugglerfødte på Hogwarts. Jage dem væk. Er du ikke det? Mugglerfødt, altså.” En svag rynke var groet frem på hendes pande og der gik et sekund eller to før hun gennemskuede at det hun havde sagt højt måske ikke gav den store mening udenfor hendes hoved. ”... Jeg mener bare at det kan være risikabelt at gå rundt alene.”
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Kevin Allaire on Jun 15, 2012 9:52:47 GMT 1
i never once took you
for being the least bit shy Den næste tår Kevin tog var den sidste tilbage i glasset. Han skubbede det tomme glas en smule fra sig og foldede i stedet hænderne over bordet. "Jeg er ikke komplet idiot," skød han ind med. "Selvom jeg var dybt begravet i tanker om den næste måneds eksamener, så ved jeg stadig hvad jeg kan og ikke kan." Den første tanke der havde vist sig da han stod ud af sengen i morges, havde været hvorvidt han skulle bruge dagen på at læse op på hans Eliksir eller om han skulle drage mod Hogsmeade sammen med resten af vennerne, der alle gav udtryk for at have styr på deres notater og besværgelser. "Og dette var en af de første gange det er sket. Eksamens-stress forventer jeg," kommenterede han og skyndte sig at tilføje et smil. Kevin havde to fag hvor han følte sig god nok til at bestå, men resten afhang af de spørgsmål der kunne dukke op, eller hvilke besværgelser der skulle udføres.
Kevin havde aldrig lagt skjul på den han var. Ja, han var mugglerfødt og lærte stadig noget nyt om denne verden hver dag, men alligevel følte han det som et angreb mod hans person hver gang dette emne blev bragt op. Han slog en smule koldt vand i blodet og prøvede ihærdigt på at bibeholde hans smil fra før. Trods alt havde Sarah sikkert ikke ment nogen harm ved hendes spørgsmål. "Jeg er ikke hypnotiseret af mine egne tanker.. Jeg er sikker på at jeg ville opdage hvis jeg begav mig ud i noget der kunne skade mig," svarede han så let og henkastet som muligt.
"Mugglerfødt eller ej, vi er alle modtagelig for farer, men jeg er enig," han lænede sig tilbage i stolen og stak i stedet hænderne i lommen. "Det var ikke mit smarteste træk at vandre rundt alene." TAG: Sarah &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 15, 2012 22:12:30 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah bed ned i sin underlæbe og sænkede for en kort stund blikket til glasset i sin egen hånd og forsøgte at lade være med at smile temmelig skyldbevidst. ”Det sagde jeg heller ikke,” kommenterede hun simpelt, uden egentlig at lyde forsvarsberedt eller fornærmet.
Hun lyttede til hans forklaring, trak lidt på skuldrene og betragtede ham med hovedet på sned og et lille, ukueligt træk i mundvigene, der afslørede hende i ikke at tage sagen helt lige så alvorligt, som hun ellers havde lydt til at gøre. ”Jeg var ikke ude på at tale dig ned til et eller andet omvandrende tågehoved,” konstaterede hun, da først han tav. ”Men det er reelt. Hvis du spørger mig, så varsler de tre klaphatte til Lithgow, Lithgow og Abotts udsmidning nye tider. Det er på vej og mugglerfødte bør tænke over hvor de går henne. Det er mit bud, ikke en trussel.” Hun hævede begge øjenbryn og kunne ikke lade være med at smile antydningsvist med et drillende glimt i øjnene. ”Jeg er så harmløs som en guldsmed,” føjede hun til, uden at konstatere at netop det insekt var en glubsk kødæder.
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Kevin Allaire on Jun 21, 2012 18:05:39 GMT 1
i never once took you
for being the least bit shy Kevin skyndte sig at finde et nyt smil frem. Det havde næsten lykkedes ham at vende det, han havde betragtet som et angreb, mod Sarah i stedet. "Måske ikke komplet idiot endnu, men godt på vej til at blive det."
Kevin tog et par sekunder til at vende Sarahs ord. Han havde stadig svært ved at tro på, at faren ikke alene kunne komme udefra, men også kunne opstå inde på selve slottet blandt de ansatte. "Tror du virkelig at det kunne blive et reelt problem?" Hans spørgsmål bundede mere i at han havde svært ved at tro på det, eller svært ved at indse at det løb i den retning. Han havde for et kort øjeblik glemt alt om Abott og Lithgows blodstatus og først nu huskede han at de sejlede i samme båd. "Er Hogwarts virkelig så aflukket? Har ministeriet intet at sige?" Kevin var ikke sikker på om politik havde nogen indflydelse på de beslutninger der blev taget når det gjaldt skolen generelt. En rektor blev vel valgt af afstemning og ikke igennem familie-arv? Eller afhang det af udpegning fra den foregående rektor? Der var så mange spørgsmål og så mange bekymringer der kunne opstå, men Kevin skyndte sig at slå dem til siden. Man måtte tage ting som de kommer. Desuden havde han kun et enkelt år tilbage.
"Al seriøsitet til siden. Har du andre planer for i dag eller har du brug for en ledsager tilbage til skolen? Rettere sagt, jeg har brug for en ledsager tilbage til skolen og kunne sagtens bruge en guldsmeds forsvar." Han kunne selvfølgelig også vælge at vente på den næste gruppe der slog næsen hjemad og hækle sig på denne. TAG: Sarah &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jun 23, 2012 16:50:00 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah trak en smule mere på smilebåndet og rystede affærdigende på hovedet, uden at følge det op med et reelt svar. Selve smilet dalede da også, som han gav sig til at stille spørgsmål og en rynke voksede i stedet frem på hendes pande. Hun tømte sit glas, før hun trak på skuldrene, uden egentlig at være i tvivl. I flere øjeblikke betragtede hun ham bare, uden sin sædvanlige, flirtende, drillende eller svagt overlegne attitude og rakte op, for at klø sig selv på skulderen.
Hun satte glasset fra sig og tog en dyb indånding. ”Kender du intet til Emmerich og hele hans floks standpunkt? Det er ikke nogen fordel for mugglerfødte, at ministeriet har noget at sige. Han er ganske vidst ikke lige så slem som Maverick 1 og 2, men du skal ikke tro, at han ikke mener blodstatus har en betydning.” Hun betragtede ham med alvoren lysende ud af de gråblå øjne og bed kort ned i sin underlæbe. Da hun rejste sig op var det uden at have svaret på hans spørgsmål og i et sekund virkede det som om hun havde tænkt sig at gå, uden yderligere ord. Så standsede hun dog og gestikulerede i retning af den vej, der førte imod Hogwarts. ”Så sageløs tror jeg næppe du er. Men jeg har ordnet det jeg skulle. Du har ikke set Aisling nogen steder, vel?”
Tag: Kevin Allaire ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
