History is only important

[Gareth Collins]

If you have a brain that remembers the facts
TAG - EMILIA
WORDS - 283
OUTFIT

Gareth lå helt uforstyrret på terassen og prøvede at forstå hvad han skulle stille op med magiens historie. Det kedede ham utrolig meget, og han havde ingen ide om hvordan han skulle bestå dette fag. Han sukkede dybt og bladrede dovent videre, mens hans blik vandrede op mod himlen og videre hen mod nogle af de andre tårne. Det kunne være han skulle få Jess til at hjælpe sig, ikke at hun var en super historie nørd, men han kunne aldrig koncentrere sig ved mindre han fik lidt støtte. Det var derfor i virkeligheden ret mærkeligt at han befandt sig heroppe, men opholdsstuen havde været for larmende til at han kunne få noget ind overhovedet.

”Hekseafbrændingerne” Mumlede han højt for sig selv og gabte stort. Han læste lidt videre, men gav så op og klappede bogen sammen. Gareth satte sig op og lagde bogen ned i sin taske. Han gav sig til at nyde udsigten med et smil spillende på hans læber, og tænkte på hvordan Mary havde det. Han havde sendt hende et brev, men han var ikke sikker på om hun havde lyst til at svare eller overhovedet havde fået det. Gareth hvilede hans hoved i hans venstre hånd og betragtede skyerne, mens han næsten faldt i søvn.

[Emilia Bones]

beautiful sky where the sun and

[/size]
MOON KEEP THEIR DIARY[/color][/font][/size]

Tag: Gareth • Outfit: Here[/center][/font][/size]

Det var aftensolen igennem vinduet i Ravenclawtårnet der havde lokket Emilia ud til at starte med. Det gode ved at bo så højt, var at hun ikke behøvede at finde vejen helt ned til plænerne, men blot kunne nøjes med at dreje om et par hjørner og bestige en enkelt trappe, for at nå til terrassen på taget. I skæret fra tusmørket kunne Emilia lige så vel have været et af skolens spøgelser, med sin lyse hud og det hvide hår med blomsterkransen på toppen. Alligevel var det nærmere hendes sælsomme måde at bevæge sig på der udggjorde den største lighed.

Det intense, søgende og nysgerrige udtryk var som altid at finde i hendes blik som hun bevægede sig langsomt ned ad korridoren indtil hun endelig nåede den tunge trædør der ledte ud til taget. I stedet for at bakse med at skubbe den op, trak hun ganske simpelt sin tryllestav, udtalte et enkelt ord hun for nyligt havde lært og kunne øjeblikket efter se døren åbne sig føjeligt. Den milde sommervind slyngede sig omkring hende og i et par sekunder lukkede hun øjnene og trak vejret dybt ned i lungerne.

Først derefter slog hun øjnene op og lod blikket glide over terrassen, for til sidst at ende ved en velkendt skikkelse. Langsomt trak et smil hendes læber op og det kom ganske naturligt til hende, at gå i retning af Gareth med det samme. Hun gjorde intet for at annoncere at hun var der, men lod sig bare med det samme glide ned at sidde ved siden af ham med blikket rettet imod de enkelte skyer på himlen. "Vidste du, at skyer er lavet af mange millioner vanddråber, der er så små at de flyder i luften?" Hun smilede svagt for sig selv og drejede hovedet en anelse for at se på ham. "Tænk hvis man var så lille, at man bare kunne svæve igennem luften. En besynderlig tanke, synes du ikke?"
[/blockquote]
[/justify]

[Gareth Collins]

If you have a brain that remembers the facts
TAG - EMILIA
WORDS - 303
OUTFIT

Hvis Gareth ikke havde været lige ved at falde i søvn på midten af terrassen, ville han sikkert være lykkelig for Emilias besøg på det kolde stengulv, men de første sekunder var han mest skræmt fra hvid og sans og hoppede næsten op da han hørte hendes stemme.
”Åh! Hej til dig også Emilia..” Sagde han forbløffet, uden nogen form for fordømmelse i hans stemme. Emilia var en af hans yndlingspersoner, hvis man kunne sige det på den måde, hun var særlig, men det var det han godt kunne lide ved hende.
”Nej, mit fokusområde er historie i øjeblikket” Sagde han fraværende, mens han fulgte hendes blik op mod skyerne.
”Jo.” Svarede han og brugte lidt tid på at kigge på himlen før han svarede: ”Det kunne være sjovt at kunne flyve uden at skulle op på en kost først. Jeg mener… Jeg elsker Quidditch… Men at kunne svæve selv, det ville da være et under” Forsatte han og satte sig fremover mod hende, med et bredt smil på læben.
”Tillykke med pokalen for resten, selvom det er ærgerligt at skulle dele” Sagde han hvorefter der fulgte en hæs grinen, der gik en smule i overgang, så han hurtigt stoppede og betragtede skyerne i stedet, med en svag rødmen blussende på hans kinder.

[Emilia Bones]

beautiful sky where the sun and

[/size]
MOON KEEP THEIR DIARY[/color][/font][/size]

Tag: Gareth • Outfit: Here[/center][/font][/size]

Emilia bemærkede knapt nok at Gareth blev forskrækket, optaget som hun var af at kigge op på skyerne over dem. Ved hans hilsen drejede hun dog hovedet og så på ham, med et smil spillende over sine læber. "Halløj Gareth," svarede hun og lod hovedet falde en anelse på skrå, uden at bide mærke i at hans hilsen kom at at hun var dumpet ned uden at starte med en hilsen selv.

Hun så på ham med et undersøgende, nysgerrigt blik, der blot intensiveredes ved hans svar. Naturligt nok sænkede det sig til bogen han havde i hænderne. "Åh, jeg elsker historie. Hvilken del? Jeg synes især nisseoprøret er spændende. Synes du ikke også det? Man hører ikke så meget om dem ellers. Gringotts gælder næsten ikke. Men de virker nu også en anelse bitre," bemærkede hun, uden at skænke det ene eneste tanke at det ikke engang var sikkert det lige netop var det Gareth rent faktisk læste om.

Sådan var det med Emilia - på et enkelt sekund kunne hendes tanker gå fra at være dybt optaget af den ene ting, til øjeblikket efter at have glemt alt om det igen og i stedet være dybt optaget af noget andet. Og på samme måde, skifte lige tilbage igen. Uvilkårligt lyste hendes ansigt op over hans svar på hendes tidligere spørgsmål og hun vendte blikket mod himlen igen med et fortryllet blik. "Det ville være fantastisk," Hun sukkede henført og forestillede sig for hundredeogsyttende gang, hvordan det ville føles at have vinden dansende og hvirvlende omkring sig, mens man strøg vægtløs imellem skyerne.

Hun blev dog abrupt afbrudt i den forestilling og så i stedet mod Gareth igen, kortvarigt med et himmelfaldent ansigtsudtryk. Da først hun fandt tilbage på sporet, blottede hun dog tænderne i et skinnende, hvidt smil og slap en glædesfyldt lyd. "Åh, det var herligt!" udbrød hun overstadigt. I en glidende let bevægelse kom hun på benene igen og så på ham med et ivrigt udtryk. "Alle i opholdsstuen var så glade! Der var pynt, fyrværkeri og magi... Åh, du skulle have oplevet det. Alle sang og dansede..." Hun slog ud med armene og snurrede en enkelt gang rundt om sig selv, som for at demonstrere. En åndeløs latter gled ud over hendes læber, som det lyse hår hvirvlede omkring hende og lagde sig skødesløst om hendes skuldre igen.
[/blockquote]
[/justify]

[Gareth Collins]

If you have a brain that remembers the facts
TAG - EMILIA
WORDS - 337
OUTFIT

Gareth kunne ikke sige det samme som Emilia, historie var helt klart ikke hans fag, men hun var jo også Ravenclaw.
”Hekseafbrændingerne” Svarede han hurtigt, men ventede til hun var færdig med at snakke før han talte igen.
”De virker utroligt bitre ja, men det kan da heller ikke være et særlig spændende arbejde. Også selvom de får muligheden for at kende til alle Gringotts hemmeligheder” Sagde han og smilede skævt med et tilhørende lavmælt grin.

Gareth nikkede langsomt og gabte mens han kiggede op på himlen. Alt den læsning havde gjort ham træt, modsat Emilia havde han brug for fysisk aktivitet for at holde sin hjerne kørende, hans fantasi var slet ikke så udtalt som hendes. ”Det ville det” Svarede han dovent og balancerede sin tryllestav på sine fingre, tabte den og forsøgte sig endnu engang med den lille leg.

Efter hans spørgsmål, blev han endnu en gang en smule overrasket over hendes ekstatiske opførsel, han troede ikke Emilia var så glad for Quidditch, men fik dog også forklaret hendes glæde med det hun sagde efterfølgende.
”Det lyder fantastisk. Det ville jeg gerne have oplevet – du skulle bare vide... Men så lad os danse nu!” Sagde han og kom også selv på benene og tog fat i hendes hånd, hvorefter han lettere akavet forsøgte at snurre hende rundt. Gareth slap hende dog igen da han var sikker på hun stod sikkert på benene igen og grinede lavmælt, mens han vendte sig mod udsigten.

[Emilia Bones]

beautiful sky where the sun and

[/size]
MOON KEEP THEIR DIARY[/color][/font][/size]

Tag: Gareth • Outfit: Here[/center][/font][/size]

Emilia havde allerede halvt indstillet sig på, at det med garanti var nisseoptøjerne Gareth læste om og derfor røg hendes øjenbryn en anelse forundret op, da det viste sig ikke at være tilfældet. Hun så dog ikke mindre interesseret ud af den grund, nærmere tværtimod. "Det er også virkelig spændende! Men ret forfærdeligt. Tænk hvor mange uskyldige mugglere det gik ud over. Jeg har i hvert fald læst, at når det endelig lykkedes dem at fange en rigtig heks eller troldmand, så kunne de jo bare trylle sig væk," bemærkede hun og vippede en enkelt gang frem og tilbage fra sin position i skrædderstilling.

Hun drejede hovedet og så på Gareth med det sædvanlige drømmende glimt i de lyse øjne. "De siger at Gringotts har mindst lige så mange hemmeligheder som Hogwarts. Hvis ikke flere," Hun sukkede henført igen. "Forestil dig det! Hvis bare man kunne få lov til at være Gringottsnisse for en dag... Nej, en uge - en dag er for kort tid - forestil dig så hvor mange forunderlige ting man ville se!" Et munter, lys latter undslap hende og hun betragtede i et øjeblik måden Gareth forsøgte at balancere sin tryllestav på fingrene.

Hun havde også allerede halvt en bedrevidende kommentar til det, men nåede aldrig få den frem, før han i stedet havde drejet emnet og med ét rettet hendes opmærksomhed fuldkommen imod det. Hendes ansigt lyste op i et smil, der skinnede ud gennem hendes øjne og i en bevægelse der var ganske elegant - noget hun havde sine bedstemors gener at takke for, strøg hun på benene og dansede en enkelt gang omkring sig selv. Hun smilede bredt og varmt til ham, som hun fortalte. Hans forslag fik hende i et øjeblik til at se forundret og fascineret på ham og da han tog hendes hånd og snurrede hende rundt en enkelt gang, slap en hjertelig latter fra hende. "Det er jo ikke sådan man danser rigtigt. Jeg mener, nøjedes med at snurre som en snurretop," pointerede hun og rakte ugenert ud for at tage begge hans hænder, efter han havde vendt sig mod udsigten. "Kom," Hun trak let i hans hænder, med et underfundigt smil på læberne. "Lad vinden være musikken og takten."
[/blockquote]
[/justify]

[Gareth Collins]

If you have a brain that remembers the facts
TAG - EMILIA
WORDS - 363
OUTFIT

”Ja, eller bruge den der besværgelse der får det til at kilde i stedet for” Sagde han og grinede let over magikernes løsninger på de mest forfærdelige ting. Da han ikke vidste særlig meget om hvor mange mugglere der var blevet dræbt, sagde han ikke så meget til det og lod emnet falde i stedet, det var alligevel ikke et særlig sjovt emne at snakke om.

”Man kan vel altid prøve at forklæde sig, men jeg hører de selv kan finde ud af det” Sagde han og smilede skævt til hende. ”Selvom det ville være ret vildt, men der må være en god grund til at deres hemmeligheder er så beskyttede, det sætter vel også os i en dårlig position i forhold til folk der vil bryde ind. ” Sagde han og tænkte på hvad folk ikke ville gøre for at få personer med viden til at sladrer. Han tænkte et øjeblik på sin elskede mor og sukkede dybt, mens han betragtede himlen et øjeblik.

”Nåh ikke? Men det er da en del af det” Sagde han og kunne mærke sin iver falde lidt igen, han havde ikke lyst til at begå flere dansefejl så derfor var han ikke så glad for at hun tog fat i hans hænder og mente de skulle danse videre. Han fulgte en smule nervøst med og smilede usikkert, mens hun talte om vinden som musik. Nogle gange fattede han ikke rigtig disse Ravenclaws og deres måde at beskrive ting på og han måtte indrømme dette øjeblik var et af dem. ”Ja okay” Mumlede han og bevægede sig rimelig akavet til en rytme han ikke vidste hvad var.

[Emilia Bones]

beautiful sky where the sun and

[/size]
MOON KEEP THEIR DIARY[/color][/font][/size]

Tag: Gareth • Outfit: Here[/center][/font][/size]

Emilia slap en munter lyd over Gareths fortsættelse og nikkede en enkelt gang. "Jeg mener endda, at nogle af dem lod sig fange flere gange, bare fordi de synes det var rart," bemærkede hun. "I forklædning, formoder jeg. Ellers må det da have drevet mugglerne skøre, at de ikke kunne regne ud, hvorfor den samme troldmand blev ved med at overleve." Hun smilede let, men tilføjede ikke selv mere til det og havde heller ikke noget problem med at lade emnet skifte over til noget, hun mente var mindst lige så interessant.

I et øjeblik så hun drømmende ud foran sig i luften og vippede hovedet lidt overvejende fra side til side. "Jeg tror der skal mere end en forklædning til... Jeg kan huske, jeg læste i den reviderede udgave af Magiens Historie, hvordan det i hvert fald ikke lykkedes for Harry Potter og hans venner. Men de havde ikke skrevet noget om hvorfor. Nisserne ville nok ikke have deres hemmelighed afsløret, hvilket jo også er forståeligt nok." Hun nikkede en enkelt gang, som for at bekræfte sine egne ord og drejede hovedet igen for at se på Gareth. Hun rynkede lidt på panden. "Det ville det vel gøre, ja. Det ville nok ikke være en god situation at stå i, trods alt..."

Kort efter var det eftertænksomme ansigtsudtryk dog væk og hun var i stedet sprunget på benene for at danse en enkelt gang omkring sig selv. Da Gareth også kom op og hjalp hende med at gentage handlingen endnu engang, så hun på ham med et bredt og varmt smil. Hun bemærkede ikke at Gareths iver faldt, men slap blot en hjertelig, perlende lys latter over hans ord. "Det er en del af det..." bekræftede hun let om hjertet og uden at være klar over at hun lod sine wilieevner skinne igennem, som hun bevægede sig let til den ikke-eksisterende musik og på en eller anden måde, formåede at være ganske elegant mens hun gjorde det. "Og min yndlingsdel," hun gav Gareths hænder et klem. "Men der er så meget mere..." sagde hun drømmende. "Sarah har lovet at tage mig med til sommerfesten i år."
[/blockquote]
[/justify]

[Gareth Collins]

If you have a brain that remembers the facts
TAG - EMILIA
WORDS - 383
OUTFIT

Gareth smilede let over det hun sagde og lyttede en smule fraværende. Han vidste det egentlig godt, men han lod hende snakke alligevel, da han kunne fornemme hvor meget hun havde lyst til at fortælle om det. Der kom heller ikke meget mere diskussion fra ham om gringotts, dette vidste hun mere om end han gjorde, og selvom han kendte til Harry Potter og hans eventyr, som de fleste magikere gjorde, var han ikke så bekendt med detaljerne i deres eventyr. En smule misundelig dog, men mon ikke der var lige så meget eventyr han kunne tage fat på.
”Nej, det ville det vel ikke.” Sagde han og smilede skævt, mens han fremlagde den afsluttende kommentar.

Da de var kommet op begge to og han havde snurret hende rundt, smilede han som svar og gik hen mod kanten af terassen. Han vendte sig dog imod hende da hun forsatte med at danse og bed sig forbløffet i læben. Gareth kunne ikke gøre meget andet end at stå og kigge fortabt på hende, mens hun dansede rundt. Han havde det lidt ligesom om han drømte, som om alt han kunne se var Emilia. Han faldt dog ned på jorden da hun talte til ham og blinkede et par gange med øjnene. ”Øhm… Sommerfesten…” Sagde han og fattede først efter et par sekunder hvad hun snakkede om. ”Nåja! Ja, det bliver sikkert sjovt…” Sagde han uden at kunne lade være med at tænke på at Mary ikke ville være der. I hvert fald ikke hvis hun ikke var blevet inviteret af dem der holdt den. ”Du må bare passe på dig selv, drenge kan blive så øhm… dumme når de bliver fulde” Sagde han med et lille smil og skævede hen mod hende og prøvede at lade være med at stirre.