Lost in the Milky Way...

[Anessa Llewellyn Yates]

Cousin to cousin we'll always be...
...special friends from the same family tree.

Anessa slæbte sig modvilligt op ad de sidste trin til tårnets øverste etage og fortsatte ligeså modvilligt ned ad gangen mod observatoriet og årets første time i teoretisk astronomi, som tilmed også var tirsdagens første time. Hun stoppede og lænede sig et øjeblik op mod muren mens hun langgabte, uden at gøre noget forsøg på at skjule det. At hun på ingen måde var morgenmenneske vidste langt de fleste der kendte hende allerede, omend hun stadig kunne få spydige og drillende kommentarer på den bekostning. Selv fastholdt hun blot, at hun sagtens kunne komme ud af sin seng. Hun tog bare længere tid om at vågne end alle andre og udsigten til en helt times teori med den lille, spøjse Professor Mowett, var ikke lige på toppen af ønskesedlen som morgentime. Ikke at hun havde det mindste imod professoren, men astronomi havde aldrig været, og blev nok aldrig, hendes yndlingsfag.

Hun skubbede sig fri fra muren igen med en lille utilfreds lyd og gik det sidste stykke til observatoriet i halen på en flok jævnaldrende i rødkantede kapper og fulgte dem ind i det store lokale hvor hun stoppede igen. Hendes blik gled søgende ud over lokalet efter frie pladser og hun satte i gang igen så snart hun fandt en. Meget lidt elegant lod hun sig dumpe ned ved pulten ved siden af sin jævnaldrende fætter og lænede sig til siden indtil hun hang faretruende langt ud over siden på sin egen stol, med kinden hvilende mod hans skulder ”Siôn...søde Siôn... gør mig en tjeneste og træk mig ud bagved og skyd mig...” hun skar en lille grimasse, der dog kom forræderisk tæt på et smil, gabte inderligt igen og trak sig så med teatralsk anstrengelse op at sidde igen.

Hun missede lidt med øjnene og så kort på ham, før hun lagde begge arme på pulten og lænede sig hen over dem med en tydelig snorkelyd og et dybt suk ”Det burde forbydes ved lov at have timer før middag. Det er umenneskeligt..” hun skar endnu en grimasse og løftede så hovedet lidt ”Med mindre det er træning eller flyvetimer selvfølgelig. Det giver sig selv...” hun gabte for tredie gang på kort tid og virrede med hovedet i et forsøg på at vågne helt.

Words: 428 - Tag: Siôn Llewellyn - Outfit: Here - Notes: ---

[/blockquote]

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôn var ikke helt klar over hvordan han var kommet op i Astronomitårnet, men alligevel fandt han sig selv stirrende tomt op imod den endnu lærer-fri pult. Hans arm og hånd var alt der holdt hovedet oppe og hindrede ham i at falde i søvn på sine arme igen. Det betød dog ikke at han ikke døsede en smule hen på stedet, så da en træt og allerede på det tidspunkt larmende Anessa dumpede ned ved siden af ham, rettede Siôn sig brat og forskrækket op med store øjne. "Slap da lige af et øjeblik", mumlede han og gned sig udmattet i øjet med antydningen af et smil på læberne.

Et gab overvældede ham, mens han løftede armene i vejret for at strække sig, lang som han var. "Men desværre. Jeg har lovet min mor at holde mig ude af Azkaban indtil jeg bliver myndig." Han puffede til hende med albuen der var på vej ned, før han lod armene falde tungt på bordet med et dødt blik på kusinen. "I er jo nogen der kan…" sagde han bitter og slog teatralsk ud med hånden og sukkede. Det ville blive hårdt og uretfærdig ikke længere at kunne spille Quidditch. "Men det med ingen timer før middag er jeg med på."

tag: Anessa Llewellyn Yates.
notes: -
outfit: her.

[Anessa Llewellyn Yates]

Cousin to cousin we'll always be...
...special friends from the same family tree.

Anessa udstødte en meget lidt piget lyd og satte sig selv op, da Siôn gjorde det samme og så forskrækket på hende ”Hvis jeg bliver mere afslappet, så ender jeg med at ligge hen over pulten og snorke så højt at Mowett ikke kan få et ord indført.” han smilede skævt og lagde sig så med både arme og overkrop ind over pulten mens hun holdt blikket på sin fætter.

Hun skar en grimasse og så på ham med de største hundeøjne hun kunne præstere, mens hun udstødte en lav, ynkelig klynkelyd, da han nægtede at efterkomme hendes ønske. Så himlede hun med øjnene da han puffede til hende og fnøs igen ”Kylling... gør du altid hvad din mor siger?” hun vrikkede udfordrende med øjenbrynene et par gange, før hun rystede opgivende på hovedet og ikke kunne lade være at smile alligevel ”Men måske er det en god plan alligevel. Så kan du være den ene der ikke giver hende flere grå hår, mmm?” hun grinede smørret og gabte så igen.

Hun fortrød sine næste ord det øjeblik de var sluppet ud og rettede sig lidt op, mens hun så brødebetynget og undskyldende på Siôn ”Undskyld... jeg mente det ikke på den måde, Siôn..” hun bed ned omkring sin underlæbe et øjeblik og gav sig selv et mentalt nakkedrag, mens hun rynkede brynene lidt ”Hvordan..har skulderen det? Er de sikre på det ikke går i orden igen?” hun så håbefuldt på ham og gøs mentalt ved tanken om selv at blive forment adgang til banen.

Words: 316 - Tag: Siôn Llewellyn - Outfit: Here - Notes: ---

[/blockquote]

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôn modstod den flabede trang til at genne Anessa over til et andet bord, så han kunne slumre hen i stilhed igen. Siôn sendte Anessa et stærkt tvivlende blik. "Tror du så han er flink nok til at give resten af os fri?" Et rødt øjenbryn hævede sig og det trak let i den ene mundvig. Siôn placerede den ene albue imod bordpladen og lod hovedet hvile i håndfladen, mens han gned venstre øje med den frie hånd.

Siôn så helt og aldeles upåvirket ud over Anessas hundeøjne, skønt han næsten smilede. "Frem for min sindsforstyrrede kusine, så ja." Siôn afslørede alle sine tænder i et smil og puffede let til Anessas skulder, med et sigende blik. En hæs og lavmælt udgave af en ellers rungende latter lød fra hans bryst over hendes videre ord og fik ham til at trække på skuldrene. "Nogen skal jo være det. Selvom jeg nu ellers tror jeg har gjort min del…" Det var klart at med seks søskende var det noget af en håndfuld for forældrene og dertil kom selvfølgelig bekymringer og andet for hver og en. Siôn havde stadig dårlig samvittighed over at være kommet så slemt til skade sidste år, fordi han vidste at hans mor havde hundrede andre ting at tage sig til.

Siôns smil voksede lidt over Anessas ord, men var langt fra så flabet som det først havde været. "Rolig. Det var bare for sjov." sagde han og nev hende beroligende i armen. Han måtte dog skære en lille grimasse over det næste spørgsmål og ryste på hovedet. "Ja, rimeligt sikre. Uheldigvis. Det er noget værre lort."

tag: Anessa Llewellyn Yates.
notes: -
outfit: her.

[Anessa Llewellyn Yates]

Cousin to cousin we'll always be...
...special friends from the same family tree.

Anessa udstødte endnu en munter lyd, halvt et fnys og halvt et grin, før hun sendte Siôn et flabet smil og trak på skuldrene ”Måske. Det er et forsøg værd.” hun hævede begge øjenbryn og lænede sig lidt over mod sin fætter igen med et konspiratorisk ansigstudtryk ”Hvad får jeg hvis jeg prøver?”

Hundeøjnene blev erstattet af et påtaget fornærmet udtryk og et ligeså fornærmet fnys. Hun rettede sig op igen, og sparkede halvhjertet ud efter hans stol med den ene fod ”Sindsforvirret min bare. Jeg er fuldkommen normal. Det er alle andre der er røget ved siden af.” hun rakte flabet tunge og kom så til at grine sammen med ham mens hun skar en lille grimasse ”Jeg synes det er mere end nok med fem hjemme hos os. Vi kan sagtens fylde for mindst ti alligevel.” hun hævede øjenbrynene lidt igen og så sigende på Siôn.

Hun skar en lille grimasse og så stadig let beklemt på ham, før hun daskede ud efter hans arm da han nev hendes, uden at kommentere sagen yderligere. Hun ømmede sig lidt og skar endnu en grimasse, denne gang i sympati før hun sukkede svagt og nikkede ”Lort dækker det ikke helt godt nok hvis du spørger om min ydmyge mening.”

Words: 260 - Tag: Siôn Llewellyn - Outfit: Here - Notes: ---